Søby-lodsejere siger et foreløbigt nej tak til Nationalpark

På forhånd var lodsejerne i Søby Brunkulslejer enige om at sige nej tak til en nationalpark på deres jord. Naturen og kulturen er anderledes, og skred gør området for farligt, forklarede de på et informationsmøde. Og så bad de i øvrigt om at blive kontaktet igen, når der ligger en konkret skitse til en nationalpark omkring Skjern Å.

- En nationalpark bygger på frivillighed. Der er ikke nogen, der kommer og trækker noget ned over hovederne på jer, lovede Anne Mette Bang Rasmussen, viceborgmester i Herning Kommune, da hun onsdag aften bød velkommen til informationsmøde om Nationalpark Skjern Å med deltagelse af lodsejerne i Søby Brunkulslejer.

Viceborgmesteren, der selv er fra området, pegede i sin velkomst på, at en nationalpark ville kunne tilføre den sydlige del af Herning Kommune et løft og øge landsbyernes mulighed for at forblive levende samfund.

- En nationalpark kan skabe omsætning, der kan tiltrække tilflyttere og være med til at holde liv i skoler, børnehaver, plejehjem og købmanden, sagde hun og tilføjede, at erfaringer fra bl.a. Thy viser, at der er skabt 140 nye arbejdspladser i et område, der var præget af afvikling før Nationalpark Thy åbnede:

- På Thisted Sygehus havde de problemer med at tiltrække læger og sygeplejersker. Det har de ikke længere, skulle jeg hilse og sige, sagde Anne Mette bang Rasmussen og understregede, at de unge foretrækker at bo midt i naturen, når de flytter ud.

Erfaringen fra Nationalpark Thy – og de øvrige danske nationalparker er også, at nationalpark-stemplet oven i de ca. 8 mio. kr., der følger med en plads på Finansloven har givet mulighed for at skaffe et tilsvarende beløb fra fonde.

- Det betyder, at der havde været 160 mio. kr. at arbejde med i området, hvis Nationalpark Skjern Å var blevet en realitet, dengang man forsøgte første gang, konstaterede Anne Mette Bang Rasmussen.

Færdsel forbundet med livsfare

Bænket ved forsamlingshusets langborde midt i Søby Brunkulsmuseum var 10 lodsejere med jord i Søby Brunkulslejer.

Omgivet af gamle sort-hvide fotos af de hårdtarbejdende folk, der under 2. verdenskrig og i årene efter satte livet på spil i udgravningen af brunkul i området, der sidenhen er blevet kaldt et klondike og ”danmarkshistoriens farligste arbejdsplads og mest særprægede boplads”, forklarede lodsejerne på mødet, hvor farligt det stadig er at færdes i deres lokalområde.

Udgravningen af brunkul har skabt et smukt og varieret landskab med dybe søer, sandtipper og tilplantet og selvsået skov. Men efterspillet efter de mange udgravninger er også jordskred og pludselige sætninger, hvor meterhøje træer – og i enkelte tilfælde skovmaskiner – uden forvarsel forsvinder i store dybe huller. 

- Folk respekterer ikke adgang forbudt-skiltene. Heller ikke selv om der står, at færdsel er forbundet med livsfare, fortalte en lodsejer og forudsagde, at der ville ske dødsulykker, hvis området som en del af en nationalpark bliver en turistmagnet for besøgende, der går uden for stierne.

En anden kultur og natur

Inden mødet havde han i fællesskab med de øvrige lodsejere besluttet at sige nej tak til at lade deres jord indgå i den kommende Nationalpark Skjern Å.

- Vi er ikke imod en nationalpark. Det må I ikke tro. Vi kan bare ikke se os selv i projektet. Vi er en anden kultur og har en anden natur herude, forklarede Niels Erik Nielsen.

For at illustrere alvoren af færdsel forbudt-skiltene fortalte han om dengang han sammen med sin 7-årige datter kom kørende på en af Søbys veje, og pludselig blev fanget i en dyb sø midt på vejen:

- Vi kørte i en Ford, der på få sekunder blev til en GTI: Grundvand Til Instrumentbrættet, forklarede han.

I en ærlig og åbenhjertig debat kom det frem, at lodsejernes fælles nej tak også bygger på områdets 20 år gamle fredningssag:

”Sporene skræmmer, når vi tænker på fredningsprojektet. Lodsejerne var de sidste, der blev orienteret, og vi blev lovet, at vi ville blive hørt, hvilket ikke skete”, lyder det i en skriftlig fælleserklæring, som lodsejerne uddelte på mødet.

I fælleserklæringen fastslår lodsejerne, at de ’absolut ikke har noget imod en nationalpark omkring Skjern Å’. Og som Magnus Magnusson pointerede med anerkendende nik fra resten af gruppen, så slutter fælleserklæringen med følgende afsnit:

”Vi er [dog] altid interesserede i at høre om projektet, og udveksle erfaringer vedr. natur og miljø, som kan komme naturen og mennesker til gavn”.

- Jeg lytter til, hvad I siger, og selv om jeg synes, det er ærgerligt, at I ikke vil være med, så har jeg respekt for jeres holdning og for det stykke arbejde, I har forberedt, sagde Anne Mette Bang Rasmussen og lovede at holde kontakten og vende tilbage med en ny fremstrakt hånd til Søby-området, når Nationalpark Skjern Å-arbejdet er skredet længere frem.