Referat: 22. januar 2025 kl. 08:00
Deltagere
- Jens Jensen
- Linda Nielsen
- Susanne Høj
- Pia Vestergaard
- Hans-Christian Blichfeldt
- Jens Erik Damgaard
- Rita Byskov
Referat
- Godkendelse af dagsorden
- Evaluering af udvalgets arbejde
- Orientering om tilbud
- Tværgående samarbejde om beskæftigelsesindsats for borgere på handicap- og psykiatriområdet
- Helhedsorienterede planer for familier
- Sammenlægning af dagtilbud i Skjern
- Reviderede serviceniveaubeskrivelser Handicap og Psykiatri
- Opfølgning på udmøntning af Ældrepolitik og Sundhedspolitik
- Opfølgning på Demensstrategien
- Orientering om driftorienteret tilsyn i Rusmiddelcentret 2024
- Gensidig orientering
- Underskriftsside
Kopier link til punktet - Print
1: Godkendelse af dagsorden
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
BeslutningDagsordenen blev godkendt.
Kopier link til punktet - Print
2: Evaluering af udvalgets arbejde
Sagsnr: 24-022447
SagsfremstillingIngen bemærkninger.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingPunktet sendes til drøftelse i udvalget.
BilagIngen bilag.
BeslutningDer blev foretaget en evaluering af udvalgets arbejde.
Kopier link til punktet - Print
3: Orientering om tilbud
Sagsnr: 24-026516
SagsfremstillingFagchefen orienterer om status på Holmehusene og afgørelsen fra Socialtilsyn Midt.
Mandag den 20. januar 2025 har Socialtilsyn Midt truffet en afgørelse om ophør af godkendelse for botilbuddet Holmehusene med virkning fra 20. maj 2025.
Ringkøbing-Skjern Kommune har 4 uger til at påklage denne afgørelse. Det er Social- og Sundhedsudvalget, der har beslutningskompetencen til at beslutte om sagen skal påklages.
Klages der over afgørelsen vil Socialtilsyn Midt foretage en revurdering og tage stilling til, om sagen skal sendes til Ankestyrelsen. Såfremt Socialtilsynet fastholder afgørelsen, vil klagen og sagens øvrige dokumenter blive sendt til Ankestyrelsen.
Socialtilsynet afgørelse om ophør af godkendelsen, har opsættende virkning, med mindre særlige forhold gør det påkrævet, at afgørelsen iværksættes straks. Socialtilsyn Midt vil tage stilling til eventuelt opsættende virkning, hvis afgørelsen påklages.
Klages over afgørelsen vil Ankestyrelsens sagsbehandlingstid blive lagt oveni. Denne sagsbehandlingstid varierer, men forventes at være 4-6 måneder.
Det skal drøftes om afgørelsen skal påklages, og om Social- og Sundhedsudvalget vil give udvalgsformanden kompetencen til at træffe beslutning om, at sagen skal påklages.
Lov og socialt tilsyn §5 og 6.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget
- drøfter sagen og
- bemyndiger udvalgsformanden til at træffe beslutning om, sagen skal påklages.
Udvalget beslutter, at der skal afholdes et ekstraordinært udvalgsmøde, hvor det besluttes, om sagen skal påklages.
Hans Christian Blichfeldt ønsker ikke, at sagen skal påklages.
Kopier link til punktet - Print
4: Tværgående samarbejde om beskæftigelsesindsats for borgere på handicap- og psykiatriområdet
Sagsnr: 24-026082
SagsfremstillingHandicap- og Psykiatripolitikken indeholder følgende mål: ”Vi vil stræbe efter, at flere voksne mennesker med funktionsnedsættelser kommer i beskæftigelse.”
Beskæftigelsespolitikken indeholder følgende indsats: ”Fokus på jobskabelse for personer med handicap og funktionsnedsættelse gennem samarbejde med virksomhederne i kommunen, herunder etablering af flere Socialøkonomiske virksomheder i kommunen.”
