Er dit hus bevaringsværdigt?

Trænger dit hus til et kritisk blik og en kærlig hånd? Ligger dine tanker om en kommende istandsættelse på linje med husets oprindelige stil? Og er dit hus officielt vurderet som ”bevaringsværdigt”?

Så har du nu mulighed for at søge kommunens Bygningsforbedringspulje om støtte til forbedringerne, hvis de løber op i mindst 100.000 kr.

- Bevaringsværdien er et redskab til at passe på vores bygningskultur; en slags kortlægning af arkitektoniske værdier i vores nærmiljø, fortæller arkitekt i Ringkøbing-Skjern Kommune, Ann Holm Nielsen.

- Og netop fordi bevaringsværdige bygninger fortæller om byggeskik, arkitektur og kulturhistorie i et lokalområde, ser vi det som en kommunal opgave at være med til at vedligeholde bevaringsværdige bygninger, forklarer hun.

Derfor er der oprettet en pulje til forbedring af bevaringsværdige bygninger, og et udvalg mødes tre gange om året for bl.a. at tage stilling til ansøgninger om støtte til udvendig renovering af bevaringsværdige bygninger.

Årets sidste møde i Bygningsforbedringsudvalget er den 25. oktober, og sidste frist for indsendelse af ansøgning om støtte til istandsættelse af bevaringsværdige bygninger er i den 28. september.

En blåstempling

Ca. 357.000 bygninger i Danmark er officielt vurderet som bevaringsværdige.

Ved man ikke, om ens hus er iblandt, kan Kulturstyrelsen hjælpe. På hjemmesiden www.kulturarv.dk/fbb har de listet alle fredede og bevaringsværdige bygninger i Danmark.

Står ens hus ikke på den liste, og er det bygget før 1960 i en byggestil, der fremstår originalt, kan kommunens arkitekt vurdere, om huset er bevaringsværdigt – og dermed, om man er berettiget til at søge støtte til udvendig istandsættelse.

I Ringkøbing-Skjern Kommune er det Ann Holm Nielsen, der vurderer, om et hus bygget før 1960 er bevaringsværdigt.

Ud fra kriterier om den arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige værdi samt originalitet og tilstand vurderer hun også i hvilken grad, det pågældende hus er bevaringsværdigt.

Hun understreger, at det er en blåstempling af en bygnings arkitektur og oprindelige byggestil, når et hus vurderes som bevaringsværdigt.

- Mange tror, at ’bevaringsværdigt’ er lig med bøvl, eller at det betyder, at kommunen pålægger ejeren en masse forpligtelser for hvad man skal gøre – og måske især en masse restriktioner og begrænsninger for, hvad man må gøre, erkender Ann Holm Nielsen:

I sig selv medfører en bygnings bevaringsværdi dog ikke andre krav end, at kommunens Teknik- og Miljøudvalg skal tage stilling til en nedrivningstilladelse, hvis man ønsker en bygning med en bevaringsværdi på 1-4 nedrevet.

- Derudover er det kun lokalplaner, byplanvedtægter og deklarationer med specifikke bestemmelser for bevaringsværdige bygninger, der kan medføre krav til husets udseende, uddyber Ann Holm Nielsen, og tilføjer, at der er andre gode grunde til at få sit bevaringsværdige hus rubriceret som sådan:

- Udover at man jo altså kan søge støtte til den udvendige istandsættelse er det påvist, at huse med bevaringsværdi er nemmere at sælge, forklarer hun og bakkes op af en rapport fra Real Dania. Rapporten Værdien af bygningsarven konkluderer, at huse, der er blåstemplet bevaringsværdige har højere salgspriser end huse, der ikke er vurderet som værende bevaringsværdige. 

FAKTA:

Under søgeordet ’bygningsforbedringsudvalget’ på kommunens hjemmeside www.rksk.dk findes detaljerede oplysninger om kriterier for at få vurderet sit hus som bevaringsværdigt og om ansøgningsprocessen. Her ligger også et ansøgningsskema til Bygningsforbedringspuljen.

Næste ansøgningsrunde bliver i det tidlige forår 2019.

I Danmark er ca. 9000 bygninger fredede og godt 350.000 bevaringsværdige. Hvor en fredning gælder hele bygningen – ude som inde, gælder en udpegning som bevaringsværdig alene bygningens ydre.

Læs mere om bevaringsværdier på https://www.kulturarv.dk/fbb/bevaringsvaerdier.htm