Referat: 22. maj 2024 kl. 08:00

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Dagsordenen blev godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

2: Analyse af madserviceområdet

Sagsnr: 23-002794

Baggrund
Det kommunale produktionskøkken Åkanden står over for udfordringer med nedslidte og utidssvarende fysiske rammer, samt pladsmangel til den nuværende produktion. Desuden påvirkes bygningen af højtliggende grundvand. Åkanden står for størstedelen af madservice til Ringkøbing-Skjern Kommune, og kræver overgang fra detail- til engrosgodkendelse grundet stigende produktionsmængde. DH-Consult har i en tidligere undersøgelse konkluderet, at de eksisterende rammer, selv med udvidelse, ikke kan imødekomme gældende krav til produktion, arbejdsmiljø og effektivitet.

Social- og Sundhedsudvalget er tidligere blevet præsenteret for lovgrundlag, og mulighederne for at efterleve de krav, der stilles til kommunen på området. Herunder, kommunalt produktionskøkken, visitation af private leverandører, udlicitering af madservice og fritvalgsbevis. Kommunen skal som minimum, kunne tilbyde borgeren 2 leverandører, hvoraf kommunalt produktionskøkken kan være en af de leverandører.

På baggrund af ovenstående, har udvalget ønsket igangsættelse af en større analyse af madserviceområdet, hvor følgende scenarier undersøges:

• 1a og 1b Etablering af et nyt køkken på barmark, opdelt på to kapacitetsniveauer. 
• 2 Etablering af nyt køkken i lejede lokaler. 
• 3 Fuld konkurrenceudsættelse af madproduktion. 
• 4 Delvis konkurrenceudsættelse og renovering af Åkanden. 
• 5 Samproduktion med andre kommuner.

Analysen, som er udarbejdet af PricewaterhouseCoopers, inkluderer anlægs- og driftsøkonomiske konsekvenser, samt økonomisk analyse af produktionsbehovet baseret på demografisk udvikling.

Nuværende produktionsforhold og demografiske forhold for analysen
Ringkøbing-Skjern Kommunes madproduktion er fordelt på 2 spor: Åkanden og 7 decentrale plejehjem, eksklusiv selvejende institutioner og Holmbohjemmet. I 2023 blev der leveret mad til 323 personer på plejehjem og institutioner, samt kølholdt mad til 686 hjemmeboende borgere. Desuden køber ca. 12 personer dagligt mad fra Det Danske Madhus. Åkanden står for 58% af den samlede produktion, der inkluderer døgnkost og kølholdt mad, samt forplejning til kommunale arrangementer og aktiviteter. De decentrale plejehjem, producerer primært døgnkost til beboerne og har begrænset kapacitet og produktionsomfang sammenlignet med Åkanden. Samlet håndteres 25 diættyper. Nuværende produktionspris per kostenhed, er af PwC beregnet til 88 kr. for Åkanden og 90 kr. i gennemsnit for de decentrale plejehjem.

Der forventes en stor stigning i antallet af borgere over 80 år i Ringkøbing-Skjern Kommune, frem mod 2040, med en forventet vækst på 62%. I 2023 var der 3.491 borgere over 80 år, som forventes at stige til 5.650 i 2040. Denne aldersgruppe er afgørende for madproduktionens behov. En analyse fra 2021, indikerer ingen behov for udvidelse af plejeboligkapacitet frem mod 2030, på grund af forventninger om en sundere aldring og større fysisk kapacitet blandt borgerne. På baggrund af denne udvikling har PwC fremskrevet udviklingen i produktionen af kostenheder fra 384.000 i 2023 til 493.000 i 2030.

PwCs analyse af de 5 scenarier
PwC har analyseret 5 scenarier for varetagelse af madservice i Ringkøbing-Skjern Kommune, med omtanke for at ældrebefolkningen forventes at ældes betydeligt de kommende 10 år. Der er en voksende efterspørgsel efter special- og diætkost, hvilket kræver de rette medarbejderkompetencer og produktionsforhold, da der skal produceres forskelligt mad, til flere borgere, med mere specialiserede behov.

De 5 scenarier er:

• Scenarie 1a og 1b: Etablering af et nyt køkken på "barmark", opdelt på to kapacitetsniveauer. Efter en demografisk analyse, er det konkluderet, at scenarie 1a ikke vil have tilstrækkelig kapacitet til produktionen alene til Åkandens brugere. Derfor er der beregnet en pris på et nybyggeri, med en kapacitet på 500.000 kostenheder. Den økonomiske forskel på scenarie 1a og 1b, viser at scenarie 1b har en betydelig lavere pris per kostenhed (69 kr.), grundet stordriftsfordele. I scenariet er der ikke indregnet udgifter til køb af grund, da det er forudsat at kommunen anvender egne arealer til byggeriet.

• Scenarie 2: Etablering af nyt køkken i lejede lokaler, er beregnet med en pris på 67 kr. pr. kostenhed, med samme produktionskapacitet som scenarie 1b. Denne pris er 2 kr. lavere end ved et "barmark projekt", hvilket over en investeringsperiode på 30 år, løber op i ca. 29 mio. kr. 

• Scenarie 3: Fuld konkurrenceudsættelse af madproduktion med en beregnet pris på 100 kr. pr. kostenhed. Dette inkluderer et fuldt udbud af alle borgeres mad, undtagen mødeforplejning og leverancer til Regionshospitalet Gødstrup. Private leverandører forpligter sig til at overholde den af staten fastsatte maksimumspris pr. kostenhed. Scenariet indeholder ingen anlægssum.

• Scenarie 4: Delvis konkurrenceudsættelse og renovering af Åkanden, er beregnet til en pris på 94 kr. pr. kostenhed. Dette indebærer at produktionen af mad bibeholdes på et renoveret Åkanden, men med udbud af madleverancer til de decentrale køkkener. Prisen indeholder ikke omkostninger til fugtudfordringer i kælderetagen. Scenariet er dyrere grundet mistede stordriftsfordele.

• Scenarie 5: Samproduktion med andre kommuner er ikke prissat, da der ikke er umiddelbare muligheder ifølge tilbagemeldinger fra nabokommunerne.

