Referat: 21. februar 2024 kl. 08:00

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Dagsordenen blev godkendt.

• Jens Jensen

Kopier link til punktet  -   Print

2: Ny visitering i Handicap og Psykiatri

Sagsnr: 24-003080

I budgetaftalen efter budgetkonferencen i 2023 blev det besluttet, at Handicap og Psykiatri skulle reducere serviceniveauet med 1 mio. kr. i 2024 stigende til 4,5 mio. kr. i 2027. Social- og Sundhedsudvalget har på et temamøde den 31. januar 2024 drøftet, hvor i serviceniveauet, at 2024 besparelsen på 1 mio. kr. kunne udmøntes.

Et af forslagene er, at Handicap og Psykiatris Myndighedsafdeling visiterer direkte til gruppestøtte og virtuel støtte, og afregningen til bostøtten ændres. 

Det nuværende serviceniveau, der blev godkendt i marts 2021 er, at bostøtte leveres som gruppestøtte og virtuelt via teknologiske hjælpemidler, men kan også leveres individuelt i hjemmet.

Myndighedsafdelingen bevilliger individuel støtte til alle borgere, der er i målgruppen til bostøtte, og hvordan bostøtten leveres af medarbejderne, har hidtil været en metode i bostøtteafdelingerne. Dvs. medarbejderne i bostøtten vælger, hvordan de leverer støtten.

Inden Myndighed bevilliger støtte til en borger, laves i samspil med borgeren og evt. pårørende en udredning efter Voksen Udrednings Metoden (VUM). I denne udredning bliver den enkelte borgers funktionsniveau kortlagt efter en konkret og individuel vurdering, og det bliver tydeligt, om borgeren kan profitere af gruppestøtte, virtuelt støtte og eller individuel støtte. Myndighedsafdelingen får dermed kendskab til, om det er realistisk, at borgeren kan modtage f.eks. gruppestøtte. 

Helt konkret vil forslaget betyde, at bostøtteafdelingerne ikke længere får midler til individuel støtte til alle borgere i bostøtten, men den økonomiske afregning justeres efter hvilken støtte borgeren modtager.

Det forventes, at forslaget vil fremme brugen af virtuelle samtaler, samt at der arbejdes endnu mere på tværs.

Den nye visitering i Myndighed forventes at give en besparelse på 450.000 kr. i 2024 og en helårsvirkning på 600.000 kr. fra 2025.

Serviceloven §85.

Budgettet til bostøtten i 2024 er på godt 26 mio. kr. Forslaget forventes at give en besparelse på 450.000 kr. i 2024 og en helårsvirkning på 600.000 kr. fra 2025. 

I 2024 vil besparelsen blive fordelt på bostøtterammen. I november 2024 vil der blive set på besparelsen og udmøntningen igen.

Det ændrede serviceniveau vil give en mere tydelighed for bostøtten i forhold til, hvilke borgere, der kan modtage støtte individuelt, i grupper eller virtuelt.

Handicap og Psykiatri arbejder efter den politiske strategi med de 7 pejlemærker, hvor et af pejlemærkerne er, at borgerne skal være så selvhjulpne som muligt og i udgangspunkt i egen bolig.  Dette vil betyde, at flere borgere visiteres til bostøtte, og med den nye visitering og afregning vil det være muligt at rumme flere borgere i bostøtten.

Det foreslås, at der følges op og evalueres på effekten af Myndighedsafdelingens nye visitering efter et års opstart.

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget

• sender sagen i høring i FagMED og Handicaprådet
• behandler sagen på Social- og Sundhedsudvalgets møde i marts 2024

Ingen bilag.

Administrationens indstilling godkendes.

• Jens Jensen

Kopier link til punktet  -   Print

3LUKKET PUNKT: Lukning af tilbud

Sagsnr: 24-000798

Sagen blev drøftet.

Kopier link til punktet  -   Print

4: Ændret serviceniveau i Handicap og Psykiatris dagtilbud

Sagsnr: 24-003078

I budgetaftalen efter budgetkonferencen i 2023 blev det besluttet, at Handicap og Psykiatri skulle reducere serviceniveauet med 1 mio. kr. i 2024 stigende til 4,5 mio. kr. i 2027. Social- og Sundhedsudvalget har på et temamøde den 31. januar 2024 drøftet, hvor i serviceniveauet, at 2024 besparelsen på 1 mio. kr. kunne udmøntes.

Et af forslagene er en reduktion i serviceniveauet for borgere, der er i Handicap og Psykiatris to dagtilbudstyper - beskyttet beskæftigelse eller aktivitets- og samværstilbud.

Det nuværende serviceniveau for dagtilbud blev godkendt i 2022, hvor der blev indført moduler i dagtilbuddene. Et modul er en dag. Serviceniveauet er som udgangspunkt 4 moduler/4 dage. Det er dog altid en konkret og individuel vurdering. Nogle borgere har færre dage og andre har 5 dage. Formålet med indførelse af moduler var en mere målrettet ressource tildeling i forhold til den enkelte borgers faktiske fremmøde. 

En opgørelse i januar 2024 viser, at en del borgere enten er i dagtilbud nogle timer om formiddagen eller om eftermiddagen. 

Forslaget er, at de nuværende moduler i dagtilbud justeres, så de matcher borgernes reelle fremmøde, og Myndighed fremover kan visitere til halve eller hele moduler/dage. 

Serviceloven §§103 og 104.

Det ændrede serviceniveau vil med de nuværende borgeres fremmøde give en årlig besparelse på 800.000 kr. og 550.000 kr. i 2024.

I november 2024 vil der blive set på besparelsen og udmøntningen igen.

Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Det ændrede serviceniveau vil give en mere tydelighed for dagtilbuddene i forhold til, hvornår borgerne er tilstede i dagtilbuddene. 

Det vil betyde, at der er færre personaleressourcer i dagtilbuddene.

Personaleressourcerne i dagtilbuddene vil blive benyttet mere målrettet, da det ved borgerens start i dagtilbud er kendt, hvornår borgeren er tilstede. 

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget

• sender sagen i høring i FagMED og Handicaprådet
• behandler sagen på Social- og Sundhedsudvalgets møde i marts 2024

Ingen bilag.

Administrationens indstilling godkendes.

• Jens Jensen

Kopier link til punktet  -   Print

5: Serviceniveau for aflastning

Sagsnr: 23-020078

Handicap og Psykiatri ønsker, at der bliver fastsat et serviceniveau for aflastning. 

Handicap og Psykiatri tilbyder aflastning til borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der bor hjemme hos en ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende. Aflastning kan tilbydes i form af dag-, aften- eller døgntilbud med det formål, at ægtefællen, forældre eller andre nære pårørende bliver aflastet. 

Borgeren kan ikke vælge frit aflastningssted. Handicap og Psykiatri træffer beslutningen om antal døgn i aflastning på baggrund af en konkret og individuel vurdering. 

