Isværket – nu også som kunstværk

I årtier har det gamle transportbånd på siden af Isværket i Hvide Sande fragtet tonsvis af fryseis ud til fiskekutterne. Nu danner det grundlaget for en installation, der understreger koblingen mellem natur, kultur og industri i en af Vestkystens vigtigste fiskerihavne.

Det er turismeforskeren og arkitekten Mathias Meldgaard, der endnu engang har vendt og drejet og nuanceret en etableret del af Hvide Sandes bybillede.

Ved at hænge 84 orange danpæle på isværkets gamle transportbånd imellem knaldgule fortøjningspullerter, himmel, hav og grå betonmole skaber han en kunstnerisk transformation og giver forbipasserende en pause og en oplevelse.

Selv kalder Mathias Meldgaard installationen ’en nyfortolkning af vestkystens tørfisk på snor; danpæle på wire, hængt op i et pensioneret og nedrykningsplanlagt transportbånd, som indtil for nyligt har ført is fra Hvide Sande isværk til de lokale fiskekuttere’.

- Da isværkets transportbånd ikke længere bruges skal det rives ned. Men rummer den industrielle kulturarv ikke nogle fortællinger, oplevelser og værdier, som gør det relevant at bevare og transformere, eller er det virkelig bedst at skrotte? Spørger Mathias Meldgaard.

Han forsker i kystturisme gennem projektet Rethinking Tourism in a Coastal City, der er et samarbejde mellem bl.a. Arkitektskolen i Aarhus, Aarhus Universitet og Ringkøbing-Skjern Kommune. Projektet støttes af Innovationsfonden og har til formål at være med til at kvalificere den fremtidige udvikling af de danske kystbyer med udgangspunkt i det, der gør stedet unikt.

- Jeg vil gerne udnytte rekreative potentialer og undersøge koblingen mellem by og land, natur og kultur. Og jeg ønsker at give besøgende en anledning for at stoppe op og tænke over, hvilken nytte, vi tillægger tingene, siger Mathias Meldgaard.

Industrielt vindorgel og tøndesaunaer

Danpælene, der bedst kendes fra afspærring ved f.eks. vejarbejde, hænger med bunden i vejret fra transportbåndet. Med deres orange farve og refleksbånd op imod den blå himmel skaber de et industrielt vindorgel og giver isværkets transportbånd et nyt liv. Håbet er, at installationen får forbipasserende til at tage ophold i byrummet - måske endda for at tænke lidt nærmere over stedets kvalitet og særkende.    

Mathias Meldgaard er fascineret af mødet mellem industri og natur, hvilket også forklarer, at han i vinter valgte at opstille vildmarksbade og tøndesaunaer i grænselandet mellem havn og klitter – netop hvor de to vidt forskellige, men gensidigt understøttende verdener mødes. Saunaerne fik efterfølgende lov at blive stående på havnen, hvor de har ansporet turister og lokale til at stå i kø for at vinterbade før et saunabesøg.

- På bagkanten af klitter med marehalm og hvidt sand syner industrihavnen voldsom og dynamisk, og på baggrund af den betongrå og hårde, firkantede og travle havn er roen og naturen i klitterne endnu mere dybfølt, forklarer Mathias Meldgaard den ro, glæde og begejstring, tøndesaunaerne har skabt.  

Mathias Meldgaards stedsspecifikke design-eksperimenter er velkendte i Hvide Sande, hvor han også tidligere har lavet lysinstallationer med bundgarnspæle og skabt siddepladser af stormpæle på kajen.

- Mathias’ engagement og idérigdom og de eksperimenter og installationer, der er fulgt med Rethinking Tourism in a Coastal City-projektet, kan tilføre Hvide Sandes lokale og turister en bevidsthed og opmærksomhed i forhold til den historie og kulturarv, fiskeriet og havnen giver til byen, siger Cathrine Randrup Wagner turismeudviklingskonsulent i Ringkøbing-Skjern Kommune. 

Hun tilføjer, at turisterne efterspørger oplevelser, der er karakteristiske for et område:

- Og det får de i Hvide Sande, når Mathias og de øvrige forskere gentænker og aktiverer steders brugsmuligheder, siger hun.

FAKTA:

Forskningsprojektet ”Rethinking Tourism in a Coastal City” er støttet af Innovationsfonden og udføres i et samarbejde mellem Ringkøbing-Skjern Kommune, Aarhus Universitet, Aarhus Arkitektskole, Ringkøbing-Skjern Museum, Dansk Kyst- og Naturturisme, Naturkraft og VisitAarhus.

Projektets overordnede fokus er den stedsspecifikke turismeudvikling og bevarelsen og udviklingen af specielle karakteristika. Projektet undersøger, hvordan kystbyer som Hvide Sande tiltrækker turister - og hvordan turisterne påvirker et sted.

I forskningsprojektet arbejdes der med konkrete design-eksperimenter, som skal være med til at skabe debat omkring Hvide Sandes udviklingspotentiale. En stak reserve-stormpæle placeret for enden af Stormgade i stedet for på havnenes materielplads, hvor de normalt ligger, har tilført havnen et bænke-/opholds- og kravle-sted, hvor folk kan sætte sig og nyde udsigten til havnens aktiviteter.

Et andet eksperiment kaster lys på Tyskerhavnen. Her er der blevet installeret nogle lamper i midten af de karakteristiske bundgarnspæle, så de i mørket står som store lysende lamper. Bundgarnspælene bruges stadig af fiskerne, så lyset vil over tid forandre sig i takt med at pælene tages i brug på fjorden.