Over 100 piger skal træne som fodboldlandsholdet

Foto: DBU
Når godt 100 forventningsfulde pigefodboldspillere på torsdag kl 17.00 møder op til fodboldtræning, er det landstræner Søren Randa-Boldt, der står for træningssessionen.
Træningen er del af Ringkøbing-Skjern Kommunes velfærdsalliance med Dansk Boldspils Union, og finder sted i forbindelse med, at det danske U17 landshold spiller turnering i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Landsholdet som forbillede
Det er anden gang, at U17 landsholdet gæster Ringkøbing-Skjern Kommune, og vi er stolte af at kunne lægge græs til de næste stjerner på den danske kvindefodboldscene. Netop derfor er det også en oplagt mulighed for vores lokale piger at se, hvad de bedste spillere i Danmark kan, og samtidig få en smag på det set up og den stemning som også er omkring ungdomslandsholdene.
Landstræner Søren Randa-Boldt, som til daglig træner U19 landsholdet - og er en af de bedste pigetrænere, dansk fodbold kan byde på, kommer til Spjald og vil her tage vores lokale piger igennem en træningssession. Træningen skal gerne være med til at give pigerne en fornemmelse for, hvad pigefodbold også kan være, og samtidig skal det fungere som en inspirationsaften for deres trænere. Søren Randa-Boldt har nemlig lovet at gennemgå de øvelser, som pigerne sættes i gang med og fortælle, hvorfor han har valgt dem.
Efter træningen kommer spillerene fra U17 landsholdet og hilser på deltagerne, her vil der blive mulighed for at stille spørgsmål, få taget billeder og indsamle autografer fra de kommende stjerner i dansk kvindefodbold.
FAKTA:
Træningen finder sted:
Torsdag den 26. september
Kl. 17:00
ved Spjald Fritidscenter
Halvejen 4,
6971 Spjald
- 5. februar 2025
Så vender TV 2 igen danskernes blik mod Hvide Sande - 4. februar 2025
Vil du have medindflydelse på fremtiden i Ringkøbing-Skjern Kommune? - 17. februar 2025
Nu flytter borgmesterkontoret til Stauning - 11. februar 2025
Frivillige aftaler sikrer rent drikkevand i Naturens Rige - 17. februar 2025
Nyt tilbud letter borgeres kontakt med kommunen - 25. februar 2025
Energiindsprøjtning til klub InWestjylland