Social- og Sundhedsudvalget bedes på dette møde sende forslaget til serviceniveau for aflastning i høring med henblik på efterfølgende behandling af sagen i Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.

Nuværende aflastningstilbud

Der købes årligt aflastning til 7 borgere over 18 år som bor hjemme hos deres forældre. Der købes 792 døgn årligt (tal for 2023). Antal bevilligede døgn pr. borger spænder fra 55 døgn optil 182 døgn årligt.  En af forklaringerne på den store variation i antal bevilligede døgn kan være, at der i dag ikke er vedtaget et serviceniveau for aflastning.

I 2023 er der købt aflastningsdøgn hos henholdsvis Ikast-Brande kommune og Varde kommune. Begge kommuner har valgt at stoppe salget af aflastningspladser i 2024. 

Etablering af aflastning i Handicap og Psykiatri

På budgetkonferencen 2022 besluttede Byrådet at der skulle etableres i aflastningstilbud i Handicap og Psykiatri på Bakkehuset. Der har i fagområdet været arbejdet med udmøntningen af denne beslutning, og særligt i forhold til sikre en økonomisk bæredygtig drift. Behovet for aflastning er siden beslutningen i 2022 faldet med 1 borger, svarende til 192 døgn årligt. 

Behovet for etablering af eget aflastningstilbud er særligt presserende, da det ikke længere er muligt at købe døgn hos de to førnævnte kommuner, og da der i øvrigt ikke er andre udbydere i de omkringliggende kommuner. 

Etablering af serviceniveau for aflastning

I forbindelse med at borgerne vil skulle skifte til andet tilbud giver det særlig anledning til at gennemgå borgernes bevillinger. Da serviceniveaubeskrivelserne blev vedtaget i 2021, blev der ikke udarbejdet et serviceniveau for aflastning.

På Social- og Sundhedsudvalgets temamøde d. 30. oktober 2023, gav udvalget politiske signaler om at der skal udarbejdes et serviceniveau på aflastning. 

Handicap og Psykiatri har udarbejdet et forslag til et serviceniveau for aflastning.

Forslag til serviceniveau for aflastning

Aflastning udmåles med et antal dage/døgn pr. år. Antallet af døgn afhænger af behovet. Omfanget varierer derfor alt efter ægtefællens, forældrenes eller de pårørendes konkrete behov, herunder om behovet er i:

1. mindre omfang
2. middelstort omfang
3. stort omfang
4. omfattende omfang

Serviceniveauet for aflastning udenfor hjemmet vil altid være en individuel og konkret vurdering og som udgangspunkt op til 90 dage/døgn pr. år.

Forslaget til serviceniveau for aflastning er nærmere beskrevet i det vedhæftede bilag.

Gennemgang af serviceniveauet i andre kommuner viser, at 90 aflastningsdage/døgn er det typiske serviceniveau, som andre kommuner har vedtaget.

Servicelovens § 84 stk. 1.

Handicap og Psykiatris hidtidige erfaringer viser, at et vedtaget serviceniveau understøtter den overordnede målsætning om at opnå økonomisk bæredygtighed på fagområdet. En eventuel økonomisk besparelse afhænger dog af den konkrete og individuelle vurdering i de enkelte sager.

November 2024 vil det blive vurderet, om det ændrede serviceniveau samt at aflastning etableres på Bakkehuset kan give besparelser i 2025 og frem.

Såfremt serviceniveauet bliver vedtaget, vil flertallet af de nuværende borgere opleve et reduceret serviceniveau. Handicap og Psykiatri foretager imidlertid en konkret og individuel vurdering i de enkelte sager.

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget

• sender forslaget til serviceniveau for aflastning i høring i Handicaprådet og FagMED med henblik på efterfølgende behandling af sagen i Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.

• Forslag til serviceniveau for afløsning og aflastning

Administrationens indstilling godkendes.

• Jens Jensen

Kopier link til punktet  -   Print

6: Socialtilsyn Midt tilsyn i 2023 i Handicap og Psykiatri

Sagsnr: 24-001995

Socialtilsyn Midt har ansvaret for at føre tilsyn med sociale tilbud for udsatte børn og voksne. Retningslinjer for tilsyn er beskrevet i lov om socialtilsyn. I denne fremgår blandt andet, at Socialtilsyn Midt årligt, efter afvikling af alle tilsynsbesøg, skal udarbejde en individuel rapport til hver tilbud på baggrund af tilsynet. 

Socialtilsynet skal aflægge tilsynsbesøg minimum 1 gang om året. Nogle af tilsynsbesøgene skal være uanmeldte. Socialtilsynet har mulighed for at træffe afgørelse om påbud, skærpet tilsyn eller ophør af godkendelse.

Fagområdet Handicap og Psykiatri det overordnede ansvar for sikre en god kvalitet på de enkelte tilbud. En gang om året fremlægges tilsynets vurderinger for Social- og Sundhedsudvalget med henblik på, at udvalget følger udviklingen af kvaliteten på området. 

Socialtilsyn Midt har i år 2023 ført tilsyn med Center Vest, Center Bakkehuset, Center for Socialpsykiatri, ADHD og Autisme, Å-Center Syd, Skelbæk Centret og Holmehusene.

Socialtilsyn Midt har, efter tilsyn med Ringkøbing-Skjern Kommunes centre vurderet, at centrene efter en samlet vurdering har den fornødne kvalitet.

Tilsynet tager i dets tilsynsbesøg og afrapportering udgangspunkt i kvalitetsmodellen. Der anvendes en 5 trins skala: 5. i meget høj grad opfyldt. 4. i høj grad opfyldt. 3. i middel grad opfyldt. 2. i lav grad opfyldt. 1. i meget lav grad opfyldt.

Indikatorer og kriterier, der anvendes er: Uddannelse og Beskæftigelse, Selvstændighed og relationer, Målgruppe/Metoder/Resultater, Sundhed og Trivsel, Organisation og Ledelse, Kompetencer, Fysiske rammer

Nedenstående tabel afspejler Socialtilsynets gennemsnitlige vurdering af kvaliteten i centrene fordelt på de syv temaer. Vurderingen fra 2022 er angivet i parentes.

Området har særligt fokus på de områder, hvor tilbuddene scorer under 4. Det vurderes i forlængelse heraf, at tilbuddene skal have en særlig opmærksomhed på at mindske personalegennemstrømning og viden indenfor anvendelse og indberetning af magt samt uddannelse og beskæftigelse. 

Tilsynsrapporterne er udfærdiget i 2023, og der er igangsat handlinger, hvor tilbuddene har en lavere score end 4.

Handicaprådet har afgivet høringssvar.

