Book tid her til ekspedition
Tidsbestilling er nødvendig forud for ekspedition i Borgerservice.
Pension og efterløn
Pension
Som dansk statsborger har du som hovedregel ret til folkepension. Dine indtægter og din samlivsstatus har betydning for din pensions størrelse. Det er Udbetaling Danmark, der udbetaler og har ansvaret for din pension. Husk, at du skal give Udbetaling Danmark besked om ændringer digitalt på borger.dk
Efterløn
Efterløn er en frivillig ordning for medlemmer af en a-kasse. Efterløn giver dig mulighed for at trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet. Kontakt evt. din a-kasse og hør mere om reglerne, eller læs mere om efterløn her på siden.
Tillæg
Som pensionist kan der være mulighed for at søge nogle tillæg. Det kan f.eks. være helbredstillæg (f.eks. tilskud til medicin, fodbehandling, briller, tandbehandling, tandproteser, fysioterapi, kiropraktor, høreapparat), varmetillæg, personlig tillæg og ældrecheck
Når du skal planlægge din pensionstilværelse eller søge folkepension, er der mange ting, du skal have styr på.
I guiden ’Planlæg din pension - med eller uden arbejde’ kan du få hjælp til at forstå og planlægge din pension, samt få et overblik over, hvad du skal være opmærksom på, når du skal søge folkepension.
Fx:
- Hvornår kan jeg gå på pension?
- Hvilke pensioner findes der? Hvad har jeg sparet op?
- Skal jeg selv søge folkepension?
- Kan jeg udskyde min folkepension?
- Kan jeg sætte folkepensionen på pause?
- Hvor meget må jeg tjene, uden det påvirker folkepensionen?
- Hvilke ydelser og tillæg kan jeg have ret til?
- Hvad skal jeg være opmærksom på, inden jeg vælger at gå på pension?
- Hvordan kan andre få adgang til at hjælpe med planlægningen?
Du kan tilpasse guiden, så den passer til din situation i forhold til blandt andet ægtefælle og sociale ydelser. Du kan også få hjælp til, hvad du skal gøre, hvis du skal hjælpe en anden med pensionen.
Du kan få folkepension, fra du er mellem 65 og 68 år afhængigt af, hvornår du er født.
| Fødselsdato | Folkepensionsalder |
|---|---|
| 31. december 1953 eller tidligere | 65 år |
| 1. januar 1954 – 30. juni 1954 | 65 ½ år |
| 1. juli 1954 – 31. december 1954 | 66 år |
| 1. januar 1955 – 30. juni 1955 | 66 ½ år |
| 1. juli 1955 – 31. december 1962 | 67 år |
| 1. januar 1963 – 31. december 1966 | 68 år |
| 1. januar 1967 eller senere | 69 år |
Tallene i skemaet er vejledende. Folkepensionsalderen kan blive forhøjet, fordi den bliver tilpasset ud fra den gennemsnitlige levealder.
Som folkepensionist har du mulighed for at søge om forskellige økonomiske tillæg og ydelser, der kan dække nogle af dine udgifter til fx varme, tandpleje og medicin. Måske kan du også få ældrecheck. Det afhænger af din situation og din såkaldte ’personlige tillægsprocent’, der bliver beregnet ud fra din og din eventuelle ægtefælle eller samlevers indkomst.
Vær opmærksom på, at hvis du får brøkpension, dvs. en brøkdel af den fulde pension, kan du måske få et personligt tillæg hos kommunen som supplement til din folkepension.
Du kan læse om de typiske ydelser til folkepensionister på borger.dk:
Som folkepensionist har du muligvis ret til ældrecheck - det afhænger af din formue og din personlige tillægsprocent. Hvis du har ret til ældrecheck, får du den automatisk udbetalt i januar sammen med din folkepension.
Hvis du ikke tidligere har oplyst Udbetaling Danmark om din formue til ældrecheck, skal du dog gøre det for at få udbetalt ældrechecken.
Læs mere på borger.dk
For at udskyde din folkepension skal du:
- have ret til folkepension
- arbejde mindst 750 timer inden for et kalenderår
- kunne dokumentere, at du arbejder. Du får besked, hvis du skal indsende dokumentation.
Hvis du udskyder din folkepension mindre end et kalenderår, bliver det antal timer, du skal arbejde, tilpasset perioden. Hvis du fx udskyder din folkepension fra 1. juli til 31. december, så skal du arbejde mindst 375 timer.
Læs mere på borger.dk.
Hvad får jeg ud af at udskyde min folkepension?
Når du udskyder din folkepension, optjener du en venteprocent. Jo længere tid du udskyder din folkepension, desto mere optjener du i venteprocent. Når du senere vælger at få din folkepension udbetalt, betyder det, at du får mere i folkepension i form af et ventetillæg.
Størrelsen på ventetillægget afhænger af din venteprocent.
Ventetillæg bliver beregnet som en procentdel (venteprocenten) af dit grundbeløb og pensionstillæg, medmindre du vælger at få dit grundbeløb udbetalt som et engangstillæg.
Vær opmærksom på at Udbetaling Danmark først kan beregne din venteprocent, når du vælger at få din folkepension udbetalt.
Venteprocenten afhænger af:
- hvor længe du udskyder pensionen
- hvor gammel du er på det tidspunkt, hvor du vælger at få folkepensionen udbetalt
- hvordan du vælger at få dit ventetillæg udbetalt
Udbetaling Danmark anbefaler, at du kontakter en privat rådgiver, hvis du vil have rådgivning om, om det kan betale sig for dig at udskyde din pension. Udbetaling Danmark kan kun vejlede dig om reglerne.
Opgørelsen vil enten vise at:
- Du har fået den folkepension, du har ret til.
- Du har fået for meget i folkepension, og du skal betale penge tilbage.
- Du har fået for lidt i folkepension, og du skal have penge tilbage.
Hvornår gør Udbetaling Danmark min folkepension op?
Udbetaling Danmark gør din folkepension op fra juni, når din årsopgørelse er klar fra Skattestyrelsen.
Hvis du eller samlever har en selvstændig virksomheder, gør Udbetaling Danmark din/jeres pension op i september, når begge jeres årsopgørelse fra Skattestyrelsen er klar.
Hvordan gør Udbetaling Danmark min folkepension op?
Udbetaling Danmark laver opgørelsen af din folkepension på baggrund af din årsopgørelse fra Skattestyrelsen. I brevet om opgørelsen af din folkepension, kan du se hvilke indkomstoplysninger Udbetaling Danmark har beregnet din pension ud fra.
Har du spørgsmål om folkepension, kan du læse mere på borger.dk.
Her kan du:
- få svar på de oftest stillede spørgsmål
- se, hvilke frister du skal huske
- få hjælp til at betjene dig selv på nettet – fx til at udfylde din ansøgning.
Du kan også kontakte Udbetaling Danmark. Læs mere på borger.dk.
Du kan søge om helbredstillæg:
- Hvis du er folkepensionist
- Hvis du fik tilkendt førtidspension før 2003.
Du kan kun få helbredstillæg, hvis din og din eventuelle ægtefælles/samlevers likvide formue til sammen er højst 99.200 kr. (2024). Formuegrænsen gælder ved ansøgningen og ved den årlige formueopgørelse. Se mere under "Hvad er den likvide formue".
Der findes 2 former for helbredstillæg:
Almindeligt helbredstillæg:
Hvis du opfylder de økonomiske betingelser for almindeligt helbredstillæg, har du løbende ret til et tillæg til den del af udgifterne, som ikke dækkes efter sundhedsloven, og som du derfor selv skal betale. Du kan søge om almindeligt helbredstillæg til:
- Tandlæge
- Receptpligtig medicin
- Høreapparat
- Fysioterapi
- Fodterapi
- Psykologhjælp
- Kiropraktor
Du kan kun få tilskud, hvis der kan gives tilskud til behandlingen efter visse bestemmelser i sundhedsloven.
Det er kommunen, der træffer afgørelse om, du kan få et almindeligt helbredstillæg på baggrund af oplysninger fra Udbetaling Danmark om din tillægsprocent og formue. Det kan du læse mere om nedenfor.
Hvis du er berettiget til helbredstillægget, betyder det, at:
- Det beløb, du selv skal betale, bliver mindre, når du for eksempel er hos tandlægen eller skal hente din receptpligtige medicin på apoteket.
- Du selv skal betale det resterende beløb af regningen, som tilskuddet ikke dækker.
Udvidet helbredstillæg:
Udover almindeligt helbredstillæg kan du søge om udvidet helbredstillæg til følgende:
- Tandproteser
- Briller
- Fodbehandling
Du skal huske at søge om tillægget hos kommunen, inden du bestiller tandprotesen, brillerne eller fodbehandlingen.
Udgiften, der søges om udvidet helbredstillæg til, skal være nødvendig, og det er kommunen, der vurderer, om du har ret til at få udvidet helbredstillæg.
Helbredstillægget dækker op til 85 procent af dine egne udgifter afhængigt af din personlige tillægsprocent. Dette gør sig gældende for både almindeligt og udvidet helbredstillæg.
Du skal selv betale det resterende beløb.
Hvis du bliver godkendt til udvidet helbredstillæg, bliver det udbetalt som et engangsbeløb.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål om almindeligt eller udvidet helbredstillæg, skal du kontakte din kommune.
Din personlige tillægsprocent
Størrelsen af helbredstillæget er afhængigt af størrelsen på din personlige tillægsprocent.
Udbetaling Danmark beregner din personlige tillægsprocent på baggrund af din og din eventuelle ægtefælle eller samlevers indtægt. Indtægt ved personligt arbejde fra din ægtefælle eller samlever, fx løn eller honorar, indgår ikke i indtægten, men det gør andre typer af indtægter fra din ægtefælle eller samlever. Det kan fx være udbetalinger fra private pensionsopsparinger eller kapitalindkomst.
En lav indtægt betyder højere tillægsprocent, og en høj indtægt betyder lavere tillægsprocent. Det betyder, at jo lavere indtægt, desto mere kan du få i tillæg.
Din personlige tillægsprocent kan maksimalt være 100 procent. Hvis tillægsprocenten er mindre end 100 procent, får du udbetalt mindre i helbredstillæg. Du kan ikke få helbredstillæg, hvis din personlige tillægsprocent er nul.
Helbredstillægget dækker op til 85 procent af dine egne udgifter.
Dit helbredstillæg beregnes herefter i forhold til, hvor stor din personlige tillægsprocent er.
Du kan se din personlige tillægsprocent i de breve, du modtager fra Udbetaling Danmark med oplysninger om ændringer i din pension.
Prisaftaler: Hvis du vælger en anden behandler, skal du selv betale prisforskellen
Hvis du søger om almindeligt helbredstillæg eller hjælp til tandproteser, briller eller fodbehandling, og kommunen har lavet en prisaftale med bestemte butikker eller behandlere, kan du få dækket op til 85 procent af den pris, der er aftalt i prisaftalen. Hvis du vælger en anden butik eller behandler end den, din kommune har lavet en prisaftale med, skal du selv betale prisforskellen.
Du betaler ikke skat af hverken almindeligt eller udvidet helbredstillæg.
Du har kun ret til helbredstillæg, hvis din likvide formue er under formuegrænsen på 99.200 kr. (2024). Er du gift, eller har du en samlever, er det jeres samlede likvide formue, som skal være under formuegrænsen på 99.200 kr. (2024).