De decentrale køkkener
På 7 af kommunens ældrecentre er der decentrale køkkener, som står for 42% af kommunens samlede produktionsmængde. Køkkenerne leverer primært døgnkost til beboerne på ældrecentrene. De fysiske rammer, personalemæssige kompetencer og produktionskapacitet, er begrænset sammenlignet med Åkanden. For alle scenarier er det gældende, at der er mulighed for, både at friholde eller inddrage produktionen i de decentrale køkkener, i beslutningen. Man skal dog være opmærksom på, at det vil have betydning for den beregnede pris pr. kostenhed, ligesom at der skal tages højde for udfordringer, i forbindelse med stigende behov for produktion af specialkost og tilpassede diæter, samt fremtidige behov for renovering køkkenerne.

Anbefaling fra PwC
PwC anbefaler, at arbejde videre med etablering af et nyt køkken på "barmark" (Scenarie 1b), eller etablering af nyt køkken i lejede lokaler (Scenarie 2), da disse scenarier vurderes at have den bedste effekt på både økonomi og ressourcemæssig udnyttelse. Det anbefales at nedlægge den nuværende produktion i de decentrale køkkener, og i stedet levere mad fra et centralt køkken, til alle plejehjem i kommunen.

Servicelovens paragraf 83 (madservice)

Jævnfør PwCs analyse, er der en økonomisk forskel på 29 mio. kr. set over en afskrivningsperiode på 30 år, mellem scenarie 1b (bar mark) og scenarie 2 (leje). Scenarie 2 (leje) er billigst. Forskellen fremkommer, når der tages højde for afskrivning på investering og sum af udgifter (kostprisen) over 30 år. 

Beregningen er en indikation, idet der er væsentlige usikkerhedsfaktorer særligt vedrørende enhedspriser og byggepriser. Umiddelbart synes begge scenarier at være lige følsomme for disse usikkerheder.

Administrationen anbefaler, at scenarie 2 (leje, 500.000 kostenheder) afprøves via et udbud. Det er sandsynligt, at der kan være flere aktører som byder ind, enten med ombygning af eksisterende lokaler, eller med opførelse af et nybyggeri, hvor kommunen efterfølgende kan leje sig ind. Kommunen har foreløbigt gode erfaringer med en sådan proces, i forbindelse med byggeri af en tandlægeklinik i Skjern. 

Scenarie 2 (leje) er desuden særlig attraktivt via et udbud, da byggeudgiften ikke vil belaste anlægsrammen. I stedet vil den blive lagt ovenpå huslejen. Umiddelbart er kommunens anlægsramme udfordret, mens dette ikke er tilfældet på servicerammen (driftsudgifter). Ved en lejeaftale vil kommunen skulle deponere beløb svarende til udlejers bygge/ombygningsudgifter. Denne deponering frigives i lige rater over 25 år, og kommunen har i hele perioden forrentningen af beløbet. En lejeaftale vil i sagens natur skulle være langsigtet (20-30 år).   

Scenarie 3 (fuld konkurrenceudsættelse) er mindre attraktivt, da 1) en effektivisering som følge af større produktion og nyere produktionsfaciliteter vil tilfalde den eksterne leverandør; 2) den fortjeneste vi i dag har ved at levere til Gødstrup vil falde bort (omsætningen er ca. 0,2 mio. kr.); og endelig 3) vil der opstå en udfordring i forhold til kommunal forplejning i øvrigt. Der vil formentlig være behov for et særskilt udbud af kantine mad, mødeforplejning mv. Dette er ikke undersøgt nærmere og priserne kan derfor vise sig anderledes end i dag. 

Hvis det besluttes, at arbejde videre med scenarie 2 anbefales det, at der til budget 2025 afsættes en pulje til fremtidig årlig huslejeudgift på 2 mio. kr. fra 2028, idet denne vil indeholde afskrivning af byggeri/ombygning. Den faktiske årlige merudgift (merhusleje minus effektivisering af produktionen) kan først konkretiseres på et senere tidspunkt jf. de generelle usikkerheder. Afsættelse af beløbet i 2028, er med henblik på at få det indarbejdet i budget 2025. Klargøring af udbud, udbudsprocessen i sig selv, samt byggeriet tager relativt lang tid og er ikke estimeret på nuværende tidspunkt.  Herudover anbefales afsat en pulje på 0,7 mio. kr. i 2025 til udbudsprocessen.

I forbindelse med nedlukning af Åkanden, bør der afsættes økonomi til nedrivning af Åkandens nuværende bygning i 2028, da det ikke umiddelbart er muligt at afhænde lokalerne, grundet bygningens stand. Et prisestimat hertil er 4 mio. kr. hvortil kompleksiteten ikke kendes til fulde på nuværende tidspunkt. 

Decentrale køkkener
Administrationen anbefaler ud fra en økonomisk vinkel, at de decentrale køkkener nedlægges ved valg af scenarie 2. PwCs beregning viser, at kostprisen på de decentrale køkkener er 90 kr. pr. kostenhed, mens prisen i scenarie 2 er 67 kr. pr. kostenhed.

Det kan hertil oplyses, at der ikke for nuværende er budgetlagt med vedligehold af de decentrale køkkener. Over en årrække må der forventes ikke ubetydelige udgifter til renoveringer af disse. Dette kan i udgangspunktet finansieres via kommunens vedligeholdelsespulje, men vil i så fald reducere mulighederne for vedligehold andre steder, med mindre at renoveringen er så stor, at den skal søges via en anlægssag på det enkelte køkken. Der er ikke foretaget gennemgang af ældrecentrenes køkkener, og de forventede renoveringsbehov kan således ikke gøres op. 

Hvis de decentrale køkkener nedlægges og der i stedet skal modtages mad fra et centralt køkken, vil der være udgifter til tilpasninger af de nuværende køkkener på ældrecentrene. Disse udgifter er ikke estimeret.

Ingen bemærkninger

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget beslutter:

• At der arbejdes videre med udbud af scenarie 2 (leje, 500.000 kostenheder inkl. nedlæggelse af decentrale køkkener på ældrecentrene).
• Hvorvidt den decentrale køkkenproduktion på ældrecentrene overgår til samlet madproduktion.
• At der til budget 2025 afsættes en pulje til fremtidig årlig huslejeudgift på 2 mio. kr. fra 2028.
• At der til budget 2025 afsættes en pulje i 2025 til udbudsomkostninger på 0,7 mio. kr. 

• Final afrapportering 14.05.2024 PwC Analyse af madproduktion

Et flertal i Social- og Sundhedsudvalget godkender administrationens indstilling, dog ikke at den decentrale madproduktion på ældrecentrene overgår til samlet madproduktion.

