Fossilfri farming på vej i Ringkøbing-Skjern Kommune

Det kræver nytænkning og samarbejde at bevare en førerposition på den grønne omstilling, når man lever af landbrug og produktion. Det ved de i Energisekretariatet i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor landbruget alene står for 57 procent af den samlede CO2-udledning.

- Ifølge kommunens kommende klimaregnskab sætter landbrugsproduktionen et solidt aftryk på klimaet, siger Henning Donslund

Han er specialkonsulent i Energisekretariatet i Ringkøbing-Skjern Kommune og peger på, at alene husdyrhold, der ultimativt ender som bøffer, flæskestege og mælkeprodukter på middagsborde i hele landet samt internationalt – tegner sig for 46 procent af den samlede CO2-udledning i Naturens Rige. Planteavl udgør 11 procent af CO2-udledningen, og ”anden arealanvendelse”, der inkluderer enge, overdrev og periodisk oversvømmede arealer, står for yderligere 25 procent.

Men sådan behøver det måske ikke være.

På et møde mandag besluttede Ringkøbing-Skjern Kommunes Erhvervs- og Vækstudvalg at bevilge i alt 600.000 kr. til projektet Fossilfri Farming.

Pengene er kommunens medfinansiering af en fællesnordisk projektansøgning til EU’s Interreg-program. Projektet skal understøtte den lokale landbrugssektor i at afprøve CO2-reducerende tiltag i forhold til planteavl og ’anden arealanvendelse’.

- Gennem bl.a. innovation, uddannelse og gentænkning af de gængse produktionsformer skal projektet minimere landbrugets klimaaftryk, siger Henning Donslund.

Projektet er tredelt, hvor første del handler om at finde lokale landmænd, der vil afprøve forsøg med at lagre CO2 i biokul, der tilmed har en jordforbedrende egenskab, så lerjord bliver mere porøs og sandjord bedre kan holde på fugt.

Derudover skal projektet – i samarbejde med bl.a. lokale produktionsvirksomheder udvikle og afprøve intelligente markredskaber som f.eks. robotter, der kan reducere forbruget af fossilt brændstof på markerne. Endelig skal projektet reducere landbrugets energiforbrug og udledning af klimagasser gennem uddannelse, for at sikre intelligente løsninger i landbruget.

I Ringkøbing-Skjern Kommune bliver der allerede arbejdet med at reducere landbrugets klimabelastning – og med at finde nye intelligente løsninger som f.eks. at trække protein ud af grøn græs.

- Der er nok ingen tvivl om, at både biokul, græsprotein og de andre tiltag til at balancere landbrugets energiforbrug og udledning af klimagasser i stigende grad bliver et konkurrenceparameter for landbrugssektoren. I Ringkøbing-Skjern Kommune er vi afhængige af landbruget, men vi vil også sikre, at der stadig er god grund til, at vi kalder os Naturen Rige fremover, og derfor er jeg glad for alle de tiltag, der er, til at hjælpe landbrugserhvervet i en grønnere retning, siger Søren Elbæk, 1. viceborgmester og formand for Erhvervs- og Vækstudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Han hæfter sig ved, at projektet skal fremme innovation og bæredygtig vækst og tilføjer:

- Og så hæfter jeg mig ved udsigten til, at landbruget kan blive et erhverv som kan optage kulstof frem for at udlede det. På den måde er biokul måske virkelig ’Det nye sorte’.

- Projektet kræver selvfølgelig, at landmændene vil være med. Men landbruget kan også godt se, hvilken retning klimadebatten går i, og jeg tror da på, at landmændene generelt er villige til at omstille sig, hvis brødet ikke tages ud af munden på dem, tilføjer Søren Elbæk.

Frem for at være brødløst har forsøg i Vestsverige, hvor landmænd betales 1.000 svenske kroner per ton kulstof, de binder i jorden, vist, at biokul kan blive en indtægtskilde for landbruget, idet Folketinget allerede har afsat penge til CO2-binding fra 2024.

Biokul produceres ved at forkulle træ, halm eller andet organisk materiale i en pyrolyseovn, hvor det forbrænder ved ca. 500 grader under iltfattige forhold og med en CO2-udledning tæt på nul. Biokul kan herefter lagres i marken i 500-1000 år.

Fossilfri Farming-ansøgningen vil være i samarbejde med norske og svenske partnere, og tager i Ringkøbing-Skjern Kommune afsæt i både kommunens energipolitik og fødevarepolitik.

Landboforeningen Vestjysk og landbrugsskolen Bygholm er partnere i projektet.

FAKTA:

Den fælles-nordiske ansøgning til EU’s Interreg-program ventes at give en 50/50 medfinansiering fra EU til projekt Fossilfri Farming. Ansøgningsfristen er 11. september.

Den seneste opgørelse viser, at husdyrproduktionen alene står for 46 procent af CO2-udledningen i Ringkøbing-Skjern Kommune, mens planteavl udleder 11 procent. Såkaldt ’anden arealanvendelse’, der bl.a. dækker over enge, overdrev og periodisk oversvømmede landbrugsarealer, står for yderligere 25 procent af udledningen.

Biokul produceres ved at forkulle træ, halm eller andet organisk materiale i en pyrolyseovn, hvor det forbrænder ved ca. 500 grader under iltfattige forhold og med en CO2-udledning tæt på nul. Biokul kan herefter lagres i marken i 500-1000 år og tilmed forbedre jordstrukturen.

Landmænd i Vestsverige deltager i forsøg, hvor de betales 1.000 svenske kroner per ton kulstof, de binder i jorden.