Referat: 18. september 2024 kl. 08:00

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Dagsordenen blev godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

2: Orientering om håndtering af ny hjemløsereform

Sagsnr: 23-015926

1. oktober 2023 trådte en ny hjemløsereform i kraft, som har til formål at omlægge indsatsen mod hjemløshed ved hjælp af Housing First tilgangen. Med reformen ændres blandt andet en del af refusionen fra ophold på forsorgshjem til social støtte i eget hjem. 

Hovedelementerne i HousingFirst indsatsen er:

• Omlægning af refusionsordningen, så en del af den statslige refusion efter et kort ophold på boformer til mennesker med hjemløshed (servicelovens §110 er for personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller kan opholde sig i egen bolig) overgår til at støtte borgeren i eget hjem frem for at dække udgifter for lange ophold.

• Ny bostøtteparagraf i serviceloven (serviceloven §85a), der skal understøtte brug af de specialiserede støttemetoder efter Housing First-tilgangen. Bostøttemetoderne er Critical timeintervention (CTI) CTI- metodemanual, Assertive Community Treatment (ACT) ACT metodemanual eller Intensive Case Management (ICM) ICM-metodemanual 

• Krav om, at kommuner skal udarbejde handleplaner for alle borgere på herberger.

• Kommunerne får mulighed for at udskrive borgere fra herbergerne, hvis de kan stille med en egnet bolig og social støtte i stedet.

• Kommunerne får bedre mulighed for at tilbyde huslejetilskud i udslusningsboliger.

I Ringkøbing-Skjern Kommune løses indsatsen med et fælles Housing First Team, bestående af medarbejder og leder i Vendepunktet, medarbejdere og leder i Rusmiddelcentret samt koordinator i Beskæftigelse.
Indsatsen er organiseret i Rusmiddelcentret, hvor Housing First indsatsen i forvejen er placeret. Derudover er der i Rusmiddelcentret en indsats med Støtte og Kontaktpersonsordning.
Servicelovens §99 SKP-ordningen har til formål at skabe kontakt til de mest socialt udsatte, herunder udsatte og isolerede sindslidende, misbrugere og personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig.

Indsatsen består dels af en helhedsorienteret plan og dels af bostøtte efter CTI-metoden §85a.

I Housing First Teamet er nøgleordene; hurtig indsats, fleksibilitet og rummelighed.

• Socialt – Bolig herunder træning i at bo i egen bolig, netværk, aktivitet i hverdagen, eventuelle tilbud i Vendepunktet, rusmiddelbehandling m.m.
• Beskæftigelse – forsørgelse, beskæftigelse herunder afklaring af fremtidige jobmuligheder.
• Samarbejde med Regionspsykiatrien, Kriminalforsorgen, Social Tandpleje, Væresteder og andre relevante indsatser. 

I Ringkøbing-Skjern Kommune arbejdes, der struktureret med at etablere det gode samarbejde omkring helhedsorienterede planer blandt andet for unge og for udsatte voksne over 25 år. Housing First tænkes ind i denne sammenhæng. 

Udfordringer i løsningen af Housing First indsatsen:

• Målgruppen ses som en uhomogen borgergruppe, hvor der på tidspunkter er flere borgere, der ønsker at flytte til Ringkøbing-Skjern Kommune efter ophold på boformer til hjemløse. Til andre tider er der få.
  Dette udfordrer blandt andet volumen i medarbejderstaben. 
• Det ses fortsat, at borgere ikke ønsker at fraflytte boformen eller er ambivalente i forhold til fremtidig boform eller bosteds kommune. Dette udfordrer blandt andet økonomien i indsatsen.
• Der er samarbejdsaftale med myndighedsteamet i Handicap og Psykiatri for borgere, som ønsker ophold på andre midlertidige boformer efter serviceloven, hvor det ikke forventes, at borgeren kan profitere af egen bolig inden for 6 måneder. (§107 er midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det)
• I Ringkøbing-Skjern Kommune findes ikke vakante boliger til brug for f.eks. denne målgruppe. Det anses ikke at være rentabelt at have tomgangsboliger, men det betyder samtidigt, at Housing First Teamet ikke kan tilbyde borgeren en akut bolig. Borgeren søger derfor fortsat selv bolig i kommunen ved hjælp fra bostedet. Der ses ikke for nuværende nævneværdige udfordringer med at finde relevante boliger i Ringkøbing-Skjern Kommune

Lederen af Rusmiddelcenter Ringkøbing-Skjern deltager under dette punkt.

• Serviceloven §110 (midlertidig boform for borgere med akut behov for botilbud)
• Serviceloven §85a (bostøtte målrettet borgere i hjemløshed eller risiko her for med refusion i op til 2 år)
• Serviceloven §107 (midlertidig boform med refusion i 6 måneder som del af Housing First indsats f.eks. med behov for psykiatrisk udredning efter ophold på §110)
• Serviceloven § 141 (handleplaner)
• Serviceloven § 142 (handleplaner i forbindelse med hjemløshed)
• Serviceloven §99 (støtte- og kontaktpersons forløb)

Tidligere modtog kommunerne 50% refusion for alle dage, en borger var tilknyttet en §110-boform. Pr. 1. oktober 2023 er refusionsordningen dog ændret, og den nye struktur for refusion ser således ud:

• Ophold på §110-boformer: Kommunerne får nu 50% refusion for ophold i op til 120 dage pr. løbende år fra første indskrivning efter lovændringens ikrafttrædelse (90 dage efter 1. april 2026).
  De 120 (90) dage nulstilles et år efter første indskrivning på en §110-boform.

• Bostøtte efter §85a: Kommunerne kan få 50% refusion i op til to år efter udskrivning fra en §110-boform, forudsat at visitationen til bostøtten er foretaget inden udskrivningen.

• Botilbud efter §107: Kommunerne kan få refusion for ophold på et §107-botilbud i op til 6 måneder inden for et år efter udskrivning fra en §110-boform, såfremt borgeren er visiteret til §107 inden udskrivningen.

Refusionsperioden for både ophold på §107-botilbud og bostøtte efter §85 a begynder ved første udskrivning fra en §110-boform og kan ikke nulstilles, selvom borgeren genindskrives i perioden.

Møltrup Optagelseshjems ændrer finansiering
Møltrup Optagelseshjem, som i mange år har fået dækket sine udgifter til Servicelovens §110 gennem finansloven, står overfor en ændring.
Den nuværende aftale med Social- og Boligministeriet udløber den 30. september 2024.
Fra 1. oktober 2024 overgår Møltrup Optagelseshjem til takstfinansiering, hvilket betyder, at de enkelte kommuner herefter vil blive faktureret for ophold for deres borgere.

