På bustur for den grønne omstilling

Klimarådet tog på bustur for at se et Power-to-X anlæg og verdens største vindmølle – og bl.a. høre, hvordan lokale ildsjæle og borgerinddragelse har sikret medvind til den grønne omstilling.

Hvordan måler man den lokale opbakning? Og hvordan sikrer man, at naboerne også synes, det er en god idé, at der opstilles vedvarende energianlæg?

Det var et par af de spørgsmål, der var med i bagagen, da Ringkøbing-Skjern Kommunes Klimaråd for nylig hoppede på bussen en tidlig morgen og kørte nordpå, hvor første stop på en heldags klima- og energitur var Power-to-X anlægget i Ramme sydvest for Lemvig.

Her kunne Klimarådets medlemmer bl.a. se, hvordan man ved at plante hurtigvoksende pil har sikret, at solcellerne på et 90 ha stort område snart bliver en grøn oplevelse at se på – og de kunne høre, hvordan videoovervågning med termiske kameraer og tjørnebuske i det lange løb er en både billigere og mere effektiv måde at afskærme området frem for høje hegn.

Desuden hørte Klimarådet, at harer, fasaner, agerhøns, ræve og råvildt har indtaget solcelleparken, hvor udsåede urter og barjordsområder sammen med store stenbunker og dødishuller også skaber gode levesteder for padder og insekter. På vej rundt i anlægget, der skal omdanne grøn strøm og vand til ammoniak til bl.a. transport og gødning, hørte Klimarådets medlemmer også, hvordan Hvide Sande virksomheden A/S Scan allerede er blevet en slags specialist i at montere Power-to-X anlæg.

- Dermed er Power-to-X-anlægget i Ramme med til at skabe arbejdspladser og know how i Ringkøbing-Skjern Kommune. Herudover er power-to-X anlægget i Ramme et virkelig godt eksempel på, at klima, natur, biodiversitet, forskning og erhvervsmuligheder spiller sammen. Og så synes jeg, det er værd at bemærke, at projektet har mødt en kæmpe opbakning og ingen protester fra lokalområdet, siger formand for Klimarådet, Jesper Lærke.

Det samme kan man roligt sige om næste stop på Klimarådets tur.

I kø til verdens største vindmølle

På den vindblæste Sydhavn i Thyborøn står nemlig intet mindre end verdens største vindmølle, som knap 2800 lokale borgere tidligere på året fik rejst - i fællesskab og i enighed og med 100 procents lokalt ejerskab.

Mange af anpartshaverne bor i Thyborøn bare 2 km væk, hvor de ikke kan undgå at se møllen i det daglige. Og alligevel er de med.

Faktisk har tæt på hver femte borger over 18 år i Lemvig Kommune investeret i den enorme Vestas V236-15MW mølle. Med 266 meter fra det solide fundament på havnekajen til øverste vingespids rager møllen højere op end pylonerne på Storebæltsbroen.

- Folk stod i kø for at købe anparter. Fordi de vil den grønne omstilling og fordi der er god økonomi i møllerne, kunne vi have solgt anparter til en mølle mere, siger Jens Jørgen Birch.

Han er medstifter af Thyborøn Sydhavns Møllelaug II, som undervejs i etableringen af møllen blev mødt med to værditabserstatninger og ikke én officiel klage.

Ved molen er mænd i miniaturestørrelse i gang med at laste et enormt mølletårn på et fragtskib; på kajen ligger mange flere klar til at blive udskibet. På havnen såvel som i horisonten er der vindmøller i alle retninger – flere af dem tilhører også de lokale borgere.

Klimatilpasning

Sidste stop på Klimarådets bustur er Lemvigs Klimatorium, hvor store dele af Danmark oversvømmes af havvand, regnvand og grundvand i en montre lige inden for døren. Installationen skal vise de dystre fremtidsudsigter, hvis vi ikke tager de menneskeskabte klimaforandringer alvorligt og forsøger at dæmme op for dem.

Fra den arkitekttegnede bygning på en af kommunens bedste placeringer ved havnen arbejder Klimatorium lokalt, nationalt og internationalt på at informere om klimaforandringerne og på at udvikle løsninger på klimarelaterede udfordringer med såkaldt ’uvedkommen vand’ fra regnvand og grundvand. 

Foreløbigt har et firedobbelt samarbejde mellem myndigheder, virksomheder, civilsamfundet og uddannelses- og forskningsinstitutioner sikret, at der også her er lokal borgeropbakning til at klimatilpasse bl.a. med højtvandsmuren Le Mur på Lemvig Havn – og til at accelerere den grønne omstilling.

En af de byer, der ifølge Klimatoriums udstilling kan forvente en delvis oversvømmelse er Ringkøbing, mens Skjern Enge og hele Holmsland Klit forsvinder i havvandsstigningen. Inden det går så galt, vil Klimarådets formand endnu en gang gerne diskutere lokal opbakning, borgerinddragelse og det fælles ansvar:

- Vi tog afsted for at få ny inspiration til den grønne omstilling og for at undersøge, hvordan man i Lemvig-området arbejder med den lokale opbakning i forhold til energi og klima, fortæller Jesper Lærke og tilføjer:

- Noget tyder på, at Lemvig-borgernes mulighed for medejerskab er afgørende. Og så var det meget inspirerende at se den elektroniske “indhegning” af solcellearealerne i Ramme og høre om de fordele, tv-overvågning af solceller har i forhold til konventionel indhegning. I min optik er det vejen frem at løse “indhegningen” på den måde, fordi det giver passage for vildtet - og giver alle os andre en bedre adgang til det åbne land, end vi har i dag.

Fakta:

Ringkøbing-Skjern Kommunes Klimaråd rådgiver byrådet i forhold til energi- og klimapolitikken.

Klimarådets fokus er implementeringen af Ringkøbing-Skjern Kommunes Klimaplan A, der indeholder, at kommunen skal blive 100 pct selvforsynende med vedvarende energi i 2024 og fossilfrit område i 2040. Herudover arbejder Klimarådet for en nedbringelse af områdets udledning af drivhusgasser samt tilpasninger til et varmere og vildere klima.

Klimarådet arbejder altså både med klimareduktion og med klimatilpasning.

Klimarådet består af både politikere og embedsfolk samt repræsentanter for bl.a. industrien landbruget, skovbruget, forsyningsselskaber, uddannelsesinstitutioner, turismebranchen og detailhandlen.

Læs mere om Klimarådet på linket her: https://www.rksk.dk/om-kommunen/raad-naevn-syn-og-kommissioner/klimaraadet

Power-to-X betyder, at man producerer grønne brændstoffer som f.eks. metanol, ammoniak eller brint af strøm fra vedvarende energikilder og vand. Ringkøbing-Skjern Kommune er den danske partner i det EU-Interreg-finansierede brint-program HYPERION, der skal afsøge mulighederne for at producere og afsætte brint i Europa. Læs mere om HYPERION på linket her: https://klimaplana.rksk.dk/kommune/det-goer-vi-selv/hyperion-brint-i-europaeiske-regioner