Med afsæt i de politiske mål og indsatser gennemførte repræsentanter fra Beskæftigelsesudvalget og Social- og Sundhedsudvalget i oktober 2024 en studietur til virksomheden Soltra i Spanien for at søge inspiration til arbejdet med øget beskæftigelse for borgere med funktionsnedsættelser.
I forlængelse af studieturen er der igangsat et tværgående samarbejde mellem Beskæftigelse og Handicap og Psykiatri om, at flere borgere med funktionsnedsættelser, herunder borgere fra Handicap og Psykiatri, kommer i beskæftigelse i en virksomhed.
Social- og Sundhedsudvalget bedes på dette møde godkende kommissorium for tværgående samarbejde om borgere fra Handicap og Psykiatri, som skal i beskæftigelse.
5 spor i samarbejdet
Det tværgående samarbejde om borgere fra Handicap og Psykiatri, som skal i beskæftigelse, indeholder følgende 5 spor:
- Nye borgere på handicap- og psykiatriområdet, som skal i beskæftigelse i en virksomhed.
- Nuværende borgere i dagtilbud i Handicap og Psykiatri, som ønsker beskæftigelse i en virksomhed.
- Styrket samarbejde mellem mentorer i Beskæftigelse og bostøtten i Handicap og Psykiatri
- Styrket samarbejde mellem Ringkøbing-Skjern Kommune, Soltra og øvrige socialøkonomiske virksomheder
- Etablering af flere stillinger til borgere med funktionsnedsættelser i kommunalt regi
De 5 spor er nærmere beskrevet i kommissoriet.
Organisering af samarbejdet
Det tværgående samarbejde om borgere fra Handicap og Psykiatri, som skal i beskæftigelse, er politisk forankret i Social- og Sundhedsudvalget og i Beskæftigelsesudvalget.
Det tværgående samarbejde er administrativt forankret i en styregruppe med direktør og fagchefer.
Der bliver nedsat administrative arbejdsgrupper for hvert af de 5 spor i samarbejdet.
Tidsramme og opfølgning
Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget behandler kommissoriet på møderne i januar 2025. Hvis udvalgene godkender kommissoriet, igangsættes arbejdet med de 5 spor umiddelbart derefter.
Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget følger op på det tværgående samarbejde på udvalgsmøderne i henholdsvis april og juni 2025. Udvalgene præsenteres på mødet i juni for en status på samarbejdet og for et oplæg til fælles mål for, at flere borgere fra Handicap og Psykiatri kommer i beskæftigelse.
Lovgrundlag og juridisk vurderingLov om en aktiv beskæftigelsesindsats og serviceloven.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingFormålet med det tværgående samarbejde er, at flere borgere med funktionsnedsættelser, herunder borgere fra Handicap og Psykiatri, kommer i beskæftigelse i en virksomhed.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget godkender kommissoriet.
Bilag- Kommissorium for tværgående samarbejde om borgere fra Handicap og Psykiatri som skal i beskæftigelse
Administrationens indstilling godkendes.
Kopier link til punktet - Print
5: Helhedsorienterede planer for familier
Sagsnr: 24-002916
SagsfremstillingI 2022 igangsatte Ringkøbing-Skjern Kommune pilotprojektet Helhedsorienterede planer for familier. Med en helhedsorienteret indsats får borgere en helhedsorienteret familieplan, der har til formål at gøre samarbejdet med kommunen mere sammenhængende på tværs af fagområder.
Målgruppen for indsatsen er borgere med komplekse og sammensatte problemstillinger, der har aktive sager på minimum to myndighedsområder, hvoraf det ene er Børn og Familie.
I sommeren 2024 blev pilotprojektet evalueret. Grundet evalueringens positive resultater er indsatsen fortsat med forankring i Børn og Familie. I 2025 arbejdes der derfor videre med indsatsen i sin nuværende form, men den kommende beskæftigelsesreform kan få betydning for forankring af indsatsen.