Lovbekendtgørelse nr. 171 af 28. januar 2022 om socialtilsyn.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Social-og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

• Driftsorienteret tilsyn Å-center Syd
• Driftsorienteret tilsyn Skelbæk Centret
• Driftsorienteret tilsyn Center Bakkehuset
• Driftsorienteret tilsyn Center Vest
• Driftsorienteret tilsyn Holmehusene
• Driftsorienteret tilsyn Center for Socialpsyk.

Orienteringen tages til efterretning.

Udvalget har fortsat fokus på Holmehusene, men anerkender også den gode udvikling på de øvrige tilbud.

• Jens Jensen

Kopier link til punktet  -   Print

7: Driftsorienteret tilsyn med Ganerbo 2023

Sagsnr: 23-015399

Handicap og Psykiatri har i 2023 ført driftsorienteret tilsyn med Bofællesskabet Ganerbo, som er et friplejehjem beliggende i Skjern. Bofællesskabet Ganerbo har 15 pladser til målgrupperne; medfødt hjerneskade, mobilitetsnedsættelse, udviklingshæmning, angst og kommunikationsnedsættelse.

Det driftsorienterede tilsyn er varetaget af to medarbejdere fra Handicap og Psykiatri. Det primære formål med tilsynet er, at sikre kvaliteten af tilbuddet. I forlængelse af tilsynsbesøget er der udarbejdet en tilsynsrapport.

Tilsynet har indhentet dokumentation til brug for forberedelsen af tilsynsbesøget. Denne dokumentation omfatter bl.a. en oversigt over beboere, personale, ledelse og bestyrelse, pædagogiske handleplaner, regnskab, sygefravær mm.

Tilsynsbesøget er sket i dialog med ledelse, medarbejdere, bestyrelse og brugere af tilbuddet med fokus på den faglige udvikling og effekt. Tilsynet har besigtiget de fysiske rammer og observeret aktiviteter på tilbuddet.

Tilsynet har taget udgangspunkt i Socialstyrelsens kvalitetsmodel og baseret sit tilsyn på syv temaer:

1. Uddannelse og Beskæftigelse
2. Selvstændighed og relationer
3. Målgruppe, metoder og resultater
4. Sundhed og trivsel
5. Organisation og ledelse
6. Kompetencer
7. Fysiske rammer

Tilsynets bedømmelse af kvaliteten tager udgangspunkt i kvalitetsmodellens kriterier og indikatorer ved hjælp af en 5-trinsskala. Den samlede bedømmelse er et gennemsnit af bedømmelsen af de syv respektive temaer samt på baggrund af en vurdering af tilbuddets økonomi.

Tilsynet vurderer, at Bofællesskabet Ganerbo har den fornødne kvalitet og samlet set forsat opfylder betingelserne for godkendelse. Bofællesskabet Ganerbo er certificeret, jf. friplejeloven.

Det er Tilsynets vurdering, at Bofællesskabet Ganerbo løser opgaverne med den kvalitet – både fagligt og økonomisk - som kommunalbestyrelsen inden for lovgivningens rammer har besluttet, der skal være i kommunen.

Det er Tilsynets vurdering, at Bofællesskabet Ganerbo overordnet er et veldrevet friplejehjem, hvor såvel beboere som medarbejdere ser ud til at trives. Ledelsen samt medarbejderne har de fornødne kvalifikationer og et godt kendskab til målgrupperne.

Tilsynet vurderer, at alle borgere er i beskyttet beskæftigelse, aktivitets-og samværstilbud eller skånejob bortset fra en enkelt borger som har ”ladet sig pensionere” af helbredsmæssige årsager.

Tilsynet vurderer, at Bofællesskabet Ganerbos valgte faglige tilgange er relevante i forhold til målgruppen, at målgruppen generelt er tydeligt beskrevet, og at medarbejderne samlet set har relevante kompetencer i forhold til at anvende disse.

Tilsynet vurderer, at tilbuddet håndterer forhåndsgodkendte magtanvendelser korrekt. Det vurderes desuden, at tilbuddet følger op på magtanvendelsesreglerne med henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen. Tilsynet vurderer endvidere, at det er relevant at alle medarbejdere har eller skal gennemføre e-learningsmodulet om magtanvendelser inden for en individuelt tilrettelagt deadline i 2023.

Tilsynet vurderer, at tilbuddets daglige drift varetages kompetent. Til grund for vurderingen er lagt, at tilbuddets sygefravær og personalegennemstrømning ikke er højere på sammenlignelige tilbud.

I dette anmeldte tilsyn er der særligt fokus på følgende temaer:

• Uddannelse og beskæftigelse, indikator 1a og 1b
• Selvstændighed og relationer, indikator 2a
• Målgruppe, metoder og resultater, indikator 3a
• Sundhed og trivsel, indikator 4b, kriterium 5, kriterium 6 og kriterium 7
• Organisation og ledelse, indikator 8a, 8b, 9c og 9d

Tilsynet er ikke orienteret om væsentlige oplysninger i de øvrige temaer, kriterier og indikatorer som har betydning for tilsynets bedømmelse og vurdering, hvorfor disse er overført fra seneste anmeldte driftsorienterede tilsynsrapport fra d. 21. september 2022 og uanmeldt driftsorienteret tilsyn fra d. 23. maj 2023

Tilsynsrapporten er været i høring ved Bofællesskabet Ganerbo leder, den har ikke givet anledning til høringssvar.

Kommunalbestyrelsen fører generelt driftsorienteret tilsyn med private tilbud efter serviceloven beliggende i kommunen, som ikke er omfattet af § 4 i lov om socialtilsyn. Det driftsorienterede tilsyn omfatter tilsyn med tilbuddenes personale, bygninger og økonomi, jf. servicelovens § 148 a.

• Lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022 om social service (serviceloven), §§ 148 a.
• Lovbekendtgørelse nr. 265 af 25. februar 2022 om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven), § 16.
• Lovbekendtgørelse nr. 1162 af 26. oktober 2017 om friplejeboliger (friplejeboligloven), § 89.
• Bekendtgørelse nr. 1065 af 31. august 2015 om drift og afhændelse af friplejeboliger, § 24.

Ingen bemærkninger.

Det er opfattelsen, at såvel anmeldte som uanmeldte tilsyn medvirker til at synliggøre forhold, som kan højne kvaliteten af servicen over for brugerne. Endvidere bidrager tilsyn til at påse, at tilbuddene overholder gældende lov, og at stedets tilbud med hensyn til målgruppe, indsats, ledelse, organisation og økonomi er i overensstemmelse med de vilkår, godkendelsen er givet under.

Administrationen indstiller, at Social-og Sundhedsudvalget tager beretningen til efterretning.

• Tilsynsrapport 2023 - Ganerbo

Beretningen tages til efterretning.

