Referat: 14. august 2024 kl. 08:00

Mødelokale 7, Rådhuset, Ved Fjorden 6, Ringkøbing
Social- og Sundhedsudvalget

Deltagere

  • Pia Vestergaard
  • Susanne Høj
  • Linda Nielsen
  • Rita Byskov
  • Jens Erik Damgaard
  • Hans-Christian Blichfeldt
  • Jens Jensen

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Dagsordenen blev godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

2: Møde med TUBA

Sagsnr: 23-019985

Sagsfremstilling

I forbindelse med budgetlægningen er der lavet et finansieringsforslag, der handler om ophør af kontrakten med TUBA. 

TUBA har i mail dateret den 25. maj 2024 anmodet om foretræde i forbindelse med Social- og Sundhedsudvalgets møde, herunder 2. behandling af budgetforslagene.

Fra TUBA deltager følgende:

  • Jeppe Sandvej, regionsleder i TUBA Syd
  • Kåre Skarsholm, landsleder
  • + eventuel deltagelse af en ung, der har været i terapi i TUBA 
Statusrapport fra TUBA for Ringkøbing-Skjern Kommune 2023 er vedhæftet.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager punktet til orientering.

BilagBeslutning

Punktet tages til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

3: Behandling af ændringsforslag til §18 puljens Vejledning

Sagsnr: 23-016884

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget bedes godkende Frivilligrådets ændringsforslag vedrørende §18 puljerne.

Frivilligrådets forslag til §18 puljens Vejledning 2024 kan læses i bilaget. 

Frivilligrådet har følgende ændringsforslag til §18 puljerne. I teksten herunder er tekst gennemstreget, hvis Frivilligrådet foreslår det slettet fra den nuværende Vejledning. 

1. Indsatsen er skal være ulønnet, men der kan være godtgørelse af evt. omkostninger.

2. Der kan ikke ydes støtte til:

  • Børnetelefonen og andre landsdækkende ikke-fysiske rådgivningstjenester. (Nyt punkt)
  • Aktiviteter arrangeret af kommunale og ikke-kommunale bosteder, væresteder, og aktivitetstilbud. Aktiviteter for brugerne af disse tilbud kan i stedet modtage støtte, hvis det organiseres af en støtteforening eller venneforening for institutionen. §18 driftstilskudmodtagere kan ikke søge midler til aktiviteter, som indgår i driftssamarbejdet med Ringkøbing-Skjern Kommune. I en ansøgning, skal §18 driftstilskudsmodtagere derfor redegøre for, at disse aktiviteter ikke er en del af samarbejdsaftalen med Ringkøbing-Skjern Kommune
  • Kurser for frivillige støttes ikke. da Center for Frivilligt Socialt Arbejde afholder en bred palette af gratis kurser for frivillige (se link: https://frivillighed.dk/kurser)

3. Frivilligrådet foreslår, at ansøgere maksimalt kan få 75 kroners tilskud pr. deltager for hver aktivitetsdag. Derudover foreslår Frivilligrådet, at der maksimalt kan søges til 25 dage.

Med de nuværende principper kan foreningerne få 50 kr. pr. deltager pr. dag for aktiviteter, og 300 kr. pr. deltager pr. dag dag for ture. Der er ikke formuleret et maksimalt antal dage. 

4. Frivilligrådet foreslår ingen ændringer til formuekravene for §18 puljerne. Men Frivilligrådet foreslår denne uddybende bemærkning om formue: 

"Sådan angives formuen i ansøgningsskemaet:

Foreningen skal angive, hvor stor formuen er i deres lokalforening.

Hvis formuen er større end 400 kr. pr. angivet deltager, bør foreningen gøre rede for:

  • Om hele eller dele af formuen er doneret til et særskilt formål
  • Om formuen dækker et bestemt antal års drift uden §18 tilskud
  • Om der spares op til en konkret fremtidig udgift
  • Hvilke lokale årlige udgifter og indtægter, som foreningen forventer

Eksempel:

”Vores formue er pr. 1.10.2023 74.500 kroner. Vi har fået tildelt 20.000 kroner fra Frode Madsens Fond til køb af en ny liftbus til vores vennekreds. Vi har desuden selv sparet 30.000 kroner op til samme formål. De resterende 24.500 kroner svarer til ca. 1 års drift uden §18 tilskud. Således har vi årligt lokale udgifter i kommunen for 75.000 kroner til vores forskellige aktiviteter for sårbare og ældre borgere. Disse dækkes delvist af overskud fra vores genbrugsbutik på 20.000 kroner og kontingentbetalinger og andre egenbetalinger på 30.000 kroner. Uden §18 midler forventer vi således et årligt underskud på 25.000 kroner. ”"

5. Flerårige §18 bevillinger
Frivilligrådet foreslår, at foreninger, der de forrige to år har ansøgt om midler fra §18 Hovedpuljen til de samme tilbagevendende årlige aktiviteter, kan søge om at få en flerårig bevilling til dette formål.
Udbetalingen af midler til foreninger med flerårige bevillinger vil blive udbetalt hvert år i
januar.
Flerårige bevillinger gælder i tre år hvorefter ansøgeren kan genansøge om en flerårig
bevilling. For foreninger, der modtager flerårige bevillinger gælder de samme regnskabskrav som til
øvrige foreninger. Den flerårige bevilling er ikke en driftsaftale med kommunen, men er en praktisk hjælp til foreningen, så foreningen ikke behøver at genansøge årligt. Beløbet kan med andre ord
ændres, såfremt §18 puljens økonomi ændres.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Lov om Social Service § 18: Byrådet skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger.
• Stk. 2. Byrådet skal årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde
• Stk. 3. Rammerne for samarbejdet fastlægges af det enkelte byråd

Økonomi

Til at støtte det frivillige sociale arbejde, er der i kommunens budget 2024 afsat 4,8 mio. kr. til området. Af budgettet er der forlods afsat midler til Frivillig Vest, Cafe røde Kors, Værestedet selvhjælp Ringkøbing-Skjern, Værestedet Sømandshjemmet samt administrationsudgifter. Disse allerede afsatte midler udgør 3,6 mio. kr. 
De resterende midler tilgår §18 puljen, som i 2024 består af 1,6 mio. kr.:

Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Effektvurdering

Administrationen skønner, at Frivilligrådets foreslåede fordelingskriterier vil betyde en fordeling af §18 midler på 1.171.556 kroner i 2025 imod en faktisk fordeling af 1.346.000 kroner i 2024.

Hvis Social- og Sundhedsudvalget fastholder en besparelse af §18 puljen på 240.000 kroner vil §18 puljen indeholde årligt knap 800.000. Frivilligrådets forslag vil dermed ikke være tilstrækkeligt til at holde §18 tilskuddet inden for den økonomiske ramme. I så fald skønner administrationen, at der maksimalt kan uddeles 50 kroner pr. deltager pr. aktivitetsdag ved maksimalt 25 aktivitetsdage for den samme gruppe deltagere.

Flere frivillige sociale foreninger har tilkendegivet, at deres ture ikke kan afholdes for 50 kroner pr. deltager pr. dag, og at de derfor ikke vil blive afholdt, hvis besparelsen gennemføres. 

Dette gælder ca.  30 af de 115 ansøgninger. Turene er eksempelvis integrationsture for indvandrere, oplevelsesture for børn fra udsatte familier, ophold for demensramte par og bevægelseshæmmede ældre samt ture for udviklingshæmmede borgere.

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget bedes godkende Frivilligrådets ændringsforslag vedrørende §18 puljerne.

Frivillighedskoordinatoren deltager under punktet. 

BilagBeslutning

Et flertal i udvalget godkendte administrationens indstilling.

Pia Vestergaard kunne ikke godkende vedtægtsændringerne vedrørende punkt 3, begrundet i konsekvenserne vedrørende turene.

Kopier link til punktet  -   Print

4: Analyse af madserviceområdet - genbehandling

Sagsnr: 23-002794

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget har den 22. maj 2024 1. behandlet sag om Analyse af madserviceområdet. Sagen blev på dette møde begæret i Byrådet, som den 18. juni 2024 besluttede, at tilbagesende sagen til fornyet behandling i udvalget. I sådanne tilfælde påbegyndes sagsbehandlingen på ny og udvalget skal på ny tage stilling til sagen, som skal sendes videre til Byrådet. Det betyder, at fagudvalgets eventuelle bemyndigelse på et beslutningsområde bortfalder.

