Skraldespande i Ringkøbing får pedaler og et efterlyst ”r”

Hvis man jævnligt færdes i Ringkøbing, behøver de nye offentlige skraldespande i bybilledet sandsynligvis ingen nærmere præsentation. De mågesikrede, solenergi-drevne spande, som erstatter de tidligere metal-kurve, har vakt en vis opsigt, hvad angår placering, udseende – og retstavning.

For Bent Venborg, der er teamleder med ansvar for de grønne områder i den nord- og østlige del af Ringkøbing-Skjern Kommune, er sagen klar:

- Vi vil gerne sikre en ren og pæn bymidte, som besøgende og handlende kan være tilfredse med. Vi havde gennem længere tid haft problemer med, at måger rodede i de åbne affaldsspande efter madrester og lavede et værre svineri. Det vil vi gerne lave om på, siger Bent Venborg.

Derfor er det blevet med udgangspunkt i Ringkøbing by, at Vej og Park har lejet den nye type affaldsbeholder. Hen over det næste år skal spanden og dens teknologi afprøves. Prøveperioden skal bruges til at bestemme den bedst mulige placering af spandene og den mest optimale tømmefrekvens.

Får pedaler og et efterlyst ”r”
Som ved alle eksperimenter må der være en vis tilretning, og allerede efter den første måneds tid kommer den første modificering i form af en pedal, så man kan komme af med sit affald uden at røre spanden med hænderne:

- Egentlig skulle spanden have haft pedaler på fra begyndelsen, men blev leveret uden. Det kræver udskiftning af en låge, og den er på vej fra vores leverandør. Men om de ankommer før eller efter sommerferien, tør jeg ikke love, siger Bent Venborg.

I samme omgang udskiftes teksten på lågen, som forklarer affaldsspandens tekniske indmad, der kan komprimere affaldet, så eksempelvis et par pizzabakker ikke fylder hele affaldsspanden op. Og udskiftningen er held i uheld: Mange har nemlig bemærket, at der i ordet komprimere mangler et såkaldt nutids-r, og det bliver der nu rådet bod på:

- Vi har fået rigtig mange henvendelser om det manglende ”r”, og det er klart, at vi helst havde været den fejl foruden. Men nu ved vi i hvert fald, at mange læser og interesserer sig for, hvad vi fortæller på siden af spanden, siger Bent Venborg.

Et andet emne, der er blevet diskuteret, er skraldespandenes grønne farve:

- Der skal være en balance mellem at spandene på den ene side er nemme at få øje på, så de faktisk bliver brugt, og at de på den anden side blender nogenlunde godt ind i bybilledet mellem de mange flotte bygninger, siger Bent Venborg.

Når der skal indføres en ny og blivende affaldsordning vil skyldige hensyn til helhedsindtrykket i bymidten indgå i udformningen, forsikrer teamlederen.

Siger selv til, når den skal tømmes
Selvom ispapir, lommetørklæder og pizzabakker i sig selv er meget lavpraktiske, sidder der alligevel en del teknologi i spanden. Blandt andet fortæller sensorer via en app, hvor meget den enkelte spand er fyldt:

- Det er rigtig god info, som vi kan bruge til at se om vi har placeret spandene korrekt i forhold til, hvor der er brug for dem, og til at tilrettelægge ruter, så vi måske undgår at have folk til at tømme i weekenderne. For os handler det hele tiden om, at vi udnytter vores ressourcer rigtigt, siger Bent Venborg.

Det mangler stadig at falde på plads på nationalt niveau, hvordan kravene bliver til affaldssortering i det offentlige rum. I øjeblikket er der én af de 15 opstillede spande, der har et separat rum til glas og dåser. Den står på havnen.

- For os er det jo lidt spændende at se, hvor meget vores gæster i byrummet er opmærksomme på at få sorteret glas og metaldåser fra.

I hvert fald er der én gruppe af bygæster, der har bemærket den nye sortering; nemlig pantsamlerne:

- I eksperimentets ånd kigger vi i øjeblikket på, om vi kan få lavet en ekstra anordning, så man i stedet for at smide sine pantflasker ud, kan stille dem i et lille stativ, hvis man ikke selv ønsker at indløse panten, siger Bent Venborg.

Skraldespandene er lejet for et år, hvorefter resultaterne vil blive evalueret og præsenteret for Teknik- og Miljøudvalget.