Høj lokal Covid-19 smitte i hele kommunen
Ringkøbing-Skjern Kommune har nået en incidens på 400 og er dermed omfattet af sundhedsmyndighedernes anbefalinger for at iværksætte lokale tiltag for at bringe smitten under kontrol. Anbefalinger, der nu også omfatter idræts- og foreningslivet.
Egentlig var det såkaldte incidenstal for Ringkøbing-Skjern Kommune ’kun’ på 395,53, da Statens Serum Institut mandag kl. 14 udsendte de nyeste corona-tal for hele landet.
Men da kommunen søndag var oppe på en incidens på 400, dvs. antal smittede pr. 100.000 borgere, er hele Ringkøbing-Skjern Kommune nu blandt de i alt 62 kommuner, hvor der er iværksat lokale smittedæmpende tiltag.
Det betyder, at borgerne i hele kommunen opfordres til at være ekstra opmærksomme på at efterleve anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens generelle vejledninger om forebyggelse og håndtering af smittespredning af Covid-19.
- Vi har alle sammen en interesse i at forsøge at inddæmme smitten, så vi passer bedst muligt på de svageste i samfundet – og så vi fortsat kan holde samfundet åbent, siger kommunaldirektør Jens Peter Hegelund Jensen.
Hold afstand, hold rent
Den høje incidensrate i kommunen betyder, at alle borgere anbefales at lade sig teste og at blive vaccineret mod Covid-19, hvis man ikke allerede er blevet det. Herudover betyder det, at der er ekstra fokus på at holde afstand, at holde rent og at spritte hænder.
I skoler og på dagtilbudsområdet vil børnene for så vidt muligt blive holdt inden for egen stue eller stamklasse – også i frikvarterer, ligesom aktiviteter i SFO og fritidstilbud organiseres, så børnene er i faste grupper af børn og pædagogisk personale.
Desuden lyder der en opfordring om at aflyse større sociale arrangementer på tværs af klasser eller stuer, og til at sociale arrangementer som f.eks. klassefester, fødselsdage og fælles morgenmad holdes inden for stamklassen.
Som noget nyt har sundhedsmyndighederne nu også anbefalinger til, hvordan man kan nedbringe smitten i idræts- og foreningslivet. Det betyder, at man opfordres til at møde omklædt til sin idrætsaktivitet (dog ikke i tilfælde af f.eks. svømning)
Desuden opfordrer myndighederne til, at man i idrætslivet og foreningsverdenen afholde aktiviteter, herunder sociale arrangementer, inden for mindre og faste grupper/hold, hvor dette kan gøres som en naturlig del af aktiviteten.
Og endelig er der en opfordring til, at man så vidt muligt afleverer og henter børn udendørs. Forældre og andre voksne opfordres desuden til at holde afstand. Afstandsanbefalingen gælder ikke mellem udøvere, trænere samt mellem forældre og børn ved børne-voksenaktiviteter.
FAKTA:
På coronasmitte.dk kan man læse myndighedernes anbefaling til håndtering af lokale smitteudbrud:
https://coronasmitte.dk/raad-og-regler
På kommunens hjemmeside opdateres testmulighederne i kommunen: https://www.rksk.dk/om-kommunen/organisation/corona
Teststeder i Ringkøbing-Skjern Kommune:
Rofi Centret, Kirkevej 26, Ringkøbing (åbent alle ugens dage kl. 9-16.30)
Idræts & Fritidscentret, Vestervang 28, Videbæk (åbent alle ugens dage kl. 9-16)
Tidsbestilling er nødvendig begge steder (Bestil tid på www.coronaprover.dk).
Fra 29. november gælder en PCR-test i 72 timer.
Kviktest foretages alle ugens 7 dage kl. 9-19 følgende steder:
Skjern Centeret, Torvet 1, Skjern
Vellingvej 41, Ringkøbing.
Fra 29. november gælder en kviktest i 48 timer.
- 20. december 2024
Fejlleverance af fliser forsinker åbningen af svømmehallen i Ringkøbing - 11. december 2024
Kommunen fjerner bøvl – du får kun én regning i stedet for to - 2. december 2024
Unikt samarbejde skudt i gang: Sådan får vi flere sygeplejersker - 12. december 2024
Ringkøbing-Skjern Kommune samler kræfterne for at få endnu flere unge i uddannelse og job - 11. december 2024
Kommunen køber stort areal i Naturbydelen i Ringkøbing - 18. december 2024
Ny plan skal give liv i Hvide Sandes helårshuse