Likvid formue er:
- Indestående i danske og udenlandske pengeinstitutter m.v., herunder nedsparingslån og kassekredit med pant i fast ejendom samt udenlandske obligationer og pantebreve
- Kursværdien af danske obligationer
- Pantebreve i dansk depot
- Kursværdien af deponerede, børsnoterede aktier
- Kursværdien af investeringsforeningsbeviser
- Kontant beholdning
- Andre værdipapirer, både i Danmark og i udlandet
Friværdi i fast ejendom indgår ikke i din likvide formue.
Du har desuden mulighed for at søge om et personligt tillæg til at dække de udgifter:
- som tilskuddet ikke dækker
- eller som du ikke kan få almindeligt eller udvidet helbredstillæg til
Personligt tillæg gives kun til pensionister, hvis økonomiske forhold er særligt vanskelige.
Det er kommunen, der efter en konkret vurdering afgør, om du kan få et personligt tillæg på baggrund af dine økonomiske forhold.
Oplys din formue hos Udbetaling Danmark
Inden du søger helbredstillæg, skal du oplyse Udbetaling Danmark om, hvad din og din eventuelle ægtefælles/samlevers likvide formue er på ansøgningstidspunktet.
Søg om helbredstillæg, samtidig med at du har oplyst formue hos Udbetaling Danmark
Du skal søge om helbredstillæg i kommunen.
Bor du i udlandet, skal du kontakte Udbetaling Danmark for at søge om helbredstillæg.
Du skal oplyse din formue til Udbetaling Danmark i forbindelse med, at du ansøger om helbredstillæg. Du får vejledning om, hvordan du skal gøre i praksis, i forbindelse med at du sender din ansøgning til kommunen.
Er du folkepensionist eller førtidspensionist tilkendt før 2003, kan du ansøge om helbredstillæg til tandproteser, briller og fodbehandling.
Hvis du har fået udbetalt ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrecheck for 2022 og/eller 2023, skal ubrugte beløb herfra ikke indgå i formueopgørelsen. Du skal huske selv at oplyse om de ubrugte beløb, når du oplyser om din formue.
Ubrugte beløb fra din udbetaling af ekstra økonomisk støtte i 2022 og/eller 2023 kan holdes ude af formuen, når Udbetaling Danmark beregner formue til helbredstillæg for 2025. Udbetaling Danmark har ikke oplysninger om eventuelle ubrugte beløb. Du skal derfor tjekke, om formuen er opgjort korrekt og svarer til din og din eventuelle samlevers/ægtefælles samlede likvide formue pr. 1. januar 2025 (eksklusive ubrugt ekstra økonomisk støtte). Hvis ikke det er tilfældet, skal du oplyse Udbetaling Danmark om den korrekte likvide formue.
Det har ikke betydning for udbetalingen af dit helbredstillæg, hvis din formue ændrer sig i løbet af året, så den overstiger formuegrænsen på 99.200 kr. (2024). Men hvis din formue er over formuegrænsen, når din formue bliver gjort op i den årlige opgørelse, har du ikke længere ret til helbredstillæg.
Hvis din personlige tillægsprocent ændrer sig, kan der dog ske ændringer i den løbende udbetaling af helbredstillægget. Din personlige tillægsprocent omregnes løbende, hvis fx dine indtægter ændrer sig mere end rent midlertidigt. En omregning i løbet af året medfører ikke, at din formue skal vurderes på ny inden årets udløb.
Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden 4 uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden 4 uger, fra klagen er modtaget. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.
Hvis din klage derimod vedrører Udbetaling Danmarks afgørelse om fastsættelsen af din likvide formue eller personlige tillægsprocent, skal du sende klagen til Udbetaling Danmark.
Vedrører din klage Udbetaling Danmarks afgørelse om helbredstillæg i udlandet, skal du også sende klagen til Udbetaling Danmark, som skal modtage din klage senest 4 uger efter, du har modtaget afgørelsen. Udbetaling Danmark skal herefter vurdere afgørelsen igen og sender sagen videre til Ankestyrelsen, hvis du ikke får ret i din klage.
Du skal ansøge kommunen om personligt tillæg.
Bor du i udlandet, skal du kontakte Udbetaling Danmark for at søge om personligt tillæg.
Du kan søge kommunen om personligt tillæg, hvis du er folkepensionist. Du kan også søge, hvis du modtager førtidspension efter de gamle regler, dvs. reglerne fra før 2003. Du skal være særligt vanskeligt stillet økonomisk for at kunne få personligt tillæg.
Kommunen foretager en konkret vurdering af dine samlede økonomiske forhold, når den vurderer, om du kan få personligt tillæg. I vurderingen indgår din formue, sociale pension og alle andre indtægter.
Kommunen vurderer din formue og indtægt i forhold til den udgift, som du ønsker dækket af det personlige tillæg.
Kommunen kan anvende vejledende formuegrænser og rådighedsbeløb, når den vurderer, om du er i en økonomisk vanskelig situation.
Bor du i udlandet, skal du kontakte Udbetaling Danmark for at søge om personligt tillæg.
Der gælder ingen faste regler for, hvad et personligt tillæg kan gå til. Et personligt tillæg kan dække udgifter, som efter kommunens vurdering er rimelige og nødvendige. Det kan fx være udgifter til betaling af briller, tandbehandling, diætkost og forhøjede el- og varmeudgifter, som du ikke kan få dækket af andre former for tillæg.
Har du ikke boet i Danmark hele dit liv, modtager du måske en lavere pension, en såkaldt brøkpension. Du kan søge om et personligt tillæg til at få dækket et ekstra behov for hjælp.
Du betaler ikke skat af det personlige tillæg.
Du kan søge andre tillæg ud over det personlige tillæg. Fx:
Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden fire uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden fire uger, fra klagen er modtaget. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.
Du kan klage til Ankestyrelsen, hvis du er uenig i Udbetaling Danmarks afgørelse om personligt tillæg i udlandet. Klagen sendes til Udbetaling Danmark, som skal modtage din klage senest fire uger efter, du har modtaget afgørelsen. Udbetaling Danmark skal herefter vurdere afgørelsen igen og sende sagen videre til Ankestyrelsen, hvis du ikke får ret i din klage.