• Jens Jensen

Kopier link til punktet  -   Print

8: Budgetopfølgning ultimo januar 2024

Sagsnr: 23-022646

Budgetopfølgningen ultimo januar for de centrale budgetområder under Social- og Sundhedsudvalget viser et samlet merforbrug på 14,7 mio. kr., hvor der ved den seneste opfølgning var en forventning om et merforbrug på 11,2 mio. kr. 

I nedenstående diagram ses resultatet af budgetopfølgningen for januar 2024 for hele udvalgets område.

Sundhed og Omsorg
Sundhed og Omsorg forventer et merforbrug på 2,8 mio. kr., som er en ændring på 1,2 mio. kr. siden første opfølgning for 2024.

Der er følgende bemærkninger til budgetopfølgningen:

• Pleje og Omsorg forventer et mindre forbrug på 2,5 mio. kr., hvilket er en forbedring på 0,6 mio. kr. Ændringen skyldes primært mindre forbrug i forbindelse med lukning af Holmehusenes Hus 28. 
• Kontoen for de visterede timer viser et mindre forbrug på 2,0 mio. kr., hvilket er vurderet ud fra niveauet for visiterede timer i 2023.
• For hjælpemidler forventes et merforbrug på 0,9 mio. kr., hvilket skyldes en forventet stigning i udgifter til genbrugshjælpemidler.
• For friplejehjemmene forventes et merforbrug på 1,3 mio. kr. grundet 3 tomme pladser. Der arbejdes på at opnå hensigtserklæringen om, at der skal være 25 mellemkommunale borgere på Klokkebjerg jf. samarbejdsaftalen.

Handicap og Psykiatri
Handicap og Psykiatri forventer et merforbrug på 11,9 mio. kr., hvilket er 2,3 mio. kr. højere end forventningen ved den seneste opfølgning, hvor forventningen var et merforbrug på 9,6 mio. kr. 

Udvikling
Årsagen til merforbruget skyldes, at der fra maj måned 2023 og frem til nu har været en udgiftsudvikling på 9 mio. kr. hvoraf dataopsamlingen vedrørende pejlemærker udgør 4 mio. kr.

Når der kigges tilbage, har der især været to perioder, hvor udgifterne har ændret sig væsentligt. Disse beskrives her:

• Fra budgetlægningstidspunktet i maj og frem til budgetopfølgningen i august var der en stigning på 4 mio. kr. revisitationer
• De 2 seneste måneder har stigningen udgjort 4,3 mio. kr.
• For begge perioder har den primære årsag været øgede udgifter til kendte borgere

Samtidig er fagområdet lykkes med at komme i mål på sagsgennemgang, som sammen med øvrige ændringer trækker i den anden retning, hvorfor tallene ovenfor ikke umiddelbart kan lægges sammen.

Forudsætninger
Der er i budgetopfølgningen forudsat, at fagområdet udmønter de besluttede tiltag fra budgetkonferencen, som er:

Administrationen er i gang med at udmønte indsatserne og disse følges tæt. Sagen om nedsættelse af serviceniveauet behandles på dette udvalgsmøde.

Ny indsats
Udvalget har den 31. januar 2024 afholdt et temamøde, hvor det administrativt blev fremlagt, hvilke muligheder udvalget har for at minimere merforbruget på 11,9 mio. kr. i indeværende år samt i overslagsårene.
Der blev givet signaler, og det blev aftalt, at administrationen fremlægger forslag til beslutning om minimering af merforbruget på april mødet.

Øvrigt
I øvrigt gøres opmærksom på, at resultatet for 2024 er et øjebliksbillede, og er på baggrund af borgernes indsatser, som er kendt af Myndighedsafdelingen på nuværende tidspunkt. Det bemærkes i den forbindelse, at takststigninger for køb i andre kommuner, regioner og private er baseret på forventet prisudvikling, idet de konkrete takster endnu ikke er kendte for alle tilbud.

Refusionen for særligt dyre enkelt sager er af tekniske grunde ikke genberegnet. Det forventes muligt til opfølgningen på april mødet. Beløbet, der er med her, er dannet ultimo 2023.

Ingen bemærkninger.

Inklusiv de decentrale enheder ser den samlede budgetopfølgning pr. 31. januar 2024 for Social- og Sundhedsudvalg således ud:

Afrapporteringen for de decentrale enheder foregår første gang med budgetopfølgningen ultimo marts på udvalgets april møde. Indtil da vil forudsætningen i budgetopfølgningerne være, at der vil være balance mellem budget 2024 eksklusiv overførsler og forbrug 2024.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager budgetopfølgningen til efterretning.

Ingen bilag.

Budgetopfølgningen tages til efterretning.

• Jens Jensen

Kopier link til punktet  -   Print

9: Budgetlægningsprocedure for perioden 2025 - 2028

Sagsnr: 23-022108

Viden og Strategi - Økonomi fremsender "Budgetlægningsprocedure for perioden 2025 - 2028" til orientering. Budgetlægningsproceduren, tidsplanen samt drifts- og anlægsrammer er godkendt i Økonomiudvalget den 6. februar 2024.

Den vedlagte procedurebeskrivelse handler om det praktiske forløb og arbejdet med budgetlægningen primært frem mod budgetseminaret i august 2024. Drifts- og anlægsrammer fremgår af side 5 og side 8.

Budgetlægningsproceduren indeholder en overordnet tidsplan samt procedure for

• fastsættelse af budgetrammer
• budgetlægning
• politisk behandling af budgettet
• hvad der sker efter budgetvedtagelsen

Den vedlagte budgetprocedure viderefører i store træk processen fra sidste års budgetlægning. Økonomiudvalget har vedtaget, at forslag til nye tiltag skal modsvares af et kompenserende finansieringsforslag. Demografijusteringer fremlægges uden kompenserende finansieringsforslag.

Økonomiudvalget besluttede at den tidligere nul-fremskrivning på udvalgte områder afskaffes fra budget 2025, hvorfor alle arter prisfremskrives jf. KL's prisfremskrivningsprocenter pr. juni måned 2024.

Det enkelte fagudvalg skal i løbet af foråret drøfte alle udvalgets anlægsforslag og ikke kun de nye forslag.

Økonomisk politik

I forbindelse med godkendelse af budgetlægningsproceduren er der fastsat følgende økonomisk politik

• Kassebeholdning ultimo året: 150 mio. kr. - det vil sige fortsat fokus på robust økonomi.
• Den af KL udmeldte vejledende anlægsramme overholdes.
• Den af KL udmeldte andel af rammen for serviceudgifter overholdes.
• Der budgetlægges ikke med kassetræk.

MED-proces

Jævnfør tidsplanen skal fagudvalgene i februar måned drøfte budgetprocessen inden for udvalgets område herunder mødeaktivitet med FagMED i april måned 2024. Derudover skal fagudvalget indhente høringssvar fra FagMED til de forslag som fagudvalget påtænker at fremsende til budgetkonferencen. Høringssvar til de enkelte forslag skal ikke påføres skemaerne, men det fremsendte høringssvar vedlægges det øvrige budgetmateriale, der skal afleveres senest den 21. juni 2024. Der er ingen formkrav til høringssvar. Forslag, der omhandler administrationen, skal fremsendes til det koordinerende administrationsMED senest den 5. juni 2024 kl. 12.00.