Med sagen skal der tages stilling til det videre arbejde med levering af madservice i kommunen. Udvalgsbeslutningen på nærværende sag vil indgå i materialet til budgetkonferencen og dermed gå videre til endelig beslutning i Byrådet via 1. behandlingen af budget 2025.

Sagsfremstillingen fra den tidligere udvalgsbehandling er vedlagt som bilag og fremgår nedenfor helt overordnet. Herudover vedlægges PwC's analyserapport, høringssvar fra Ældrerådet samt udkast til budgetskema, som kan oversendes til budgetkonferencen. Budgetskemaet tilpasses den konkrete beslutning på denne sag.

Baggrund
Levering af madservice er en lovbunden "skal" opgave for kommunen. Den løftes i Ringkøbing-Skjern Kommune til dels ved produktion af mad på bosteder og plejecentre samt via det kommunale produktionskøkken Åkanden, som både leverer til borgere og til enkelte institutioner. Endeligt har hjemmeboende borgere, som er visiteret til madservice et frit valg, hvor de alternativt til Åkanden kan vælge en privat leverandør.

Åkanden står imidlertid over for udfordringer med nedslidte og utidssvarende fysiske rammer samt pladsmangel. Derfor har udvalget igangsat en større analyse af madserviceområdet, hvor følgende scenarier er undersøgt:

  • 1a og 1b Etablering af et nyt køkken på barmark, opdelt på to kapacitetsniveauer. 
  • 2 Etablering af nyt køkken i lejede lokaler. 
  • 3 Fuld konkurrenceudsættelse af madproduktion. 
  • 4 Delvis konkurrenceudsættelse og renovering af Åkanden. 
  • 5 Samproduktion med andre kommuner.

Analysen, som er udarbejdet af PricewaterhouseCoopers (PwC), inkluderer anlægs- og driftsøkonomiske konsekvenser samt økonomisk analyse af produktionsbehovet baseret på demografisk udvikling. I scenarie 3 (konkurrenceudsættelse) fastlægges serviceniveaet i forbindelse med et eventuelt udbud. i de øvrige scenarier er der taget udgangspunkt i kommunens akutelle serviceniveau. Analysen er vedlagt som bilag.

PwC's analyse af de 5 scenarier
PwC har analyseret 5 scenarier for varetagelse af madservice i Ringkøbing-Skjern Kommune med omtanke for at ældrebefolkningen forventes at ældes betydeligt de kommende 10 år. PwC har i deres rapport inkluderet produktion af mad til alle decentrale køkkener. 

De 5 scenarier er:

  • Scenarie 1a og 1b: Etablering af et nyt køkken på "barmark", opdelt på to kapacitetsniveauer, hhv. 270.000 og 500.000. Den økonomiske forskel på scenarie 1a og 1b viser, at scenarie 1b har en betydelig lavere pris pr. kostenhed (69 kr.) grundet stordriftsfordele. I scenariet er der ikke indregnet udgifter til køb af grund, da det er forudsat, at kommunen anvender egne arealer til byggeriet.

  • Scenarie 2: Etablering af nyt køkken i lejede lokaler, er beregnet med en pris på 67 kr. pr. kostenhed, med samme kapacitet som scenarie 1b. Denne pris er 2 kr. lavere end ved et "barmark projekt", hvilket over en investeringsperiode på 30 år, løber op i knap 30 mio. kr. 

  • Scenarie 3: Fuld konkurrenceudsættelse af madproduktion med en beregnet pris på 100 kr. pr. kostenhed. Dette inkluderer et fuldt udbud af alle borgeres mad undtagen mødeforplejning og leverancer til Regionshospitalet Gødstrup. Private leverandører er forudsat at overholde den af staten fastsatte maksimumspris pr. kostenhed. Scenariet indeholder ingen anlægssum.

  • Scenarie 4: Delvis konkurrenceudsættelse og renovering af Åkanden er beregnet til en pris på 94 kr. pr. kostenhed. Dette indebærer, at produktionen af mad bibeholdes på et renoveret Åkanden, men med udbud af madleverancer til de decentrale køkkener. Prisen indeholder ikke omkostninger til fugtudfordringer i kælderetagen. Scenariet er dyrere grundet mistede stordriftsfordele.

  • Scenarie 5: Samproduktion med andre kommuner er ikke prissat, da der ikke er umiddelbare muligheder ifølge tilbagemeldinger fra nabokommunerne.

De decentrale køkkener
I PwCs analyse er der i scenarie 1b, 2, 3 og 4 taget udgangspunkt i, at de decentrale køkkener på 7 af kommunens ældrecentre overgår til leverance af mad fra et centralt køkken.

Anbefaling fra PwC
PwC anbefaler, at arbejde videre med etablering af et nyt køkken på "barmark" (Scenarie 1b) eller etablering af nyt køkken i lejede lokaler (Scenarie 2), da disse scenarier vurderes at have den bedste effekt på både økonomi og ressourcemæssig udnyttelse. PwC anbefaler, at nedlægge den nuværende produktion i de decentrale køkkener, og i stedet levere mad fra et centralt køkken til alle plejehjem i kommunen.

På mødet deltager Henrik Pedersen og Mikkel Munk Wammen fra PwC samt Jane Henriksen og Kristina Møller Nielsen fra Viden & Strategi.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Servicelovens paragraf 83 (madservice)

Økonomi

På baggrund af udvalgets drøftelser i maj er der nedenfor taget udgangspunkt i økonomien der vedrører den produktion, som Åkanden løfter i dag til hjemmeboende, beboere på 2 plejecentre og i institutioner i Handicap & Psykiatri samt vedrørende Gødstrup og mødeforplejning.

Den madproduktion, der sker lokalt på 7 plejecentre og på institutioner i Handicap & Psykiatri, er således ikke medtaget. Tabellen nedenfor viser, hvilke mad-mængder, der er i spil.

Antal kostenheder* leveret af Åkanden i 2023


Hjemmeboende samt 2 plejecentre

164.219

Institutioner i Handicap & Psykiatri

46.411

Øvrige: Gødstrup, mødeforplejning, aktivitetscentret

11.851

Kostenheder i alt

222.481

Kostenheder som ikke medtages:


7 plejecentre i Sundhed og Omsorg

161.330

5 institutioner i Handicap & Psykiatri

   ca.   55.820

Kostenheder i alt, som ikke medtages 

 ca. 217.150

* kostenheder er en beregningsenhed som sammenvejer middagsmåltid til hjemmeboende og døgnkost på institutioner, så det kan tælles sammen.

Herudover har kommunen 3 selvejende plejecentre og 2 friplejehjem, som alle selv producerer mad i et estimeret omfang ca. 178.000 kostenheder. 

Med denne sag skal der tages stilling til den fremtidige madserviceleverance. I 2023 er leverancen på 222.481 enheder. Da der ikke er planlagt udvidelse af plejecenterkapaciteten forudsættes det, at det stigende antal ældre, som følge af den demografiske udvikling, vil indebære, at flere hjemmeboende ældre vil skulle have madservice.

Jf. PwC rapporten estimeres det (3. række i tabel side 12), at der i 2030 vil være efterspørgsel på i alt 331.697 kostenheder stigende til 511.926 kostenheder i 2040 ekskl. kostenhederne på de 7 plejecentre. Den løsning, som vælges i forhold til fremtidig madservice, skal således kunne rumme produktion af langt flere end de 222.481 kostenheder, som Åkanden producerede i 2023.  

Administrationen anbefaler, at der arbejdes videre med scenarie 2, og at der tages udgangspunkt i en højere produktionskapacitet end det Åkanden producerer i dag for at kunne rumme den forventede øgede efterspørgsel. 

Hvorvidt der skal tages udgangspunkt i et højere antal kostenheder, så det i fremtiden vil være muligt at overføre kostproduktion fra decentrale køkkener til centralkøkkenet, bør der afklares politisk. For at det kan være muligt fordrer det, at der indledningsvist sikres kapacitet og dermed etableres en overkapacitet, som vil afvente eventuel udnyttelse senere. I forvejen bør den forventede demografiske udvikling skulle indgå som en overkapacitet i starten. Endelig beslutning om kapacitetsstørrelsen vil ske i forbindelse med et udbud og vil eventuelt kunne tilrettelægges via optioner.