Det er kommunen, der tilkender førtidspension. Dvs. det er kommunen, der vurderer, om du opfylder betingelserne for at få førtidspension. Men det er Udbetaling Danmark, der beregner og udbetaler din førtidspension, når du har fået den tilkendt. Du skal derfor kontakte Udbetaling Danmark, hvis du har spørgsmål om beregning og udbetaling af førtidspension.
Læs mere om førtidspension på borger.dk.
Kontakt Udbetaling Danmark:
Delpension er en økonomisk kompensation til dig, der ønsker at gå ned i arbejdstid uden at forlade arbejdsmarkedet helt.
For at få delpension skal du opfylde en række krav, herunder:
- Du skal være født før den 1. januar 1959.
- Du skal bo og arbejde i Danmark.
- Du skal have nået delpensionsalderen.
- Du må ikke have eller kunne få et efterlønsbevis.
- Du skal opfylde nogle særlige regler for nedsættelse af arbejdstiden.
Der er forskellige regler for lønmodtagere og selvstændige, der ønsker delpension.
Delpensionen stopper, når du når folkepensionsalderen.
Du kan give en anden fuldmagt til at handle på dine vegne i kontakten med Udbetaling Danmark.
Det er Udbetaling Danmark, der udbetaler delpension. Har du spørgsmål om delpension, kan du finde svar på borge.dk.
Her kan du:
- søge delpension.
- få svar på de oftest stillede spørgsmål om delpension.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp, kan du kontakte Udbetaling Danmark, Delpension:
For at få efterløn er der 6 betingelser, du skal opfylde:
- A-kasse: Du skal være medlem af en a-kasse.
- Bopæl: Du skal bo i Danmark, på Færøerne, i Grønland, i et andet EU-/EØS-land, i Schweiz eller i Storbritannien.
- Efterlønsalder: Du skal have nået efterlønsalderen.
- Efterlønsbidrag: Du skal have betalt efterlønsbidrag i 30 år og senest have startet betalingerne på din 30-årsfødselsdag. Du kan få ret til efterløn efter nogle lempeligere krav, hvis du er født før 1. januar 1978.
- Dine pensionsforhold: Du, dit pensionsselskab eller lignende skal have indberettet værdien af dine pensioner til din a-kasse.
- Ret til dagpenge: Du skal have ret til dagpenge, når du går på efterløn. Det betyder, at du bl.a. skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Du må altså ikke være syg eller ude af stand til at påtage dig et arbejde.
Du skal have haft en indtægt (indkomstkrav) på:
- Fuldtidsforsikret: 263.232 kr. (2024) inden for de sidste 3 år
- Deltidsforsikret: 175.488 kr. (2024) inden for de sidste 3 år.
I nogle tilfælde skal du i stedet for indkomstkravet opfylde et beskæftigelseskrav.
Beskæftigelseskravet er:
- Fuldtidsforsikret: 1.924 løntimer inden for de sidste 3 år
- Deltidsforsikret: 1.258 løntimer inden for de sidste 3 år.
I visse tilfælde kan du få ret til efterløn, selvom din ret til dagpenge er brugt op, før du når efterlønsalderen.
Du kan kontakte din a-kasse for at høre nærmere:
Du får et efterlønsbevis, hvis du:
- er berettiget til efterløn, når du når din efterlønsalder
- vælger ikke at gå på efterløn.
Efterlønsbevis giver dig ret til:
- at gå på efterløn på et senere tidspunkt
- efterløn, selvom du ikke længere opfylder betingelsen om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, fx på grund af sygdom
- nogle særlige fordele, fx mulighed for skattefri præmie, hvis du venter med at gå på efterløn og arbejder i et vist omfang.
A-kassen har muligvis brug for oplysninger fra dig, når beviset skal laves. Det er vigtigt, at du giver oplysningerne inden for den frist, som a-kassen oplyser. Gør du ikke det, vil dit efterlønsbevis først komme til at gælde fra en senere dato.
Hvis du har et efterlønsbevis eller er på efterløn, skal du ikke længere betale efterlønsbidrag.
I skemaet nedenfor kan du se din efterløns- og folkepensionsalder. Du kan også se, hvor mange år du højst kan få efterløn.
Skema over fødselsdato, efterlønsalder, folkepensionsalder og antal mulige år på efterløn:
| Fødselsdato | Efterlønsalder | Folkepensionsalder | Mulige år med efterløn |
|---|---|---|---|
| 1. juli 1956 - 31. december 1958 | 63 | 67 | 4 |
| 1. januar 1959 - 30. juni 1959 | 63,5 | 67 | 3,5 |
| 1. juli 1959 - 31. december 1962 | 64 | 67 | 3 |
| 1. januar 1963 - 31. december 1966 | 65 | 68 | 3 |
| 1. januar 1967 - 30. december 1970 | 66 | 69 | 3 |
Hvis du vil gå på efterløn, skal du i god tid inden:
- henvende dig til din a-kasse
- skriftligt søge om efterløn hos a-kassen.
A-kassen undersøger, om du opfylder betingelserne for ret til efterløn. A-kassen beregner også, hvor stor din efterløn kan blive. Hvis du har ret til efterløn, men ikke går på efterløn, ved din efterlønsalder, vil a-kassen udstede et efterlønsbevis.
Du skal opfylde kravene om indkomst eller beskæftigelse
Selvom du har et efterlønsbevis, skal du bl.a. opfylde indkomst- eller beskæftigelseskravet, når du går på efterløn.
- Fuldtidsforsikret: Du skal have haft en indtægt på 263.232 kr. (2024) eller have haft 1.924 løntimer inden for de sidste 3 år.
- Deltidsforsikret: Du skal have haft en indtægt på 175.488 kr. (2024) eller 1.258 løntimer inden for de sidste 3 år.