Informationsmødet med Byrådet om budgetsituationen er fastsat til tirsdag den 13. august 2024 efter byrådsmødet.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller,

• at "Budgetlægningsproceduren for perioden 2025 - 2028" tages til efterretning
• at budgetprocessen drøftes i udvalget herunder fastsættelse af mødeaktivitet i april måned med FagMED
• at udvalget giver de første indikationer til administrationen om budgetønsker til de fremtidige budgetdrøftelser

• Budgetlægningsprocedure 2025 - 2028 - godkendt i ØU 06.02.2024

Administrationens indstilling godkendes.

• Jens Jensen

Kopier link til punktet  -   Print

10: Godkendelse af revideret samarbejdsaftale mellem Friplejehjemmet Klokkebjerg og Ringkøbing-Skjern Kommune

Sagsnr: 18-012952

Administrationen i Sundhed og Omsorg har udarbejdet forslag til en tilrettet samarbejdsaftale mellem Friplejehjemmet Klokkebjerg og Ringkøbing-Skjern Kommune, som hermed fremlægges til godkendelse i Social- og Sundhedsudvalget, inden den underskrives.

Tilretninger er, i vedlagte bilag, markeret på den måde, at forslag til ny tekst står med rød skrift, mens tekst, som foreslås fjernet, står med rød skrift og gennemstregning. 

Den væsentlige ændring i teksten vedrører elevområdet. Praktikbegrebet er erstattet af oplæring jf. uddannelsesstedernes brug af begreberne. Derudover lægges op til en fastprisaftale for afregning med friplejehjemmet, når de har elever i oplæring.

Den markerede ændring vedrørende APV-hjælpemidler er udelukkende en præcisering af eksisterende tekst.

Arbejdet med tilretningen af samarbejdsaftalen med Friplejehjemmet Klokkebjerg er foregået i et tæt samarbejde mellem friplejehjemmets ledelse og bestyrelse, leder af Myndighedsafdelingen samt repræsentanter fra Økonomi (Viden & Strategi).

Lovbekendtgørelse 2017-10-26 nr. 1162 om friplejeboliger

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget godkender udkast til samarbejdsaftale mellem Friplejehjemmet Klokkebjerg og Ringkøbing-Skjern Kommune 2024.

• Samarbejdsaftale Klokkebjerg 2024 - udkast

Samarbejdsaftalen godkendes.

• Jens Jensen

Kopier link til punktet  -   Print

11: Godkendelse af revideret samarbejdsaftale mellem Stauning Friplejehjem og Ringkøbing-Skjern Kommune

Sagsnr: 19-030160

Administrationen i Sundhed og Omsorg har udarbejdet forslag til en tilrettet samarbejdsaftale mellem Stauning Friplejehjem og Ringkøbing-Skjern Kommune, som hermed fremlægges til godkendelse i Social- og Sundhedsudvalget, inden den underskrives.

Tilretninger er i vedlagte bilag markeret med rødt af tekst, som foreslås fjernet, og grønt af tekst, som foreslås indsat i samarbejdsaftalen.
De væsentlige ændringer vedrører:

• antal pladser, som friplejehjemmet er godkendt til,
• tilretning og forenkling af tekst om afregning for borgere fra andre kommuner, så den passer til den faktisk aftalte arbejdsgang,
• tilpasning af tekst om levering af sygeplejeydelser. Det er aftalt, at friplejehjemmet selv varetager al sygepleje og afregnes herfor.

Arbejdet med tilretningen af samarbejdsaftalen med Stauning Friplejehjem er foregået i et tæt samarbejde mellem friplejehjemmets ledelse og bestyrelse, leder af Myndighedsafdelingen samt repræsentanter fra Økonomi (Viden & Strategi).

Lovbekendtgørelse 2017-10-26 nr. 1162 om friplejeboliger

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget godkender udkast til samarbejdsaftale mellem Stauning Friplejehjem og Ringkøbing-Skjern Kommune 2024.

• Samarbejdsaftale Stauning 2024 - udkast

Samarbejdsaftalen godkendes.

• Jens Jensen

Kopier link til punktet  -   Print

12: Tids- og procesplan for analyse af madservice

Sagsnr: 23-002794

På Byrådets budgetkonference d. 28. og 29. august 2023 blev der indarbejdet en ramme på 500.000 kr. i 2024 til eventuelle udgifter i forbindelse med en analyse af madserviceområdet.

Afledt af den bygningsmæssige situation på Åkanden har Social- og Sundhedsudvalget tidligere
besluttet, at administrationen skulle udarbejde et kommissorium med henblik på, om udvalget ønskede at sætte en analyse i gang på madserviceområdet. Formålet med analysen er at danne
beslutningsgrundlag for en eventuel konkurrenceudsættelse.

I kommissoriet var der opstillet fem scenarier, der kunne indgå i en analyse. Social- og Sundhedsudvalget besluttede d. 11 oktober 2023, at alle fem scenarier skal analyseres.

Analysen varetages af ekstern konsulentfirma PricewaterhouseCoopers (PwC).

Administrationen fremsender tids- og procesplan for analyse af madservice.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen fremsender sagen til orientering.

• Tids- og procesplan - Analyse af madproduktion

Orienteringen tages til efterretning.

Linda Nielsen var fraværende ved sagens behandling.

• Jens Jensen

Kopier link til punktet  -   Print

13: Orientering om kvalitetsorganisering og kompetenceudvikling i Sundhed og Omsorg

Sagsnr: 23-020500

Sundhed og Omsorg arbejder med udvikling af kvalitet inden for mange områder, såvel på det sundhedsfaglige område, som i forhold til arbejdsmiljø, praktisk bistand og meningsfulde aktiviteter med og for borgerne. Enhederne leverer dagligt høj kvalitet i samarbejdet med borgerne blandt andet gennem stærke faglige netværk.

Sundhed og omsorg har udarbejdet et kvalitetsprogram, der skal binde styrkerne sammen, så arbejdet med kvalitet bygger på en fælles tilgang og et fælles sprog. På den måde udvikles den gode kvalitet på tværs af organisationen.

I forbindelse med implementering af kvalitetsprogrammet, er Forbedringsmodellen valgt som metode til at arbejde med borgersikkerhed og kvalitet i den borgernære indsats.

Forbedringsmodellen bruges i vid udstrækning i store dele af det danske sundhedsvæsen. Det er en enkel og anvendelig model til at accelerere forandrings- og forbedringsprocesser i praksis, der skaber en fælles ramme for arbejdet med kvalitet. 