PwC's analyse baserer anbefalingerne på prisen på kostenheder i de forskellige scenarier. Der er i analysen taget udgangspunkt i, at der centralt skal produceres mad til samtlige plejecentre. Hvis de decentrale køkkener holdes udenfor, og der tages udgangspunkt i et lavere antal kostenheder, bliver priserne lidt højere, da effektiviseringspotentialet falder på grund af faldende omfang af madproduktionen. Nedenfor vises priser med (500.000 enheder) og uden decentrale køkkener (på 2023 niveau):

 

kostenheder

pris

kostenheder

pris

1a barmark

270.000

90

222.000

90

1b barmark

500.000

69

222.000

89

2 Leje

500.000

67

222.000

86

3 Konkurrenceudsættelse  100  

Produktionsprisen på kostenhederne må forventes at falde over tid, efterhånden som produktionen udvides som følge af stigende efterspørgsel baseret på demografisk udvikling. Ved produktion på Åkandens nuværende niveau (222.000 kostenheder) er der fortsat en økonomisk forskel - nu på 20 mio. kr. - set over en afskrivningsperiode på 30 år mellem scenarie 1b (barmark) og scenarie 2 (leje). Scenarie 2 (leje) er billigst. Forskellen fremkommer, når der tages højde for afskrivning på investering og sum af udgifter (kostprisen) over 30 år.  

Prisen på scenarie 3 konkurrenceudsættelse er uafhængig af antal kostenheder, men baseret på det maksimale, der kan opkræves hos borgeren. Herudover er tillagt den omkostning kommunen vil have, ved at skulle servere maden. Denne omkostning er også med i scenarie 1 a/b og 2. Formålet er at skabe mulighed for sammenligning på tværs. Den reelle pris ved konkurrenceudsættelse kendes først efter et udbud, hvor serviceniveauet er tydeliggjort. Fordelen ved konkurrenceudsættelse er, at det ikke belaster anlægsrammen.

Beregningerne er en indikation, idet der er væsentlige usikkerhedsfaktorer særligt vedrørende enhedspriser og byggepriser. I PwC's beregninger er der taget udgangspunkt i DH Consults rapport fra juni 2022. Priserne herfra er ikke justeret. Umiddelbart synes begge scenarier dog at være lige følsomme for disse usikkerheder.

Administrationen anbefaler, at scenarie 2 afprøves via et udbud. Det er sandsynligt, at der kan være flere aktører, som byder ind, enten med ombygning af eksisterende lokaler, eller med opførelse af et nybyggeri, hvor kommunen efterfølgende kan leje sig ind. Kommunen har foreløbigt gode erfaringer med en sådan proces i forbindelse med byggeri af en tandlægeklinik i Skjern. 

Scenarie 2 (leje) er desuden særlig attraktivt via et udbud, da byggeudgiften ikke vil belaste anlægsrammen. I stedet vil den blive lagt ovenpå huslejen. Umiddelbart er kommunens anlægsramme udfordret, mens dette ikke er tilfældet på servicerammen (driftsudgifter). Ved en lejeaftale vil kommunen skulle deponere beløb svarende til udlejers bygge/ombygningsudgifter. Denne deponering frigives i lige rater over 25 år, og kommunen har i hele perioden forrentningen af beløbet. En lejeaftale vil i sagens natur skulle være langsigtet (20-30 år).    

Scenarie 3 (fuld konkurrenceudsættelse) er mindre attraktivt, da

  1. En effektivisering, som følge af større produktion og nyere produktionsfaciliteter, vil tilfalde den eksterne leverandør. Hvis kommunen producerer og opnår effektivisering, som bringer prisen under den, der maksimalt kan opkræves, vil gevinsten herved tilfalde borgerne i form af lavere priser.
  2. Den (marginale) fortjeneste, vi i dag har ved at levere til Gødstrup, vil falde bort (omsætningen er ca. 0,2 mio. kr.).
  3. Der vil opstå en udfordring i forhold til kommunal forplejning i øvrigt. Der vil formentlig være behov for et særskilt udbud af kantine mad, mødeforplejning mv. Dette er ikke undersøgt nærmere, og priserne kan derfor vise sig anderledes end i dag. 

Hvis det besluttes, at arbejde videre med scenarie 2, anbefaler administrationen, at der til budget 2025 afsættes en pulje til fremtidig årlig huslejeudgift på 2 mio. kr. fra 2028, idet denne vil indeholde afskrivning af byggeri/ombygning. Den faktiske årlige merudgift (merhusleje minus effektivisering af produktionen) kan først konkretiseres på et senere tidspunkt jf. de generelle usikkerheder. Afsættelse af beløbet i 2028 er med henblik på, at få det indarbejdet i budget 2025. Klargøring af udbud, udbudsprocessen i sig selv samt byggeriet tager relativt lang tid, og er ikke estimeret på nuværende tidspunkt. Herudover anbefales afsat en pulje på 0,7 mio. kr. i 2025 til udbudsprocessen.

I forbindelse med nedlukning af Åkanden bør der afsættes økonomi til nedrivning af Åkandens nuværende bygning i 2028, da det ikke umiddelbart er muligt at afhænde lokalerne grundet bygningens stand. Et prisestimat hertil er 4 mio. kr., hvortil kompleksiteten ikke kendes til fulde på nuværende tidspunkt. 

Decentrale køkkener
Udvalget gav i maj 2024 udtryk for, at der var et ønske om, ikke at nedlægge decentrale køkkener. Hermed fastholdes en dyrere drift på disse enheder. PwC's beregning viser, at kostprisen på de decentrale køkkener er 90 kr. pr. kostenhed, mens prisen i scenarie 2 er 86 kr. pr. kostenhed, når der tages udgangspunkt i et produktionsomfang, som ikke omfatter decentrale køkkener. Hvis decentrale køkkener nedlægges, bliver prisen for al madproduktion billigere pr. kostenhed på grund af stordriftsfordele. 

Over en årrække må der desuden forventes ikke ubetydelige udgifter til renoveringer af de decentrale køkkener. Dette kan i udgangspunktet finansieres via kommunens vedligeholdelsespulje, men vil i så fald reducere mulighederne for vedligehold andre steder, med mindre at renoveringen er så stor, at den skal søges via en anlægssag på det enkelte køkken. Der er ikke foretaget gennemgang af ældrecentrenes køkkener, og de forventede renoveringsbehov kan således ikke gøres op. 

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget beslutter:

  • At der arbejdes videre med udbud af scenarie 2 (leje, 500.000 kostenheder inkl. nedlæggelse af decentrale køkkener på ældrecentrene).
  • Hvorvidt den decentrale køkkenproduktion på ældrecentrene overgår til samlet madproduktion.
  • At der til budget 2025 afsættes en pulje til fremtidig årlig huslejeudgift på 2 mio. kr. fra 2028.
  • At der til budget 2025 afsættes en pulje i 2025 til udbudsomkostninger på 0,7 mio. kr. 

Social- og Sundhedsudvalget 22-05-2024
Et flertal i Social- og Sundhedsudvalget godkender administrationens indstilling, dog ikke at den decentrale madproduktion på ældrecentrene overgår til samlet madproduktion.

Et mindretal bestående af Linda Nielsen og Jens Jensen begærer sagen i Byrådet.

Byrådet 18-06-2024
Byrådet besluttede, at tilbagesende sagen til behandling i Social- og Sundhedsudvalget.

---

Administrationen indstiller til mødet den 14. august 2024, at Social- og Sundhedsudvalget beslutter:

    At der arbejdes videre med udbud af scenarie 2.
  • Hvorvidt produktionen på de decentrale køkkener for nuværende skal videreføres uændret
  • At vedlagte budgetskema oversendes til drøftelse på budgetkonferencen, herunder at der til budget 2025 afsættes en pulje til fremtidig årlig huslejeudgift på 2 mio. kr. fra 2028; en pulje i 2025 til udbudsomkostninger på 0,7 mio. kr. samt en pulje på 4 mio. kr. i 2028 til nedrivning af Åkanden.

BilagBeslutning

Et flertal i udvalget godkender, at der arbejdes videre med scenarie 2.
Jens Jensen og Linda Nielsen tager forbehold for rapporten og undlader at stemme.

Et enigt udvalg ønsker, at produktionen på de decentrale køkkener skal videreføres uændret.