Dette krav skal du som udgangspunkt opfylde gennem arbejde i Danmark. Det betyder, at du gradvist kan miste retten til efterløn, hvis du arbejder i udlandet i flere år.
Født før 1. juli 1959: Du kan vente med at gå på efterløn og få en højere sats
For at få højere efterlønssats, skal du fortsætte med at arbejde og vente med at gå på efterløn. Det kræver dog, at du opfylder den såkaldte udskydelsesregel. For at opfylde udskydelsesreglen skal du arbejde et vist omfang og vente med at gå på efterløn. Arbejdet skal svare til ca. 30 timer om ugen for fuldtidsforsikrede lønmodtagere.
Din a-kasse kan oplyse dig nærmere om omfanget i dit konkrete tilfælde.
Som selvstændig er du underlagt de samme regler som lønmodtagere, når du ønsker at gå på efterløn. Men dit beskæftigelseskrav vurderes ud fra din virksomheds omsætning.
Begrænset ret til selvstændig virksomhed, når du er på efterløn
Du har kun ret til at drive selvstændig virksomhed i begrænset omfang, når du er på efterløn.
Det er en forudsætning, at
- du på forhånd har fået lov af din a-kasse. Tilladelsen fra a-kassen er nødvendig, uanset om du vil fortsætte en virksomhed, du allerede har, eller du vil starte en ny virksomhed. De timer, du arbejder, vil blive trukket i din efterløn.
- opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn.
Der er 4 forskellige ordninger, du kan få tilladelse til, hvis du ønsker at drive selvstændig virksomhed, mens du er på efterløn. Du kan få tilladelse fra din a-kasse.
På siden "Når du er på efterløn" kan du læse mere om de 4 ordninger under "Efterløn til selvstændige":
Hvis du får afslag på din ansøgning om at drive selvstændig virksomhed
Hvis du får afslag på din ansøgning, har du ikke mulighed for at få efterløn, før du har
- ændret dine virksomhedsforhold
- ansøgt igen
- fået godkendt din ansøgning.
Her kan du lave en vejledende beregning af din efterløn.
Du skal være medlem af en dansk a-kasse for at kunne betale efterlønsbidrag og få ret til efterløn. Du tilmelder dig ordningen hos din a-kasse.
Du skal begynde at betale efterlønsbidrag, senest fra du er fyldt 30 år.
Din a-kasse kan vejlede dig om din konkrete situation.
Som medlem af efterlønsordningen betaler du:
- fuldtidsforsikret: 548,00 kr. (2024) pr. måned
- deltidsforsikret: 365,00 kr. (2024) pr. måned.
A-kassen opkræver beløbet sammen med kontingentet for medlemskab af a-kassen.
For at få ret til efterløn, skal du:
- senest være gået i gang med at betale efterlønsbidrag, fra du er fyldt 30 år.
- betale efterlønsbidrag i højst 30 år.
Der gælder særlige regler for efterlønsbidrag i disse tilfælde:
- Hvis du er født før 1978, gælder der lempeligere regler for dig.
- Hvis du arbejder og/eller er arbejdsløshedsforsikret i udlandet, er der specielle regler. Din a-kasse kan vejlede dig nærmere.
Hvis du er født før 1. januar 1978, kan du få ret til fuld efterløn, selv om du ikke indbetaler til efterlønsordningen i 30 år. Afhængigt af din fødselsdato kan du være omfattet af en eller flere lempelige indbetalingskrav.
Født før 1. januar 1959
Hvis du er født før 1. januar 1959, kan du opfylde indbetalingskravet ved at opfylde 1 af disse 2 krav:
- Du har været medlem af en a-kasse og har betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. juli 1999 og indtil din efterlønsalder. Det vil sige, at du inden for de sidste 25 år skal have betalt efterlønsbidrag i mindst 20 år.
- Du har betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. april 1999, og du har været medlem af en a-kasse i 20 år inden for de sidste 25 år.
Født i perioden 1. januar 1959 til 31. december 1975
Hvis du er født i perioden 1. januar 1959 til 31. december 1975, kan du opfylde indbetalingskravet ved at have:
- betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. januar 2008 og indtil din efterlønsalder.
- indbetalt efterlønsbidrag i mindst 25 år.
Bidragsfri periode: Du kan få en bidragsfri periode, dvs. blive fri for at betale efterlønsbidrag i en periode, hvis:
- du har betalt bidrag før 1. januar 2008, og du var under 35 år.
- du har betalt bidrag i 2007, og du var fyldt 35 år.
Hvis du er født før 1. juli 1964, har du mulighed for en bidragsfri periode, hvis du har:
- betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. juli 1999
- betalt efterlønsbidrag i mindst 20 år inden for de sidste 25 år.
Født i perioden 1. januar 1976 til 31. december 1977
Hvis du er født i perioden 1. januar 1976 til 31. december 1977, opfylder du indbetalingskravet, når følgende gælder for dig:
- Du har betalt efterlønsbidrag i 30 år.
- Du startede med at betale efterlønsbidrag senest det år, du fyldte 32 år.
Du kan altid melde dig ud af efterlønsordningen. Udmeldelsen skal ske skriftligt til din a-kasse. Du kan få dine efterlønsbidrag tilbage gennem a-kassen, hvis du ikke har brugt efterlønsordningen. Dine bidrag skal som udgangspunkt overføres til en pensionsordning, men i visse tilfælde får du dine bidrag udbetalt kontant.
Du skal ikke betale skat eller afgift i disse 2 tilfælde
Du skal ikke betale skat eller afgift, hvis beløbet overføres til:
- danske pensionsordninger med løbende udbetaling og ratepensioner.
- en udenlandsk pensionsordning, der er godkendt af Skattestyrelsen. Pensionsordningerne skal opfylde visse krav.