Viden & Strategi, Økonomi, har ingen yderligere bemærkninger.

Der forventes en reduktion af antallet af døgn på borformer efter servicelovens §110

Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Ingen bilag.

Der blev givet en orientering.

Kopier link til punktet  -   Print

3: Danmarkskort over omgørelsesprocenter på socialområdet for året 2023

Sagsnr: 24-014762

Ankestyrelsen behandler klagesager fra borgerne på socialområdet og offentliggør hvert år resultaterne af deres behandling på tre danmarkskort. Byrådet skal ifølge retssikkerhedsloven behandle danmarkskortet på et møde samt tage stilling til, om administrationen skal udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling. Hvis det besluttes, at der ikke skal udarbejdes en handlingsplan, skal Ankestyrelsen orienteres. Ankestyrelsen kan herefter pålægge kommunen at udarbejde en handlingsplan.

Hvad viser danmarkskortene?

Ankestyrelsens afgørelse af en klagesag kan have et af følgende resultater:

• Stadfæstelse: Ankestyrelsen fastholder kommunens afgørelse. Der sker ingen ændringer for borgeren, som har klaget.
• Hjemvisning: Ankestyrelsen sender sagen tilbage til kommunen, hvorefter kommunen skal genbehandle sagen.
• Ændring/ophævelse: Ankestyrelsen er helt eller delvis uenig i afgørelsen og ændrer/ophæver den.

Andelen af realitetsbehandlede klagesager i Ankestyrelsen, som enten er hjemvist, ændret eller ophævet, kaldes omgørelsesprocenten. Omgørelsesprocenten fortæller derfor noget om rigtigheden af den del af kommunens afgørelser, der påklages Ankestyrelsen. Det er dog en meget lille del af kommunens afgørelser, der påklages til Ankestyrelsen. 

Danmarkskortene 2023

Social-og Ældreministeriet har offentliggjort tre forskellige danmarkskort over omgørelsesprocenter for 2023:

1. Danmarkskort for socialområdet generelt: https://www.sm.dk/danmarkskort/2024/jun/omgoerelsesprocenter-paa-socialomraadet-i-2023
2. Danmarkskort specifikt for en række bestemmelser på børnehandicapområdet: https://www.sm.dk/danmarkskort/2024/jun/omgoerelsesprocenter-paa-boernehandicapomraadet-i-2023
3. Danmarkskort specifikt for en række bestemmelser på voksenhandicapområdet: https://www.sm.dk/danmarkskort/2024/jun/omgoerelsesprocenter-paa-voksenhandicapomraadet-i-2023

I danmarkskortet for socialområdet generelt (nr. 1) indgår alle bestemmelser i serviceloven, hvor der er kommunal klageadgang. Dvs. både børne- og ungeområdet, ældreområdet og handicap- og psykiatriområdet.

I danmarkskortene nr. 2 og 3 indgår en række udvalgte bestemmelser på henholdsvis børnehandicap- og voksenhandicapområdet.

Det fremgår overordnet af Ankestyrelsens opgørelse, at omgørelsesprocenterne for Ringkøbing-Skjern Kommune er faldet fra 2022 til 2023, og at Ringkøbing-Skjern Kommunes omgørelsesprocenter ligger under landsgennemsnittet.

Børne- og Familieudvalget og Social- og Sundhedsudvalget behandlede i efteråret 2022 danmarkskortene for 2021. Udvalgene vedtog i denne forbindelse handleplaner for henholdsvis Børn og Familie og Handicap og Psykiatri. Handleplanerne er vedlagt som bilag til dagsordenspunktet.

Ældrerådets høringssvar til sagen dateret 17.09.2024.

Ældrerådet konstaterer, at der er sket en positiv udvikling mht. omgørelsesprocenten på sager fra Sundhed og Omsorg samt Handicap og Psykiatri.

Ældrerådet har ikke yderligere at tilføje.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) § 79 b.

Ingen bemærkninger.

Vedrørende paragraffer inden for Børnehandicap, Familierådgivningen, har Ankestyrelsen i 2023 realitetsbehandlet 29 klagesager sammenlignet med 12 klagesager i 2022. Omgørelsesprocenten er steget fra 58 procent til 69 procent. De øvrige afgørelser, i oversigten over afgørelser inden for børneområdet, tager udgangspunkt i afgørelser truffet i forhold til socialt udsatte børn og unge. I 2023 har der været 35 klagesager med en omgørelsesprocent på 30 procent. I 2022 var der på dette område 8 sager med en omgørelsesprocent på 50 procent. Oversigten over afgørelser inden for børneområdet tager udgangspunkt i serviceloven, da Barnets Lov først trådte i kraft i 2024.

Vedrørende paragraffer inden for Handicap og Psykiatri og Sundhed og Omsorg har Ankestyrelsen i 2023 realitetsbehandlet 22 klagesager sammenlignet med 33 klagesager i 2022. Omgørelsesprocenten er faldet fra 42,4 til 36,4 procent.

Administrationen indstiller, at Social-og Sundhedsudvalget og Byrådet:

• drøfter statistikken over Ankestyrelsens behandling af klagesager på socialområdet og
• beslutter, at der arbejdes videre med handlingsplanen, som Social- og Sundhedsudvalget godkendte i september 2022 (se bilag 5).

• Sammenligning af omgørelsesprocenter med tidligere år
• Danmarkskortet oversigt over sager på BF området
• Oversigt over afgørelser inden for Handicap og Psykiatri og Sundhed og Omsorg
• Handleplan Børn og Familie (webtilgængelig).DOCX
• Handleplan Handicap- og Psykiatri.docx

Statistikken over Ankestyrelsens behandling af klagesager på socialområdet blev drøftet.

Social- og Sundhedsudvalget indstiller til Byrådet, at der arbejdes videre med handlingsplanen, som Social- og Sundhedsudvalget godkendte i september 2022.

Kopier link til punktet  -   Print

4: Udpegning af medlem til Handicaprådet

Sagsnr: 22-003591

I forbindelse med Hans Pinderups udtræden af Handicaprådet, skal handicaporganisationerne i kommunen efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer udpege et nyt medlem til Handicaprådet samt udpege personlig stedfortræder herfor. Herudover udpeges ny personlig stedfortræder for Gitte Foldager.

