Nye metoder vil forbedre anbringelser af børn uden for hjemmet

Når et barn skal anbringes udenfor hjemmet, er det afgørende, at det kommer til at bo et sted, hvor barnets behov kan mødes.

Ringkøbing-Skjern Kommune har derfor sammen med tre andre kommuner deltaget i et tre-årigt projekt med Social- og Boligstyrelsen, hvor fokus har været at få mere kvalitet ind i det, man kalder ’match-processen’.

- Vi valgte at deltage i projektet, fordi vi så et potentiale for at kigge nærmere på vores rutiner og arbejdsgange i matchforløbet og på den måde få mere kvalitet ind i sagsbehandlingen, siger projektleder Anne Fischer, der er udviklingskonsulent ved Børn og Familie i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Med ”højere kvalitet i sagsbehandlingen”, mener Anne Fischer og kollegerne i Børn og Familie en øget skriftlighed, mere systematik og større fokus på inddragelse af barnet, de biologiske forældre og anbringelsesstedet.

- Skriftlighed er ikke et mål i sig selv, men der har i nogle overgange været en del mundtlig videndeling. Det kan gøre det svært, når man nogle gange har brug for at gå tilbage i en sag og se, hvad der er sket, siger hun og forklarer, at erfaringen fra tidligere er, at der i matchforløb har været en del mundtlig videndeling mellem fagpersoner, anbringelsessteder og familierne:

- Den viden kan ofte ’gå tabt’, når matchforløbet afsluttes, så derfor har vi sat fokus på at få mere dokumenteret på skrift, så der kan komme en mere systematisk historik i sagerne.

’One size fits all’ duer ikke

Sager om anbringelser af børn er i høj grad individuelle fra familie til familie. Der er ikke én model, der passer til alle. Der er dog elementer, som skal i spil i alle sager:

- Vi kalder det ’Hovedvejen’. Det er en række opstillede skridt, vi skal nå igennem i hver sag. Ved at vi har skrevet alle ”stop på vejen” ned, sikrer vi, at vi husker dem – også i de sager, hvor det skal gå ekstra stærkt, siger Anne Fischer.

Et af de overordnede mål i de nye arbejdsgange er at sikre medinddragelse – af både barnet og forældrene, så matchet og anbringelsen kan foregå bedst mulig.

- Vi har lavet en pjece, som forklarer barnet, hvad der vil ske i løbet af processen. Vi har også fået indført, at vi har en samtale med barnet om den nye situation senest tre uger efter anbringelsen. Før kunne der godt gå nogle måneder, før vi havde dén samtale – og det ville vi gerne gøre bedre, siger Anne Fischer og tilføjer:

- Med Styrket Match har vi også fået mere fokus på inddragelse af forældrene. I det hele taget var vores ønske med at deltage i projektet at skabe en gennemsigtighed i forløbet og at blive endnu bedre til at inddrage de forskellige parter i hele processen.

Bedre anbringelser

En af de medarbejdere, der nu skal arbejde med de nye metoder, er Mette Nielsen. Hun er glad for de nye arbejdsgange:

- Det er jeg, fordi de nye arbejdsgange skaber en anden tydelighed og forudsigelighed for de forskellige arbejdsgange. Det giver en anden kvalitet i vores faglige arbejde i den proces, hvor vi matcher barnet med et anbringelsessted, siger hun og tilføjer:

- Det bedste er, at vi har fået nogle rigtig gode systematiske arbejdsredskaber, der vil gøre vores beslutninger mere grundigt dokumenteret.

I Børn og Familie er de overbeviste om, at Styrket Match vil give flere gode anbringelser for både børn og forældre:

- Vi har fået nogle nye rammer for inddragelse af forældre og børn. Styrket Match vil også skabe en kontinuitet og tydelighed, som vil mindske risikoen for, at vi får sammenbrud, som vi kalder det, når et barn ikke trives der, hvor det er blevet anbragt, siger både Anne Fischer og Mette Nielsen.

Fakta

• Styrket Match er et projekt fra Social- og Boligministeriet, der har givet penge til at gennemføre projektet.
• Ringkøbing-Skjern er en af fire kommuner, der har deltaget i projektet. De andre kommuner er Nordfyn, Svendborg og Aalborg Kommuner.
• Projektet løb over 2022-2023-2024
• Styrket Match er nu implementeret som kommunens arbejdsmetode i sager med anbringelser af børn.