Spar tid og ressourcer - Spar stillingsopslaget
Lad os formidle kontakten til ledige kandidater med de rigtige kvalifikationer.
Jobcenter Ringkøbing-Skjern hjælper med at finde de bedste match blandt kommunens ledige borgere til din virksomheds behov og vi tilbyder:
• Udsøgning blandt ledige ud fra din jobprofil
• Tilbud om screening, inden relevante CV'er sendes ud til din virksomhed
Kontakt Virksomhedsservice på telefon 99 74 12 24 eller send sikker mail via virk.dk >>
Samarbejdet er uden omkostninger for din virksomhed, og Jobcenter Ringkøbing-Skjern kan bidrage med et stort kendskab til ledige kandidater fra de fleste brancher.
Vi tror på, at samarbejde, klare aftaler og forventningsafstemning, går forud for en god rekruttering. Så kontakt vores konsulenter omkring jeres behov, og aftal, hvordan vi bedst kan hjælpe jer.
Flygtninge afhjælper mangel på arbejdskraft
Initiativer som IGU-forløb kan være med til at oplære og rekruttere den nødvendige arbejdskraft.
Hør andres erfaringer og se, de 10 enkle skridt til at komme i gang med IGU-forløb her
Få tilskud til at ansætte en medarbejder på nedsat tid eller i en begrænset periode.
Netop nu står en lang række stærkt motiverede ledige klar til at gøre en ekstra indsats og gribe chancen for at vise, hvad de kan.
Herunder kan du læse om de forskellige muligheder og redskaber til opkvalificering.
Jobrotation
Faglige kompetencer er brændstof til arbejdslivet. Tænk over, om det er tid til at få tanket op på kvalifikationerne i virksomheden og skærpet konkurrenceevnen. Du kan få støtte til at ansætte en vikar, når en medarbejder skal på efteruddannelse.
Job med løntilskud
Ansæt en ledig med tilskud i op til 6 måneder og få refunderet dele af lønnen for en periode. Det giver god tid til oplæring og til at få et solidt indtryk af såvel faglige som personlige kompetencer.
Læs mere om løntilskud til ansættelse i private virksomheder her
Læs mere om løntilskud til ansættelse i offentlige virksomheder her
Virksomhedspraktik
Få en fleksibel start, når du søger nye medarbejdere. Det er en mere uforpligtende måde at afprøve kemien og et mach på, da samarbejdet kan afbrydes når som helst, hvis det ikke fungerer.
Voksenlærling
Løft en ufaglært medarbejder til faglært, eller ansæt en ledig ufaglært som voksenlærling - i begge tilfælde med økonomisk støtte fra Jobcenter Ringkøbing-Skjern
Isbryderordningen
Mange med funktionsnedsættelse har ofte haft begrænsede muligheder ift. andre for at få relevant erhvervserfaring før, under eller efter uddannelsen. Derfor har de brug for en ekstra håndsrækning.
KUBE - din stifinder i tilskudsjunglen
I øjeblikket findes der mere end 200 forskellige tilskudsmuligheder, der kan være relevante for din virksomhed.
KUBE er et tværorganisatorisk samarbejde mellem erhvervskonsulenterne fra Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd, uddannelseskonsulenterne fra Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern og erhvervskonsulenterne fra Jobcentret.
KUBE kan give dig et overblik over de muligheder din virksomhed har i forhold til offentlige vækstpakker, opkvalificering og beskæftigelsesområdet.
Jobcenter Ringkøbing-Skjern kan tilbyde
- Professionel vejledning i at fastholde medarbejdere
- Vejledning om forløb, støtteordninger, arbejdspladsindretning og arbejdsredskaber
- Bevilling af personlig assistance og hjælpemidler
- Vejledning om regler vedr. syge- eller raskmelding, virksomhedsrevalidering og § 56 aftale
Fastholdelse >>
Som arbejdsgiver kan du have stor gavn af at sætte fokus på forebyggelse af sygemeldinger og på fastholdelse af jeres medarbejdere.
Læs om ordninger til fastholdelse af medarbejder samt, hvordan Jobcenter Ringkøbing-Skjern kan hjælpe din virksomhed og dine medarbejdere både før, under og efter et sygdomsforløb.
Langtidsrask >>
- et samarbejde om forebyggelse af sygefravær i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Langtidsrask har et samarbejde med flere arbejdspladser i kommunen om forebyggelse af sygefravær.
Langtidsrask tilbyder medarbejderne nemt og hurtigt svar på spørgsmål om helbred og arbejdsliv, samt hvor de kan søge hjælp, hvis de oplever arbejdsrelaterede vanskeligheder.
Arbejdsfordeling og varsling af større afskedigelser >>
Ved en arbejdsfordeling er det - for at undgå afskedigelser - muligt i en midlertidig periode at nedsætte arbejdstiden. Vi kan også hjælpe medarbejdere ansat i en virksomhed, der er nødsaget til at varsle afskedigelser i større omfang.
Sygedagpengerefusion >>
Er du arbejdsgiver og udbetaler du løn til en sygemeldt medarbejder, skal du anmelde sygefravær og søge om sygedagpengerefusion hos Nemrefusion >>
Selvbetjeningsløsninger >>
Her finder du en samlet oversigt over selvbetjening for erhverv
Kontakt Jobcentrets virksomhedsservice og hør hvilke støttemuligheder, din arbejdsplads kan få glæde af på tlf. 99 74 12 24 eller send sikker mail via virk.dk >>
Kontakt Ydelseskontoret på tlf. 99 74 30 00 eller send sikker mail via virk.dk >>, hvis du har spørgsmål til sygedagpengerefusion.