Handicaprådet virker i en 4-årig periode, svarende til de kommunale råds valgperiode, dog således, at medlemmerne fungerer, indtil nye medlemmer indstilles eller udpeges. Den nuværende valgperiode løber indtil 31. december 2025.

Byrådet har på det konstituerende byrådsmøde den 14. december 2021 bemyndiget Social- og Sundhedsudvalget til at foretage valg til Handicaprådet. Social- og Sundhedsudvalget har den 19. januar 2022 godkendt udpegning af medlemmer til Handicaprådet for perioden 2022 - 2025. 

Handicaprådet sammensættes af 3-7 medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen udpeget efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer og 3-7 medlemmer udpeget af byrådet. Et antal af de medlemmer, der udpeges af byrådet, skal være byrådsmedlemmer. De medlemmer af handicaprådet, der udpeges af byrådet, og som ikke er medlemmer af kommunalbestyrelsen, skal være ansat i kommunen, i selvejende institutioner eller hos andre private leverandører, som udfører relevante opgaver for kommunen. Handicaprådet sammensættes således, at handicaporganisationernes medlemmer udgør samme antal som medlemmer udpeget af byrådet. Der er for valgperioden udpeget 5 medlemmer fra hhv. Handicaporganisationerne, 2 byrådsmedlemmer og 3 fagchefer.

Handicaprådet skal sammensættes således, at medlemmerne repræsenterer forskellige handicapgrupper og forskellige sektorer i kommunen, herunder både voksne og børn med handicap. Danske Handicaporganisationer kan kun indstille personer, der har bopæl i kommunen. Byrådet beslutter, om lokale handicaporganisationer eller grupperinger uden for Danske Handicaporganisationer skal være repræsenteret i handicaprådet blandt de 3-7 medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen. Antallet af medlemmer, der repræsenterer lokale handicaporganisationer eller grupperinger, kan ikke overstige antallet af medlemmer, som er udpeget efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer. Der udpeges en personlig stedfortræder for hvert medlem af rådet, som deltager i rådets møder ved det ordinære medlems forfald. Handicaprådet vælger selv sin formand.

Lovbekendtgørelse nr. 1647 af 4. august 2021 om retssikkerhed og administration på det sociale område, § 37a.

Bekendtgørelse nr. 1200 af 7. juni 2021 om råd på det sociale område §§ 1 og 2.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget godkender

• at Bettina Brink fra Landsforeningen SIND udpeges som medlem til Handicaprådet,
• at Anine Højmose fra Skleroseforeningen udpeges som personlig stedfortræder for Bettina Brink,
• at Elia Johannes Kehlet fra Dansk Blindesamfund udpeges som personlig stedfortræder for Gitte Foldager. 

Ingen bilag.

Administrationens indstilling godkendes.

Kopier link til punktet  -   Print

5: Budgetopfølgning ultimo august 2024

Sagsnr: 23-022646

Budgetopfølgningen ultimo august for de centrale budgetområder under Social- og Sundhedsudvalget viser et samlet merforbrug på 8,7 mio. kr., hvor der ved den seneste opfølgning var en forventning om et merforbrug på 11,2 mio. kr.

I nedenstående diagram ses resultatet af budgetopfølgningen for hele udvalgets område.

Sundhed og Omsorg
 Sundhed og Omsorg forventer et mindre forbrug på 2,4 mio. kr., som er en forbedring på 3,8 mio. kr., siden sidste opfølgning, hvor forventningen var et merforbrug på 1,4 mio. kr.

Der er følgende bemærkninger til budgetopfølgningen:

• Pleje og omsorg af ældre forventer et mindre forbrug på 4,1 mio. kr., hvilket primært skyldes indarbejdning af indsatserne til at nedbringe merforbruget. 
• For de visiterede timer forventes et mindre forbrug på 4,9 mio. kr., hvilket er en forbedring på 1,9 mio. kr. fra sidste opfølgning.  
• For borgere fra/i andre kommuner (mellemkommunale betalinger) forventes et merforbrug på 7,6 mio. kr., hvilket er en forbedring på 1,2 mio. kr. siden sidste opfølgning.
  Ændringen skyldes blandt andet dødsfald hos borgere i andre kommuner.
• Friplejehjem forventer en forbedring af resultatet på 0,3 mio. kr. Ændringen skyldes en stigning i tilgang af mellemkommunale borgere.  
• For Sundhedscenter Vest er der sket justeringer til forventet forbrug til vederlagsfri fysioterapi samt udgifter til midlertidig ophold. Forventet forbrug for hele området er et mindre forbrug på 2,1 mio. kr., hvilket er en forbedring på 1 mio. kr. siden sidste opfølgning. 

Handicap og Psykiatri
Handicap og Psykiatri forventer et merforbrug på 11,1 mio. kr., hvilket er 1,3 mio. kr. højere end ved den seneste opfølgning, hvor forventningen var et merforbrug på 9,8 mio. kr. Der er udfordringer med at gennemføres alle initiativer for at reducere merforbruget i 2024. Fokus er fortsat på implementeringen af tiltagene for at skabe de bedste forudsætninger for at nå målet i 2025.

Der er følgende bemærkninger til budgetopfølgningen:

• Resultatet for 2024 er et øjebliksbillede, som er dannet på baggrund af borgernes indsatser, som er kendt af Myndighedsafdelingen på nuværende tidspunkt.
• Det forventede merforbrug inkluderer en antagelse om, at Myndighedsafdelingen kan opnå et besparelsespotentiale på følgende områder: 
  • 2 mio. kr. ved ukendt til- og afgang: Dette potentialet er steget med 0,4 mio. kr. siden sidste opfølgning, da der har været større tilgang end afgang af ukendte sager.
  • 2 mio. kr. ved ny sagsgennemgang: Myndighedsafdelingen har indtil nu fundet 0,7 mio. kr., hvilket efterlader et potentiale på 1,3 mio. kr. Dette er en forbedring på 0, mio. kr. siden sidste opfølgning.
• Samlet set vurderes det, at der er et samlet besparelsespotentiale på 3,7 mio. kr. 
• Den politiske beslutning om at reducere serviceniveauet med 1 mio. kr. er trukket ud af budgetbeløbet. Administrationen er lykkedes med at indfri 0,95 mio. kr., og i budgetopfølgningsresultatet er der indarbejdet et potentiale på 0,05 mio. kr.

Ingen bemærkninger.