Et mindretal bestående af Linda Nielsen og Jens Jensen begærer sagen i Byrådet.

Kopier link til punktet  -   Print

3: Budgetopfølgning ultimo april 2024

Sagsnr: 23-022646

Budgetopfølgningen ultimo april for de centrale budgetområder under Social- og Sundhedsudvalget viser et samlet merforbrug på 20,6 mio. kr., hvor der ved den seneste opfølgning var en forventning om et merforbrug på 19,9 mio. kr.

I nedenstående diagram ses resultatet af budgetopfølgningen for april 2024 for hele udvalgets område.

Sundhed og Omsorg
Sundhed og Omsorg forventer et merforbrug på 4,9 mio. kr., som er en ændring på 0,5 mio. kr. siden sidste opfølgning, hvor forventningen var et merforbrug på 4,1 mio. kr.

Der er følgende bemærkninger til budgetopfølgningen:

• Pleje og omsorg forventer et mindre forbrug på 1,0 mio. kr., hvilket er en ændring på 0,2 mio. kr. siden sidste opfølgning. Ændringen skyldes primært merudgifter på IT-området, som merudgifter til licenser.
• De visiterede timer har de sidste uger været faldende, derfor forventes et samlet mindre forbrug på 3,1 mio.kr., hvilket er en ændring på 0,3 mio. kr. siden sidste opfølgning. 
• For borgere fra/i andre kommuner (mellemkommunale betalinger) forventes et merforbrug på 9,0 mio. kr., hvilket er en ændring på 0,6 mio. kr. siden sidste opfølgning.
  Ændringen skyldes blandt andet fraflytning til anden kommune (0,6 mio. kr.), samt budgettilpasninger på nuværende borgere.

På mødet i april redegjorde fagchefen for de indsatser, der kan igangsættes for at nedbringe merforbruget på udgiftsområder uden overførselsadgang.
Sundhed og omsorg arbejder fortsat med, at finde initiativer, der kan nedbringe merforbruget.

Handicap og Psykiatri
Handicap og Psykiatri forventer et merforbrug på 15,6 mio. kr., hvilket er 0,1 mio. kr. højere end forventningen ved den seneste opfølgning, hvor forventningen var et merforbrug på 15,5 mio. kr.

Der er følgende bemærkninger til budgetopfølgningen:

• Resultatet for 2024 er et øjebliksbillede, som er dannet på baggrund af borgernes indsatser,
  som er kendt af myndighedsafdelingen på nuværende tidspunkt.
• Stigningen i merforbruget på 0,1 mio. kr. skyldes primært: 
  • ændret forventning til udgifter på kommende brugere
  • samt øget salgsindtægt på baggrund af vundet ankesag
• I det forventede merforbrug er der indarbejdet en forudsætning om, at Myndighed kan opnå et potentiale på 0,9 mio. kr. på ukendt til- og afgang samt 0,2 mio. kr. på tilpasset indsats i botilbud på borgere mellem 1 og 2 mio. kr. I alt et potentiale på 1,1 mio. kr. Ved sidste opfølgning var potentialet 2,1 mio. kr. og dermed er der opnået 1 mio. kr.
• Den politiske beslutning om at reducere serviceniveauet med 1 mio. kr. er trukket ud af budgetbeløbet. Administrationen er lykkedes med at indfri 0,4 mio. kr. og i budgetopfølgningsresultatet er der indarbejdet et potentialet på 0,6 mio. kr. 

Ingen bemærkninger.

Inklusiv de decentrale enheder ser den samlede budgetopfølgning ultimo april 2024 for Social- og Sundhedsudvalg således ud:

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager budgetopfølgningen til efterretning.

Ingen bilag.

Budgetopfølgningen tages til efterretning.

Udvalget arbejder fortsat med at nedbringe merforbruget på Handicap- og psykiatriområdet, hvilket fremgår af pkt. 5 på dagsordenen.

Kopier link til punktet  -   Print

4: Indsatser for at minimere merforbruget i Handicap og Psykiatri

Sagsnr: 24-000989

Handicap og Psykiatri forventede den 31. januar 2024 et merforbrug på 11,9 mio. kr. i 2024. På Social- og Sundhedsudvalgets temamødet den 31. januar 2024 gennemgik administrationen forskellige mulige indsatser og estimater på besparelsespotentialer.

Social- og Sundhedsudvalget drøftede på temamødet og Social- og Sundhedsudvalgsmødet den 13. marts 2024 og 17. april, hvilket indsatser, der skulle laves beslutningssager på med henblik på at mindske merforbruget i 2024. Social- og Sundhedsudvalget besluttede på møde den 17. april 2024, at sagen i høring i FagMED og Handicaprådet.

Høringssvarene fra FagMED og Handicaprådet er vedhæftet som bilag.

Forslagene som har været i høring er følgende:

1. Myndighed foretager en ny sagsgennemgang
2. Fysiske overlap i dag-, aften- og nattevagtslagene
3. Reduktion i uvisiterede cafeer
4. Reduktion i lønbudget i Kvalitet og Udvikling
5. Forslaget udgår.
6. Lederløn
7. Tryghedskamera om natten i stedet for nattevagt 
8. 2% mindre dokumentation og administration mere tid til borgerne 
9. Øget salg af botilbudspladser på Bakkehuset 
10. Investering i flere rådgivere til myndighedsopfølgning og sagsgennemgang 
11. 1 dagliglederstilling
12. Forslaget udgår.
13. Sammenhæng mellem bestilling og indsats i egne botilbud
14. Forslaget udgår.
15. Borgere i regionale tilbud.

Skal merforbruget fjernes helt kan Social- og Sundhedsudvalget f.eks. vælge at reducere yderligere i punkt 8 med yderligere 1 %.

Ingen bemærkninger.

De enkelte forslagsbesparelsespotentiale ses i bilagene.

Det samlede besparelsespotentiale udgør 11,5 mio. kr. i 2024. I overslagsårene vil det øges til 20,1 mio. kr. og såfremt det besluttes, at Grønbjerghjemmet skal lukkes, vil der være en yderligere besparelse i 2026 på 0,9 mio. kr., med en helårsvirkning i 2027 på 2,6 mio. kr. 

For punkt 7 om tryghedskamera, er der ikke medtaget en udgift til anskaffelse, vedligeholdelse og uddannelse i brugen af kameraet.

I beregningerne er der generelt ikke taget højde for den eventuelle påvirkning, som reduktionerne kan medføre på salgsindtægten og refusion på særligt dyre enkeltsager.

Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Indsatserne vil medføre, at merforbruget i Handicap og Psykiatri reduceres.

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget:

• drøfter høringssvarene fra FagMED og Handicaprådet
• beslutter, hvilke forslag der skal sendes videre til beslutning i Økonomiudvalget og Byrådet
• indstiller at beløbene tilgår Myndighedsrammen fra datoen, hvor Byrådet har truffet beslutningen

• Handicaprådets høringssvar over indsatser for at minimere merforbruget i Handicap og Psykiatri
• Høringssvar fra FagMED til indsatser for at minimere merforbruget i Handicap og Psykiatri
• Skema besparelsesforslag 1
• Skema besparelsesforslag 2
• Skema besparelsesforslag 3
• Skema besparelsesforslag 4
• Skema besparelsesforslag 6
• Skema besparelsesforslag 7
• Skema besparelsesforslag 8
• Skema besparelsesforslag 9
• Skema besparelsesforslag 10
• Skema besparelsesforslag 11
• Skema besparelsesforslag 13
• Skema besparelsesforslag 15

Social- og Sundhedsudvalget beslutter:

• at igangsætte en ny sagsgennemgang (skema 1)
• at reducere i fysiske overlap i dag, aften og nattevagter (skema 2)
• at reducere i lønbudgettet i kvalitet og udvikling (skema 4)
• at reducere i nattevagt og at der i stedet opsættes tryghedskamera (skema 7)
• at hver enkel medarbejder udfører mindre administration og dokumentation og bruger 2% mere af deres arbejdstid til borgerne (skema 8)
• at sælge flere botilbudspladser til andre kommuner (skema 9)
• at der reduceres en daglig lederstilling (skema 11)
• at der iværksættes en særlig indsats i egne tilbud med henblik på at se sammenhængen mellem bestillingen fra myndighed og indsats, der gives til borgeren i botilbud (skema 13)
• at der laves en særlig indsats for borgere i regionale tilbud med fokus på, om borgeren er i rette tilbud (skema 15)

Udvalget ønsker, at der følges op på punkt 2 og 8 efter et år.

Udvalget anbefaler Økonomiudvalget, at der ansættes 1 ekstra rådgiver i myndighed (skema 10)

De besluttede forslag udmøntes hurtigst muligt.

Sagen i skema 3 (uvisiteret cafe Metri) udsættes med henblik på at indhente yderligere oplysninger.

Sagen i skema 6 udgår.

Kopier link til punktet  -   Print

5: Budgetlægning 2025 - 2028 på Social- og Sundhedsudvalgets område

Sagsnr: 23-022108

Administrationen har udarbejdet budgetforslag for 2025-202 for fagområderne Sundhed og Omsorg
samt Handicap og Psykiatri, som både indeholder forslag til nye tiltag/aktivitetsændringer,
anlægsønsker samt råderumsforslag.
DUT-sager afventer Økonomiaftalen mellem kommuner og regeringen.

Budgetarbejdets videre proces:
22. maj 2024 - budgetforslagene gennemgås i Social- og Sundhedsudvalget
23. maj 2024 - FagMED, Frivilligrådet, Handicaprådet og Ældrerådet har mulighed for at afgive                                 høringssvar inden Social- og Sundhedsudvalgets 2. behandling
  5. Juni 2024 - svarfrist for indsendelse af eventuelle budgetforslag fra Frivillig-, Ældre- og                                       Handicaprådene
19. juni 2024 - udvalgets 2. behandling
21. juni 2024 - udvalgets budgetforslag fremsendes til budgetkonferencen

Der gøres opmærksom på, at der stadig arbejdes på at gøre budgetskemaerne færdige.

Sundhed og Omsorg
Sundhed og Omsorg har udarbejdet budgetforslag for 2025-2028, og tabellen nedenfor viser i
overbliksform de udarbejdede budgetskemaer (hele 1.000 kr.):

Ultimo juni udarbejdes forslag om demografiregulering for hjemmepleje- og hjemmesygeplejeområdet, som fremsendes særskilt til budgetkonferencen i august. Demografiberegningerne laves på baggrund af befolkningsprognosen.

Handicap og Psykiatri
Handicap og Psykiatri har udarbejdet budgetforslag for 2025-2028. Forslagene er afhængige af beslutninger på dagsordenspunktet omkring Indsatser for at minimere merforbruget. Tabellen nedenfor viser i overbliksform de udarbejdede budgetskemaer (hele 1.000 kr.):

Budgetlægningsprocedure for perioden 2025-2028.

Viden & Strategi, Økonomi bemærker, at der af Byrådets budgetprocedure fremgår:
Ethvert forslag til nye tiltag/aktivitetsændringer skal modsvares af et kompenserende finansieringsforslag.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget

•  drøfter signaler fra dialogmøderne afholdt i april måned
• drøfter budgetforslagene og behandler forslagene på udvalgsmødet den 19. juni 2024
• sender budgetskemaer til høring i FagMED, Ældre- og Handicaprådene samt Frivilligrådet

• Sundhed og Omsorg, samlet oversigt 2025-2028, ej webtilgængelig
• Sundhed og Omsorg, nye tiltag 2025-2028, ej webtilgængelig
• Sundhed og Omsorg, finansieringsforslag 2025-2028, ej webtilgængelig
• Sundhed og Omsorg, DUT-reguleringer 2025-2028, ej webtilgængelig
• Sundhed og Omsorg, anlæg 2025-2028, ej webtilgængelig
• Handicap og Psykiatri, samlet oversigt 2025-2028, ej webtilgængelig
• Handicap og Psykiatri, nye tiltag 2025-2028, ej webtilgængelig
• Handicap og Psykiatri, finansieringsforslag 2025-2028, ej webtilgængelig
• Handicap og Psykiatri, anlæg 2025-2028, ej webtilgængelig

Administrationens indstilling godkendes.

Kopier link til punktet  -   Print

6: Ekspertudvalgets anbefalinger til bæredygtig faglig og økonomisk udvikling på socialområdet

Sagsnr: 24-011235

Den 3. april 2024 udkom den endelige rapport fra ekspertudvalget på socialområdet: "Anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling på socialområdet".