Ved udgangen af 2024 er der ca. 20 familier, der modtager en helhedsorienteret familieplan, mens 7 familier har afsluttet indsatsen. Indsatsens arbejdsgange mm. er beskrevet i den administrative samarbejdsaftale for de helhedsorienterede planer for familier, som løbende er blevet revideret. Efter evaluering af indsatsen er der bl.a. sat øget fokus på inddragelse af Dagtilbud og Undervisning, da skoler/dagtilbud med deres tætte kontakt til familierne kan bidrage positivt ind i indsatsen.
Hovedpunkter fra evalueringen
Evalueringen baserer sig på data fra 14 familier, som i perioden 2022-2024 modtog en helhedsorienteret indsats. Resultaterne er overvejende positive og viser, at helhedsorienterede planer for familier lever op til de forventede effektmål.
Familierne oplever bl.a. at have én helhedsorienteret indsats fremfor fragmenterede individuelle indsatser. Familierne fremhæver, at de har stor gavn af at mødes med alle fagpersoner på én gang, da familierne deltager i færre møder og dermed undgår gentagelser eller misforståelser.
Derudover oplever familierne en større grad af samarbejde mellem rådgivere og kontaktpersoner i kommunen, hvilket bidrager til en mere sammenhængende indsats. Dette blev underbygget af fagpersonerne, der ligeledes vurderer, at de opnår et forbedret samarbejdet på tværs af fagområder.
Evalueringen indikerer endvidere en økonomisk gevinst ved indsatsen, da de økonomiske udgifter pr. familie falder over tid.
Helhedsorienterede planer for øvrige målgrupper
Administrationen arbejder sideløbende videre med helhedsorienterede planer for unge borgere, hvor de politiske udvalg i december 2024 godkendte rammeaftale 2.
Helhedsorienterede planer for voksne er sat i bero, indtil der foreligger en afklaring på beskæftigelsesområdet.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIfølge Barnets lov § 110 kan byrådet vælge at tilbyde helhedsorienterede planer for unge mellem 16 og 23 år.
ØkonomiViden og Strategi, Økonomi bemærker, at der ikke blev tilført nye midler til pilotprojektet, og at videreførelsen af aktiviteterne i 2025 afholdes indenfor de enkelte fagområders nuværende budgetrammer.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.
BilagIngen bilag.
BeslutningOrienteringen tages til efterretning.
Næste gang der orienteres om helhedsorienterede planer for familier, ønsker udvalget, at der inviteres fagpersonale, med ind til udvalget, som kan fortælle om det tværfaglige arbejde i praksis.
Kopier link til punktet - Print
6: Sammenlægning af dagtilbud i Skjern
Sagsnr: 23-018550
SagsfremstillingSocial- og Sundhedsudvalget besluttede den 19. juni 2024, at der skulle ske en sammenlægning af de to dagtilbud Skovbrynet og Me-Tri i Skjern. Der er kommet nye oplysninger fra brandrådgiveren, hvorfor sagen sættes på igen.
Sammenlægning af de to dagtilbud har baggrund i, at Handicap- og Psykiatripolitikken og Beskæftigelsespolitikken indeholder mål om, at flere borgere på handicap- og psykiatriområdet opnår en tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette betyder, at flere borgere bliver tilbudt et job i en virksomhed på særlige vilkår, mens færre borgere bliver tilbudt beskyttet beskæftigelse.
Samtidig bliver Handicap og Psykiatris samlede bygningsmasse udnyttet bedre ved, at tomme lokaler på Me-Tri bliver anvendt ved at Skovbrynet flytter til Me-Tri.
Social- og Sundhedsudvalget behandlede på mødet den 11. december 2024 en sag om udgifter til at lave ændringer på Me-Tri, så den kunne rumme begge borgergrupper.
At begge dagtilbud samles på Industrivej vil medføre nogle udgifter til ændringer i bygningen f.eks. i form af mere garderobe, handicaptoilet, afskærmning mv. Land, By og Kultur har givet en vurdering af, at udgifter til brandrådgiver, byggetilladelse, arkitekt, honorar til Ejendomscentret, uforudsete opgaver koster 902.000 kr.
Der er nye oplysninger fra brandrådgiveren, hvorfor sagen sættes på igen. Det nye er, at der ikke skal opsættes ABA anlæg (Automatisk Brand Alarmsystem), men der skal være 7 døre ud til det fri og brandsikring af vægge. Etablering af dette anslås til at koste 455.000 kr. Land, By og Kultur anbefaler, at afsætte et beløb til uforudsete opgaver, og der med en udgift på 600.000 kr.
De samlede udgifter til projektet vil være 1.502.000 kr.
Handicap og Psykiatri havde indstillet til sagen i juni, at finansiering af udgifterne til ændringer i bygningen kunne findes i overskydende og ubrugte anlægsmidler hos Handicap og Psykiatri. Dette er desværre ikke muligt, fordi der ikke er så mange uforbrugte anlægsmidler, som først anslået og dels på grund af, at der er kommet ekstra udgifter til brandsikring.
Den økonomiske vurdering fra Land, By og Kultur lyder på 1.502.000 kr.
Midlerne vil dels kunne findes i ubrugte anlægsmidler hos Handicap og Psykiatri og dels i en central pulje for aktivitetsbaserede arbejdspladser.
De ubrugte anlægsmidler i Handicap og Psykiatri er fra puljerne:
- 273.000 kr. fra fleksible boliger
- 193.000 kr. fra overskydende midler fra etablering af aflastning på Bakkehuset.
Den centrale pulje for aktivitetsbaserede arbejdspladser finansierer det resterende beløb på 1.036.000 kr.
Viden og Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.
Sammenlægning af de to dagtilbud har baggrund i, at Handicap- og Psykiatripolitikken og Beskæftigelsespolitikken indeholder mål om, at flere borgere på handicap- og psykiatriområdet opnår en tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette betyder, at flere borgere bliver tilbudt et job i en virksomhed på særlige vilkår, mens færre borgere bliver tilbudt beskyttet beskæftigelse.
Sammenlægning handler desuden at opnå en bedre udnyttelse af Handicap og Psykiatris bygningsmasse ved at udnytte tomme lokaler på Me-Tri.
Skovbrynet vil i løbet af 2025 blive omdannet til det nye ungecenter, og dermed blive en tværfaglig arbejdsplads for medarbejdere i administrationen.
Administrationen indstiller, at Social-og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender:
- at der frigives en anlægsbevilling på 1.502.000 kr.
- at denne finansieres af rådighedsbeløb fra Social- og Sundhedsudvalget til fleksible boliger og fra bygningsændringer vedr. aflastningen på Bakkehuset samt rådighedsbeløb på Økonomiudvalget til aktivitetsbaserede arbejdspladser
Ingen bilag.
BeslutningSocial- og Sundhedsudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
7: Reviderede serviceniveaubeskrivelser Handicap og Psykiatri
Sagsnr: 24-010307
SagsfremstillingHandicap og Psykiatri har udarbejdet et forslag til nye serviceniveaubeskrivelser.
Der er primært tale om justeringer i serviceniveaubeskrivelserne, så de lever op til nyeste praksis på området. Formålet med de nye serviceniveaubeskrivelser har ikke været at ændre på serviceniveauet.
I udarbejdelse af de nye serviceniveaubeskrivelser har Social og Boligstyrelsen samt Ankestyrelsens Taskforce været involveret idet de har haft de tidligere serviceniveaubeskrivelser til kommentering og kommet med anbefalinger til justeringer.
Endvidere har kommunens borgerrådgiver, og Handicap og Psykiatris jurist været involveret i udarbejdelsen.
De nye serviceniveaubeskrivelser indeholder fortsat forordet med det politiske strateginotat med de 7 politiske pejlemærker, der blev godkendt i Byrådet i marts 2021.