Inklusiv de decentrale enheder ser den samlede budgetopfølgning ultimo august 2024 for Social- og Sundhedsudvalget således ud:

Den aktuelle forventning hos decentrale enheder er:

Sundhed og Omsorg forventer et samlet merforbrug på 18,7 mio. kr.
Handicap og Psykiatri forventer et samlet merforbrug på 5,4 mio. kr.

Fagchef for Sundhed og Omsorg gav en status på økonomiudvalgsmødet den 10. september 2024. Notat fra økonomiudvalgsmødet er vedlagt. 

Fagcheferne for fagområderne vil på mødet give en mundtlig tilbagemelding vedrørende den decentrale økonomi.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager budgetopfølgningen til efterretning.

• Økonominotat

Administrationens indstilling godkendes.

Der arbejdes fortsat med at mindske merforbruget.

Kopier link til punktet  -   Print

6: Fastsættelse af husleje pr. 1. januar 2025 for kommunale ældreboliger

Sagsnr: 24-019079

Hvert år fastsættes huslejen for det kommende år for de kommunale ældreboliger og ændringerne i huslejen skal godkendes på et afdelingsmøde eller på et Social- og Sundhedsudvalgsmøde. 

Beregning af husleje
I bekendtgørelse om drift af almene boliger fremgår det, at der årligt skal henlægges et passende beløb til blandt andet vedligeholdelse af bygninger, til planlagt og periodisk vedligeholdelse, til tekniske installationer samt istandsættelse af boligerne ved fraflytning. 

I bekendtgørelsen fremgår det også, at ved driften af almene boliger, skal der være balance mellem udgifter og indtægter, hvilket betyder, at huslejen fastættes ud fra udgifterne, således at afdelingen hviler i sig selv. 

Hvis regnskabet har medført et underskud, skal dette underskud udlignes i de kommende års budgetter. Ligeledes må eventuelle indeståender på afdelingens resultatkonti, budgetteres afviklet i kommende års budgetter. 

Huslejebudgetterne i Ringkøbing-Skjern Kommune er harmoniseret og fastsættes på baggrund af faktiske udgifter, som pris- og lønfremskrives til 2025-niveau samt ud fra en række fastlagte nøgletal. 

Der har generelt været hensat for små beløb til vedligehold, derfor ses en generel stigning i henlæggelserne til vedligeholdelse i kommende års budget. 

Afdelingsmøde
Administrationen har en forpligtigelse til at afholde et årligt ordinært afdelingsmøde med beboerne, hvor kommende års driftsbudget skal godkendes, jfr. Almenboliglovens §36. 

Administrationen igangsatte denne proces i 2023 og har i 2024 øget afvikling af afdelingsmøder fra
4 til 7. Afviklingen har været fordelt således: 2 på Sundhed og Omsorg, 4 på Handicap og Psykiatri samt Ældreboligerne på Godthaabsvej, Ringkøbing. På afdelingsmøderne blev huslejebudgettet gennemgået og huslejestigningen for 2025 blev godkendt med følgende stigninger: 

• Enghaven, Skjern: 2,06%
• Fjordparken, Ringkøbing: 2,88%
• Holmelunden, Skelbækcentret, 30 boliger: 6,27%
• Holmelunden afd. 3, Skelbækcentret, 8 boliger: 7,90%
• Rosengården afd. Kaspersen, 10 boliger: 3,75%
• Fredensgade, Skjern: 4,38%
• Ældreboliger Godthaabsvej, Ringkøbing: 3,87%

For de huslejebudgetter, hvor der har været afholdt afdelingsmøder, skal huslejestigningen ikke godkendes politisk. 

Indenfor en årrække forventes der afholdt årlige afdelingsmøder på samtlige af kommunens ældre- og plejeboliger. 

Boligstøtte
Ved en huslejestigning vil boligstøtten tilnærmelsesvis udligne huslejestigningen, hvorved borgeren får en minimal økonomisk påvirkning. I beregning af boligstøtte indgår et kvadratmeterloft på 65 m2 for mobile borgere og 75 m2 for kørestolsbrugere samt eventuel formue. Administrationen gør meget ud af at informere borgerne om vigtigheden i at få indsendt besked til Udbetaling Danmark om huslejestigningen. 

Almenboliglovens §36
Almenlejelovens §10, stk. 3
Bekendtgørelse nr. 70 af 26/01-2018 om drift af almene boliger §69 - budgetlægning

Huslejestigningen til 2025 i boliger, hvor der ikke har været afholdt afdelingsmøder, udgør i procent:

Holmbohjemmet er under afvikling i 2024 og der er derfor ikke lavet huslejebudget for 2025. 

Af medsendte bilag fremgår de månedlige huslejetakster pr. afdeling. 

Ingen bemærkninger. 

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget

• tager huslejeændringerne, godkendt på afdelingsmøderne på Enghaven, Skjern; Fjordparken, Ringkøbing; Holmelunden 30 boliger, Ringkøbing; Holmelunden afd. 3 8 boliger; Ringkøbing; Rosengården afd. Kaspersen, Skjern; Fredensgade Skjern; samt Ældreboliger Godthaabsvej, Ringkøbing; til orientering. 
• godkender øvrige huslejeændringer (jfr. bilag) med ikrafttrædelse pr. 1. januar 2025 i afdelinger, hvor der ikke har været afholdt afdelingsmøder. 

• Huslejeforhøjelser 2024 til 2025 - Handicap & Psykiatri
• Huslejeforhøjelser 2024 til 2025 - Sundhed & Omsorg

Administrationens indstilling godkendes.

Kopier link til punktet  -   Print

7: Indledende orientering om og drøftelse af reform af ældreområdet

Sagsnr: 24-010237

 I januar 2024 lancerede Regeringen et oplæg til en reform af ældreområdet under overskriften –"Du bliver aldrig for gammel til at have det godt". I april blev der indgået en aftale mellem Regeringen og flere aftalepartier om reformen. Herefter er der udarbejdet forslag til nye love, blandt andet en ny hovedlov, Ældreloven, som er sendt i høring med frist i september.

Punktet vedrører en overordnet orientering om reformen af ældreområdet, og om den forventede organisering af arbejdet med implementering af reformen i Ringkøbing-Skjern Kommune.

I aftaleteksten fremhæves det, at hensigten med reformen er, "At hjælpen leveres med udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker og behov, at ældre har indflydelse på den hjælp, de modtager, at medarbejdere og ledere mødes med tillid til deres faglighed og kompetencer, og at lokale fællesskaber, civilsamfund, og pårørende inddrages mere og bedre". 