Du skal betale skat eller afgift i disse 2 tilfælde
Du skal betale skat eller afgift, hvis;
- du får efterlønsbidraget kontant tilbage. I dette tilfælde skal du betale indkomstskat af efterlønsbidraget. I særlige situationer skal du i stedet for at betale indkomstskat betale en afgift på 30 procent.
- du får efterlønsbidraget overført til en udenlandsk pensionsordning, der ikke er godkendt af Skattestyrelsen. I dette tilfælde skal du betale en afgift på 60 procent af det tilbagebetalte beløb.
A-kassen trækker skat eller afgift fra, inden beløbet udbetales til dig eller overføres til en pensionsordning. Spørg din a-kasse, hvis du er i tvivl om, hvilke regler der gælder for dig.
Fortrydelsesordningen er en ordning, hvor du kan fortryde, at du har valgt efterlønsordningen fra. Det betyder, at du kan melde dig til igen og få efterløn. Du skal opfylde visse betingelser for at bruge ordningen.
Betingelserne for at tilmelde dig efterlønsordningen igen er:
- Du må ikke kunne opfylde de almindelige krav om indbetaling til efterlønnen, inden du når folkepensionsalderen.
- Hvis du er født efter 1972, skal du have været medlem af en a-kasse uafbrudt fra den dag, du fyldte 24 år.
- Hvis du er født før 1973, skal du have været medlem af en a-kasse uafbrudt fra den 1. januar 1997.
- Du skal have betalt efterlønsbidrag i mindst 15 år, den dag du når efterlønsalderen.
Hvis du er født før 1971: Hvis du er født før 1971 og ikke har betalt efterlønsbidrag fra den 1. januar 2008, kan du tidligst melde dig ind i efterlønsordningen igen 2 år efter, at du valgte ordningen fra. Havde du på samme tidspunkt ret til bidragsfri perioder, skal de perioder lægges oven i de 2 år.
Ulemper ved fortrydelsesordningen
Der kan være ulemper ved at være tilmeldt efterløn via fortrydelsesordningen i stedet for gennem den almindelige tilmelding. En ulempe kan være, at din efterløn og/eller din skattefrie præmie kan blive nedsat. Hvor meget den bliver nedsat, afhænger af, hvor mange år du mangler at betale til efterlønnen i den almindelige ordning.
Hvis du får en livstruende sygdom og mister retten til at gå på efterløn, skal du kontakte din a-kasse. A-kassen vil hjælpe dig med at søge dispensation hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Det betyder, at du kan få dine indbetalte efterlønsbidrag udbetalt kontant.
Din sygdom skal være omfattet af bekendtgørelse om udbetaling af visse pensionsordninger ved livstruende sygdom.
A-kasserne træffer afgørelser om efterløn. Du kan klage over a-kassens afgørelse til Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring. Hvis du er uenig i Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikrings afgørelse, kan du klage over afgørelsen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Du behøver ikke at gå på pension, når du når folkepensionsalderen. Det afhænger af dit behov, dine ønsker og din økonomiske situation. Flere og flere arbejdspladser har gode seniorordninger, som gør det muligt at trække sig gradvist tilbage.
Reglerne for, hvornår og hvordan man kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, ændrer sig løbende. Det er en god ide at holde sig ajourført.
Du kan med fordel gøre dig en række overvejelser, før du beslutter, hvornår det er rigtigt for dig at gå på pension:
- Hvordan vil du leve som pensionist? Har du råd til at leve, som du ønsker, når du når folkepensionsalderen, eller vil du hellere vente og få flere penge i pension?
- Hvordan er din eventuelle ægtefælles/samlevers situation? Vil I gå på pension samtidig, eller kan den ene eller I begge med fordel blive lidt længere i arbejde for at opretholde jeres levestandard?
- Hvordan bliver din økonomi? Har du hele husstandens økonomi med i din betragtning? Bor du til leje, eller har du egen bolig med stor friværdi? Hvor stor er din arbejdsmarkedspension og din individuelle pension, og hvilke muligheder er der for at ændre på udbetalingerne fra ordningerne?
- Hvordan er dit helbred? Har du mulighed for at blive længere på arbejdsmarkedet? Kan du få tilpasset dine arbejdsopgaver, hvis du har et hårdt fysisk arbejde? Har dit arbejde en seniorordning, som giver dig mulighed for at planlægge din overgang fra arbejdsmarkedet ud fra dine behov og ønsker?
Du har ret til at vente med at få pension, selvom du har nået folkepensionsalderen. På den måde kan du optjene ret til et ventetillæg, og dermed bliver din folkepension større. Udskudt folkepension kaldes ’opsat pension’.
For at få ventetillæg skal du arbejde mindst 750 timer om året i den tid, du udskyder folkepensionen. Det svarer til ca. 14 ½ timer om ugen.
Du kan udskyde din pension i stedet for at gå på folkepension straks, når du når folkepensionsalderen. Eller du kan gå på pension i en periode og så vende tilbage i arbejde for at optjene en højere folkepension. Du kan udskyde folkepensionen i op til ti år i alt og højst i to perioder, hvor du modtager folkepension i den mellemliggende periode.
Læs mere om det på Udskudt pension
Du kan vælge at udskyde udbetalingen af din ATP Livslang Pension til senest 10 år efter din folkepensionsalder. Din pension kan blive forhøjet, hvis du udskyder den.
Er du født den 1. juli 1957 eller senere og endnu ikke har nået din folkepensionsalder, skal du være opmærksom på, at det ikke er muligt at udskyde din pension, hvis du står til at få den udbetalt som et engangsbeløb.
Du har stor handlefrihed i forhold til, hvornår du ønsker at få din arbejdsmarkedspension og dine individuelle pensioner udbetalt. Udbetalingerne fra de forskellige ordninger behøver fx ikke gå i gang samtidig. Det giver dig mulighed for selv at tilrettelægge din økonomi som pensionist.