Ledere og kvalitetsnøglepersoner i alle enheder i Sundhed og Omsorg skal kunne arbejde med Forbedringsmodellen på forskellige niveauer. Støttestrukturer skal understøtte enhederne i metode, data- og analysesupport samt netværksdannelse med henblik på vidensdeling. 

Kompetenceudvikling i Forbedringsmodellen:
Der er to spor for kompetenceudvikling i Forbedringsmodellen 1) ledelse af kvalitet og 2) arbejde med kvalitet.

1) Ledere, gruppeledere/teamledere, centersygeplejersker, specialesygeplejersker og konsulenter uddannes med opstart januar 2024 til at lede kvalitetsarbejdet.

2) Kvalitetsnøglepersoner uddannes til at drive kvalitetsarbejdet i de enkelte enheder. Dette afvikles i et samarbejde med Holstebro Kommune.

Ingen bemærkninger.

Løntimerne til kompetenceudviklingen finansieres i fagområdets indeværende budget. Kompetencefonden søges om tilskud til social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og pædagogiske assistenter. 

Viden & Strategi (økonomi) har ingen yderligere bemærkninger.

Kvalitetsrådet udarbejder plan for evaluering og opfølgning af kvalitetsarbejdet.

Administrationen indstiller, at udvalget tager orienteringen til efterretning. 

• Model for kvalitetsorganisering

Orienteringen tages til efterretning.

Linda Nielsen var fraværende ved sagens behandling.

• Jens Jensen

Kopier link til punktet  -   Print

14: Status på velfærdsteknologi i Sundhed og Omsorg og Handicap og Psykiatri

Sagsnr: 23-026534

Digitalisering og velfærdsteknologi har i de seneste årtier spillet en stadig stigende rolle i fagområderne Handicap og Psykiatri (H/P) samt Sundhed og Omsorg (S/O). Digitalisering og velfærdsteknologi er et redskab til fremtidssikring i forhold til lokale udfordringer med en ældre befolkningsgruppe, vanskelig rekruttering af medarbejdere med de rette kompetencer, kontinuerlig udvikling på sundhedsområdet, hvor flere kliniske og komplekse opgaver skal løses.

Velfærdsteknologi er en bred vifte af teknologier til medarbejdernes opgaveløsninger og konkrete borgernære teknologier, som typisk indgår i relationerne mellem medarbejdere og borgere med behov for hjælp og støtte. Digitalisering og velfærdsteknologi skal i denne sammenhæng forstås som teknologiske ydelser og produkter rettet mod velfærdsområderne, der kan frigøre arbejdskraft, lette arbejdsbyrden for personalet og øge kvaliteten og trygheden for borgere.

Et af målene for anvendelse af digitalisering og velfærdsteknologi er at støtte borgere i at blive mere selvhjulpne og øge deres livskvalitet og værdighed.

I forhold til medarbejderne handler det om at øge deres digitale modenhed og kompetencer ved at anvende de velfærdsteknologiske løsninger til at optimere arbejdsprocesserne og udnytte ressourcerne bedst til gavn for fleksible og effektive arbejdspladser samt arbejdsmiljøet.

Siden 2021 og frem til i dag har det været muligt at søge midler til velfærdsteknologiprojekter fra det tværgående velfærdsteknologiske bevillingsteam for Børn og Familie, Handicap og Psykiatri samt Sundhed og Omsorg. Disse midler giver mulighed for at afprøve og arbejde med forskellige digitale og velfærdsteknologiske produkter, som gavner såvel borgere som medarbejdere. 

Nærværende sagsfremstilling belyser nøgleaspekter på digitalisering og velfærdsteknologiområdet i H/P og S/O og beskriver eksempler på vellykkede og allerede implementerede projekter.

Digitalisering og Velfærdsteknologi i Handicap og Psykiatri

H/P er ved at implementere en lokal strategi for digital transformation, hvor formålet er at udfordre vanetænkningen i forhold til arbejdsopgaverne og forskellige perspektiver. Det kræver, at der formuleres en fælles vision, som skaber ejerskab og giver mening for medarbejderne.

På samme måde er borgere, tilknyttet fagområdet, vokset op med en digital modenhed, hvilket ydelserne skal kunne imødekomme. Strategien skal understøtte, at digitalisering indtænkes og anvendes aktivt i afdækningen af borgernes kompetencer og potentialer i forhold til både funktionsniveau, udviklingsalder og digitale kompetencer.

Eksempler på succesfuldt implementeret teknologier

I H/P arbejdes der struktureret med at indhente ideer blandt medarbejderne til effektivisering af arbejdsgange, samt at øge den digitale modenhed ved at indtænke teknologi ind i løsningen af særligt administrativt tunge arbejdsgange. Dette har bidraget til, at medarbejderne oplever, at fx projektet med RPA-robotter frigør dem fra trivielle opgaver og skaber mere rum til kerneopgaven.

Eksempler på ideer fra medarbejdere, som er taget i brug i H/P:

• Scanhow: Bostøtten i område Nord har i 2022-2023 afprøvet en mobil app, "ScanHow" til selvhjulpenhed. App’en giver medarbejderne mulighed for at optage korte videoer af daglige gøremål eller opgaver såsom tandbørstning og opvask. App’en er blevet afprøvet hos udvalgte borgere i bostøtten, og resultaterne har vist, at borgerne bliver mere selvhjulpne i de daglige gøremål med færre ressourcer fra fagpersonale. App’en blev indledningsvist afprøvet via midler fra kommunens velfærdsteknologipulje og H/P forventer, at udbrede App’en i store dele af bostøtten i løbet af 2024.

• Interaktiv projektor: Bakkehuset har vha. midler fra den tværfaglige velfærdsteknologiske pulje modtaget midler til afprøvning af en interaktiv projektor, som en digital aktivitet for alle beboere i huset. Projektoren stimulerer brugere til fysisk aktivitet og kan benyttes til interaktive spil enten individuelt eller på afdelingsniveau. Projektoren tilpasses nemt til forskellige målgrupper og funktionsniveauer, hvilket muliggør en inkluderende og tilgængelig interaktiv oplevelse for alle borgere på Bakkehuset. Efter afprøvningsperioden investerede tilbuddet i flere spil, hvilket har været medvirkende til et styrket fællesskab på tværs af tilbuddets afdelinger.

Fremtidig retning

Gennem fokus på digital transformation ønsker H/P at skabe en reel forandring og ikke kun et projekt, som gennemføres på et halvt år. Det handler om at tænke opgaveløsningen på nye måder og skabe et rum for medarbejderens lokale innovation, så der opnås en balance, hvor der på den ene side er rum til kreativitet og nytænkning, men som på den anden side også understøtter løsningen af kerneopgaven. Pejlemærkerne for den nye strategi fokuserer på, hvornår er vi godt på vej til at tænke digitalisering ind i løsningen af kerneopgaven og ikke på, hvor mange nye teknologier vi har taget i brug. Digital transformation handler langt mere om indsigt, forståelse og strategi, end det handler om teknologi. Teknologi er blot et virkemiddel.