Udvalget ønsker, at det vedhæftede budgetskema oversendes til drøftelse på budgetkonferencen, herunder at der til budget 2025 afsættes en pulje til fremtidig årlig huslejeudgift på 2 millioner kr.  fra 2028, en pulje i 2025  til udbudsomkostninger på 0,7 millioner kr. samt en pulje på 4 millioner kr. i 2028 til nedrivning af Åkanden.

Kopier link til punktet  -   Print

5: Sagsbehandlingsfrister i Handicap og Psykiatri

Sagsnr: 24-013555

Sagsfremstilling

Handicap og Psykiatri ønsker i en periode frem til 1. april 2025 at forlænge på sagsbehandlingstiderne på nogle af sagsområderne.

Rådgiverne i Myndighed i Handicap og Psykiatri har svært ved at overholde de politiske vedtagne sagsbehandlingstider der vedrører aflastning, hjælperordninger, merudgifter, beskyttet beskæftigelse samt aktivitets- og samværstilbud.

Endvidere er det i forbindelse med Revisionens gennemgang af Handicap og Psykiatris sager for 2023 påpeget at sagsbehandlingstiderne ikke altid overholdes og det er anbefalet, at der sker en overensstemmelse mellem de politisk vedtagne sagsbehandlingsfrister og områdets praksis.

Fagsystemet i Handicap og Psykiatri kan ikke levere data på antal sager, hvor sagsbehandlingstiderne er overskredet, men der er erfaret at det ofte kan være nødvendigt at sende brev til borgerne med orientering om længere sagsbehandlingstid inden for de nævnte sagsområder.

Da det er ønsket, at skabe det bedst mulige samarbejde med borgerne og skabe en gennemsigtighed og forventningsafstemning, som der er realistisk at opnå, foreslår, at sagsbehandlingsfristerne på udvalgte sagsområder ændres.

I forbindelse med sagsbehandlingen anvendes voksenudredningsmetoden, som skal afdække borgerens funktionsniveau. For at kunne afdække dette kræver det minimum en samtale med borger og eventuelt borgers netværkspersoner. Det kan også kræve, at der indhentes relevante oplysninger fra andre fagområder eller andre instanser samt der kan være behov for at indhente helbredsoplysninger fra læge, sygehus mv.

Sagsbehandlingen beror dermed ikke kun på den tid som rådgiveren anvender på sagen, men også ventetid i forbindelse med indhentelse af de relevante oplysninger.

på følgende sagsområder ønskes sagsbehandlingstiden forlænget i en periode frem til april 2025.

Særligt i ansøgninger vedr. merudgifter (§100) kræver det ofte indhentelse af helbredsoplysninger, hvorfor sagsbehandlingstiden på 2 måneder er svær at overholde. Der ønskes en mulighed for, at sagsbehandlingstiden kan være op til 3 måneder. 

Særligt i ansøgninger vedr. de to hjælperordninger, hvor borgeren får et kontakttilskud (§95) eller der ansættes personlig borgerstyret personlig assistance i borgerens hjem (§96) kræver det ofte flere møder med borger og eventuelt pårørende, et tæt samarbejde med fagområdet Sundhed og Omsorg samt afdækning af andre mulige indsatser, inden det afgøres om borgeren er i målgruppen. Det kan være svært at overholde sagsbehandlingstiden på 3 måneder. Der ønskes en mulighed for, at sagsbehandlingstiden kan være op til 4 måneder.

I ansøgninger vedr. aflastning (§ 84) forudsætter det foruden en udredning af borgers funktionsevne, også en afklaring af behovet for afløsning eller aflastning ved ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er derfor svært at nå dette inden for den nuværende frist på 4 uger. Der ønskes en mulighed for, at sagsbehandlingstiden kan være op til 2 måneder.

I ansøgninger vedr. beskyttet beskæftigelse (§ 103) og aktivitets- og samværstilbud (§104) kræver det en udredning af borgers funktionsevne i samme omfang, som hvis borger har søgt om f.eks. bostøtte (§ 85) eller botilbud (§§ 107 og 108), og derfor bør sagsbehandlingsfristen være ens i forhold til disse paragraffer. Der er i dag en sagsbehandlingsfrist på 2 måneder og denne frist ønskes ændres, så sagsbehandlingstiden kan være op til 3 måneder, som det i forvejen er for bostøtte og botilbud.

Det skal bemærkes, at de vedtagne sagsbehandlingsfrister altid kan fraviges, hvis der er behov for at træffe en akut afgørelse i én sag, hvor det er påkrævet og har afgørende betydning.

Alternativ til ændring af sagsbehandlingsfristerne er tilføring af flere medarbejderressourcer til Myndighed i Handicap og Psykiatri, som til dels vil kunne bidrage til at det er nemmere at overholde sagsbehandlingsfristerne dog med undtagelse af hjælperordningerne samt sager om merudgifter.

Handicap og Psykiatris nuværende sagsbehandlingsfrister er vedhæftet som bilag.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Det kan for den enkelte ansøger opleves uheldigt, at sagsbehandlingstiden forlænges.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget godkender de foreslåede forlængede sagsbehandlingstider frem til 1. april 2025.

BilagBeslutning

Administrationens indstilling godkendes.

Kopier link til punktet  -   Print

6: Statistik magtanvendelse i Handicap og Psykiatri 2023

Sagsnr: 24-014768

Sagsfremstilling

Det fremgår af retningslinjerne for behandling af sager om magtanvendelse, at der én gang årligt skal forelægges redegørelse for Handicaprådet og Social- og Sundhedsudvalget vedrørende indberettede magtanvendelser.

Der foreligger nu statistik for 2023 for Handicap og Psykiatri.

Statistikken indeholder følgende foranstaltninger henhørende under serviceloven:

  • Afværgehjælp
  • Fastholdelse m.v.
  • Særlige døråbnere
  • Anvendelse af stofseler
  • Tryghedsskabende velfærdsteknologi
  • Låsning og sikring af yderdøre og vinduer
  • Kortvarig fastholdelse i personlig hygiejne-situationer

Desuden indgår magtanvendelser, som er foretaget uden hjemmel i serviceloven, herunder uberettiget fastholdelse, magtanvendelser foretaget i nødværge og nødret og magtanvendelser omfattet af lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile.

Statistikken viser, at der er en stigning i antallet af magtanvendelser fra 2022 til 2023.

Handicap og Psykiatri har udelukkende behandlet indberetninger af magtanvendelse, som henhører under servicelovens kapitel 24 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for alle voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne.

RKSK Handlekommune

Foranstaltning

2022

2023

Afværgehjælp

1

0

Fastholdelse mv

20

89

Særlige døråbnere

0

0

Anvendelse af stofseler

26

25

Tryghedsskabende velfærdsteknologi

10

10

Låsning og sikring af yderdøre

1

0

Kortvarig fastholdelse i personlig hygiejnesituationer

5

2

Indgreb, foretaget uden hjemmel

20

27

I alt

83

153

Der er i 2023 foretaget i alt 153 indberetninger af magtanvendelser overfor borgere, som Ringkøbing-Skjern Kommune er handlekommune for. 

Der er 89 ud af disse 153 indberetninger, der er akutte magtanvendelser, som vurderes at have hjemmel i Serviceloven.

Denne massive stigning i akutte magtanvendelser beror på særlige udfordringer med enkelte borgere i enkelte tilbud. Personalet har i hvert konkrete tilfælde vurderet, at der var fare for personskade, og personalelederen har vurderet, at magtanvendelsen kunne finde hjemmel i serviceloven. Der er tilrettelagt særlige forløb med bla VISO. Personale og ledelse i tilbuddene arbejder intenst med at nedbringe antallet af magtanvendelser. Dette kan allerede ses i tallene for 2024.

Hertil kommer 27 akutte magtanvendelser som er vurderet henhørende under indgreb, foretaget uden hjemmel.

Stigningen i antallet af indgreb foretaget uden hjemmel fra 20 til 27, kan ikke umiddelbart forklares ud over, at personalet i de pågældende tilbud har vurderet det nødvendigt med anvendelse af magt, som ikke har kunnet finde hjemmel i serviceloven. Nye (ukendte) borgere i botilbud og kendte borgeres meget varierende sindstilstand kan påvirke personalets vurdering.

Der er i 2023 i alt 37 tilladelser til forhåndsgodkendt magtanvendelse, over for brugere, som Ringkøbing-Skjern Kommune er handlekommune for. Tilladelserne er fordelt på 26 borgere.