Der er tilføjet en læsvejledning samt serviceniveauet for flere paragraffer indenfor Handicap og Psykiatriområdet. De godkendte serviceniveaubeskrivelser omkring afløsning og aflastning er tilføjet dokumentet, så det ikke længere er to selvstændige dokumenter.
Endvidere er der tilføjet serviceniveaubeskrivelser omkring paragraffer vedr. tidlig forebyggende indsatser (i daglig tale de uvisiterede tilbud) samt behandlingstilbud.
Der har tidligere været et afsnit med ydelsespakker, da det er et administrativt styringsredskab, er taget ud.
Serviceniveaubeskrivelserne har været i FagMED og Handicaprådet. Handicaprådet har afgivet høringssvar. FagMED har ikke gjort det.
Lovgrundlag og juridisk vurderingLovbekendtgørelse nr. 1287 af den 28. august 2020 om social service (Serviceloven/SEL) §§ 82, 85, 102, 103, 104, 107 og 108, 110. Lovbekendtgørelse nr. 1203 af den 3. august 2020 om almene boliger mv. (Almenboligloven/ABL) §105.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingServiceniveaubeskrivelserne vil være gældende fra den dato, de er politisk vedtaget i Byrådet for både nuværende og kommende borgere. Der vil fra godkendelsesdatoen blive arbejdet med, at få det nye serviceniveau gjort kendt og indarbejdet for både medarbejdere og borgere i fagområdet.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget
- godkender serviceniveaubeskrivelserne og
- sender sagen til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.
Social- og Sundhedsudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
8: Opfølgning på udmøntning af Ældrepolitik og Sundhedspolitik
Sagsnr: 24-021369
SagsfremstillingÆldrepolitikken og Sundhedspolitikken i Ringkøbing-Skjern Kommune, 2023-2026, blev godkendt i Byrådet den 31. marts 2023, se vedhæftede bilag.
Visionen for Ældrepolitikken er en oversættelse af begreberne i den overordnede politiske vision, Naturens Rige:
- Frihed: Den enkeltes mulighed for selvbestemmelse og egne valg skaber grundlag for et værdigt ældreliv med respekt for det hele menneske.
- Fællesskaber: Mulighed for nærvær og gode relationer med andre danner basis for tryghed og at være aktiv i eget liv.
- Bæredygtighed: Den enkelte deltager med egne ressourcer i enhver livsfase og er dermed med til at understøtte en langsigtet ansvarlig udvikling.
I Sundhedspolitikken udmøntes visionen, Naturens Rige, ved, at de tre begreber ses i sammenhæng:
Der skal være frihed for den enkelte til at vælge ud fra egne ønsker og præferencer inden for rammen af fællesskabet. Det der virker i forhold til sundhedsfremmende og forebyggende indsatser er at gøre ting i fællesskab. Det gælder både, når indsatser skal udarbejdes, og når sunde vaner skal iværksættes og fastholdes. Fællesskabet er også med til at gøre indsatserne bæredygtige. At tænke bæredygtigt er også at lade sig inspirere af, hvad andre har gjort og adoptere gode ideer, samt at indsatser organisatorisk løftes af flere medarbejdere for at sikre kontinuitet.
Der er godkendt målsætninger og mål for politikkerne, som indgår i den dialogbaserede aftale (DBA) for Sundhed og Omsorg og udmøntes via konkrete indsatser.
Fagchefen for Sundhed og Omsorg giver en opfølgning på arbejdet med politikkerne sammen med tre enhedsledere fra henholdsvis plejeboligområdet, hjemmeplejen og Sundhedscenter Vest.
Ingen bemærkninger.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager opfølgningen på politikkerne til efterretning.
BilagBeslutning
Opfølgningen på politikkerne tages til efterretning.
