Jordfordeling kan blive afgørende for Nationalpark Skjern Å

Nationalpark Skjern Å er lig med lavbundsjorde. Derfor er projektet som skabt til regeringens nye 200 mio. kr. om året-pulje til udtagning af de mest kulstofholdige lavbundsjorde. Konsulentrapport bekræfter, at lodsejerne er interesserede i en nationalpark baseret på jordfordeling.

Det er kun ganske få måneder siden, at konsulenter fra Landudviklerne og Orbicon holdt kaffemøder med de første godt 200 lodsejere i hjertet af Nationalpark Skjern Å-området.

Alligevel er forudsætningerne for at gå med i en nationalpark, allerede ændret så væsentligt for lodsejerne, at konsulentrapporten, som blev udsendt forud for det sidste møde i Nationalpark Skjern Å-Udvalget, allerede kan være en anelse misvisende.

For siden lodsejerne i løbet af september, oktober og november 2019 fik besøg af konsulenterne til en snak om en mulig nationalpark omkring Skjern Å, er regeringens 2 mia. statslige kroner til udtagning af lavbundsjorde over de kommende ti år kommet på bordet. Og med drænet ådal, hede og brunkulslejer udgør området omkring Skjern Å et af de områder, hvor puljen vil få størst effekt. Eller hvor man får ’mest klima for pengene’, som Anne Mette Bang Rasmussen siger.

Hun er viceborgmester i Herning Kommune og repræsenterer kommunen i det tværkommunale Nationalpark-udvalg.  

- Nationalpark Skjern Å er lig med lavbundsjorde, siger hun og tilføjer:

- Lodsejerdialogen fandt sted i efteråret, men er faktisk allerede blevet overhalet indenom af regeringens 200 mio. kr. om året i ti år til udtagning af lavbundsjorde. Pengene betyder, at flere af de lodsejere, vi allerede har talt med, nu henvender sig med en fornyet interesse for at blive en del af den multifunktionelle jordfordeling, som bl.a. skal være med til at sikre nationalparken. 

- Mange lodsejere langs Skjern Å har nogle meget lavtliggende arealer, som de seneste års våde vintre ikke har gjort det nemmere at få et udbytte af, forklarer hun.

Klimapotentiale

Der er 170.000 hektar lavbundsarealer i Danmark. Tilsammen står de for mere end 10 procent af Danmarks samlede udledning af klimagasser.

Ifølge den grønne tænketank Cincito udleder hver eneste hektar af de værste af lavbundsjordene lige så meget CO2 som 3-4 biler, der står i tomgang døgnet rundt.

Blandt de mest kulstofholdige lavbundsjorde er netop ådale og brunkulslejer, der udgør en god del af arealet inden for projektområdeudkastet til Nationalpark Skjern Å. Når områderne dyrkes, frigives klimagasserne hurtigere, end hvis arealerne ligger brak eller bliver oversvømmet.

Der er således store klimamæssige potentialer ved at gennemføre jordfordelingsprojekter på disse arealer.

Efterspørger jordfordeling

Og derfor er klimadagsordenen også for alvor rykket ind på Nationalpark Skjern Å-Udvalgets møder, hvor det seneste af slagsen bød på en gennemgang af den konsulentrapport, der er skrevet på baggrund af tæt dialog med de første i alt 206 lodsejere ved Skjern Å.

Ifølge rapporten har en række lodsejere nævnt, at jordfordeling kan blive en vigtig nøgle for at komme videre i processen. Flere ytrer også specifik interesse for jordfordeling af egne arealer. Dermed kan jordfordelingsprojekter fremme mulighederne for en realisering af nationalparken.

- Rapporten konkluderer, at to ud af tre lodsejere er positive over for en nationalpark eller afventer at høre nærmere. Men selv blandt den sidste tredjedel, der umiddelbart har sagt, at de ikke er interesserede i, at deres jord indgår i en nationalpark, siger de fleste ifølge rapporten, at de vil være til at tale med, hvis der kommer penge til jordfordeling, påpeger Anne Mette Bang Rasmussen.

Helt nøjagtigt skriver konsulenterne fra Orbicon på side 6 i deres afsluttende rapport:

”De, som ikke er interesserede i nationalpark, angiver flere begrundelser, herunder mistillid til myndighederne, betænkelighed ved mulige restriktioner og tiltag fra interesseorganisationer, forringelse af kreditværdighed og skepsis over for mulig mere offentlig adgang”. Men tilføjer så:

”Alligevel vil de fleste i denne gruppe gerne se mere konkrete udspil”.

