Så er navn og vision på plads til ny nationalpark

Skjern Å flød roligt afsted uden for vinduerne, da Nationalpark Skjern Å-Udvalget tirsdag holdt møde i Dagmar Bio i Sdr. Felding.

Indenfor i den gamle biografs nye tilbygning var udarbejdelse og godkendelse af visionen for nationalparken på dagsordenen. Det samme var den endelige beslutning om navnet på nationalparken, der efter forslag om ”Nationalpark Skjern Å-Landet” helt enkelt endte på ”Nationalpark Skjern Å”.   

Visionen, der blev godkendt, er derimod midlertidig. Den skal sætte retning for de kommende måneders arbejde frem imod, at Danmarks 6. nationalpark kan godkendes i Folketinget. Herefter bliver det den nye nationalparks bestyrelse, der skal formulere Nationalpark Skjern Å’s endelige version.

- En god vision er kendetegnet ved, at den viser idealbilledet af fremtiden. Den beskriver vores drøm og indeholder både ønsker til processen frem mod en realisering af nationalparken og ønsker til de væsentlige effekter ved nationalparken. Begge dele er vigtigt i kommunikationen med lodsejere, interessenter, samarbejdspartnere og nationalpolitikere, sagde formand for Nationalparkudvalget og borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune, Hans Østergaard, forud for debatten om visionen.

Uden at punkterne er egentligt prioriterede, var der i udvalget enighed om, at princippet om frivillighed, dialog og enighed skulle stå først. Den vision, der herefter blev godkendt lyder således:

Nationalpark Skjern Å:

• Skabes ved frivillighed, dialog og enighed
• Sikrer og udvikler den unikke natur i ådal, delta og fjord
• Sikrer de kulturhistoriske værdier og områdets historiefortælling
• Skaber livskvalitet og stolthed
• Sikrer balancen mellem natur, landbrug og oplevelser
• Har fokus på klimatilpasning

Projektområdeudkast

Med på dagsordenen var også principper for udarbejdelsen af et projektområdeudkast. Arbejdet med projektområdet har været vendt grundigt, siden Nationalpark Skjern Å- Udvalget og det rådgivende organ i Den Grønne Følgegruppe blev nedsat i juni 2018.

- Vi har kigget på marginaljorde og omdriftsjord; hedearealer, enge, overdrev og moser, på de såkaldt §3-beskyttede arealer og Natura 2000-områder og på privatejet jord såvel som offentligt ejet. Og de principper, vi er endt med afspejler et ønske om en sammenhængende nationalpark af en vis størrelse, men også en stor respekt for landbruget som erhverv, lover Hans Østergaard.

Han understreger, at det projektområde, der tegnes ud fra de besluttede principper og som vil blive præsenteret for offentligheden på et borgermøde om nationalparken i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter den 6. marts, bliver et udkast til at tage den nærmere dialog med lodsejere og byer, staten og andre interessenter, ikke det endelige forslag til en nationalpark.

- Når vi præsenterer et kort over projektområdet er det et forslag til, hvor vi kunne tænke os, at den kommende nationalpark skal ligge, ikke en færdig skitse, som lodsejere uden videre forventes at acceptere, siger også Anne Mette Bang Rasmussen, viceborgmester i Herning Kommune.

- Vi har hele tiden sagt, at frivillighed bliver det bærende princip i en ny nationalpark. Ingen bliver bedt om at afstå jord til nationalparken mod deres vilje. Men mange vil blive inddraget i dialogen og via jordfordeling håber vi at kunne tilbyde lodsejere god landbrugsjord i bytte med marginaljord som et af midlerne til at skabe en nationalpark, tilføjer hun.

Klimasikring

- Vi skal lære af historien og lytte til alle parter inklusive landbruget, når de har en betænkelighed i forhold til, om der engang i fremtiden kan komme uforudsigelige regler, der begrænser dem. Som det er nu og har været i de andre nationalparkers tid, er landbrugets miljøregler dog helt de samme indenfor som uden for en nationalpark. Derfor er en fortsat opklarende, åben dialog baseret på fakta og tillidsgivende landspolitiske meldinger den bedste vej at gå, siger Lars Foged.

Som borgerrepræsentant i Nationalparkudvalget peger han foruden frivillighed og jordfordeling på klimasikring som et andet vigtigt parameter i skabelsen af den kommende nationalpark:

- Vi kan jo se, at der i fremtiden bliver et behov for at dæmme op for mere ekstremt vejr. Landbrugsjorde og byer skal sikres. Omvendt er der muligheder for at binde CO₂ i vådlagte arealer under hensyn til ændret udvaskning af næringssalte. Meget peger i retning af, at vi skal vænne os til flere oversvømmelser i vinterhalvåret, og derfor tænker vi også klimatilpasning ind i nationalparken, forklarer han.

Den udtalelse blev der bakket 100 procent op om, da der umiddelbart efter det ordinære udvalgsmøde var oplæg i biografsalen om netop klimasikring.

Bag oplægget stod en ekspert fra Miljøstyrelsens Rejsehold for Klimatilpasning, Oversvømmelse og Erosion. Med deltagelse af både nationalparkudvalget og Den Grønne Følgegruppe og under fotos på storskærmen af oversvømmede arealer langs Skjern Å viste hun grafer, der peger på temperaturstigninger på helt op til 4 grader celsius i år 2100 og medfølgende havstigninger og oversvømmelser – og pegede på, at man bl.a. ved at indtænke vandbassiner og overløbsområder i den kommende nationalpark kan afværge oversvømmelser i byområder som Skjern og tarm.

FAKTA:

Læs mere om Nationalpark Skjern Å-Udvalget, Den Grønne Følgegruppe og arbejdet hen imod Danmarks 6. nationalpark her: