Overvejer du at stille op til byrådet?
Den 18. november 2025 er der byrådsvalg.
Ved byrådsvalget bliver der valgt 29 medlemmer til Ringkøbing-Skjern Kommunes byråd. Nedenfor kan du læse lidt om, hvad man laver som medlem af Ringkøbing-Skjern Kommunes byråd, og hvad et byrådsmedlem tjener.
Du kan også læse, hvad du skal gøre, hvis du kunne tænke dig at stille op til valg til byrådet, hvordan valgdagen foregår, og hvem der kan stemme til byrådsvalget.
Byrådsvalget 2025 i Ringkøbing-Skjern Kommune
Kandidatlister til byrådsvalg
Du skal være valgbar for at stille op til kommunale eller regionale valg (kommunalbestyrelsesvalget eller regionsrådsvalget). Det betyder, at du skal opfylde nogle grundlæggende betingelser for at stille op og blive valgt ind i regionsrådet eller kommunalbestyrelsen. Man er automatisk valgbar, når man har valgret, det vil sige hvis man:
- er fyldt 18 år
- har fast bopæl i opstillingskommunen/regionen og
- enten er dansk statsborger, statsborger i et andet EU-land, Island eller Norge eller uden afbrydelse har boet mindst 4 år i Danmark, Grønland eller på Færøerne.
Siden 1. juli 2016 har personer, der er umyndige, haft ret til at stemme til kommunale og regionale valg.
Briter kan fortsat stemme og stille op til kommunal- og regionalvalget i Danmark i 2021, hvis de den 31. januar 2020 havde og siden da uafbrudt har haft fast bopæl i Danmark. Briter, der er flyttet til Danmark efter den 31. januar 2020, vil ligesom andre tredjelandsborgere kunne stemme og stille op til kommunale og regionale valg i Danmark, hvis de uafbrudt har haft fast bopæl i Danmark i de sidste 4 år forud for valgdagen.
Følgende personer har dog ikke valgret og kan derfor ikke stille op til kommunale og regionale valg:
- udlændinge, der er på tålt ophold
- udlændinge, der er udvist ved endelig dom (efter udlændingelovens §§ 22-24 eller 25 c)
- udlændinge, der er udvist ved endelig afgørelse (efter udlændingelovens §§ 25-25 b)
- udlændinge, der opholder sig i Danmark for at afsone straf mv. idømt af en international straffedomstol.
For at blive valgt
For at blive valgt til kommunalbestyrelsen/regionsrådet må du ikke have fået en straf, der medfører tab af valgbarhed. Der er fastsat objektive kriterier for, hvornår man ikke er valgbar til kommunalbestyrelser eller regionråd på grund af straf. Udgangspunktet er, at man mister sin valgbarhed, hvis man idømmes frihedsstraf, eller hvis man ubetinget frakendes førerretten til bil.
Du mister dog ikke din valgbarhed, hvis der:
Hvis du ønsker at opstille til valget, skal du først beslutte, om du vil:
- opstille alene
- opstille for et parti, der er repræsenteret i Folketinget
- opstille for en lokal borgerliste.
Alle, der opstiller til kommunale og regionale valg, opstiller på kandidatlister. Uanset hvordan du ønsker at stille op, skal du derfor udfylde en formular (kandidatliste) med en række oplysninger, som skal indleveres til formanden for valgbestyrelsen i den kommune eller region, du ønsker at stille op i. Kandidatlisten skal blandt andet have et navn (listebetegnelse).
Du kan få udleveret formularen til kandidatlisten af kommunen eller regionen alt efter, om du ønsker at stille op til det kommunale eller regionale valg. Du får samtidig udleveret en vejledning til, hvordan du udfylder formularen.
For at få godkendt din kandidatliste skal den anbefales af et vist antal vælgere (stillere) i den kommune eller region, hvor du vil opstille. Stillerne skriver her under på, at de ønsker, at kandidatlisten stiller op.
En kandidatliste kan anmode om at blive fritaget for kravet om at indsamle stillerunderskrifter. Det kan den, hvis kandidatlisten blev valgt ved sidste kommunale eller regionale valg og fortsat er repræsenteret i kommunalbestyrelsen eller regionsrådet 9 uger før valgdagen. Anmodningen skal indgives til valgbestyrelsen i kommunen henholdsvis regionen.
