Vil du med på Valgcafé?
Allerede inden de sidste stemmer til kommunal- og regionsrådsvalget er lagt i valgurnerne på de 35 valgsteder rundt om i Ringkøbing-Skjern Kommune, slår Rofi-centret i Ringkøbing dørene op for den traditionelle valgcafé.
Fra kl. 17 vil lokale politikere og partier begynde at indfinde sig til det, der sædvanligvis er en både nervepirrende og hyggelig festaften for demokratiet.
Fra scenen i valgcaféen vil aftenens konferencier Per Høgh Sørensen, leder af Kultur-, Natur- og Fritid i Ringkøbing-Skjern Kommune, følge udviklingen og aftenen igennem lave interviews med valgets hovedpersoner.
Derudover vil der være underholdning i form af musikindslag fra lokale kunstnere, heriblandt Sanglærken og Sebastian samt Karen Kousgaard.
Det er også på valgcaféens storskærm, at alle lokale valgresultater bliver offentliggjort først. Det betyder, at du kan følge resultaterne på storskærmen i takt med at de tikker ind, og før du kan få dem på TV-skærmen eller læse om dem på Facebook.
I år har DR valgt at sende direkte fra Valgcafeen i Rofi som en del af deres valgdækning. Derfor har du faktisk mulighed for at følge valget og resultaterne både foran skærmen og bag kameraet.
Der er gratis entré til valgcaféen, hvor man kan købe mad og drikke aftenen igennem.
Da politiske debatter og valgarrangementer er undtaget fra krav om coronapas, er det pt ikke nødvendigt at fremvise et gyldigt corona-pas for at få adgang til valgcaféen.
FAKTA:
Valgcaféen i Rofi-centret (Kirkevej 26, Ringkøbing) åbner kl. 17.00 på tirsdag den 16. november og holder åbent til alle resultater er tikket ind.
- 26. november 2024
Nyt tiltag afliver ’småt brændbart’ på genbrugspladserne - 1. november 2024
Rekord: Næsten 300 tyskere til INFOTAG i Ringkøbing- Skjern - 7. november 2024
Landdistriktsmøde med fokus på mulighederne - 8. november 2024
Afløserbank er en stor succes - 4. november 2024
Kommunens Jobdating får langtidsledige i job - 8. november 2024
Fokus på iværksætteri