Baggrunden for etablering af et ekspertudvalg var store udgiftsstigninger på det specialiserede socialområde - på landsplan så man i perioden 2028-2022 en udgiftsstigning på 4,5 milliarder.

Første delrapport udkom i maj 2023 med en kortlægning af udgiftsdrivere samt i alt 11 anbefalinger, hvoraf fem havde karakter af pejlemærker, som blev yderligere udfoldet i arbejdet med den endelige rapport.

I den endelige rapport er 19 anbefalinger fremkommet efter et arbejde i fem spor.

Spor 1: "vi skal vide, hvad der driver udviklingen i udgifterne og borgerne indsatser".

1. anbefaling om revision af Serviceloven
2. anbefaling om tydeliggørelse af rækkevidden for de enkelte reglers anvendelse
3. anbefaling om nye rammer for kapacitetsstyring og etablering af botilbudspladser til borgere med særligt komplekse behov og udadreagerende adfærd
4. anbefaling om udvikling af nyt takstsystem for socialområdet
5. anbefaling om hensigtsmæssig udvikling af botilbudskapaciteten
6. anbefaling om bedre understøttelse af match mellem borger og botilbud
7. anbefaling om revision af magtanvendelsesreglerne
8. anbefaling om bedre styring på krisecenterområdet

Spor 2: "Vi skal vide, hvilken forebyggelse, der kan hjælpe borgeren, før problemerne vokser"

1. anbefaling om øget fleksibilitet for tilpasning af forebyggende indsatser efter barnets lov
2. anbefaling om større fokus på understøttelse af overgangen til voksenlivet for udsatte unge
3. anbefaling om etablering af statslig resultatbetalingsfond
4. anbefaling om opbygning og udbredelse af viden om forebyggende indsatser

Spor 3: "Fokus på kerneopgaven"

1. anbefaling om regelforenklinger i sagsbehandlingen og mere tid til kerneopgaven
2. anbefaling om forenkling af tilsyn gennem ny model for socialtilsynets tilsyn med sociale tilbud

Spor 4: "Vi skal gøre det, der virker"

1. anbefaling om en ny og sammenhængende forskningsstrategi på socialområdet
2. anbefaling om en ny data- og digitaliseringsstrategi på socialområdet 2025-2030
3. anbefaling om en styrket formidling og anvendelse af viden i praksis på socialområdet

Spor 5: "Progression for borgeren"

1. anbefaling om en fortsat omstilling mod principperne i den socialfaglige tilgang recoveryorienteret rehabilitering på det samlede social voksenområde
2. anbefaling om at afdække erfaringerne med at anvende standardiserede mål, som kan bruges til at følge borgernes livskvalitet og progression

På mødet fremlægges kort overvejelser og forventninger om konsekvenserne af anbefalingerne.

Serviceloven

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstillinger, at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

• Anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling på socialområdet

Sagen tages til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

7: Tværkommunalt samarbejde om døgntilbud på det specialiserede socialområde

Sagsnr: 23-027059

De seks kommuner i Gødstrupklyngen (Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern og Struer kommuner) har med afsæt i et fælles seminar drøftet udfordringer på det specialiserede socialområde. Deltagerkredsen har været de seks direktører for socialområdet, myndighedschefer og fagchefer.

Ekspertudvalget – Tranæs-rapporten – har peget på en nødvendig opmærksomhed på borgere med særligt komplekse behov og dyre indsatser. Indsatser til den særligt komplekse målgruppe finder ekspertudvalget ikke egnede til markedsudsættelse, og anbefaler derfor, at der opbygges kapacitet i offentligt regi

De seks kommuners samarbejde på det administrative niveau tager afsæt i et fælles ønske om, at opnå en vis størrelse og volumen med henblik på at kunne købe/sælge døgntilbud indenfor klyngen – men samtidig har de seks kommuner også en samlet størrelse som fortsat muliggør hurtige justeringer, når der er behov for dette. Det administrative samarbejdes fokus matcher på flere punkter ekspertudvalgets anbefalinger – fx i forhold til Deludfordring 3 – Sammenhæng mellem pris og kvalitet og Deludfordring 4 – Rette kapacitet.

Udfordringsbilledet er mangeartet, men særligt præget af:

• Rekrutteringsudfordringer til det specialiserede socialområde
• Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde
• Kompetenceudvikling som matcher nye behov for det specialiserede socialområde

Rekrutteringsudfordringer:

De seks kommuner har den fælles udfordring, at der dels ikke er tilstrækkeligt antal faguddannede ansøgere til opslåede stillinger, dels kan det være vanskeligt at sikre tilknytningen til arbejdspladserne på sigt.

I et analysepapir fra 2023 fremlagde LOS, at personalegennemstrømningen på det specialiserede socialområde var på 17,54% - en del højere end de anbefalede 10%. Årsagen til høj gennemstrømning findes i, at stillingerne ofte er deltidsarbejde, aften-/nat-/weekendarbejde samt skiftende arbejdstider.

Udgiftsstigning:

Udgifterne til de samlede sociale indsatser var i 2022 på 59,7 mia. kr. Botilbudsområdet er det indsatsområde, der udgør den største andel af de samlede udgifter, ligesom det også er det indsatsområde, der er steget mest i perioden 2018-2022, uden at der er sket en tilsvarende stigning i antallet af personer på botilbud. Ifølge Social- Bolig- og Ældreministeriets delanalyse fra 2024 er den gennemsnitlige individuelle enhedsudgift på botilbud på 0,8 mio. kr, mens gennemsnitsprisen for de dyreste 10% er på 2,4 mio. kr.

Udviklingen i udgifter i de Midtjyske kommuner i perioden 2018-2022 er:

• Længerevarende Botilbud: +19%
• Botilbudslignende tilbud: +20%
• Midlertidige botilbud: +7%

De seks kommuner arbejder administrativt sammen om at skabe et fælles overblik over kommunale botilbud under ABL §105/SEL §85, Midlertidig SEL §107 samt Længerevarende §108 med henblik på at skabe en mere balanceret kapacitet, øge bevidstheden om at benytte klyngens tilbud, skærpe kvaliteten via øget gennemsigtighed i takstdrøftelserne, samt skabe kompetenceudvikling som matcher behovene på området.