Forhåndsgodkendte magtanvendelser kan være anvendelse af seler i kørestol eller toiletstol mv. eller tryghedsskabende velfærdsteknologi i form af alarmer på døre/ vinduer, epilepsialarmer i seng eller tilladelse til kortvarig fastholdelse i hygiejnesituationer.

Antallet af forhåndsgodkendte magtanvendelser ligger nogenlunde konstant.

Når beboersammensætningen ændres, vil det sandsynligvis medføre ændringer i billedet ift. magtanvendelser.

På tilbuddene arbejdes der generelt med at tilrettelægge pædagogikken og hjælpen til den enkelte, så magtanvendelse kan undgås. Der har derfor også i 2023 været fokus på området, ligesom Følgegruppen har haft en løbende dialog med kommunens tilbud herom.

Der findes et digitalt læringsmodul, som systematisk gennemgår bestemmelserne om magtanvendelse i Serviceloven, alle medarbejdere i Handicap og Psykiatris tilbud forventes at gennemføre dette en gang om året

Følgegruppen har endvidere undervist ansatte i kommunens tilbud om reglerne samt gjort sig tilgængelig for tilbuddene.

Følgegruppen arbejder endvidere fortsat med, at kvaliteten af de indsendte indberetninger højnes.

Handicaprådet har haft magtanvendelses statistikken 2023 fra Handicap og Psykiatri til skriftlig høring. Handicaprådets høringssvar vedlægges.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Lovbekendtgørelse om social service (LBKG nr. 170 af 24.01.2022)
Bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt
om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter lov om social
service (BEK nr. 1239 af 22.11.2019)

Bekendtgørelse om tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger i relation til afsnit VII i lov om
social service (BEK nr. 13 af 06.01.2022)
Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile (LBK nr.
126 af 27.01.2019)

Vejledning om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder
pædagogiske principper (VEJ nr. 10148 af 14.12.2019)
Statistikken indeholder foranstaltninger henhørende under servicelovens kapitel 24 om
magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor alle voksne med betydelig og
varig nedsat psykisk funktionsevne.

Økonomi

Intet at bemærke

Effektvurdering

Øget fokus på området med dialog mellem Følgegruppen vedr. magtanvendelse og tilbuddene,
undervisning og målrettet pædagogisk indsats skal medvirke til, at antallet af magtanvendelser
nedbringes. Det er imidlertid et område, som er afhængig af tilstrækkelig personaledækning, for at
fastholde en positiv udvikling.

Det bemærkes, at et øget kendskab til magtanvendelsesreglerne kan medføre en stigning i antallet af
indberettede magtanvendelser, idet alle indgreb med magt dermed indberettes.

Indstilling

Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

BilagBeslutning

Orienteringen tages til efterretning.

Udvalget anerkender at VISO (specialiseret hjælp) anvendes i svære sager på fagområdet.

Kopier link til punktet  -   Print

7: Indsatser for at minimere merforbruget i Handicap og Psykiatri

Sagsnr: 24-000989

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget drøftede på mødet den 22. maj 2024 indsatser for minimering af merforbruget i Handicap og Psykiatri. 9 indsatser blev på mødet besluttet skulle iværksættes hurtigst muligt. Disse 9 indsatser udgør en besparelse i 2024 på 8,1 mio. kr. og med en helårsvirkning på 14,2 mio. kr. 

En af indsatserne - reduktion i uvisiterede cafeer - ønskede Social- og Sundhedsudvalget skulle udsættes med henblik på at indhente yderligere oplysninger. Disse oplysninger er indhentet og bilaget er opdateret med disse oplysninger.
Denne indsats 
handler konkret om lukning af den uvisiterede cafe på Me-Tri i Skjern. En lukning vil give en besparelse i 2024 på 225.000 kr. og en årlig besparelse på 453.000 kr.

Bilaget med en nærmere beskrivelse af reduktion i de uvisiterede cafeer, høringssvarene fra FagMED og Handicaprådet er vedhæftet som bilag.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Forslagsbesparelsespotentialet ses i bilaget.

Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Effektvurdering

Indsatserne vil medføre, at merforbruget i Handicap og Psykiatri reduceres.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget:

  • drøfter høringssvarene fra FagMED og Handicaprådet
  • beslutter om forslaget skal sendes videre til beslutning i Økonomiudvalget og Byrådet
  • indstiller at beløbet tilgår Myndighedsrammen fra datoen, hvor Byrådet har truffet beslutningen

BilagBeslutning

Det besluttes, at cafe Metri ikke lukkes.

Udvalget ønsker i stedet for, at det undersøges, om åbningstiderne kan ændres for cafeen.

Kopier link til punktet  -   Print

8: Budgetopfølgning ultimo juli 2024

Sagsnr: 23-022646

Sagsfremstilling

Budgetopfølgningen ultimo juli for de centrale budgetområder under Social- og Sundhedsudvalget viser et samlet merforbrug på 11,2 mio. kr., hvor der ved den seneste opfølgning var en forventning om et merforbrug på 15,8 mio. kr.

I nedenstående diagram ses resultatet af budgetopfølgningen for hele udvalgets område.

   

Sundhed og Omsorg
Sundhed og Omsorg forventer et merforbrug på 1,4 mio. kr., som er en forbedring på 3,6 mio. kr. siden sidste opfølgning, hvor forventningen var et merforbrug på 4,9 mio. kr.

Social- og Sundhedsudvalget besluttede på mødet den 19. juni 2024 at aktivere nedenstående indsatser, for at nedbringe merforbruget.

 

Der er følgende bemærkninger til budgetopfølgningen:

  • Pleje og omsorg af ældre forventer et mindre forbrug på 4,7 mio. kr., hvilket primært skyldes indarbejdningen af indsatserne til at nedbringe merforbruget. 
  • For de visiterede timer forventes samme niveau som sidste måned. 
  • For borgere fra/i andre kommuner (mellemkommunale betalinger) forventes et merforbrug på 8,7 mio. kr., hvilket er en stigning på 0,3 mio. kr. siden sidste opfølgning.
    Ændringen skyldes blandt andet flyt til anden kommune samt stigning i hjælp til borger.
  • Hjælpemidler forventer en merforbrug på 0,9 mio. kr., hvilket er en stigning på 1 mio. kr. Årsagen til ændringen er stigning i udgifter til kropsbårne hjælpemidler.
  • Friplejehjem forventer en forbedring af resultatet på 0,3 mio. kr., da antallet af tomme boliger er justeret til.  
  • For Sundhedscenteret er der sket små justeringer til forventet forbrug til vederlagsfri fysioterapi. Forventet forbrug for hele området er et forventet mindre forbrug på 1,1 mio. kr. 

Handicap og Psykiatri
Handicap og Psykiatri forventer et merforbrug på 9,8 mio. kr., hvilket er 0,3 mio. kr. mindre end forventningen ved den seneste opfølgning, hvor forventningen var et merforbrug på 10,2 mio. kr.

 

Der er følgende bemærkninger til budgetopfølgningen:

  • Resultatet for 2024 er et øjebliksbillede, som er dannet på baggrund af borgernes indsatser, som er kendt af Myndighedsafdelingen på nuværende tidspunkt.
  • Det forventede merforbrug inkluderer en antagelse om, at Myndighedsafdelingen kan opnå et besparelsespotentiale på:
    • 1,6 mio. kr. ved ukendt til- og afgang.
    • 2 mio. kr. ved ny sagsgennemgang, hvor Myndighed har fundet 0,2 mio. kr., hvilket efterlader et potentiale på 1,8 mio. kr.
    • Samlet set er der et potentiale på 3,4 mio. kr.
  • Myndighed har siden sidste opfølgning opnået en besparelse på 0,2 mio. kr. på tilpasset indsats i botilbud for borgere mellem 1 og 2 mio. kr., hvilket betyder, at det fulde potentiale på 2 mio. kr. nu er realiseret.
  • På grund af nye magtanvendelsesregler, der trådte i kraft den 1. juli, udskydes udmøntningen af initiativet omkring tryghedskameraer til 2025. Dette initiativ havde et potentiale på 0,5 mio. kr. i 2024.
  • Den politiske beslutning om at reducere serviceniveauet med 1 mio. kr. er trukket ud af budgetbeløbet. Administrationen er lykkedes med at indfri 0,9 mio. kr., og i budgetopfølgningsresultatet er der indarbejdet et potentiale på 0,1 mio. kr. Dette er 0,5 mio. kr. mindre end ved seneste opfølgning, hvilket skyldes udmøntningen af halve og hele moduler i dagtilbud.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Inklusiv de decentrale enheder ser den samlede budgetopfølgning ultimo juli 2024 for Social- og Sundhedsudvalget således ud:

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager budgetopfølgningen til efterretning.