Endvidere fremgår det, at ældrereformen skaber "de lovgivnings- og forvaltningsmæssige rammer for, at medarbejdere og ledere i højere grad kan imødekomme den enkelte ældres individuelle behov, så tillid, relationer og tværfaglighed bliver ensbetydende med kvalitet".

Social- og Sundhedsudvalget bedes have en indledende drøftelse af, hvad man fra politisk side ser som de væsentlige fokuspunkter i reformen.

Baggrund
Regeringen og aftalepartierne; Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre har indgået aftale om, at der skal gennemføres en reform af ældreområdet, se aftalen i vedhæftede bilag.

Ældrereformen består af flere lovgivninger, herunder bl.a. Ældreloven, en lov om ældretilsyn, en lov om lokalplejehjem og en lov om ændringer som følge af de nævnte love. Forslag til disse love er sendt i høring med høringsfrist den 19. september.

Ældreloven skal træde i kraft 1. juli 2025. Loven har følgende bærende værdier:

• Selvbestemmelse for den ældre

• Tillid til medarbejdere og ledelse

• Tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund

Implementering af ældrereformen
Reformen er, som det fremgår, rettet mod en ændring og udvikling af ældreplejen.

Arbejdet med implementering af ældrereformen forventes organiseret som ét samlet projekt i Sundhed og Omsorg med flere tilhørende delindsatser. Formålet med dette er at bevare et samlet overblik over hele projektet, så der kan sikres tværgående koordinering, sammenhæng og effektivitet. Da der er mange "spor" i reformen, tages der udgangspunkt i en traditionel projektorganisering med nedsættelse af styregruppe, projektleder, projektgruppe, referencegruppe samt flere arbejdsgrupper.

Projektorganiseringen skal generelt understøtte implementeringen af ovennævnte værdier og formål i ældrereformen samt følgende tiltag, som er nævnt i aftalen:

• Helhedspleje og borgernær visitation

• Udbredelse af faste teams

• Udvidelse af det frie valg og ligestilling af private og offentlige leverandører

• Forenklet tværkommunalt ældretilsyn og samtilsyn på plejehjem

• Ambition om omfattende afbureaukratisering og reduktion i dokumentationsbyrden

• Styrket transparens og gennemsigtighed

• En ny type plejehjem: Lokalplejehjem

• Bedre rammer for etablering af friplejehjem

• Et tættere samspil med civilsamfund og pårørende

• Udbredelse af velfærdsteknologi

• Et kvalitetsløft af ældreplejen

Administrationen anbefaler, at der i første omgang arbejdes med tiltagene vedrørende helhedspleje, borgernær visitation og udbredelse af faste teams samt frit valg af private og offentlige leverandører. Der er tidligere igangsat processer vedrørende fremtidig organisering i myndighedsafdelingen og hjemmeplejen, så arbejdet med de nævnte tiltag i Ældrereformen ses, som de næste skridt. Tiltagene er i stort omfang overlappende, så det vurderes at give mening at arbejde med dem sideløbende.

Der er givet tilsagn fra Social- og Boligstyrelsen om midler til at understøtte udbredelse af faste teams og desuden er der tildelt DUT-midler til kvalitetsløft.

Der mangler fortsat information om mange af delelementerne i reformen. Desuden forventes der at være snitflader til reformen af sundhedsområdet, som der p.t. afventes afklaring af.

Administrationen forventer, at der kan præsenteres en overordnet tids- og procesplan på temamødet i Social- og Sundhedsudvalget den 20. november 2024, hvor det bl.a. vil fremgå, hvornår arbejdet med de øvrige tiltag i reformen forventes igangsat.

Aftale om reform af ældreområdet mellem Regeringen og flere aftalepartier den 18. april 2024.

I 2024 er der søgt og bevilget puljemidler på 4,2 mio. kr. fra Social- og Boligministeriet. Midlerne skal bruges på udbredelse af faste teams. Puljemidlerne er til anvendelse i perioden fra 2024-2027.

Fra budget 2025 er der på Budgetkonferencen prioriteret DUT-midler på 6,3 mio. kr. stigende til 9,8 mio. kr. i 2027. Midlerne skal blandt andet bruges på indførelse af helhedsplejen og borgernær visitation i ældreplejen.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget

• tager orienteringen om reformen af ældreområdet til efterretning
• godkender, at arbejdet med udbredelse af faste teams, helhedsorienteret ældrepleje, borgernær visitation samt frit valg af  leverandører i forbindelse med helhedspleje igangsættes
• afgiver politiske signaler om særlige fokuspunkter i reformen

• Aftale om Ældrereform

Orienteringen tages til efterretning.

Det godkendes samtidigt, at arbejdet med udbredelse af faste teams, helhedsorienteret ældrepleje, borgernær visitation samt frit valg af leverandører i forbindelse med helhedspleje igangsættes.

Udvalget ønsker at drøfte indholdet og konsekvenserne af at etablere lokale plejehjem på et temamøde i foråret 2025, herunder om der er gennemsigtighed for kommunen i de lokale plejehjemsforhold.

Udvalget gav i øvrigt signaler om fokusemner i reformen og aftalte, at drøftelsen fortsætter på et temamøde den 18. november 2024. Det blev i øvrigt aftalt, at administrationen løbende giver udvalget en status på arbejdet med reformen.

Kopier link til punktet  -   Print

8: Kvikservice på hjælpemiddel- og velfærdsteknologiområdet

Sagsnr: 24-018653

Social- og Sundhedsudvalget blev den 22. november 2023 præsenteret for en afprøvningsmodel for Kvikservice hjælpemidler og velfærdsteknologi. Kvikservice blev lanceret som et pilotprojekt den 4. januar 2024 og afsluttes den 26. september 2024.

Formålet med Kvikservice er at tilbyde borgere og eventuelt pårørende mulighed for personlig vejledning ved sagsbehandlende terapeut, få hjælpemidler justeret sammen med tekniker fra Hjælpemiddeldepotet, samt hurtig sagsbehandling, så borgerne kan få hjælpemidlet med hjem samme dag. Samtidig vil Kvikservice med udstilling af forskellige småhjælpemidler og velfærdsteknologiske hjælpemidler tilbyde inspiration og vejledning til borgernes egne indkøb.

Kvikservice er tilgængelig to gange ugentligt, hver tirsdag og torsdag i to timer ad gangen. Kvikservice er bemandet af sagsbehandlende terapeuter fra Myndighed i Sundhed og Omsorg. Modellen er blevet tilrettet undervejs i pilotperioden baseret på tilbagemeldinger fra brugerne og medarbejders anbefalinger.