Et eksempel på, hvordan teknologi kan tænkes ind i opgaveløsningen er fagområdets digitale rekrutterings- og fastholdelsesprojektet. Det er en ny e-læring om pre- og onboarding, som myndighedsområdet har taget i brug. Alle nyansatte medarbejdere modtager en kort video med information om deres nye arbejdsplads samt en plan for deres første tid i fagområdet. Pre- og onboardingen understøtter en mere struktureret opstart for nye medarbejdere, en hurtigere tilknytning til fagområdet og generelt arbejdet med rekruttering. 

Digitalisering og velfærdsteknologi i Sundhed og Omsorg

I S/O arbejdes der med implementering af strategi for IT, digitalisering og velfærdsteknologi 2022-2025. Strategien består af fire fokusområder, som belyser de områder, der skal sættes på dagsordenen som et led i fremtidssikringen af velfærden for borgerne tilknyttet Sundhed og Omsorg i RKSK. 

Indhold i strategien kan i den sammenhæng ses som anbefalinger til, hvordan der kan arbejdes med digitalisering og velfærdsteknologi i Sundhed og Omsorg.

De fire fokusområder er:

1. Borgere
2. Medarbejdere, ledere og organisation
3. Processer og metoder
4. Systemer, data og udstyr

Arbejdet med digitalisering og velfærdsteknologi i S/O indebærer implementering af løsninger, som kan gøre borgere mere selvhjulpne, øge deres livskvalitet, forbedre medarbejdernes arbejdsmiljø, optimere arbejdsgange og frigøre tid til kerneopgaven.

Den overordnede struktur for arbejdet med digitalisering og velfærdsteknologi:

• en fælles indgang for blandt andet medarbejdere, borgere, pårørende, politikere, ledere og leverandører/sælgere gennem fagområdets digitaliseringskonsulent. Digitaliseringskonsulenten vil kvalificere henvendelserne og sikre, at der bliver taget hånd om fx ideer, tilbud, udfordringer og nyheders videre gang i organisationen
• to gange årligt vil der på lederteam, lederforum og FagMED gives en status på, hvordan det går med igangsatte implementeringer og beslutninger om pilotafprøvningers videre spredning i organisationen.
• to gange årligt udsendes en invitation til en debat- og cafédag for alle medarbejder, ledere, politikere, ældre- og handicapråd samt andre interessenter, hvor der vil blive givet en status på digitale og velfærdsteknologiske aktiviteter i S/O. Der vil blive præsenteret nye produkter og der vil blive debat ude ved bordene af forskellige karakter. Det kan være om ideer, behov, etik, erfaringsudveksling og øvrige drøftelser  

Eksempler på succesfuldt implementeret teknologier

Udover det elektroniske borgerjournalsystem arbejdes der i S/O med digitale værktøjer som fx e-digitalt årshjul, e-læringssystemer, elektronisk instrukssystem, elektronisk kursusstyringssystem, digital introduktion og onboarding.

Herudover arbejdes der med:

• Mobil app til selvhjulpenhed, som giver medarbejderne mulighed for at optage korte videoer af daglige gøremål eller opgaver. Disse videoer gemmes som QR-koder i Plan2Learn, og kan nemt scannes af sundhedspersonales mobil for fx at finde en konkret vejledning til forflytning og/eller lejring. Det understøtter medarbejdernes arbejdsmiljø, så de er i stand til at udføre arbejdet trygt og sikkert. App’en vil løbende blive implementeret på alle ældrecentre og hjemmeplejen
• Exorlive - digitalt program, der giver fagpersoner digitale værktøjer til at udarbejde specifikke træningsprogrammer/øvelser til borgere samt forenkler samarbejdet mellem forskellige faggrupper. Programmet bruges af Sundhedscenter Vest til genoptræning og af plejepersonale til rehabiliterende træning
• Fritstående lifte - Det fritstående enkeltskinnesystem er et mobilt skinnesystem, der hurtigt og nemt kan sættes op og tages ned samt flyttes fra sted til sted. Det er mindre belastende at arbejde med og fremmer medarbejdernes arbejdsmiljø, samtidigt med at det i visse forflytningssituationer kan opleves bedre for borgeren
• Forskellige forflytningsplatforme, der giver borgere med nedsat gangfunktion mulighed for nemt, trygt og sikkert at rejse/sætte sig i en seng, stol, toilet eller i en kørestol i forbindelse med forflytning. Det er simpelt, praktisk og sikkert forflytningsteknologi, som kan benyttes af sundhedspersonale i det rehabiliterende arbejde med borgere for at vedligeholde deres generelle funktion og samtidigt effektivisere arbejdsgange
• Floorbed – er en gulvseng med samme funktioner, som en almindelig plejeseng, men kan sænkes ned til 7 cm fra gulvet. Det er hensigtsmæssigt hos blandt andet borgere med faldepisoder i forbindelse med ophold i sengen. Et sengefald bliver til sengerul, hvilket minimerer risikoen for skader. Gulvsengen gør det nemmere for borgere at trille ud og trille op igen (evt. med. hjælp fra personale)
• Sanseprojektor - er en elektronisk lysprojektor, der viser film og fotos med musik på fx vægge, loft, lærred i fællesrum, sanserum og soveværelser. Den giver en audiovisuel oplevelse og giver mulighed for at nedtone udadreagerende adfærd fx i forbindelse med plejesituationer. Sanseprojektoren medvirker til ro og livskvalitet for borgeren og forbedre miljøet for øvrige beboer og personale
• Automatisk dørløsning - øger sikkerhed og tryghed for beboerne på et ældrecenter på demensafsnittet. Det unikke låsesystem, hvor beboernes døre er låste, men altid kan åbnes indefra på almindelig vis. På den udvendige side af dørene låses døren automatisk op, når beboerne er tæt på døren til deres egen bolig. De skal blot have en lille alarmsender på sig – fx på armen, i en snor om halsen eller i tøjet. Døren åbner kun for den alarmsender/beboer, som bor i boligen. Plejepersonalet kan åbne dørene med en tilpasset alarmsender eller systemnøgle. Teknologien giver større tryghed og sikkerhed i hverdagen for beboerne, større ”ejer fornemmelse” for egen bolig, mindre stressfaktor for personalet, mindre vold og færre trusler
• Mulighed for fremvisning, vejledning og/eller afprøvning af velfærdsteknologiske løsninger i forbindelse med besøg hos Kvikservice

Fremtidigt retning

På linje med kommunens digitaliseringsstrategi fra 2021 arbejdes der løbende med at identificere arbejdsgange, som kan forbedres med en digital eller velfærdsteknologisk løsning. Næste tiltag er fx vurdering af yderligere potentiale for fx skærmløsninger.