BilagBeslutning

Budgetopfølgningen tages til efterretning.

Udvalget ønsker, at der fortsat er fokus på minimering af merforbruget.

Kopier link til punktet  -   Print

9: Budgetopfølgning for decentrale enheder ultimo juli 2024

Sagsnr: 23-022646

Sagsfremstilling

Generelt
Administrationen fremsender budgetopfølgningen pr. 31. juli 2024 for de decentrale enheder under Social- og Sundhedsudvalget.

Der udarbejdes decentrale budgetopfølgninger til politisk behandling tre gange årligt. Det er pr. 31. marts, 30. juni (31. juli) og 31. oktober. For Social- og Sundhedsudvalget gælder dette for enheder
under Sundhed og Omsorg samt Handicap og Psykiatri.

Budgetopfølgningerne er udarbejdet i et samarbejde mellem de decentrale enhedsledere, områdeledere og økonomikonsulenterne i Viden & Strategi.

Budgetopfølgningerne er udarbejdet med udgangspunkt i de korrigerede budgetter for 2024 eksklusiv
overførsler fra tidligere år. Et mer- eller mindre forbrug er således udtryk for, om enheden bruger mere eller mindre af deres indeværende års budget.

Overenskomstforhandlingerne har resulteret i en overenskomststigning på 4% fra 1. april og 1,74% fra 1. oktober. Budgetterne er fremskrevet med 4,07%. Byrådet behandler på september mødet den økonomiske konsekvens af overenskomstforhandlingerne og trepartsaftalerne. I vurderingen af budgetopfølgningsresultatet er der taget højde for den forventede tillægsbevilling af underfinansieringen i overenskomsterne og trepartsaftalerne.

Sundhed og Omsorg
Enhederne inden for Sundhed og Omsorg forventer et samlet merforbrug på 21,2 mio. kr., hvor der ved seneste opfølgning var en forventning om et merforbrug op 12,8 mio. kr.

Hen over foråret har administrationen arbejdet med at lokalisere årsager i merforbruget samt hvor udfordringerne er. Det har resulteret i et administrativt notat. En opsummering af notatet er vedhæftet som bilag. Så konklusionen for nuværende er, at der bruges flere lønkroner end der er bevilget siden 2021.

Den videre proces for at minimere merforbruget er, at der igangsættes flere tiltag fra Styregruppen for Bæredygtige enheder, herunder:

  • månedlige møder i styregruppen 
  • øget gensidig information i styringskæden
  • månedlig mundtlig afrapportering fra fagchef til udvalget (under gensidig orientering)
  • hvordan enhederne understøttes af samarbejdspartnere
  • udvikling af styringsværktøj herunder drejebøger
  • udarbejdelse af prognose for det økonomiske resultat i 2025

Til orientering er der fremsendt en budgetsag med ønske om at afsætte midler til en analyse af serviceniveauet på plejeboligområdet.

For ældrecentre og integrerede ordninger forventes et samlet merforbrug på 9,3 mio. kr. 
Fjordglimt forventer et merforbrug på 0,8 mio. kr., hvilket er 0,5 mio. kr. højere end seneste opfølgning. Den primære årsager til ændringen skyldes flere sygemeldinger i aften- og nattevagtslagene.

Tim Plejehjem forventer et merforbrug på 0,6 mio. kr., hvilket er en forbedring på 0,3 mio. kr. siden sidste opfølgning. Der er fokus på afvikling af afspadsering/omsorgsdage/FO-dage mm. samt stillinger holdes vakante efter medarbejders fratrædelse. 

Fjordparken forventer et merforbrug på 0,7 mio. kr., hvilket er 0,8 mio. kr. højere end sidste opfølgning. Ændringen skyldes langtidssygemeldinger. 

Rosenlunden forventer et merforbrug på 1,3 mio. kr., hvilket er 0,5 mio. kr. højere end sidste opfølgning. Der er påbegyndt et arbejde omkring etablering af handlingsplan, samt stor fokus på strukturelle handlinger i forhold til opgaver og bemanding.

Centerparken forventer et mindre forbrug på 0,1 mio. kr., hvilket er en forbedring på 0,5 mio. kr. siden sidste opfølgning.

Vorgod Ældrecenter forventer er merforbrug på 1,3 mio. kr., hvilket er 0,2 mio. kr. højere end sidste opfølgning. Merforbruget er primært dannet på grund af løndisponeringer i 2023, som er gået til udbetaling i 2024. Herudover har en ældrebolig været tom i over 12 måneder, hvor det ikke er mulig at sænke bemandingen. Nogle poster i driftsbudgettet er ikke længere retvisende, hvorfor der skal ske en omfordeling af alle ældrecentrenes driftsbudget. Dette arbejde igangsættes i efteråret 2024.

Enghaven forventer et merforbrug på 0,2 mio. kr., hvilket er 0,2 mio. kr. højere end sidste opfølgning. Ændringen skyldes primært borgertyngden, som har været højere og krævet flere personaletimer i en periode.

Egvad Plejehjem forventer et merforbrug på 1,2 mio. kr. hvilket er 0,3 mio. kr. højere end sidste opfølgning. Der pågår flere tiltag om bl.a. ændring af systematik og kultur. Dette betyder en negativ økonomisk konsekvens i 2024, men bevirker herefter til en positiv økonomisk udvikling. Forventet resultat for 2025 med nuværende tiltag er umiddelbart økonomisk balance.

Åstedparken forventer et 0 kr. resultat for 2024., hvilket er samme niveau som sidste opfølgning.

Hemmet Plejehjem forventer et merforbrug på 0,5 mio. kr., hvilket er samme resultat som sidste opfølgning. Årsagen til merforbruget skyldes flytning af aflastningsplads, som er overført til aflastningscentret i Tarm.

Bakkely forventer et merforbrug på 0,5 mio. kr., hvilket er 0,1 mio. kr. lavere end sidste opfølgning. Årsagen til merforbruget skyldes primært en opnormering i personalegruppen samt tomme boliger. 

Ringkøbing Plejehjem forventer et merforbrug på 1,4 mio. kr., hvilket er en stigning på 1,4 mio. kr. siden sidste opfølgning. 
Spjald Plejehjem forventer et merforbrug på 0,8 mio. kr., som er en stigning på 0,8 mio. kr. fra forrige opfølgning. 
Danske Diakonhjem har i april 2024 indført et nyt lønsystem. Det betyder aktuelt, at Danske Diakonhjem har vanskeligt ved at vurdere resultatet for regnskab 2024 herunder lønresultatet. Der er derfor stor usikkerhed omkring det indmeldte resultat.

På Holmbohjemmet sker der løbende udflytninger af borgere samt tilhørende budgettilpasninger i forbindelse med lukningen af ældrecentret. Administrationen håndterer budgetresultatet i den central opfølgning.

Til orientering er budgetudvidelsen på 3 mio. kr. til budgetudvidelse på plejeboligområdet nu aktiveret. Specialteamet er gået i drift fra 1. juni 2024, med en forholdsmæssig tildeling af budgetmidler decentralt placeret.

For hjemmeplejen (inklusiv hjemmesygeplejen) og Akutfunktion forventes et samlet merforbrug på
9,3 mio. kr.
Holmsland Hjemmepleje forventer et mindre forbrug på 0,3 mio. kr. hvilket er en forbedring på 0,3 mio. kr. siden sidste opfølgning. Her har været igangsat initiativer som stort fokus på planlægning samt personalemæssige ændringer i 2023, som får virkning i løbet af 2024.

Tim Hjemmepleje forventer et merforbrug på 1,0 mio. kr., hvilket er en forbedring på 0,1 mio. kr. siden sidste opfølgning. Merforbruget skyldes stort fald i visiterede timer, langtidssygemeldinger samt 6 måneders halvtidsledelse, som finansieres af overførte midler. Enheden forventer et budget i balance i 2025.

