Topkarakter til bosted: Ikke en finger at sætte på noget

På bostedet Engdraget i Tarm bor 18 mænd og kvinder med funktionsnedsættelse. Som alle andre borgere har også de brug for medicin – nogen mere end andre. Disse voksne bor dog på et bosted, og en stor del af dem kan ikke selv håndtere medicinen. Derfor er det vigtigt, at personalet har styr på den del.

Det har de i høj grad på Engdraget i Tarm.

Da de for nylig fik besøg af Styrelsen for Patientsikkerhed for første gang i 10 år, var resultatet topkarakter. Der var ikke en finger at sætte på håndteringen:

- Det er jeg meget stolt af. Det her arbejde er mit hjertebarn, og jeg er meget bevidst om, at vi er borgernes talerør. Derfor bliver jeg virkelig stolt af mine kolleger og vores arbejdsplads, når et tilsyn viser så flotte resultater, siger Gitte Mølgaard Gregersen, der er social- og sundhedsassistent og medicinansvarlig på stedet.

Ekstra sikkerhed

Selve medicineringen til borgere med behov foregår via det gode samarbejde med lægehuset i Tarm. Medicin skal derefter håndteres på Engdraget, og det er selvfølgelig af afgørende betydning for den, der skal have medicinen, at medicinen håndteres korrekt. Derfor skal et bosted også leve op til en række krav om blandt andet opbevaring, dosering og bortskaffelse. På Engdraget har de suppleret medicin-opbevaringen med billeder af den borger, som skal have medicinen:

- For nogle af vores borgere kan det være svært at identificere sig selv overfor en medarbejder eller vikar. For at sikre at vi ikke kommer til at give den forkerte medicin til en borger, er det derfor godt, at der er et billede af borgeren ved medicinen, så der ikke er noget at være i tvivl om, siger Gitte Mølgaard Gregersen.

Udover at de på Engdraget har styr på medicinen, har de også en holdning til medicinen. Man skal have den medicin, man har brug for – men det er ikke alt i livet, man kan eller skal medicinere sig ud af:

- Borgerne her hos os skal have den nødvendige medicin men i passende mængder og ikke for meget. Hvis for eksempel en borger har behov for psykofarmaka – så kigger vi først på, om vi kan gøre noget andet i stedet, siger Gitte Mølgaard Gregersen og forklarer:

- Vi ser på det hele menneske og på, hvad der er sket i vedkommendes liv. Handler det måske om en borger, der er i sorg, som lider af hudsult, måske er ked af at en medarbejder er stoppet eller noget helt fjerde, kan det give mere mening med en pædagogisk indsats i stedet for medicin,

Tilsynsrapportens konklusion lyder blandt andet:

”Vi konstaterede, at alle målepunkter var opfyldt. Engdraget fremstod sundhedsfagligt velorganiseret med gode procedurer og høj grad af systematik. Styrelsen stiller ingen krav eller henstillinger til behandlingsstedet på baggrund af det aktuelle tilsynsbesøg.”

Det er flotte ord, der giver stolthed hos den medicinansvarlige, som også påpeger, hvordan man sikrer den høje standard:

- Det er en tidskrævende opgave, som kræver, at lederen prioriterer, at jeg har tiden til det. Samtidig kræver det også, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladsen, så man kan tale åbent om det, der er svært, hvis man laver en fejl, er i tvivl eller andet, siger Gitte Mølgaard Gregersen og bringer en ros til kommunen:

- Kommunen har ansat en sundhedsfaglig konsulent, vi kan sparre med. Han hjælper med instrukser og videndeling – kommunen bruger altså ressourcer på det, for det ér vigtigt.