Ringkøbing-Skjern Kommune ligger i top med aktivering

Ringkøbing-Skjern indtager tredjepladsen på beskæftigelsesministerens liste over kommuner, hvor færrest på uddannelses- og kontanthjælp er efterladt i passivitet.
Det skriver NB-Økonomi, Økonomisk ugebrev til den offentlige sektor. Kommunen følger lige i hælene på Favrskov- og Skanderborg kommuner.
Nøglen til succesfuld aktivering er ifølge de tre top-kommuner en klar strategi, samarbejde med erhvervslivet og en klar holdning i kommunen om, at alle, der kan, skal være en del af arbejdsmarkedet.
Alle ledige borgere skal i aktivering eller uddannelse
- For os handler det om, at politikerne har lagt linjen med visionen Naturens Rige, hvor vi gerne vil have alle med i de aktives klub, siger fagchef i Beskæftigelse Kim Ulv Christensen.
Kommunens beskæftigelsespolitik har en målsætning om, at alle ledige borgere så vidt muligt er i aktivering eller uddannelse og så vidt det er muligt, foregår aktiveringen på det private arbejdsmarked.
Kim Ulv Christensen fortæller, at når borgerne indgår i aktive, virksomhedsrettede forløb, får de også langt større mulighed for at komme i betragtning til de mange jobåbninger, der hele tiden er i områdets virksomheder.
- På den måde bidrager en aktiv linje til, at vores ledige borgere får langt større muligheder for at skabe sig et liv, hvor de er uafhængige af offentlig forsørgelse. Og samtidig udvider vi udbuddet af arbejdskraft, så virksomhedernes rekrutteringsgrundlag styrkes, siger han.
- Man kan sige, at kommunen praktiserer en aktiv linje, men bag det gemmer sig også en politisk vilje til at investere i en indsats, hvor alle får mulighed for at være en del af arbejdsmarkedet, siger han som forklaring på kommunens høje placering på listen.
- 5. februar 2025
Så vender TV 2 igen danskernes blik mod Hvide Sande - 4. februar 2025
Vil du have medindflydelse på fremtiden i Ringkøbing-Skjern Kommune? - 17. februar 2025
Nu flytter borgmesterkontoret til Stauning - 11. februar 2025
Frivillige aftaler sikrer rent drikkevand i Naturens Rige - 17. februar 2025
Nyt tilbud letter borgeres kontakt med kommunen - 25. februar 2025
Energiindsprøjtning til klub InWestjylland