Fordelen ved selv at bestemme, hvornår pensionen skal udbetales, er, at du kan blive på arbejdsmarkedet og fx indbetale i længere tid til din arbejdsmarkedspension og individuelle pension. Det kan du fx gøre, hvis pensionen ellers ikke bliver stor nok i forhold til dine behov.
Desuden kan du i vidt omfang planlægge dine indtægter som pensionist, så de passer til dine ønsker og behov – fx større udbetalinger i starten og mindre udbetalinger senere.
Det fremgår af den enkelte pensionsaftale, hvornår du kan få din arbejdsmarkedspension eller individuelle pension udbetalt. Den aftalte pensionsalder vil ofte være 65 år eller mere, men der kan også være lavere obligatoriske pensionsaldre. I arbejdsmarkedspensioner kan det desuden være aftalt, at du ikke længere må være ansat i din stilling, når pensionen udbetales.
Pensionsbeskatningsloven bestemmer, hvordan din pension bliver beskattet. Det har betydning for beskatningen, hvor gammel du er, når du får din pension udbetalt. Det har også betydning, om din pensionsordning er oprettet efter 1. maj 2007, hvor der kom nye regler, som hæver aldersgrænserne for nogle. Den tidligste pensionsalder er mellem 60 og 62 år. Du skal betale op til 60 pct. i afgift af ordningens værdi, hvis du vil have pensionsopsparingen ud før dette tidspunkt.
Dine muligheder for at udskyde en arbejdsmarkedspension eller en individuel pension afhænger af, hvilken pension du har:
- Livrente/livsvarig pension: En livrente er normalt livsvarig, men kan også udbetales over mindst ti år. Der er som regel ingen begrænsning for, hvornår udbetalingen senest kan påbegyndes. Men i nogle arbejdsmarkedspensioner vil der være en aldersgrænse på livrenter/livsvarig pension, så du senest skal begynde at få udbetalt pensionen, når du er 70 år. Du skal betale en afgift på 60 pct. af pensionsordningens værdi, hvis du opsiger din pensionsaftale, før pensionen kan blive udbetalt ifølge aftalen.
- Ratepension: En ratepension bliver udbetalt over 10 til 25 år, og udbetalingerne skal senest begynde, når du er mellem 75 og 78 år. Sidste rate skal du i så fald have udbetalt, når du er mellem 85 og 88 år. Du kan efter skattelovgivningen altid lave en ratepension om til en livsvarig livrente efter aftale med pensionsinstituttet. Du skal betale en afgift på 60 pct. af ratepensionens værdi, hvis du opsiger din pensionsaftale, før pensionen kan blive udbetalt ifølge aftalen.
- Kapitalpension: Du skal senest have din kapitalpension udbetalt, når du er mellem 75 og 77 år. Du kan altid lave en kapitalpension om til en ratepension eller en livrente/livsvarig pension. Du skal betale en afgift på 60 pct. af pensionsordningens værdi, hvis du opsiger din pensionsaftale, før pensionen kan blive udbetalt ifølge aftalen.
Dit pensionsselskab eller din pensionskasse kan give dig nærmere vejledning om udbetaling af pension.
Tjenestemandspension
Som tjenestemand kan du gå på pension, når du når pensionsudbetalingsalderen, men ved udbetaling før folkepensionsalderen bliver din pension mindre. Jo tidligere du stopper, desto mindre bliver pensionen. Pensionsnedsættelsen er bestemt af antal år indtil folkepensionsalderen.
Hvis du fortsætter med at arbejde som tjenestemand og udskyder din pensionering, fortsætter du med at optjene pensionsanciennitet, dvs. pensionsalder. Du kan maksimalt optjene 37 års pensionsalder. Dvs. at hvis du først blev ansat som tjenestemand på fuld tid, da du var 33 år, har du optjent ret til fuld pension som 70-årig.
Du har ret til en såkaldt ’opsat pension’, fra hvis du holder op med at arbejde som tjenestemand uden at få pensionen udbetalt, og du har været tjenestemand i mindst et år. For tjenestemænd ansat før den 1. januar 2012 er der krav om mindst tre års pensionsalder for at have ret til opsat pension. Du får automatisk udbetalt en opsat pension ved folkepensionsalderen, hvis du ikke har fået pensionen udbetalt tidligere.
Hvis du vil have udbetalt en opsat pension fra pensionsudbetalingsalderen, nedsættes pensionen i forhold til antallet af år indtil folkepensionsalderen. Du kan evt. kontakte Udbetaling Danmark, Tjenestemandspension.
En opsat pension kan også udbetales, hvis din erhvervsevne er nedsat til halvdelen eller derunder. Du skal selv anmode om at få din opsatte tjenestemandspension ud på grund af helbred. Det kan ske ved at indsende en anmodning til Helbredsnævnet via Nævnenes Hus. Du kan læse mere om reglerne og proceduren her:
Du kan på tjenestemandspension.dk beregne din opsatte pension.
Du kan få din opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, LD, udbetalt, fra du er 60 år.
Kontakt Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Hvis du ikke foretager dig noget, kontakter de dig, et par måneder inden du bliver 70 år.
Hvis du ikke reagerer, bliver din opsparing udbetalt automatisk.
Hvis du ønsker det, kan du lade pengene stå, så længe du ønsker. Så vil Lønmodtagernes Dyrtidsfond kontakte dig hvert femte år for at høre, om du stadig ønsker at lade pengene stå.
Din økonomi som pensionist
Bliver du gift, eller har du indgået registreret partnerskab, kan det være en god anledning til at se på jeres indbetalinger til pension. Måske ønsker I, at de skal tilpasses jeres nye situation og behov?
De fleste individuelle pensioner og arbejdsmarkedspensioner indeholder en række forsikringer, som dækker, hvis du mister evnen til at arbejde, eller hvis du dør. Udbetalingen fra forsikringerne kan supplere det, du evt. kan få udbetalt fra en lovbaseret ordning.
