Borgerrådgiver
Alle borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune kan rette henvendelse til borgerrådgiveren.
Det er gratis at bruge borgerrådgiveren.
Formålet med borgerrådgiveren er:
- At styrke dialogen mellem dig og kommunen
- At styrke din retssikkerhed
- At hjælpe dig med at finde rundt i systemet, og sikre at du bliver hørt
- At gøre Ringkøbing-Skjern Kommune endnu bedre til at betjene dig og andre som er i kontakt med kommunen
Mia Uldum Lundsberg
Telefon 29 63 92 84
Du kan sende mails med personlige og fortrolige oplysninger til kommunes sikre postkasser.
Vi anbefaler, at du benytter din digitale postkasse på www.borger.dk, da den på forhånd er sat op til at kunne sende sikker post.
Hvis du har brug for hjælp, kan borgerrådgiveren:
- Hjælpe med at få genskabt dialog mellem dig og kommunen, hvis der er opstået konflikter i en sag
- Vejlede dig i, hvordan du skal forstå information og afgørelser fra kommunen
- Rådgive dig om juridiske rettigheder og eventuelle yderligere klagemuligheder
- Hjælpe dig med at finde vej i den kommunale organisation
- Behandle henvendelser om kommunens sagsbehandling, personalets optræden m.v.
- Få rådgivning om, hvordan du klager over kommunens afgørelser, og hvem der skal behandle din klage
- Komme med forslag til, hvordan kommunens sagsbehandling og betjening kan forbedres.
- Hvis du skal til en samtale, som du er utryg ved, kan borgerrådgiveren også hjælpe dig med at forberede dig til samtalen, deltage i mødet og efterfølgende hjælpe dig med at samle op på, hvad der kom ud af samtalen.
- Ændre en afgørelse, som kommunen har truffet, fx hvilken ydelse, du har ret til
- Henvendelser der vedrører det faglige indhold i kommunens afgørelser.
- Behandle sager, som behandles i andre administrative klageinstanser, fx Ankestyrelsen
- Erstatning eller privatretlige spørgsmål
- Behandle henvendelser om det serviceniveau, som byrådet har fastlagt
- Behandle henvendelser om ansættelsesforhold i kommunen
- Forhold som er eller har været indbragt for domstolene de kommunale tilsynsmyndigheder eller Folketingets Ombudsmand
Borgerrådgiveren behandler normalt ikke en sag, hvis der er gået mere end et år efter forløbet eller hvis der er ansat en privat socialrådgiver.
Borgerrådgiveren er ansat direkte af Ringkøbing-Skjerns Byråd og er ikke en del af administrationen i kommunen. Det betyder, at du som borger kan kontakte borgerrådgiveren, uden at administrationen i første omgang bliver involveret i din henvendelse.
Din persondata registreres ikke i det øjeblik, at du henvender dig til borgerrådgiveren. Det gør den først, hvis du og borgerrådgiveren i fællesskab bliver enige om at oprette en sag på baggrund af din henvendelse. Det kan fx være, at du ønsker at klage over kommunens:
- sagsbehandling
- sagsbehandlingstider
- ansattes opførsel
I sådanne tilfælde registrerer borgerrådgiveren, hvem du er og hvad din klage drejer sig om og ofte vil det være nødvendigt, at dét fagområde, som klagen handler om, får adgang til din persondata.
Du har altid mulighed for at sige nej til, at borgerrådgiveren må videregive oplysninger om dig til relevante dele af administrationen. Du skal blot være opmærksom på, at et nej vil begrænse borgerrådgiverens mulighed for at behandle din henvendelse.
Når borgerrådgiveren opretter sager, sker det naturligvis i overensstemmelse med reglerne om notatpligt, journaliseringspligt og databeskyttelse.
Udfyld klageskema
Metodetips er en række skriftlige udgivelser, lavet i et samarbejde mellem flere borgerrådgivere på tværs af kommunerne.
Som borgerrådgivere har vi stort fokus på at styrke dialogen samt at sikre retssikkerheden for borgerne. Vi håndterer dagligt henvendelser fra borgere, som er utilfredse med noget i kommunen
Vi vil med disse metodetips, sætte fokus på bestemte emner og dele vores viden og erfaringer til både ansatte og borgere.
Vi håber, at metodetips kan være med til at styrke borgerbetjeningen. Blandt andet ved at skabe større forståelse for kommunale sagsgange samt at styrke fokus på bestemte retssikkerhedsmæssige emner.
Formålet vil være at skabe en positiv forskel i den daglige borgerbetjening for den enkelte borger.
Borgerrådgiveren laver herudover løbende guides og vejledninger til borgerne.
En gang om året skriver borgerrådgiveren en beretning til Byrådet.
I beretningen fortæller borgerrådgiveren om det forløbne års aktiviteter. Derudover reflekterer borgerrådgiveren over henvendelserne og fremsætter eventuelt forslag til fremtidige indsatsområder, som kan styrke dialogen med borgerne, borgerbetjening og forbedre borgernes retssikkerhed.
Her kan du læse borgerrådgiverens beretning 2022
Her kan du læse borgerrådgiverens beretning 2023

6950 Ringkøbing