Kopier link til punktet - Print
9: Opfølgning på Demensstrategien
Sagsnr: 21-025461
SagsfremstillingSocial- og Sundhedsudvalget ønsker en årlig opfølgning på demensstrategien, der blev godkendt i august 2022 gældende til 2025.
Det overordnede mål for demensstrategien:
Ringkøbing-Skjern Kommune bidrager sammen med borgere med demens, pårørende og lokalsamfundet, til at skabe et trygt og godt liv for borgere med demens og deres pårørende.
Der arbejdes med at nå målet på flere områder, som er beskrevet i fire pejlemærker:
- Forebyggelse og tidlig opsporing
- Det gode og trygge liv for borger med demens og pårørende i et demensvenligt samfund
- Høj faglighed i demensindsatsen og sammenhængende forløb
- Demensvenlige plejecentre og inddragelse af lokalsamfundene
Der findes ikke præcise tal omkring antallet af borgere med demens i Ringkøbing-Skjern Kommune, men der er sket en fortsat stigning i antal borgere tilknyttet demenskoordinatorerne fra ca. 260 borgere i 2021 til 323 borgere i 2024. Det stemmer overens med demenskoordinatorers oplevelse af, at der er flere borgere med demens.
Udover det stigende antal borgere tilknyttet demenskoordinatorerne opleves der også en stigning i borgerforløb med høj grad af kompleksitet og med behov for ekstra personale. Til forebyggelse og varetagelse af de komplekse forløb, arbejdes der målrettet med personcentreret tilgang i det omfang, det er muligt. Det fordrer et kontinuerligt fokus på kompetenceudvikling samt rammer og vilkår for plejen og samarbejdet med borgere og pårørende. Det nye Specialteam for plejeboliger udgør her en væsentlig indsats.
Forebyggelse og tidlig opsporing:
I forhold til forebyggelse og tidlig opsporing befinder vi os på den tidlige del af ”Indsatstrappen”, hvor borgere er på vej ind i demenssygdomsforløbet eller i rollen som pårørende. Der er arbejdet med følgende indsatser ud fra handleplanen.
- Afklaring og koordinering med Sundhedscenter Vest og Aktivitetscentre om hinandens tilbud
- Borgerrettet oplysning om demens på hjemmesiden.
- Samarbejde med praksislæger om tidlig opsporing. Demenskoordinatorer kontaktes oftere inden diagnosen er stillet grundet lang ventetid på demensudredning
- Afholdelse af kursusforløb for pårørende, for at vejlede om hverdagen med demens
- Der er forløb i gang med Kognitiv stimulations træning for borgere med demens
- Udbredelse af kendskabet til demenssymbolet, for en tryggere hverdag for borgere med demens
Det gode og trygge liv for borger med demens og pårørende i et demensvenligt samfund:
Det handler om muligheden for en meningsfuld hverdag gennem involvering af den enkelte borger og pårørende. Der er arbejdet med følgende indsatser ud fra handleplanen.
- Anvendelse af den enkelte borgers livshistorie for at forstå vedkommende og styrke relationen
- Der bliver kontinuerligt arbejdet med at forbedre dokumentationen og dele nyttig viden
- Kommunen ligger fortsat over landsgennemsnittet i brug af antipsykotisk medicin. Der udbredes viden på området bl.a. gennem medicinnetværk, og der er etableret samarbejde med praksis- og plejehjemslæger om behandlingen
- Tilbud om besøg fra hjemmeplejen i flere sammenhængende timer ugentligt, som aflastning i hjemmet i perioden op til indflytning i plejebolig
Høj faglighed i demensindsatsen og sammenhængende forløb:
En helhedsorienteret indsats præget af høj faglighed er væsentlig gennem hele demensforløbet. Der er arbejdet med følgende indsatser ud fra handleplanen.
- Enhederne gør mere brug af kontaktpersonordningen
- Personalet arbejder mere ud fra borgers livshistorie, der fungerer som et vigtigt værktøj til at skabe sammenhængende forløb.