Kvikservice har serviceret borgere samt pårørende til borgere og haft stor betydning for dem, som har behov for små hjælpemidler så som albuestokke, rollatorer og badestole, der understøtter deres evne til at opretholde deres daglige aktiviteter i hjemmet. Ud over udlevering af hjælpemidler har Kvikservice også givet rådgivning om brug af hjælpemidler og alternative løsninger.

Evalueringen af pilotperioden viser en høj grad af tilfredshed blandt borgerne. 97% af brugerne har angivet, at de har fået løst deres problematik gennem Kvikservice. I perioden 4. januar 2024 til 13. august 2024 er der registreret 114 besøg fra borgere, hvoraf 64% af disse besøg kommer fra borgere bosat i den sydlige del af kommunen.

Ældrerådets høringssvar til sagen dateret 17.09.2024.

Ældrerådet kvitterer for, at kvikservice bliver permanent. Det er en god ordning for borgerne og kommunens administration af hjælpemidler.

Det er dejligt, at der er frivillige fra "Hjælpen er nær", som tilbyder at transportere borgere til kvikservice, som ikke selv har mulighed derfor.

Ældrerådet ser gerne, at ordningen udvides ved evt. behov samt, at lignende ordning etableres i andre sammenhænge, hvor det vil give mening at give borgerne mulighed for at være mere aktivt involveret.

Kvikservice er i overensstemmelse med Lov om Social service (BEK nr. 1247 af 13/11/2017).

Fast drift af Kvikservice i nuværende form forventes at kunne håndteres inden for det eksisterende budget.

Kvikservice understøtter kommunens strategi om at øge borgernes selvhjulpenhed og reducere behovet for hjemmepleje.
Kvikservicemodellen tager afsæt i indsatstrappemodellen, som Sundhed og Omsorg arbejder ud fra i forhold til, at borgere kan klare sig selv længst muligt og dermed udskyde behov for hjælp. Ved at sikre hurtig og nem adgang til små hjælpemidler, bidrager Kvikservice til at vedligeholde borgernes aktivitetsniveau og selvstændighed, hvilket reducerer presset på kommunens øvrige sundheds- og omsorgstjenester. Denne service har derfor haft en positiv indvirkning på borgernes sundhed, trivsel og livskvalitet.

Kvikservice har været et samarbejdsprojekt mellem Myndighedsafdelingen og Hjælpemiddeldepotet i Sundhed og Omsorg, og har i sin pilotfase vist sig at have positive effekter både for borgerne og kommunen.

For hjælpemiddeldepotet ses en positiv effekt i forhold til hurtigere at kunne indstille hjælpemidlet, når borgeren er til stede. Hjælpemiddeldepotet har fortsat samme antal køredage, men færre håndteringer af produkter på kørslerne.

Administrationen indstillinger, at Social- og Sundhedsudvalget godkender, at Kvikservice overgår fra pilotprojekt til en fast serviceordning for borgerne i Ringkøbing-Skjern Kommune.

• Pjece Kvikservice
• 6. Brugerundersøgelse januar-juli 2024

Administrationens indstilling godkendes.

Kopier link til punktet  -   Print

9: Kommunalt tilsyn på plejehjem 2023

Sagsnr: 24-017853

Kommunen er, i henhold til Lov om Social Service, forpligtet til årligt at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver: madservice, personlig pleje, praktisk bistand og træning ved funktionstab, løses i overensstemmelse med de politisk besluttede standarder på plejehjem beliggende i kommunen.

I Sundhed og Omsorg er det besluttet, at tilsynet, foruden det lovpligtige fokus, også understøtter andre indsatser. Interviewguiden til det kommunale tilsyn tog i 2023 blandt andet udgangspunkt i Ældrepolitikken og Sundhedspolitikken i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Denne sag beskriver tilsynets konklusioner og anbefalinger til fremtidige indsatser i Sundhed og Omsorg.

Gennemførte tilsyn 2023:

Der er afviklet uanmeldt tilsyn på 16 plejehjem i Ringkøbing-Skjern Kommune, heraf 3 selvejende plejehjem og to friplejehjem. Alle er afviklet ved fysisk fremmøde, hvor beboere, medarbejdere og enhedsleder er interviewet og dokumentation er gennemgået.

Vedlagte bilag "Årsrapport Kommunale tilsyn 2023" er en samlet konklusion over disse tilsyn.

Rapporterne for de enkelte plejehjem kan udleveres ved kontakt til enhedsleder eller findes på www.plejehjemsoversigten.dk

Spørgeguidens overordnede emner:

• beboernes ønsker, behov, værdier og inddragelse
• beboernes funktions og helbredstilstand
• oplevelsen af fællesskab, aktiviteter og identitet
• pårørendesamarbejde
• rengøring, vask og skift af sengelinned
• Sundhedspolitikkens mål om brobygning med lokale civile aktører
• plejehjemmets arbejde med resultatet fra brugerundersøgelsen sommeren 2023

Undervejs i interviewet har medarbejderne overfor interviewer skullet forevise konkrete eksempler på dokumentation, der understøtter deres udsagn.

Status:

Beboernes oplevelser af livet på plejehjem er hovedsagelig meget positiv. Beboerne føler, at de får den fornødne hjælp og kan være en del af dagliglivet i den udstrækning, den enkelte beboer ønsker.

Det er tilsynets vurdering, at plejehjemmene overordnet lever op til de politisk besluttede kvalitetsstandarder for serviceniveau.

Ledere og medarbejdere på plejehjemmene arbejder bevidst med udvikling af stedet og den givne pleje og behandling. Indsatserne kan være forskellige fra plejehjem til plejehjem, men alle har arbejdet med at implementere et fælles indflytnings materiale, som skal hjælpe borger og pårørende i en svær overgang og som blandt andet inkluderer fund fra tidligere tilsyn.

Man kan med fordel involvere de pårørende mere målrettet og aktivt, også i træningsaktiviteter og vedligehold af færdigheder, så beboeren fastholder sit funktionsniveau.

Tendenser:

Indsatser, såsom Demensrejsehold, Værdighedsrejsehold og projekt ”Det gode palliative forløb”, har til stadighed medført en ændring i kulturen på plejehjemmene. Beboernes ønsker til livet, dagligdagen og døden høres tydeligt i tilsynets medarbejder-  og lederinterview. Det er vigtigt fortsat at anvende de nye redskaber og fastholde brugen.

Det ses i årets tilsyn, at arbejdet med beboerkonferencer udvikler sig forskelligt. Det er vigtigt fortsat at have fokus på systematikken og hvilken effekt det har for borgeren, når det implementeres i enhederne.

Brugen af ”triage-metoden”, har medarbejdere og ledere oplevet som en stor hjælp i forhold til forebyggelse af indlæggelser og daglig overblik over særlige opgaver. Triage er en metode til at identificere borgere med begyndende sygdomsudvikling og/eller forværring af kendte sygdomme samt iværksætte udredning og fælles forebyggende indsatser.

Der er stor fokus på beboernes ønsker og behov, både for hjælp og pleje, men også for aktiviteter og fællesskaber. Der kan arbejdes videre med beboernes oplevelse af værdi for, og bidrag i, fællesskabet. Hvad skal der til for at aktivere beboerne ind i fællesskabet og hvornår opleves det meningsfuldt for beboerne? Vi kan med fordel arbejde med opmærksomhed på dette.

Implementering af IPads til dokumentation på plejehjemmene er en stor hjælp til, at sikre dokumentation af vigtig viden om den enkelte beboer, så vi sikrer en ensartet høj kvalitet i plejen. Der udover kan det bruges aktivt til at inddrage beboerne i dokumentationen og skabe gennemsigtighed. Der ses dog stadig usikkerhed i personalegruppen på, hvor aftaler med pårørende og ønsker til livets afslutning skal dokumenteres.

Brugertilfredshedsundersøgelsen blev i 2023 gennemført i juni måned, men præsenteret for lederne i september. Det er derfor begrænset, hvilken indflydelse undersøgelsens resultater har haft på enhedens arbejde med kvalitetsudvikling. Målepunkterne var dog kendte fra tidligere og flere enheder arbejdede i forvejen med udvikling af disse områder.

Anbefalinger:

Det anbefales, at der på plejehjem er opmærksomhed på at arbejde med en kultur, hvor betydning af relationer og livsindhold bliver et naturligt samtaleemne på linje med ønsker for tøjvalg og døgnrytme.

Implementering af ensartet praksis for, hvordan beboernes ønsker for deres sidste tid og livets afslutning skal dokumenteres, så der ikke er tvivl, når behovet opstår.

Der kan arbejdes med at involvere pårørende i træningsaktiviteter og vedligehold af beboernes færdigheder, så dette inddrages aktivt i deres fælles samvær og aktiviteter.

Der kan arbejdes mere med aktiv inddragelse af frivillige i en-til-en aktiviteter for de beboere, der ikke kan deltage i, eller har lyst til at være en del af, de fælles aktiviteter.

Lederteam i Sundhed og Omsorg er præsenteret for årsrapporten og tilslutter sig, at der arbejdes  med rapportens anbefalinger.

Lov om social Service §§ 83, 83 a, 86 og 151.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Det indstilles, at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

• Årsrapport Kommunale tilsyn 2023.

Sagen tages til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

10: Orientering om indberetning af utilsigtede hændelser i Ringkøbing-Skjern Kommune 2023

Sagsnr: 17-030255

Orientering om indberetning af utilsigtede hændelser 2023

Denne sag giver en orientering til Social- og Sundhedsudvalget om den årlige opgørelse for utilsigtede hændelser i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Sagsfremstillingen afsluttes med kort præsentation af nyt lovforslag, som medfører en fundamental ændret tilgang til arbejdet med utilsigtede hændelser. Lovforslaget er vedlagt som bilag.

Sundhedsvæsenet er, ifølge Sundhedsloven, forpligtet til at arbejde med at forbedre patientsikkerheden. Derfor indberettes fejl, forglemmelser, manglende viden om forebyggelse m.m. Disse indberetninger kaldes ”Utilsigtede hændelser” (UTH).

En UTH er en begivenhed, der medfører skade, eller risiko for skade, på en borger. Den er utilsigtet, fordi de involverede sundhedspersoner ikke har til hensigt at skade andre.

Indberetning af utilsigtede hændelser er knyttet til pleje, behandling og træning af ”patienter”. Dermed menes borgere, der på grund af sygdom, modtager indsatser, for eksempel medicinsk behandling, træning efter indlæggelse, pleje og omsorg eller tandbehandlinger. Indberetningerne kan derfor ske fra flere fagområder og hvert fagområde sagsbehandler egne indberetninger.

Eksempler på utilsigtede hændelser kan være:

• Fald
• Medicineringsfejl, for eksempel doseringsfejl eller ikke udleveret medicin
• Infektionssygdomme, hvor smittevejene kunne have været brudt med de rette hygiejniske forholdsregler, eks. lungebetændelse, ”roskildesyge”, Influenza
• Oversete symptomer på sygdomsudvikling
• Manglende videregivelse af information ved indlæggelse og udskrivelse

Formålet med indberetning af UTH er at lære af disse, så vi fremadrettet kan forebygge fejl igennem systematisk analyse, læring og kvalitetsudvikling.

Utilsigtede hændelser skal indberettes enkeltvis, men for ”fald” eller ”manglende medicingivning”, der ikke har umiddelbar konsekvens for borger, kan der indberettes samlet for enhederne hver måned (samlerapportering). Dette minimerer tidsforbruget ved indberetning og giver enhederne et overblik over mønstre i de fejl, der sker.

Fra 1. juli 2023 begyndte Styrelsen for Patientsikkerhed at bruge en ny måde at kategorisere fejl i sundhedsvæsenet. Fremover vil rapporter indeholde en samlet vurdering af, hvor alvorlig fejlen er. Dette vurderes både ud fra, hvad der faktisk skete, og hvad der kunne være sket.

Eksempel: En person med diabetes får ved en fejl dobbelt så meget insulin, som vedkommende skulle have. En sådan fejl vil uden efterfølgende behandling have alvorlige konsekvenser for personen. Fejlen vil derfor altid klassificeres som ”Middel patientsikkerhedsrisiko”, uanset om fejlen blev opdaget og personen undgik gener.

Opgørelse af utilsigtede hændelser for 2023:

Databasen, der håndterer de utilsigtede hændelser, er i disse år underlagt forandringer. Denne sag fremstiller derfor årsopgørelsen for 2023, uden sammenligninger til antal indberetninger for de foregående år.

Det er samtidig kendt, at antallet af indberetninger ikke viser det reelle antal fejl. Opsving i antallet et år er snarere et udtryk for, at enhederne arbejder fokuseret med et område, for eksempel medicinhåndtering, end at antallet af fejl stiger. Det er derfor svært at sammenligne tallene fra år til år.