Videbæk Hjemmepleje forventer et merforbrug på 3,4 mio. kr., hvilket er en stigning på 3,2 mio. kr. Årsagen til ændringen skyldes markant stigning i brugen af ekstern vikar grundet sygdom, vakante stillinger samt vagter der ikke kan dækkes uden brug af vikar.
Der er foretaget strukturelle ændringer i enheden, som først får økonomisk effekt i 2025.

Ringkøbing-Lem Hjemmepleje forventer et merforbrug på 0,4 mio. kr., hvilket er samme resultat som sidste opfølgning. Merforbruget skyldes primært merudgifter på øvrig drift som beklædning og sygeplejeartikler.

Skjern Hjemmepleje forventer et merforbrug på 0,8 mio. kr., som er samme resultat som sidste opfølgning. Merforbruget dannes grundet fald i visiterede timer. Der er igangsat flere initiativer for at minimere merforbruget yderligere. Resultatet af arbejdet bliver vist, så snart konsekvensen er kendt.

Tarm-Hemmet Hjemmepleje forventer et merforbrug på 1,3 mio. kr. grundet fald i visiterede timer. Der er igangsat flere initiativer for at minimere merforbruget.

Akut- og aflastningsenheden forventer et merforbrug på 2,6 mio. kr., hvilket er samme resultat som sidste opfølgning. Merforbruget dannes på aflastningsenheden.

Øvrige enheder forventer et samlet merforbrug på 2,4 mio. kr.
Aktivitetsområdet forventer et merforbrug på 1,3 mio. kr., hvilket primært dannes på grund af stigende kørselsudgifter samt sygemeldinger. 

Åkanden forventer er merforbrug på 0,3 mio. kr., hvilket er samme resultat som sidste opfølgning. Merforbruget skyldes primært stigende udgifter til emballage og dysfagi.

På udvalgsmødet redegør fagchefen for de indsatser, der er igangsat, og hvad der bliver igangsat for at nedbringe merforbruget på udgiftsområder med overførselsadgang.

Handicap og Psykiatri
Enhederne inden for Handicap og Psykiatri forventer et samlet merforbrug på 6,1 mio. kr., hvor der ved seneste opfølgning var en forventning om et merforbrug på 0,5 mio. kr. 

Som det fremgår af efterfølgende tabel er merforbruget hos enhederne samlet set steget. En væsentlig årsag er, at de planlagte indsatser for at reducere merforbruget centralt også involverer de decentrale enheder. Der er foretaget budgetreguleringer for 2,6 mio. kr. Personalereduktioner er iværksat, men kan ikke implementeres fuldt ud endnu på grund af varsler i vagtplaner og ansættelsesforhold. Derfor skal merforbruget afvikles over de næste år.

Overenskomstforhandlingerne resulterede i en stigning, som modsvares af en forventet budgetfremskrivning. Siden seneste opfølgning er fremskrivningen hævet med 0,38% med en økonomisk konsekvens på 0,7 mio. kr. for de decentrale enheder. Reguleringerne afventer beslutning på Byrådsmødet i september.

 

 

 

 

 

Korterevarende tilbud forventer et mindre forbrug på 0,6 mio. kr., hvilket er 0,7 mio. kr. lavere end ved seneste opfølgning. Ændringen i forbruget er hovedsageligt på bostøtten og på dagtilbuddene Drosselvej og Rosengården. 

Dagtilbud forventer et samlet merforbrug på 0,6 mio. kr. Drosselvej og Rosengården har tilsammen et merforbrug på 0,7 mio. kr. De to tilbud arbejder med implementeringen af halve og hele moduler, da tilpasning af medarbejdere tager tid. Budgetreduktionen for halve og hele moduler er på 0,3 mio. kr.

Bostøtten forventer et mindre forbrug på 0,2 mio. kr., hvilket er 0,5 mio. kr. mindre end ved seneste opfølgning. Faldet skyldes primært en budgetreduktion på 0,5 mio. kr. i forbindelse med ny visitering inden for Handicap og Psykiatri. Bostøtten er ved at indføre gruppetilbud, men der vil gå noget tid, før effekten kan ses.

Længerevarende tilbud forventer et merforbrug på 6,7 mio. kr., hvilket er 5 mio. kr. højere end ved seneste opfølgning. Dette skyldes blandt andet en budgetreduktion på 1,4 mio. kr. som led i udmøntningen af initiativer til at minimere merforbruget i Handicap og Psykiatri centralt. Derudover stammer merforbruget hovedsageligt fra Holmelunden, Holmehusene og Bakkehuset.

Holmelunden forventer et merforbrug på 1,3 mio. kr. Dette skyldes hovedsageligt sygemeldinger og generelt sygdom blandt personalet, hvilket har resulteret i lønudgifter uden arbejdsindsats samt øget brug af vikarer for at opretholde den nødvendige bemanding. Desuden kræver implementeringen af besparelser ændringer i vagtplaner og tilhørende varsling, hvilket også bidrager til merforbruget.

Holmehusene forventer et merforbrug på 0,7 mio. kr. Dette skyldes primært justeringer i bevillingerne, som har krævet en tilpasningsperiode for personalet og skabt en midlertidig ubalance i ressourcer og udgifter. Derudover er der indført skærpet tilsyn, og Arbejdstilsynet er involveret, hvilket har medført ekstra udgifter.

Bakkehuset forventer et merforbrug på 1,4 mio. kr. Ekstra ressourcer og specialiserede indsatser har været nødvendige for at imødekomme komplekse behov, herunder øgede personaleressourcer. Selvom udgifterne har været uforudsete, har de været afgørende for at opretholde serviceniveauet.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger. 

Økonomi

De decentrale enheder under Social- og Sundhedsudvalgets budgetområde forventer et samlet
merforbrug på 27,4 mio. kr.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at

  • budgetopfølgningen tages til efterretning
  • der på november mødet gives et bud på det økonomiske resultat for 2025 i Sundhed og Omsorg
  • drøfter behovet for yderligere tiltag

BilagBeslutning

Administrationens indstilling godkendes.

Udvalget ønsker at følge op på de indsatser, der er igangsat vedrørende den decentrale økonomi en gang om måneden på begge fagområder.

Kopier link til punktet  -   Print

10: Efterkalkulerede fritvalgstakster vedrørende personlig og praktisk hjælp 2023

Sagsnr: 24-015440

Sagsfremstilling

Byrådet skal fastsætte fritvalgspriser ud fra en beregning af de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved levering af personlig og praktisk hjælp i overensstemmelse med de stillede kvalitetskrav.

Hvert år efter regnskabsårets afslutning skal der beregnes en fritvalgspris på personlig pleje og praktisk hjælp. Prisen beregnes ud fra hjemmeplejens udgifter. Fritvalgsprisen bruges til udbetaling af ydelser leveret af godkendte private leverandører af praktisk hjælp samt afregning af fritvalgsbeviser – personlig pleje i Ringkøbing-Skjern Kommune.

KL har udarbejdet ny skabelon samt vejledning til efterkalkulationen af fritvalgsprisen.

Administrationen har efterberegnet fritvalgspriserne for 2023. Den nye skabelon er anvendt, og der regnes fremadrettet tre priser mod tidligere to priser.

Praktisk hjælp, bekvemme tider:
380,59 kr./time (ikke regnet særskilt før)                   

Personlig pleje, bekvemme tider:
402,38 kr./time (budget 2023: 375 kr./time).

Personlig pleje, ubekvemme tider:
564,73 kr./time (budget 2023: 539 kr./time).

Til fastsættelse af priserne for 2024 er der taget udgangspunkt i den efterkalkulerede 2023-pris.

Priser for 2024 er følgende:

Praktisk hjælp, bekvemme tider:
396,19 kr./time.                                                       

Personlig pleje, bekvemme tider:
418,88 kr./time.                                                       

Personlig pleje, ubekvemme tider:
587,88 kr./time.

Ubekvemme tider er hverdage kl. 17.00 – 06.00 samt helligdage og weekender. Priserne er gældende fra 1. maj 2024 til 30. april 2025, jævnfør aftale med de private leverandører.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Bekendtgørelse nr. 344 af 26. marts 2013 – Bekendtgørelse om frit valg af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbeviser efter servicelovens § 91 og om kvalitetskrav til leverandører af hjemmehjælp efter serviceloven § 83.