- Der arbejdes personcentreret i tilgangen til borgere og pårørende. Kompetenceniveauet øges gennem enhedernes deltagelse i ”Demensrejseholdsforløb”. De sidste 4 enheder gennemgår Demensrejseholdsforløb i foråret 2025
- 5 enheder har i 2024 deltaget i Sundhedsstyrelsens: "Implementerings- og læringsforløb i forebyggelse, håndtering og læring af voldsomme episoder i ældreplejen"
- Der afholdes beboerkonferencer (analysemodel) hos borgere med dårlig trivsel og/eller problemskabende adfærd
Kommunikation med borgere med demens forudsætter en vis grad af dansk kundskaber. I Sundhed og Omsorg er der ansat en del tosprogede medarbejdere, og det kan besværliggøre den personcentrerede tilgang.
Der er behov for politisk bevågenhed omkring ressourcer til fastholdelse af personcentreret tilgang og afholdelse af beboerkonference
Demensvenlige plejecentre og inddragelse af lokalsamfundene:
Demensvenligt miljø i form af hjemlighed, tryghed og sikkerhed er medvirkende til at højne livskvaliteten for borger med demens og pårørende. Der er endvidere behov for demensvenlige lokalsamfund og frivillige, der har forståelse for borgere med demens og deres behov. Der er arbejdet med følgende indsatser ud fra handleplanen.
- I nogle enheder er der arbejdet med indretning og faciliteter for at højne demensvenligheden
- Der er afholdt undervisning for forskellige grupper af frivillige
- Der er rettet henvendelse til handelsstandsforeninger, og tilbudt undervisning til butiksansatte og andre erhverv fx frisører, chauffører med flere. Nogle byer har meldt tilbage, at de ikke har behov, og andre har ikke svaret. En enkelt by har meddelt interesse, så det arbejdes der videre med
- Der opstarter Demenskor primo 2025 i et samarbejde mellem Tarm Kirke, Kulturskolen i Ringkøbing-Skjern Kommune, Aktivitetsområdet og demenskoordinator
Det vurderes at tilbuddene i kommunen i vid udstrækning imødekommer borgernes behov. Samtidigt er det nødvendigt med fortløbende kvalitetsudvikling af tilbuddene, og at kompetenceudvikling af personale er et vedvarende fokus. Det samme gælder det gode samarbejde med borgere, pårørende og frivillige.
Det videre arbejde med indsatser fra demensstrategien
Status på demensstrategien har været drøftet på Lederteam i november 2024. Lederteam ønsker at der arbejdes videre med følgende indsatser i 2025:
- Anvende opsporingsværktøjer såsom Basic-Q (test, der hjælper med at identificere mulig kognitiv svækkelse hos ældre borgere) fra National Videns center for demens
- Fokus på hvordan vi rettidigt hjælper hjemmeboende borger med demens, der har en adfærd, som over tid lægger for stort pres på ægtefælle
- Systematisk analyse af forbruget af antipsykotisk medicin med henblik på at reducere forbruget
- Afholde møde med pårørende ved opstart af hjemmehjælp til afklaring af spørgsmål og en forventningsafstemning i forhold til, hvordan den pårørende ønsker at være en del af de forskellige opgaver
- Øget information mellem enheder omkring borgers og pårørendes liv, vaner og trivsel før indflytning i plejebolig eller kort efter. Ved indflytning på demensplads bør samtalen finde sted inden indflytning
- Undervise medarbejdere i nænsomt nødværge
Den videre analyse af antal demenspladser i Ringkøbing-Skjern Kommune indgår i den kommende plejeboliganalyse.
Der bør arbejdes på at nedbringe ventetiden på en specialdaghjemsplads, fordi det kan forringe livskvaliteten for borgere med demens og deres pårørende.
Ingen bemærkninger.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingAdministrationen indstiller:
- At status på demensstrategien tages til efterretning.