Overblikket skal understøtte, at de seks kommuner har hinanden som første-valg i forbindelse med køb/salg af pladser på det specialiserede socialområde.

Kompetenceudvikling som matcher behovet:

På det administrative niveau er det en fælles vurdering på tværs af de seks kommuner, at samler vi kræfterne i planlægning og udførelse af kompetenceudviklingen, kan vi målrette tilbuddene så de matcher de fælles behov.

Undersøgelser viser, at særligt for borgere på de 10% dyreste pladser gælder, at 60% har diagnosen ”udviklingshæmning” – dette ses kun hos 33% i den resterende gruppe. I de 10 % dyreste borgere er der ligeledes ifl. Social- Bolig og Ældreministeriets delanalyse en tendens til at diagnoserne udviklingshæmning, autisme og ADHD optræder samtidig.

Kompetenceudviklingen, hos medarbejdere som skal varetage opgaver på botilbud med de 10% dyreste tilbud, er ikke tydeligt defineret, men der er i samarbejdet mellem de seks kommuner et ønske om at arbejde med dette og ligeledes et ønske om i højere grad at tænke kompetenceudviklingen som et fælles indsatsområde.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget:

• tager orienteringen om et tværkommunalt administrativt samarbejde på det specialiserede socialområde til efterretning og
• støtter op om et øget tværkommunalt administrativt samarbejde med hinanden som første valg ifm. køb/salg af botilbudspladser på det specialiserede socialområde.

Ingen bilag.

Administrationens indstilling godkendes.

Kopier link til punktet  -   Print

8: Sammenlægning af dagtilbud i Skjern

Sagsnr: 23-018550

På dagtilbuddet Me-tri i Skjern er der en del ledige lokaler. Dette har givet anledning til, at Social- og Sundhedsudvalget på mødet den 21. juni 2023 drøftede et effektiviseringsforslag om at sammenlægge de to dagtilbud, Me-Tri og Skovbrynet. Social- og Sundhedsudvalget besluttede, at forslaget skulle tages ud af effektiviseringsrammen for 2024, og at der i stedet blev opstartet en proces i august 2023 vedrørende beskrivelse af en sammenlægning af de to dagtilbud.

En arbejdsgruppe bestående af ledere og medarbejdere bl.a. TR og AMR har siden august 2023 været i gang med at beskrive muligheden for at dagtilbuddet Skovbrynet, som er et aktivitets- og samværstilbud i Skjern, kunne flytte over i de ledige lokaler på Me-Tri. Begge dagtilbud er til borgere med udviklingshæmning.

Der er lavet et notat, som analyserer mulighederne for, at begge dagtilbud har til huse på Industrivej i Me-Tris bygning.

Fysisk er det muligt at rumme begge tilbud, og der er vedhæftet en oversigt over en mulig lokale fordeling.

At begge dagtilbud samles på Industrivej vil medføre nogle udgifter til ændringer i bygningen f.eks. i form at mere garderobe, handicaptoilet, afskærmning mv. Land, By og Kultur har givet en vurdering af, hvad det vil koste. Midlerne vil kunne findes i ubrugte anlægsmidler hos Handicap og Psykiatri.

Serviceloven §103 (Beskyttet Beskæftigelse) og §104 (Aktivitets- og Samværstilbud).

Den økonomiske vurdering fra Land, By og Kultur lyder på 1 mio. kr. Midlerne vil kunne findes i ubrugte anlægsmidler hos Handicap og Psykiatri.

Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Forslaget om sammenlægning af de to dagtilbud har baggrund i, at Handicap- og Psykiatripolitikken og Beskæftigelsespolitikken indeholder mål om, at flere borgere på handicap- og psykiatriområdet opnår en tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette betyder, at flere borgere bliver tilbudt et job i en virksomhed på særlige vilkår, mens færre borgere bliver tilbudt beskyttet beskæftigelse.

Administrationen anbefaler, at Social- og Sundhedsudvalget:

• beslutter om der skal igangsættes en høring i Handicaprådet og FagMED.
• på Social og Sundhedsudvalgsmødet den 19. juni 2024 drøfter høringssvarene og træffer en beslutning om, der skal ske en sammenlægning af Me-Tri og Skovbrynet.

• Beskrivelse af sammenlægning af Me-Tri og Skovbrynet
• Nuværende plantegning Metri
• Sammenlægnings plantegning
• Beskrivelse af borgerprofiler i dagtilbud

Udvalget ønsker at igangsætte en høring af forslaget i FagMED og hos Handicaprådet.

Kopier link til punktet  -   Print

9: Orienteringssag til midtjyske kommuner - supplement til tilbuddet Kofoedsminde

Sagsnr: 24-011239

Social- og Boligstyrelsen har d. 22. november 2023 udsendt en central udmelding vedr. borgere med udviklingshæmning og dom med behov for anbringelse i sikret afdeling til fornyet behandling i kommunerne. Styrelsen vurderer, at der er udfordringer på det eksisterende tilbud Kofoedsminde med de fysiske og faglige rammer ift. behov på landsplan og at forsyningen bør sikres via etablering af et tilbud i Vestdanmark. Kommunerne skal præsentere en fælles samlet løsning til Styrelsen den 31. december 2024.

I 2019 bad Styrelsen med en central udmelding kommunerne (i regi af de fem KKR-områder) om at forholde sig til udfordringerne på Kofoedsminde. På daværende tidspunkt meldte kommunerne samstemmende tilbage til Styrelsen, at man havde tillid til Kofoedsmindes håndtering af opgaven, men KKR-områderne i Nord-, Midt- og Syddanmark påpegede at givet, at der var behov for et nyt tilbud, kunne det med fordel oprettes i Vestdanmark. I 2020 valgte Socialministeriet at nedsætte en tværgående arbejdsgruppe med deltagelse af bl.a. KL, som skulle drøfte nogle af de udfordringer, der findes på Kofoedsminde bl.a. ift. objektiv finansiering og kvalitet. Denne arbejdsgruppe har imidlertid ikke afsluttet sit arbejde endnu.

I Styrelsen er man fortsat af den opfattelse, at der eksisterer problemstillinger på Kofoedsminde, som påvirker målgruppen. Styrelsen har derfor d. 22. november 2023 udsendt en Central Udmelding vedr. borgere med udviklingshæmning og dom til fornyet behandling i kommunerne.