Økonomi

Det forventes, at de private leverandører af praktisk hjælp i 2024 leverer ca. 4.600 timer, svarende til en udgift på 2,0 mio. kr. incl. fritvalgsbeviser. I 2024 er budgettet på 1,9 mio. kr.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet, at efterberegningen af fritvalgspriserne for 2023 tages til efterretning, og priserne fra 1. maj 2024 godkendes.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Social- og Sundhedsudvalget godkender administrationens indstilling.

Kopier link til punktet  -   Print

11: Tværkommunalt samarbejdsprojekt om fælles responsløsninger

Sagsnr: 24-017379

Sagsfremstilling

Ringkøbing-Skjern Kommune har siden efteråret 2023 samarbejdet med Favrskov, Sønderborg, Tønder, Vesthimmerlands, Ærø og Aabenraa Kommuner, samt Danish Life Science Cluster (National klynge der skaber netværk mellem virksomheder, vidensmiljøer og organisationer) og CO-PI (Center for offentlig-privat innovation) i et partnerskabsprojekt om fælles responsløsning ’Sammen om ny teknologi og centraliseret respons’. 

Baggrunden er at den demografiske udvikling og udfordringerne med at rekruttere personale til den kommunale pleje viser et behov for at gentænke og organisere plejeopgaverne anderledes. Mange borgere med svækket helbred modtager pleje- og omsorgsydelser i eget hjem, oftest fordi de ønsker at blive boende hjemme længst muligt. En større og stigende andel borgere der modtager hjemmepleje borgere er visiteret til et nødkald. Nødkald er en responsfunktion, hvor borgeren i en nødsituation kan trykke på en knap på et armbånd, som aktiverer en alarm til hjemmeplejen, hvorefter hjemmeplejen aflægger borgeren et tilsyn. I Ringkøbing-Skjern Kommune er der visiteret 1.050 nødkald. Pr. døgn indløber der ca. 120 nødkald, som på et år akkumuleres til over 40.000 nødkald, der betjenes af Hjemmeplejen. Her skal tillægges den driftsmæssige opgave, hvor en medarbejder besvarer kaldet, transporttid på vejen til borgeren og tilsynsbesøget i hjemmet osv. Ved analyse viser det sig at en stor andel af nødkaldene ikke er reelle nødkald, men er fejlkald, behov for tryghed og kontakt, toiletbesøg, op eller i seng, hvor er min fjernbetjening osv. Derved er der et stort potentiale i at effektivisere og fremtidssikre den kommunale responsfunktion, da det er en kompleksopgave for den enkelte kommune at drive selv.

Ringkøbing-Skjern Kommune står inden for de næste to år over for at skulle i udbud med nødkaldsfunktionen og deltagelse i dette projekt er med til at kvalificere og designe et fremtidigt udbud på området.

Kommunerne har i projektet derfor en stor fælles interesse i at udtænke og forandre den måde, vi leverer hjemme- og sygepleje på, herunder responsfunktioner. Det er afgørende at udnytte potentialet i ny teknologi til at prioritere ressourcer blandt medarbejderne til de borgere, der har brug for fysisk tilstedeværelse af en medarbejder og give de borgere, der har brug for hjælp, som kan leveres på afstand f.eks. via skærmteknologi, denne mulighed.

Målet med projektet er at øge borgernes tryghed og frihed, men også at frigive ressourcer i hjemme- og sygeplejen gennem udtænkning af en ny organisering af opgaver, brug af ny teknologi og udvikle en ny model for centraliseret responsfunktion.

I næste fase i projektet skal de syv deltagende kommuner i august tilkendegive interesse for at være en fortsat aktiv part i at udarbejde et beslutningsgrundlag/model, der kan realisere ambitionen om at etablere en konkret central responsfunktion. Kommunerne kan også være passivt tilknyttet i en følgegruppe.

Fortsætter Ringkøbing-Skjern sit engagement i styregruppen som aktiv partner indebærer det blandt andet:

  • at deltage i en inspirationstur tur til Norge d. 5.- 7.november 2024, hvor praktiske modeller for centrale responsfunktioner er studieobjektet. Hver kommune har 4 pladser. CO-PI arrangerer turen og dækker udgifter til hotel, forplejning, lokal transport og omkostninger til oplæg. Det er muligt at kommunerne kan invitere flere med, men skal derved afholde udgifter til ophold og fly osv..
  • at forberede, fremsætte og drøfte nødvendige beslutninger i egen organisation med henblik på fremtidig investering og reorganisering af opgaver i den udekørende syge- og hjemmepleje til responsfunktionen

Sundhed og Omsorg har været i dialog med stabsfunktionen IT og digitalisering som bakker op om om den fortsatte deltagelse i projektet og ønsker at bidrage ved deltagelse i evt. arbejdsgrupper internt og i projektet.

Der tages stilling til Ringkøbing Skjern Kommunes fortsatte deltagelse på Social- og Sundhedsudvalgsmødet d. 14. august.

Administrationen har anbefaler at Ringkøbing-Skjern Kommune fortsat deltager som aktiv partner i det videre projektforløb, samt deltagelse i studieturen med 6 deltagere og at en af pladserne repræsenterer Social- og Sundhedsudvalget.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

CO-PI afholder største del af rejseudgifter, men der vil være estimeret rejseudgifter for Sundhed og Omsorg på ca. 25.000 kr. Beløbet kan afholdes inden for rammen.

Herudover timer til deltagelse i projektarbejdet.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Der indstilles til udvalget, at orienteringen tages til efterretning, og der gives opbakning til finansiering og deltagelse i studieturen til Trondheim for seks personer.

BilagBeslutning

Administrationens indstilling godkendes.

Kopier link til punktet  -   Print

12: Regnskab 2023 og budget 2025 for Ældrerådet

Sagsnr: 23-008348

Sagsfremstilling

Administrationen sender jf. Ældrerådets vedtægter regnskab 2023 og budget 2025 til godkendelse i Social- og Sundhedsudvalget. I den forbindelse anbefaler administrationen, at formanden for Social- og Sundhedsudvalget bemyndiges til fremover at godkende regnskaber og budgetforslag fra Ældrerådet via formandsbeslutning på vegne af udvalget.

Regnskab 2023 viser et forbrug på 138.535,04 kr. ud af en budgetramme på 171.000 kr., hvilket resulterer i et overskud på 32.531,84 kr.

Budgetforslaget for 2025 udgør en bruttoramme på 252.000 kr. Rammen udgøres af et kommunalt tilskud på 177.000 kr. (2024-priser) og en forventet indtægt fra Højmarkdagen på 75.000 kr. Udgifterne forventes at udgøre 252.000 kr., hvorfor der forventes balance mellem indtægter og udgifter.

Det skal bemærkes, at rådets budgetter hidtil er udarbejdet i nettotal, hvilket betyder, at indtægter er fratrukket udgifter og opgjort i én kolonne. Fremover udarbejdes bruttobudgetter, hvor indtægter og udgifter opgøres i hver sin kolonne.

Ældrerådet godkendte regnskab 2023 og budget 2025 på rådsmøde den 18. juni 2024.

Ældrerådets budget for 2025 godkendes endeligt i forbindelse med Byrådets godkendelse af det kommunale budget i oktober.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Regnskab 2023 og budget 2025 fremgår i bilagsmaterialet.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget godkender:

  • regnskab 2023
  • budget 2025
  • at Social- og Sundhedsudvalgets formand bemyndiges til at godkende regnskaber og budgetforslag fra Ældrerådet via formandsbeslutning på udvalgets vegne.

BilagBeslutning

Administrationens indstilling godkendes.

Kopier link til punktet  -   Print

13: Gensidig orientering

Sagsnr:

Sagsfremstilling

A. Ændring af tilbud på Erhvervsskolen Vestjylland.

B. Temamøder efterår 2024 

  •   Handicap og Psykiatri 29. oktober 2024 kl. 15-18
  •   Sundhed og Omsorg 18. november 2024 kl. 15-18

C. Møde med regionen den 29. august 2024 vedrørende akutbilen og akutklinikken.

D. Møde med boligforeninger den 12. august 2024.

E.
Henvendelse fra Dialog Forum.
Bilag er vedlagt.

F.
Oversigt over sager til Social- og Sundhedsudvalget 2024.
Oversigten er vedlagt.

BilagBeslutning

Der blev givet en gensidig orientering.

Kopier link til punktet  -   Print

14: Underskriftsside

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Kontaktoplysninger
Sundhed og Omsorg
Sundhed og Omsorg
Rødkløvervej 4
6950 Ringkøbing