- At der tages stilling til, om der skal udarbejdes en ny demensstrategi og i så fald, hvorvidt der ønskes politisk deltagelse i udarbejdelsen.
- At der drøftes, om der er andre indsatsområder end de nuværende, der ønskes indarbejdet i ny demensstrategi.
Orienteringen tages til efterretning.
Udvalget ønsker, at demensstrategien skal revideres i indeværende år ud fra de signaler, som der er givet politisk.
Der udarbejdes et administrativt oplæg til udvalget som fremlægges efter sommerferien.
Kopier link til punktet - Print
10: Orientering om driftorienteret tilsyn i Rusmiddelcentret 2024
Sagsnr: 24-017129
SagsfremstillingDer har været afholdt anmeldt driftsorienteret tilsyn af Socialtilsyn Midt på Rusmiddelcenter
Ringkøbing-Skjern den 11. juni 2024
Tilsynet tager udgangspunkt i en national kvalitetsmodel, som indeholder følgende 7 temaer:
- Uddannelse og beskæftigelse
- Selvstændighed og relationer
- Målgruppe, metoder og resultater
- Sundhed og trivsel
- Organisation og ledelse
- Kompetencer
- Fysiske rammer
I kvalitetsmodellen er både gennemsnitlig bedømmelse på tema niveau og bedømmelse på
indikatorniveau angivet ud fra følgende skala:
5. I meget høj grad opfyldt
4. I høj grad opfyldt
3. I middel grad opfyldt
2. I lav grad opfyldt
1. I meget lav grad opfyldt
Der har ved dette driftstilsyn været særligt fokus på:
- Uddannelse og Beskæftigelse (vurderet til 3.5)
- Selvstændighed og relationer (vurderet til 5.0)
- Fysiske rammer (vurderet til 5.0)
Rusmiddelcentret har i år udtrykt kritik i høringssvaret til Socialtilsyn Midt vedrørende temaet 'uddannelse og beskæftigelse'. Kritikken skyldes primært, at rapporterne for 2023 og 2024 er stort set identiske, selvom indikatorniveauet er faldet markant fra 5,0 til 3,5. Dette står i kontrast til, at samarbejdet med Beskæftigelse, KUI-ungeindsatsen og andre aktører er blevet intensiveret siden det seneste tilsynsbesøg. Høringssvaret fremhæver desuden faktuelle fejl i rapporten, som skyldes genbrug af tekst fra tidligere versioner.
Den samlede vurdering er publiceret på Tilbudsportalen.
Socialtilsyn Midt's vurdering er på baggrund af tilsendt dokumentation, deltagelse i visitationsmøde i Rusmiddelcentret samt interview med ledelse, medarbejdere og borgere.
Lovgrundlag og juridisk vurderingServiceloven §101
Sundhedsloven §141
ØkonomiViden & Strategi, Økonomi, har ingen yderligere bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
BilagBeslutningOrienteringen tages til efterretning.
Kopier link til punktet - Print
11: Gensidig orientering
Sagsnr:
SagsfremstillingA.
Administrationen har udarbejdet mødeoversigt for udvalget for 2025.
Mødeplanen vedhæftes som bilag.
B.
Temamøder i foråret 2025:
Handicap og Psykiatri: 5. maj 2025 kl. 15.00-18.00
Sundhed og Omsorg: 26. maj 2025 kl. 15.00-18.00
C.
Orientering om drift af mindre botilbud i Handicap og Psykiatri.
D.
Personsag.
E.
Opfølgning på budgetopfølgning 2025.
F.
Orientering om opstart af afprøvning med tryghedsskabende foranstaltning.
G.
Oversigt over sager til Social- og Sundhedsudvalget 2025.
Oversigten er vedlagt.
- A. Mødeplan for Social- og Sundhedsudvalget 2025 - ej webtilgængelig
- G. Oversigt over sager til Social- og Sundhedsudvalget 2025 - ej webtilgængelig
Der blev givet en gensidig orientering.
6950 Ringkøbing