Anmodningen bygger på kommunalbestyrelsernes afrapportering på den Centrale Udmelding fra december 2020 samt status fra Kofoedsminde (januar 2023).

Styrelsen vurderer nu, at det er uhensigtsmæssigt med kun ét tilbud i landet, fordi det skaber så stor en volumen hos én leverandør, at det bl.a. forværrer de i forvejen vanskelige rekrutteringsvilkår.

Styrelsen beder i den fornyede centrale udmelding, kommunerne om at tilvejebringe en samlet koordineret løsning vedrørende dimensionering af, hvor og hvordan borgerne skal placeres. Ligeledes beder Styrelsen kommunerne om at tilvejebringe en koordineret løsning, der bidrager til at sikre de faglige forhold som målgruppen har behov for. Styrelsen beder kommunerne om at beskrive en samlet løsning for at etablere en sikret institution i Vestdanmark. Styrelsen har beføjelse til at udsende centrale udmeldinger og i sidste ende give kommunerne driftspålæg ift. at oprette og drive tilbud.

Kommunerne har i regi af de fem KKR-områder drøftet ovenstående centrale udmelding med Styrelsen flere gange, og KL har deltaget i møderne. Kommunerne er under ét alle af den opfattelse, at det er en omfangsrig opgave, både ressourcemæssigt, fagligt og økonomisk, som styrelsen her stiller kommunerne.

Det er påpeget overfor styrelsen flere gange, at kommunerne har svært ved at realisere løsninger, der ikke indbefatter, at der tilvejebringes økonomiske løsninger sammen med staten.

Der arbejdes på at finde alternative løsninger i et samarbejde på tværs af sektorer, potentielt med regionerne, potentielt med staten. Disse problemstillinger har Styrelsen på nuværende tidspunkt ikke ville forholde sig til. Styrelsen fastholder, at kommunerne skal tilvejebringe en koordineret løsning på problemstillingerne, der findes på Kofoedsminde. Kommunerne er blevet givet en frist til d. 31. december 2024. Styrelsen har tilkendegivet, at man er villig til, at kommunerne frembringer flere scenarier eller modeller til løsninger.

Der er nedsat en fælleskommunal arbejdsgruppe og styregruppe, som går i gang med opgaven.

Hvis et driftspålæg fra Styrelsen realiseres, vil det på sigt kunne resultere i forøgede udgifter for de 98 kommuner, da oprettelsen af et nyt tilbud i Vestdanmark vil være en betydelig ekstraudgift, som Styrelsen pålægger kommunerne. Udgiften vil bl.a. dække over afskrivning på anlæg, driftsudgifter, afskrivning på tomme pladser på Kofoedsminde mv.

Serviceloven

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget

• tager orienteringen til efterretning.

• Central udmelding fra Social -og Boligstyrelsen
• Anmodning om fornyet behandling af central udmelding
• Opdateret data og status fra Kofoedsminde

Sagen tages til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

10: Ændrede krav fra Sundhedsstyrelsen til natdækning i Sundhed og Omsorg

Sagsnr: 24-005670

Denne sag handler om Sundhedsstyrelsen krav til kommunal døgndækning for udekørende akutfunktion. Baggrunden er reviderede Standarder for kommunal akutfunktion, september 2023, som indeholder krav til en døgndækket udekørende funktion. Indtil nu har vi haft udekørende hjemmesygeplejersker i Sundhed og Omsorg, som ikke kan varetage de specifikke opgaver, der stilles krav til i kvalitetsstandarden.

Målgruppen for den kommunale akutfunktion er ”patienter med somatisk sygdom og evt. samtidig psykisk lidelse, hvor der er akut opstået sygdom eller forværring af kendt sygdom med behov for observation, pleje og/eller behandling, men uden behov for sygehusindlæggelse. Forløbene er overvejende kendetegnet ved at være sub akutte eller akutte og komplekse, hvor der kræves de særlige sundhedsfaglige kompetencer, der er til stede i akutfunktionen.” Standarder for kommunal akutfunktion.

Derudover er det regionale natberedskab ændret pr. 1. marts 2024. Regionen varetager de samme opgaver og der er ikke ændret i opgave og målgruppe. Der er således ikke tale om, at akutfunktionen skal varetage udredning og undersøgelser som grundlag for lægevagtens diagnosticering og behandling, men lægevagten kan involvere akutfunktionen ift. opgavens kompleksitet og med henblik på at forebygge indlæggelse. Det betyder, at lægevagten kan anmode akutfunktionen om vurdering og undersøgelse af borgere hele døgnet. Der kan derfor være tale om nye opgaver i nattevagten i begrænset omfang.

Nuværende organisering
Sundhed og Omsorgs natdækning er 3 udekørende teams, bestående af en sygeplejerske, en social- og sundhedsassistent samt en social- og sundhedshjælper. De tre teams er hjemhørende i Ringkøbing-Lem Hjemmepleje, Tarm-Hemmet Hjemmepleje og Videbæk Hjemmepleje. Medarbejderne er organiseret under de respektive enheder/enhedsledelser. Denne normering har fungeret siden 2021.

Hjemmeplejens natfunktion servicerer ældrecentre beliggende i kommunen ved aftalte besøg og tilkald.

Der har været arbejdet med natdriften via fællesmøder de sidste 3 år og ønsket på sigt er at samorganisere den udekørende natdrift. Dette vil forventeligt optimere kvalitet og drift af både sundheds- og servicelovsydelser. Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens reviderede krav vil en kommende akutsygeplejerske om natten kunne være ansvarshavende for den samlede natdækning.

Der er i Sundhed og Omsorg behov for en ny model for fremtidig natdækning. Forslag til modeller fremadrettet kunne være:

Model 1
En opnormering med akutsygeplejerske i akutteamet med udvidelse af natdækning, således at akutteamet er døgndækket. Akutsygeplejersken skal således fungere i hele kommunen og tage det samlede sygeplejefaglige ansvar om natten.

Fordele:

• Uddannet akutsygeplejerske, som indgår i et team af akutsygeplejersker
• En større robusthed i, at evt. fravær kan dækkes ind af sygeplejersker i akutteamet
• Akutsygeplejersken har fremmøde i akutteamet, hvor bil og nødvendig udstyr er til rådighed

Ulemper/konsekvens:

• Merudgift

Model 2
En af de nuværende sygeplejerskeruter opkvalificeres til at varetage akutfunktionsopgaven.