Antal individuelle indberetninger i 2023, opgjort på hændelsestype:

Alene i Sundhed og Omsorg gives der medicin over 5000 gange hver dag. Det er en kompliceret opgave med mange aktører, og der kan ske fejl i mange delprocesser. Det er derfor ikke overraskende at medicinhåndtering er den hyppigst indrapporterede fejl. Ovenstående graf viser enkeltstående indberetninger.

Dertil kommer indberetning af manglende medicingivning og fald som samlerapportering.

Samlerapporteringer 2023:

I 2023 kunne ”Fald” og ”Medicin ikke givet” indberettes månedlig fra enhederne. Nedenstående tabel viser det samlede antal indberetninger fordelt på enhedstype i fagområderne Handicap og Psykiatri samt Sundhed og Omsorg.

Forebyggende indsatser:

Fagområderne arbejder hele tiden på at forbedre usikre og uhensigtsmæssige arbejdsgange med henblik på at skabe forbedret sikkerhed for borgerne, godt arbejdsmiljø og effektiv drift. Det kan handle om medarbejdernes viden og brug af retningslinjer, sundhedsfaglig dokumentation, så alle ved, hvordan der arbejdes med en borgerrettet indsats og kommunikation om de forandringer, en medarbejder observerer hos en borger.

Sundhed og Omsorg:

I Sundhed og Omsorg er sagsbehandlingen fra 2022 overgået til enhederne, så fejl kobles direkte til enhedens arbejdsgange og der kan iværksættes forebyggende indsatser lokalt. Det er endnu en ny opgave for enhederne, som derfor tilbydes hjælp til hændelsesanalyser af alvorlige og dødelige hændelser fra central risikomanager i Sundhed og Omsorg.

Sundhed og Omsorg arbejder med implementering af kvalitetsprogram for, hvordan borgere og sundhedsmedarbejdere sammen kan identificere risikoområder, prioritere indsatser og udvikle den faglige kvalitet med henblik på at optimere borgernes tryghed i mødet med Sundhed og Omsorg.

Fald er et indsatsområde i samarbejde med Region Midt.

Handicap og Psykiatri:

For at styrke indsatsen inden for sundhedsområdet ansatte Handicap og Psykiatri fra i 2023 en sundhedsfaglig konsulent.

Konsulenten bistår enhederne i arbejdet inden for sundhedsloven og tilbyder support ved arbejdsgangsanalyser, analyser af utilsigtede hændelser (UTH), faglig sparring og undervisning.

Alle medarbejdere har fået tilbud om undervisning ved eksternt konsulentfirma, hvor fokus var på sundhed i socialfaglig kontekst.

Der er endvidere udpeget forandringsagenter i alle afdelinger, som sammen med ledelsen og Handicap og Psykiatri-sundhedsgruppen skal sikre kontinuitet i implementering og fastholdelse af den nye viden.

Målet er at skabe et solidt fundament for at forbedre patient/borgersikkerheden. Ved at tilbyde undervisning, faglig sparring, støtte fra sundhedsfaglig konsulent og inddragelse af forandringsagenter, styrkes organisations håndtering af sundhedsudfordringer i overensstemmelse med sundhedsloven.

Nyt lovforslag i høring:

Som led i regeringens plan med reduktion af den statslige administration og bureaukrati er der udarbejdet et lovforslag med stor betydning for sundhedsvæsenets fremtidige arbejde med patientsikkerhed.

Lovforslaget bygger på en forventning om, at de seneste 20 års arbejde med borger/patientsikkerhed har skabt en kultur, hvor der også fremover er tryghed for medarbejderne til at indberette utilsigtede hændelser og hvor organisationen arbejder systematisk med læring og udvikling af borger/patientsikre arbejdsgange.

Lovforslaget er i høring fra 2.-30. september 2024 og Kommunernes Landsforening er høringspart.

Lovforslaget indebærer:

• Sundhedsfaglige medarbejdere er ikke længere forpligtede til at indberette hændelser, der har, eller kunne have haft, alvorlige eller dødelige konsekvenser for borgeren.
• Når patienter og pårørendes har været udsat for fejl i sundhedsvæsenet, er deres højeste ønske ofte, at det ikke må ske for andre. De har derfor adgang til at indberette UTH. Denne mulighed bortfalder.
• Indberetning af utilsigtede hændelser synliggør UTH, der sker i forbindelse med borgers overgang mellem sektorer og fagpersoner. For eksempel kan kommune og sygehus indberette fejl i kommunikationen mellem sygehus og kommune om borgers helbredsforhold og behandling.
• Nuværende lovgivning beskytter medarbejdere, der indberetter fejl, mod at indberetningen kan have tjenstlige konsekvenser for involverede medarbejdere. Denne beskyttelse bortfalder.
• Dansk Patientsikkerheds Database nedlægges. Databasen er den nationale platform for indberetninger, som administreres af Styrelsen for Patientsikkerhed. Databasen har hidtil genereret national læring om risikoforhold i Sundhedsvæsenet.
• Styrelsen for Patientsikkerhed skal fortsat have fokus på kontrol og læring i sundhedsvæsenet i forbindelse med tilsyn, disciplinærsager og bekymringshenvendelser.

Sundhed og Omsorg skal i efteråret 2024 arbejde med en fremtidig struktur for udvikling og fastholdelse af en lærende kultur, hvor vi fortsat vil arbejde med at reducere antallet af utilsigtede hændelser og skabe forbedret kvalitet for borgerne.

Sundhedslovens § 198 forpligter sundhedspersoner til at indberette utilsigtede hændelser, som vedkommende bliver opmærksom på.

Indberetning sker til Dansk Patientsikkerhedsdatabase.

Sagsbehandlingen foregår lokalt i kommunen.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

• Bilag 1. Lovforslag. 1.1.25 (002)

Sagen tages til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

11: Evaluering af udvalgets arbejde

Sagsnr: 23-019986

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Punktet sendes til drøftelse i udvalget.

Ingen bilag.

Der blev foretaget en evaluering.

Kopier link til punktet  -   Print

12: Gensidig orientering

Sagsnr:

A.
Invitation fra Ældrerådet til PR-møder rundt på aktivitetscentrene i efteråret 2024. 
Invitationen er vedlagt.

B.
Oversigt over sager til Social- og Sundhedsudvalget 2024.
Oversigten er vedlagt.

• A. Annonce PR-møder for Ældrerådet
• B. Oversigt over sager til Social- og Sundhedsudvalget 2024 - ej webtilgængelig

Der blev givet en orientering.

Kopier link til punktet  -   Print

13: Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.