Kandidatlisten skal have mindst 25 underskrifter for at kunne stille op. I Aarhus, Odense og Aalborg Kommune er mindsteantallet dog 50, og i Københavns Kommune er mindsteantallet 150.
Hvis du har spørgsmål, kan du rette henvendelse til kommunen eller regionen, hvor din liste vil stille op.
Det er en god idé at indsamle lidt flere underskrifter fra stillere end det antal, der som minimum kræves for at stille op. Nogle af stillerne kan siden have skrevet under på andre lister, være flyttet eller være afgået ved døden, og så tæller de ikke med i kandidatlisteanmeldelsen.
Kandidatlisten skal indeholde navnene på de kandidater, der stiller op for listen. Der skal mindst være én kandidat på listen. Der må højst være 4 kandidater mere på listen end det antal medlemmer, der skal vælges til kommunalbestyrelsen eller regionsrådet. Til regionsrådet skal altid vælges 41 medlemmer, mens kommunalbestyrelsen selv bestemmer, hvor mange medlemmer der skal være i kommunalbestyrelsen.
Ud over kandidaternes fulde navn skal listen indeholde oplysninger om kandidaternes personnummer, statsborgerskab, stilling og bopæl. Det kan være, at du eller flere af kandidaterne gerne vil have skrevet jeres navne på en særlig måde på stemmesedlen, fx hvis du gerne vil bruge det navn, du havde, før du blev gift, eller et mellemnavn. Så skal du skrive navnet i formularen, sådan som du ønsker, det skal stå på stemmesedlen. Derudover skal alle kandidater underskrive formularen.
Til kommunale og regionale valg skal kandidatlisten med stillernes underskrifter indleveres til formanden for valgbestyrelsen senest 7 uger inden valgdagen (inden kl. 12). Du kan tidligst indlevere kandidatlisten 9 uger før valgdagen.
Kandidatlister, der ikke skal indsamle stillerunderskrifter, skal indlevere kandidatlisten til valgbestyrelsen senest 9 uger før valdagen (inden kl. 12).
Kandidatlisten kan tidligst indleveres 11 uger før valgdagen.
Valgbestyrelsen godkender kandidatlisten
Valgbestyrelsen skal godkende kandidatlisten og give den en bogstavbetegnelse, som vil stå på stemmesedlen ud for navnet på kandidatlisten. Kandidatlisten kan godt ønske at få en bestemt bogstavbetegnelse, men det er valgbestyrelsen, der i sidste ende beslutter, hvilket bogstav listen skal have. Det gælder dog ikke for lister, der stiller op for et af de partier, der kan opstille til folketingsvalg. De partier har nogle faste bogstaver til folketingsvalg, som de også kan bruge, når de stiller op til kommunale og regionale valg. Ingen lokallister kan benytte disse bogstaver.
Kommunen offentliggør snarest muligt – efter at fristen for at indlevere kandidatlisten er udløbet – en liste over alle godkendte kandidatlister og de opstillede kandidater.
Her kan du se en oversigt over valgresultaterne, stemmeprocenter og antal afgivne stemmer på de enkelte valgkredse for kommunale-, amtsråds-, regionale-, folketings- og Europa-Parlamentsvalg fra 1999 og frem.
Som byrådsmedlem er man en del af kommunens øverste myndighed.
Det er byrådet, der som udgangspunkt tager stilling til enhver sag, der vedrører kommunen og har ansvaret for de beslutninger, kommunen træffer.
I praksis kan byrådet ikke nå at forholde sig til alle kommunens sager. Derfor har langt de fleste byråd organiseret sig i det såkaldte udvalgsstyre. Udvalgsstyret er kendetegnet ved, at byrådet overlader nogle beslutninger til politiske udvalg, som byrådsmedlemmerne sidder i.
Byrådet mødes en gang om måneden, mens udvalgene mødes 1-2 gange om måneden.
Ved siden af byråds- og udvalgsmøderne er man som byrådsmedlem kommunens repræsentant i en række andre organisationer, foreninger og virksomheder, hvor man også deltager.
Herudover kommer borgermøder, samtaler med borger, virksomheder og foreninger, mv.
Byrådshvervet er et fritidshverv, og den overvejende del af hvervet foregår uden for normal arbejdstid.
Som byrådsmedlem har man en række rettigheder og pligter:
Mødepligt
Det er borgerligt ombud at være medlem af et byråd.
Det betyder, at medlemmerne som udgangspunkt har pligt til at komme til alle møder i byrådet og i udvalg.
Et medlem kan dog have lovligt forfald pga. sin helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende.
I de fleste kommuner er det kun borgmesteren, der er fuldtidsansat politiker.
De andre medlemmer af byrådet passer deres almindelige jobs ved siden af hvervet som byrådsmedlem.
I styrelsesloven er der en regel om, at lønmodtagere har ret til fravær fra arbejdet i det omfang, det er nødvendigt for at passe møder i byrådet og i udvalg.
Inhabilitet
Et byrådsmedlem kan have en sådan personlig eller økonomisk interesse i en sag, der behandles i byrådet, at vedkommende er inhabil.
Et inhabilt medlem må hverken deltage i byrådets forhandling eller afstemning om sagen.
Det er byrådet, der beslutter om et medlem er inhabilt, men medlemmet skal selv oplyse om forhold, der kan medføre inhabilitet.
Muligheder for indflydelse
Et medlem af byrådet har ret til at stille forslag til beslutninger i byrådet.
Det kaldes initiativretten.
Når et byrådsmedlem bruger sin initiativret, skal medlemmets forslag på dagsordenen for byrådets næste møde.
Andre borgere i kommunen har ikke denne mulighed.
Sagsindsigt
Som medlem af byrådet har man mulighed for som led i varetagelsen af sit hverv at gennemse sagsmaterialet, der i endelig form foreligger i kommunens administration.
Se også
KL's vejledning til politikere Det politiske arbejde i kommunalbestyrelse,udvalg, råd og nævn
Se KL's hjemmeside og emnet "Kommunalbestyrelsens opgave"
For varetagelsen af hvervet som byrådsmedlem modtager medlemmet et fast vederlag (ca. 96.000 kr. årligt) samt et eventuelt tillægsvederlag for hjemmeboende børn under 10 år (ca. 15.000 kr. årligt).
Begge vederlag reguleres årligt.
Hertil kommer eventuelle udvalgsvederlag eller udvalgsformandsvederlag.
Et udvalgsvederlag er typisk på ca. 34.000 kr. årligt.
Som byrådsmedlem har man i stedet for mulighed for at vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste mod en reduktion i det faste vederlag.
Endelig har byrådsmedlemmer ret til udgiftsgodtgørelse for befordring mv.
Introduktionsforløb – PolitikerIntro
I forbindelse med et nyvalgt byråds tiltrædelse bliver der holdt en række mindre og større arrangementer for at introducere byrådet og særlige nye byrådsmedlemmer til kommunen.
I dagene efter byrådsvalget modtager medlemmerne af det nye byråd informationsmateriale, herunder om det konkrete forløb af PolitikerIntro.
En uge efter valget samles byrådet uformelt for første gang for at se hinanden i øjnene og ønske hinanden tillykke med valget. Kommunens øverste administrative ledelse vil også komme og ønske tillykke med valget.
I december måned mødes det nyvalgte byråd igen for at afholde det konstituerende byrådsmøde. Det er på dette møde, at borgmesteren bliver valgt, samtidigt med at byrådet vælger, hvem der skal sidde i kommunens udvalg, samt i forskellige organisationer, hvor kommunen er repræsenteret.
I januar og februar, hvor byrådet er tiltrådt 1. januar 2022, bliver der holdt en række mindre arrangementer, hvor byrådsmedlemmerne har mulighed for at blive klogere på den kommunale verden, som de i de fire år skal lede.
IT-pakke
Som byrådsmedlem får man til sit hverv stillet en IT-pakke til rådighed. Pakken udvikles til hver ny byrådsperiode og har i perioden frem til 2022 bestået af en tablet, mobiltelefon, printer og mulighed for at vælge en pc til. Tablet, mobiltelefon og pc er alle udstyret med enten tale- eller dataabonnement. Til printeren betaler kommunen udgifterne til blæk og papir.
Henvendelse til administrationen
Som byrådsmedlem har man mulighed for at henvende sig til administrationen, hvis der er forhold, man ønsker belyst, har spørgsmål til eller hvis der er materiale, man ikke forstår. Henvendelsen vil typisk skulle ske til kommunens fag- og stabschefer, der er den øverste chef for de respektive fag- og stabsområder, som kommunen er organiseret i.