Fordele:

• Forholdsvis udgiftsneutral. Dog skal påregnes uddannelse og opkvalificering af minimum 3- 4 sygeplejersker
• Mulighed for tilknytning og motivation for kompetenceudvikling af nuværende sygeplejersker i nattevagt
• Uændret sygeplejerskedækning om natten, men med øget kompetencer

Ulemper/konsekvenser:

• Det forudses, at der kan være et ændret koordineringsarbejde ift. at håndtere og fordele akutte opgaver
• De 2 øvrige natsygeplejerskeruter vil have mere fokus på sygeplejefaglige opgaver

For begge modellers vedkommende forudsætter det, at der er en fælles organisering af hele natdækningen under samme ledelse, for at sikre størst mulig grad af fleksibilitet og effektivitet i opgaveløsningen.

Serviceloven og Sundhedsloven

I 2020 blevet budgettet til natdækning udvidet fra 8 til 9 ruter hver nat. Ved budgetkonferencen i 2022 blev der vedtaget en reduktion på 0,5 mio. kr. Denne er endnu ikke effektueret.

Ved valg af model 2 vil der være en årlig udgift på forventelig 50.000 kr., som skal prioriteres til opkvalificeringen. Midlerne finansieres fra Sundhedsreformen. Hvis der er behov for købt af uddannelsesforløb kan der søges finansiering af dette i fagområdets uddannelsespulje.

I Sundhedsreformen er der afsat 1,3 mio. kr. til udvidelse af natdækning på det akutte område. I budgetforslaget for 2025-2028 er der udarbejdet et finansieringsforslag i 2025 på de 1,3 mio. kr. Hvis forslaget besluttes af Byrådet, så vil der i 2025 være en manglende finansiering på 50.000 kr. det ene år.

Viden & Strategi, Økonomi, har ikke yderligere bemærkninger.

Ved budgetlægning 2025-2028 er der stillet et finansieringsforslag på en reduktion på 500.000 kr. på servicelovsdelen. Herudover skal tidligere reduktion effektueres, hvilket samlet svarer til en samlet reduktion på en rute pr. nat. 

Dette vil kunne effektures jf. model 2.

Administrationens indstiller, at udvalget

• godkender administrationens anbefaling om, at implementere model 2 gældende fra 1. januar 2025 for, at kommunen fremadrettet kan efterleve de reviderede kvalitetskrav
• at nuværende budget til nattevagten i sygeplejen omprioriteres til nattevagt i akutteamet
• at der bevilges 50.000 kr. årligt til kompetenceløft finansieret fra Sundhedsreformen

Ingen bilag.

Administrationens indstilling godkendes.

Kopier link til punktet  -   Print

11: Godkendelse af politisk mødekalender 2025

Sagsnr: 24-004460

Administrationen har udarbejdet forslag til mødekalender for byråds- og udvalgsmøderne i 2025.

Kadencen for byråds- og udvalgsmøderne er som følgende:

• Ét byrådsmøde så vidt muligt den 3. tirsdag i hver måned
• To månedlige møder i Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget før hvert byrådsmøde.
• Et møde i hver måned i Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget (EKAU), Beskæftigelsesudvalget (BU), Børne- og Familieudvalget (BFU), Kultur- og Fritidsudvalget (KFU) og Social- og Sundhedsudvalget (SSU).

Der er taget udgangspunkt i - og hensyn til - følgende i forslaget:

• Der skal jf. styrelsesloven være mindst 3 uger mellem byrådsmøderne i september og oktober på grund af 2 behandlinger af budgetforslaget og budgetoverslagene.
• Budgetkonferencen er placeret sidst i august af hensyn til bedre tid til at få materialet færdigt og til indhentning af så mange oplysninger som muligt.
• Byrådets oktobermøde skal holdes inden den 15. oktober, da 2. behandlingen af budgetforslaget skal foretages senest denne dato.
• Der er ikke tidsmæssigt sammenfald for byrådsmedlemmerne, som sidder i flere udvalg, når der holdes flere udvalgsmøder samme dag.
• Der holdes ikke møder i vinterferien (uge 7), de 3 dage før påske, i juli, i efterårsferien (uge 42) og i uge 52/1.

Derudover er der reserveret tid til:

• Et budgetorienteringsmøde i august før budgetkonferencen.
• Budgetkonference i august.
• Ét temamøde for byrådet pr. kvartal, dog ikke i sidste kvartal 2025 på grund af kommunalvalget.
• Seks møder i Bevillingsnævnet (som ligger umiddelbart forud for ØU) Forskellige konference- og temadage, som KL arrangerer for udvalgene (så vidt muligt).

Udkastet til mødekalender behandles således:

• Direktionen den 12. marts 2024
• Chefforum den 15. marts 2024
• Social- og Sundhedsudvalget den 22. maj 2024
• Børne- og Familieudvalget den 22. maj 2024
• Kultur- og Fritidsudvalget den 23. maj 2024
• Beskæftigelsesudvalget den 23. maj 2024
• Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget den 27. maj 2024
• Teknik- og Miljøudvalget den 28. maj 2024
• Økonomiudvalget den 11. juni 2024
• Byrådet den 18. juni 2024

Styrelsesloven §§ 8 og 20.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at udvalget godkender forslaget til politisk mødekalender for 2025 vedrørende udvalgets møder og aktiviteter.

• Politisk mødekalender 2025 - ej webtilgængeligt.

Administrationens indstilling godkendes.

Udvalget ønsker, at budgetkonferencen placeres en torsdag og fredag i august 2025.

Kopier link til punktet  -   Print

12: Gensidig orientering

Sagsnr:

A. Opfølgning på dialogmøder.

B.
Delaftale på Socialområdet:
https://www.sm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2024/maj/regeringen-og-kl-indgaar-delaftale-paa-socialomraadet

C. Centerparken Ældrecenter kunne den 1. maj fejre 75-års jubilæum.
Udvalget m.fl. inviteres til reception, som afholdes onsdag den 29. maj 2024.
Invitation er vedlagt.

D.
Oversigt over sager til Social- og Sundhedsudvalget 2024.
Oversigten er vedlagt.

• C. Invitation til Centerparkens 75-års jubilæumsreception
• D. Oversigt over sager til Social- og Sundhedsudvalget 2024 - ej webtilgængelig

Der blev givet en gensidig orientering.

Kopier link til punktet  -   Print

13: Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.