Når I bliver gift eller har indgået registreret partnerskab, er det en god anledning til at overveje, om I har sikret hinanden tilstrækkeligt allerede, eller om jeres behov har ændret sig.
Det er derfor en god idé at få et overblik over, hvilke pensioner du kan søge om, hvis du mister din arbejdsevne, og hvilke forsikringer du eventuelt er dækket af i en arbejdsmarkedspension eller individuel pension. Du kan også skabe dig et overblik over, hvad din partner kan få udbetalt fra dine pensionsordninger, når du dør.
Du kan oprette en såkaldt ægtefællepension via din arbejdsmarkedspension eller din individuelle pension. Ægtefællepension er en forsikring, der sikrer din ægtefælle eller registrerede partner, så de får udbetalt et beløb til forsørgelse, hvis du dør først.
Tjenestemandsordningen giver altid ret til ægtefællepension, hvis kravene til ægteskabets indgåelse er opfyldt.
Hvis du bliver gift eller har indgået registreret partnerskab, er det en god idé at kigge på forsikringsdelen i din og din partners pensioner. I kan overveje, om der skal laves en såkaldt begunstigelse i din forsikring. En begunstigelse er en aftale om, hvem der skal have pengene ved din død. Ved en begunstigelse vil pengene blive udbetalt direkte til den, som er begunstiget uden om boet. Når forsikringen bliver betalt uden om boet, kan pengene ikke blive brugt til at betale en eventuel gæld.
I de fleste tilfælde kan du læse i din pensionsaftale, hvem der skal have pengene, når du dør. Det vil ofte fremgå, at dine ’nærmeste pårørende’ får pengene fra din pension udbetalt som begunstiget.
Loven bestemmer, at I automatisk bliver regnet for at være ’nærmeste pårørende’ i hinandens pensionsordninger, i det øjeblik I bliver gift eller har indgået registreret partnerskab.
Hvis en af jer tidligere har bedt om at få en anden begunstiget, skal I selv meddele jeres pensionsselskab, pensionskasse eller pengeinstitut, at I nu ønsker at begunstige hinanden i stedet.
Når du dør, stopper udbetalingen af din arbejdsmarkedspension og dine individuelle pensioner. Din ægtefælle eller samlever får derfor ikke del i udbetalingen.
Nogle arbejdsmarkedspensioner, der er aftalt mellem arbejdsgivere og lønmodtagere, giver dog mulighed for at oprette en såkaldt kontosikring. Det betyder, at du alligevel har mulighed for at give dine nærmeste del i de penge, du har sparet op til din pension, når du dør.
Du kan kontakte dit pensionsselskab for at få nærmere oplysninger om mulighederne for kontosikring. Hvis du har en pension i et pengeinstitut, gælder der andre regler for, hvornår dine nærmeste kan få del i de penge, du har sparet op til din pension.
Du kan ikke oprette en kontosikring som tjenestemand. Som tjenestemand vil din ægtefælle normalt i 3 måneder efter din død have ret til det pensionsbeløb, du fik udbetalt. Det kaldes en ’efterindtægt’.
Dine opsparede feriemidler og dine opsparede dyrtidsmidler i Lønmodtagernes Dyrtidsfond vil altid blive udbetalt til boet, når du dør. Du kan ikke indsætte en begunstiget. Din ægtefælle eller registrerede partner får som arving del i pengene, hvis der er overskud i boet.
Når du bliver gift eller har indgået registreret partnerskab, indgår du automatisk i et formuefællesskab med din ægtefælle. Det betyder, at I skal dele jeres fælles formue, hvis I bliver skilt.
Din pension indgår normalt ikke i jeres fælles formue. Det betyder, at du kan tage din pension med dig uden at dele den, hvis du bliver skilt. Det gælder dog kun pensioner, som er 'rimelige'. En 'rimelig' pension er normalt en pension, hvor størrelsen svarer til, hvad andre personer med samme job og løn indbetaler. En arbejdsmarkedspension vil ofte være rimelig, og du vil som regel ikke skulle dele den, hvis du bliver separeret eller skilt.
Hvis I ønsker at dele jeres pensionsordninger på anden måde, kan I overveje at få lavet en ægtepagt. En ægtepagt er en aftale, som bl.a. beskriver, hvordan jeres pension skal deles, hvis I senere går fra hinanden. Denne mulighed har I kun, hvis der er tale om rate- eller kapitalpensioner, men ikke livrenter/livsvarige pensioner. Ægtepagten skal tinglyses for at være gyldig.
Folkepensionens størrelse kan blive påvirket, hvis du går fra at være enlig til at blive gift. Folkepensionens grundbeløb ændrer sig ikke, men satsen for pensionstillægget bliver mindre, og den bliver reguleret på baggrund af jeres fælles indtægt. Hvis du modtager helbredstillæg og supplerende pensionsydelse, dvs. ældrecheck, kan de også blive påvirket af din ægtefælles indtægt eller formue. Der sker en lignende påvirkning af din ydelse, hvis du modtager førtidspension eller seniorpension, som også bliver reguleret på baggrund af jeres fælles indtægt.
Fra 1. januar 2023 vil din ægtefælles indtægt ved personligt arbejde ikke længere nedsætte din pension. Indtægt ved personligt arbejde er bl.a. løn, arbejdsløshedsdagpenge og indkomst fra selvstændig virksomhed, hvor din ægtefælle er aktiv i driften. Din ægtefælles øvrige personlige indkomst samt kapitalindkomst og aktieindkomst, vil fortsat indgå i beregningen af din pension.
’Boet’ eller ’dødsbo’ er den formue og gæld, som du efterlader, når du dør. Arven er det, der er tilbage, når gælden er betalt. Har du ikke oprettet et testamente, bliver arven fordelt til dine arvinger efter arveloven.
6900 Skjern