Ikke flere tricks i Streetparken i Skjern
Medarbejderne i Ungdomsskolen havde en mistanke om, at der var noget galt med indeklimaet i Streetparken i Skjern. De fik derfor undersøgt bygningen, og deres bange anelser viste sig desværre at holde stik.
- Det, der begyndte som en midlertidig lukning, er desværre blevet en total lukning, siger Allan Østergaard, leder af Ungdomsskolen Ringkøbing-Skjern.
Der har i gennem flere år været arbejdet på en fast, god og langvarig løsning på Ungdomsskolens pladsproblemer i Skjern. Det er endt ud med en aftale om at bygge nyt på et areal på Svinget. Byggeriet er ikke sat i gang endnu, men pengene er afsat, og det er derfor ikke oplagt at bruge mange penge til at udbedre skaderne i Streetparken, indtil det nye byggeri står klar. Derfor ender Streetparken med at må lukke.
- Det er en rigtig ærgerlig situation, som vi er kede af. Der er mange – i alle aldre - som er glade for at bruge streetparken, så det er træls, at vi må lukke den. Men indeklimaet gør, at det simpelthen ikke er sundt for hverken unge eller voksne at være i lokalerne, siger Allan Østergaard.
Han arbejder lige nu på højtryk for at finde gode alternativer til de unge, som har benyttet streetparken.
- Det er stadig en ret ny situation, så lige nu kan jeg ikke sige så meget mere, end at vi arbejder alt, hvad vi kan for at finde på gode alternative muligheder og andre aktiviteter i Skjern. Det er slet ikke faldet på plads endnu, men hvis man følger os på sociale medier, vil vi lægge opslag ud dér med det samme, vi ved, hvad vi gør nu i Skjern. Her kan man også følge med i, hvilke andre aktiviteter vi kan tilbyde, siger han.
Find Ungdomsskolen på Instagram HER
- 23. januar 2025
Nu kan tobaks- og nikotinprodukter lige så godt blive hjemme, når du kommer i hallen - 7. januar 2025
Danmarks klimakommunes grønne regnskab er stadig ikke i mål - 22. januar 2025
Spændende nye søndagsaktiviteter i Naturens Rige - 20. januar 2025
Bostedet Holmehusene mister godkendelse - 22. januar 2025
Vinterlys-festivalen sætter igen spot på lyskunst i Fredskoven - 10. januar 2025
Du kan også være med til at fejre kommunens ildsjæle og talenter