Vil du med ind i demokratiets maskinrum til Europaparlamentsvalget?

Nu bliver der mulighed for, at du som borger i Ringkøbing-Skjern Kommune kan melde dig som stemmetæller og dermed hjælpe til ved afholdelse af valg.
Og allerede til Europaparlamentsvalget søndag den 9. juni mangler der stemmetællere på flere af Ringkøbing-Skjern Kommunes 18 afstemningssteder. Så har du et par timer til overs om aftenen den 9. juni, er du hermed inviteret med indenfor i demokratiets maskinrum.
Ud over at bidrage til, at valget til Europa Parlamentet forløber både korrekt og smidigt, vil du som stemmetæller faktisk også hæve en løn på 450 kr. for indsatsen (eller 900 kr. hvis stemmetællingen mod forventning tager over fire timer).
Som stemmetæller skal du møde ind på valgstedet kl. 19.30, hvor du vil blive sat ind i arbejdet af valgstyresekretæren. Det er et krav, at du har stemmeret til Europaparlamentsvalget - og så er det en fordel, at du kan tælle.
- Vi har ledige pladser som stemmetællere på hovedparten af kommunens afstemningssteder, så er man hurtig, er der mulighed for, at man kan komme til at tælle stemmer på det afstemningssted, der er tættest på ens bopæl, siger Troels Serup, der er valgansvarlig specialkonsulent i Ringkøbing-Skjern Kommunes Politisk Administrativt Sekretariat.
Borgere, der har lyst til at give en hånd med, kan via MitID tilmelde sig på kommunens valghjemmeside via linket her: rksk.dk/EP-valg
På valghjemmesiden kan man vælge, hvilket valgsted, man gerne vil hjælpe til på.
Hvis ordningen med borgere som stemmetællere bliver en succes, er det planen, at man ved fremtidige valg også kan melde sig som tilforordnede vælgere, der er med til afstemningen hele dagen.
FAKTA:
Valget til Europa Parlamentet finder sted i alle EU-medlemslande i dagene den 6.-9. juni. I Danmark afholdes valget søndag den 9. juni.
På siden her kan du læse mere om valget til Europa Parlamentet: https://www.rksk.dk/om-kommunen/valg/europa-parlamentsvalg
- 12. marts 2025
Ny dokumentarfilm fra Skjern samler brudstykker af familieidyl i modig fortælling - 3. marts 2025
Ny leder på Sundhedscenter Vest - 17. marts 2025
Socialtilsynet ændrer afgørelse: botilbuddet Holmehusene lukker ikke - 13. marts 2025
INFOTAG får tyskere til at flytte til Ringkøbing-Skjern - 6. marts 2025
Stor succes i Borgerservice: 98 procent er tilfredse - 19. marts 2025
Kommunen deltager igen i ’Earth Hour’ og slukker alle gadelamper