Borgmester søger aktindsigt i beregninger for udlignings-reform

- Vi havde håbet på en retfærdig udligningsmodel, det fik vi ikke. Derfor er jeg nødt til at se beregningerne, der ligger bag for at forstå sammenhængen, siger Hans Østergaard, der af tekniske grunde søger aktindsigt som privatperson.

Da social- og indenrigsminister Astrid Krag den 30. januar fremlagde regeringens forslag til en længe ventet statslig udligning mellem landets 98 kommuner, var landets geografisk største kommune, Ringkøbing-Skjern – indtegnet med en svag grøn farve på danmarkskortet. Grønt som symbol for ”modtager beskedent” som det hed i det officielle notat.

Da de reelle tal blev offentliggjort, endte kommunen dog på et særdeles beskedent plus på 6 mio. kr. om året i udligning - et plus, der skal holdes op imod, at Ringkøbing-Skjern for budgetåret 2020 var den kommune, der mistede mest i udligning per borger.

- For 2020 gik vi 80 mio. kr. ned i statslig udligning i forhold til året før, så at vi nu står til et plus på 6 mio. kr. om året batter ingenting, siger borgmester Hans Østergaard.

Han understreger, at han har svært ved at gennemskue, hvad der ligger til grund for regeringens udligningsudspil.

Derfor har borgmesteren nu – af tekniske grunde som privatperson - besluttet at søge aktindsigt i de beregninger, der ligger til grund for Social- og Indenrigsministeriets udregning af den statslige udligning.

- Jeg er ærgerlig over at være nødt til at gøre det, men jeg skylder borgerne i Ringkøbing-Skjern Kommune at vende hver en sten i forsøget på at få en mere retfærdig udligning – og mere gennemskuelighed i forhold til de beregninger, der ligger til grund for regeringens udspil, siger Hans Østergaard og tilføjer:

- For os handler det ikke bare om et tal på et stykke papir. Det handler om, hvorvidt vi er i stand til at tilbyde vores borgere den kernevelfærd, de med rette kan forvente.

De brede skuldre

Regeringens udspil havde ifølge social- og indenrigsminister Astrid Krag til formål at udjævne sociale og geografiske forskelle i Danmark og sikre, at der er ’råd til ordentlig velfærd i hele landet’.

Dét sikrer udspillet så langt fra, mener Hans Østergaard:

- Vi har ventet længe på en reform af udligningssystemet, og det er helt afgørende, at udligningen indebærer, at alle kommuner har mulighed for at levere en nogenlunde ens service for en nogenlunde ens skatteudskrivning. Det lever regeringens udspil ganske enkelt ikke op til, siger Hans Østergaard.

- Regeringen sagde, at der skulle flyttes penge fra øst til vest og fra by til land, men i det udspil, der ligger ender 261 mio. kr. af de 641 mio. kr. der samlet set tilføres Jylland, i tre østjyske kommuner, der har en lavere skatteprocent og et bedre beskatningsgrundlag end Ringkøbing-Skjern Kommune, tilføjer han.

Hans Østergaard peger på, at en række kommuner på den københavnske vestegn er blevet tilgodeset til trods for, at adskillige i forvejen er stærkt økonomisk funderet, bl.a. gennem høje selskabsskatter, ligesom de har opbygget store kassebeholdninger.

- Store dele af Jylland, herunder særligt den vestlige del med store geografiske afstande og befolkningstilbagegang, er derimod ikke tilgodeset, siger borgmesteren.

- Vi har ikke for vane at pibe i Vestjylland, men når vi i Ringkøbing-Skjern Kommune kan se, at vi er nødt til at skære i velfærden, selvom vores borgere og virksomheder bidrager med 23 procent over landsgennemsnittet til hele Danmarks BNP, så er der da noget galt i beregningerne, siger borgmesteren.

Velfærd under niveau

Ringkøbing-Skjern Kommunes udgiftsniveau på f.eks. skoleområdet ligger allerede under landsgennemsnittet. Alligevel måtte byrådet ved den seneste budgetaftale for 2020 og overslagsårene 2020-2023 finde besparelser på samlet set 257 mio. kr. frem mod 2023 – besparelser, der vil gå ud over kernevelfærden.

- Det er den tredje større sparerunde i Ringkøbing-Skjern Kommune på ti år, konstaterer Hans Østergaard og understreger, at sparerunderne kommer på trods af, at det faktisk går rigtig godt i kommunen, der kalder sig ”Danmarks største arbejdsplads”.

- Det her er hjertet af produktions-Danmark og i 2018 og 2019 havde vi de tredjehøjeste indtægter fra selskabsskatter i Region Midtjylland. Men udligningssystemet gør, at de høje selskabsskatter ikke er med til at give velfærd for vores borgere, siger Hans Østergaard og peger på, at Ringkøbing-Skjern Kommune i budgetåret 2020 var den kommune, der mistede mest per borger i den statslige udligning i forhold til 2019; helt nøjagtigt 80 mio. kr. fra år til år.

I forbindelse med budgetaftalen sendte et samlet byråd 1. oktober et åbent brev til indenrigs- og socialminister Astrid Krag, hvor politikerne gjorde opmærksom på skævvridningen og uforudsigeligheden i det forældede udligningssystem.