Genbrug genbruger – det har givet mange færre lastbiler på vejene

For fem år siden kunne du nemt sidde i bilen og trille af sted bag en lastbil fra Genbrug, der er en afdeling under den kommunale forvaltning Land, By og Kultur. Alene lastbiler, der skulle hente flamingo: der var dengang 200 flere lastbiler på vejene sammenlignet med i dag. Rockwool-tømningerne udgjorde den gang hele 106 lastbiler på vejene. I dag er det reduceret til 2.

- Besparelserne giver mening på flere plan, siger Dan Thomsen, afdelingsleder for Genbrug og forklarer:

- Det koster penge at sortere, men optimeringerne bidrager positivt til den samlede økonomi på genbrugsområdet. Det er en fordel for borgerne og virksomhederne. Dernæst sender vi færre biler ud på de til tider belastede veje; det er en fordel for bilisterne – og så driver vi bare en mere bæredygtig enhed, hvor vi udleder meget mindre CO2, lige som vi genanvender endnu mere til fordel for klimaet, På den måde skriver Genbrug sig ind i en af tidens helt store temaer: Cirkulær økonomi. I en cirkulær økonomi er ressourcerne i et kredsløb med genbrug, reparation og genanvendelse. Og hvis ikke Genbrug skulle praktisere dén tankegang, hvem skulle så, kan man fristes til at spørge.

De bæredygtige besparelser er kommet fra flere sider:

De seneste tre år er der gradvist indleveret mere småt brændbart affald. Mens der i 2020 blev indleveret 3,8 ton småt brændbart var det i 2022 steget til 4,7 ton. På grund af mere smart håndtering har medarbejderne i Genbrug trods øgede mængder reduceret antallet af lastbiler, der skal køre med affaldet fra 352 lastbiler til 280 – altså 52 færre lastbiler på vejene.

I Ringkøbing-Skjern Kommune kasserer private og virksomheder 32 ton rockwool-affald om året. Rockwool fylder en del. Det fylder faktisk så meget, at man før måtte sende 106 lastbiler af sted for at tømme containerne med det lette fyldige materiale. Igennem nogle år har man så fået mulighed for på kommunens fire store genbrugspladser (Ringkøbing, Hvide Sande, Videbæk og Tarm) at ned-dele rockwoolen, når den er blevet indleveret. Når rockwool ned-deles, bliver det til en art støv. Det fylder med andre ord mindre nu. Det fylder så lidt, at det kasserede rockwool i dag kan være på blot to vognlæs. Det er altså 104 færre lastbiler, der skal fylde på vejene, udlede CO2 og koste vedligehold, udskiftning osv.

Et andet let og fyldigt materiale er flamingo. Når man hjemme i stuen åbner en pakke, hvor indholdet er pakket ind i flamingo, virker det ikke som et stort ”problem”. Men ser man på kommuneplan, kasserer vi 20 ton flamingo om året. Og flamingo fylder. Før har man fyldt en container med flamingo. En sådan last vejer 200 kilo, så det blev til en del køreture med lastbil fra alle genbrugspladserne. Siden er man begyndt at få de biler, som alligevel kører rundt i hele kommunen og holder øje med affald og genbrugs stationer til at tage indleveret flamingo med til de store pladser. De biler kører i forvejen på ruterne, så det gør ingen forskel, om de også skal have en eller to store sække flamingo med. Til gengæld gør det en stor forskel, at man på de fire store pladser er begyndt at komprimere flamingoen. Hvor en container før primært flyttede luft, så vejer én palle med komprimeret flamingo 250 kilo. Når man fylder en lastbil med paller á 250 kilo betyder det med andre ord, at der nu er 200 færre lastbiler, der skal fragte det lette materiale rundt på landevejene.

- Alene den nye håndtering af de forskellige typer affald har altså fjernet omkring 356 lastbiler fra landevejene, der mange steder er hårdt belastede i forvejen, siger Dan Thomsen.

Slut med at kassere olie

Genbrugspladserne har i alt 30 komprimatorer, som bruges til at komprimere forskellige fraktioner affald. Maskinerne bruger hver 40 liter olie, som man tidligere har udskiftet med faste mellemrum. I dag renser man i stedet olien. Det giver en besparelse på 1200 liter olie om året, som man altså ikke længere bruger – eller skal kassere.

Sidst men ikke mindst er der solstrålehistorien om blandet hård plast – og det er hér, rosen til borgene kommer ind:

For at fraktionen blandet hård plast skal give god mening, kræver det, at plasten er korrekt sorteret. Der må højst være seks procent af plasten, der er ”fejlsorteret”. Når Genbrug har håndteret plasten, kan den sælges videre til genanvendelse – og prisen afhænger naturligvis af kvaliteten. Plasten fra Ringkøbing-Skjern Kommune indeholder i dag kun 0,75 procent fejlsorteringer Det betyder, at kommunen får en bedre pris for plasten, og det bidrager til, at taksterne på området kan holdes i ro:

- Her er det på sin plads at bringe en ros til borgerne. De vil gerne sortere, og de er virkelig gode til at sortere – så vi er virkelig klassens duks på det her område, roser Dan Thomsen.

Når plasten kommer ind på genbrugspladsen, eftersorterer medarbejderne plasten. Medarbejderne er godt uddannede til at vurdere sorteringen, men fordi borgerne er så omhyggelige, finder medarbejderne nærmest ingen fejl. Med gode salgspriser til følge.

- For os giver det god mening hele tiden at kigge på, hvad vi gør, hvorfor vi gør det – og om vi kan gøre det bedre. Vi arbejder meget ud fra, at vi skal være nysgerrige og stille spørgsmål – og her kan vi se, at det har båret frugt. Det kommer borgerne og ikke mindst klimaet til gavn, at vi kan kunnet ændre nogle arbejdsgange – og så er vi bare glade for, at borgerne, både private og virksomhederne, er så omhyggeligt med at affaldssortere. For det er i fællesskab, vi når længst – også på affaldsområdet, siger Dan Thomsen.