Et skoleeksempel

Ét konkret udspil er Damsø-projektet syd for Skjern. Lodsejerne i området, der ligger midt i projektområdeudkastet for Nationalpark Skjern Å, bad i januar Ringkøbing-Skjern Kommune om at gå videre med en ansøgning til en supplerende forundersøgelse inden for lavbundsprojektordningen. Den skulle gerne føre til økonomisk kompensation for at stoppe pumperne og lade området oversvømme.

Formålet med lavbundsprojekter som Damsø-projektet er at forbedre natur og vandmiljø ved ekstensivering af drift af landbrugsarealerne på de kulstofrige lavbundsjorder. Dermed går Damsø-projektet hånd i hånd med de visioner om klimatilpasning, biodiversitet og beskyttelse af naturen, der også er i visionen for Nationalpark Skjern Å-arbejdet.

- Tørkepakkens 150 mio. kr. til multifunktionel jordfordeling rækker ikke langt, for der er mange lavbundsarealer i Danmark, siger borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune og formand for det tværkommunale Nationalpark Skjern Å-Udvalg, Hans Østergaard.

Han peger på, at den statslige pulje med 2 mia. kr. over de kommende ti år kommer på det helt rigtige tidspunkt for arbejdet med at sikre, at Danmarks sjette nationalpark bliver omkring Skjern Å.

- Nationalpark Skjern Å-området bør være selvskrevet til regeringens pulje til udtagning af lavbundsjorde, siger også han og tilføjer:

- Nationalpark Skjern Å er et skoleeksempel på et lavbundsområde, hvor alle vil vinde ved en multifunktionel jordfordeling; lodsejeren kan gennem jordfordeling bytte sig til noget bedre jord at dyrke, naturen vil vinde, fordi jord, der pt er i omdrift vil blive udlagt som lavbundsareal, klimaet vil vinde, fordi udledningen af klimagasser vil blive bremset, og både lokale og besøgende udefra vil vinde, fordi landbrugsjord bliver til natur med en større diversitet af dyr og planter.

- Det er win-win, og jeg har personligt svært ved at få øje på et område, hvor en multifunktionel jordfordeling vil få så god effekt som i Skjern Å-området, siger han,

Nødvendig for frivillighed

Samtidig erkender han, at jordfordeling er nødvendig for at få en nationalpark omkring Skjern Å:

- Vi har fra starten af sagt, at nationalpark Skjern Å skal skabes ved frivillighed, dialog og enighed. Og det holder vi naturligvis fast i, siger Hans Østergaard og tilføjer:

- Der skal være noget i det for alle parter, eller bliver det ikke til noget.

- I Nationalpark-Udvalget forstår vi godt lodsejernes skepsis. Der ligger noget historik omkring restriktioner fra nationalt hold på de såkaldte Natura 2000-områder, som gør det svært for lodsejere at tro på det, når vi siger, at nationalparkloven ikke medfører restriktioner. Erfaringerne fra de nuværende fem nationalparker i Danmark er, at lodsejerne ikke er blevet pålagt restriktioner, som ikke pålægges lodsejere uden for nationalpark-afgrænsningerne, siger Herning Kommunes Anne Mette Bang Rasmussen og tilføjer, at udvalget er lydhør for både debat og skepsis:

- Vi har ingen interesse i – eller mulighed for - at slæbe modvillige lodsejere ind i nationalparken, og vi mener det, når vi siger, at der er to gange frivillighed i det her. Det er frivilligt, om man som lodsejer vil være med – eller evt. gennem en jordfordeling ønsker at bytte sin jord indenfor projektområdeudkastet til produktionsjord udenfor. Men det er også frivilligt, når man er gået med i nationalparken, om man vil have en vandresti til at krydse sin jord, om man vil tillade, at der anlægges plads til parkering, et shelter, informationstavler eller lignende. Sådan er det i de fem eksisterende nationalparker i Danmark – og sådan bliver det i Nationalpark Skjern Å.

FAKTA:

Ved Finanslov 2020 blev der afsat 2 mia. kr. frem til 2030 til at understøtte natur-, vandmiljø- og klimaformål bl.a. gennem udtagning af kulstofrig landbrugsjord. Målet er at reducere landbrugets drivhusgasudledning.

Læs mere om Nationalpark Skjern Å-Udvalgets arbejde her

Læs mere om lavbunds- og vådområde projekter i Ringkøbing-Skjern Kommune her