Velfærdsteknologi bliver et fast punkt på dagsordenen for arbejdet med at skabe økonomisk råderum, hvor også inspiration fra KL’s råderumsmateriale og KL webinar bearbejdes og indarbejdes.

Digitalisering er en bruger- og borgernær øvelse, hvorfor disse inddrages i identificeringen af indsatsområder. Herudover er det en del af DBA at fokusere på arbejdet med at fremme datadisciplin og datavaliditet i hele fagområdet.

Hvis en øget grad af digitalisering skal skabe værdi, er det en forudsætning, at der i organisationen er en digital modenhed, der omfatter såvel den tekniske som den menneskelige vinkel. Desuden skal digitaliseringen bæres af en kultur, hvor man er omstillingsparat, og hvor arbejdet med de digitale løsninger bliver en naturlig del af hverdagen. Derfor arbejdes der løbende med opkvalificering af personalets viden og færdigheder til at arbejde med digitale værktøjer.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

• Velfærdsteknologiprojekter 21-22-23
• KL's klassifikation af velfærdsteknologi

Orienteringen tages til efterretning.

Linda Nielsen var fraværende ved sagens behandling.

• Jens Jensen

Kopier link til punktet  -   Print

15: Seniormøder 2024

Sagsnr: 24-000369

Sundhedscenter Vest har, som en del af de forebyggende hjemmebesøg jf. Servicelovens § 79a, i samarbejde med andre aktører siden 2015 afholdt Seniormøder i uge 10 med det formål at informere bredt omkring forbyggende tiltag til borgere på 65 år og derover. Seniormøderne har frem til 2019 været afholdt 4-5 steder i kommunen hvert år, og ofte i samarbejde med de 5 aktivitetshuse.

I 2022 og 2023 blev det afprøvet at afholde de kollektive arrangementer i samarbejde med 2 af kommunens haller. Dette har været forsøgt af flere årsager: Dels for at sikre god plads til afvikling af arrangementerne, at få flere foreningsstande med tilbud til seniorer til at deltage, samt for at minimere forbrug af ressourcer hos medarbejderne i forbindelse med afholdelse af disse arrangementer.

Ulempen med at samle møderne til 2 store arrangementer, har været at det har resulteret i væsentligt færre deltagere end tidligere. Det kan skyldes den længere afstand, og at de borgere med færre ressourcer, ikke vil deltage i så store arrangementer. Tilbagemeldinger fra de deltagende borgere var, at man kunne ønske sig møder af mere underholdende karakter, men stadig med gode faglige input.

Styregruppen bag Seniormøderne og Ældrerådet har evalueret, og er enige om at finde en ny model. En model, hvor vi tilgodeser målgruppen, der er kernen for vores indsats, med små lokale arrangementer med forskelligt fagligt indhold fra gang til gang. Den underholdende del, kan målgruppen få ved at deltage i Ældrerådets årlige temadag.

Som følge heraf foreslås følgende ændringer til de kollektive arrangementer, i håbet om at kunne nå bredere ud til målgruppen med faglige informationer:

1. I samarbejde med Aktivitetsområdet etableres 10 temamøder om året fordelt på de 5 Aktivitetshuse/centre i kommunen. Møderne vil vare ca. 1½ time, og indeholde både information, råd og vejledning samt kaffe og brød. Afhængig af emnet deltager forskellige fagpersoner fra Sundhed og Omsorg. Der vil være tilmelding til dagene.
2. Deltagelse med stand eller oplæg ved forskellige arrangementer såsom Aktivitetscentrenes Åbent hus, Demensdagen, Ældrerådets dag i Højmark mv.
3. Der etableres samarbejde med civilsamfundet, f.eks. biblioteker, medborgerhus, foreninger, haller, pedeller omkring afholdelse af lokale arrangementer, så vi kommer forskellige steder hen.

De individuelle forebyggende hjemmebesøg, enkebesøg samt trivselsbesøg hos borgerne fortsætter uændret.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger. 

Administrationen indstiller, at der arbejdes efter vedlagte plan og kvalitetsstandard i 2024.

• Oversigt Temamøder for seniorer i 2024
• 2024 kvalitetsstandard forebyggende hjemmebesøg 2024

Administrationens indstilling godkendes.

Linda Nielsen var fraværende ved sagens behandling.

• Jens Jensen

Kopier link til punktet  -   Print

16: Helhedsorienterede planer for familier

Sagsnr: 24-002916

Baggrund

I december 2018 indgik regeringen en aftale med flere af Folketingets partier, der havde til formål at
give kommunerne mulighed for at tilbyde helhedsorienterede planer for familier med komplekse
problemstillinger.

Aftalegrundlaget betyder, at kommunen kan tilbyde at udarbejde én helhedsorienteret plan, så
borgere kan få én udredning, én visitation og én samlet afgørelse og klageadgang. På baggrund af
dette igangsatte Ringkøbing-Skjern Kommune et pilotprojekt, ”Samarbejdsaftale: Helhedsorienterede
planer for familier i Ringkøbing-Skjern Kommune”, der har fokus på at udvikle rammerne, for at
kommunen fremadrettet kan tilbyde en helhedsorienteret indsats til familier med komplekse
problemstillinger. Det betyder i praksis at familien oplever, at de bliver inddraget i planlægningen af
indsatser og oplever en tværgående sammenhæng i de indsatser, der modtages.

Målgruppe

Målgruppen for pilotprojektet er familier med komplekse problemstillinger, der har indsatser på tværs
af fagområder. Komplekse problemstillinger kan være af social, helbreds- og beskæftigelsesmæssig
karakter, såsom misbrugsproblematikker, psykiske udfordringer eller langvarig offentlig forsørgelse.
Derudover er det et krav at én eller begge forældre har en sag i Familierådgivningen og i én af
følgende fagområder Beskæftigelse, Handicap og Psykiatri, Sundhed og Omsorg og Dagtilbud og
Undervisning. Familien skal således have minimum to aktive sager i kommunen.

Fremgangsmåde

Fagpersonerne i de enkelte afdelinger, er opmærksomme på, om de har familier med komplekse
problemstillinger, hvor en helhedsorienteret indsats kunne være gavnligt.

Når en fagperson ser muligheder i at tilbyde en familie en helhedsorienteret indsats, tager
fagpersonen kontakt til projektkoordinatoren fra Børn og Familie, hvor de går i dialog i forhold til at
afklare processen for opstart af en helhedsorienteret indsats. Første step er at indhente samtykke
hos familien samt afklare, hvilke fagpersoner der er tilkoblet familien.

Når familien har givet samtykke til at modtage en helhedsorienteret indsats, giver
projektkoordinatoren besked til styregruppen om, at en ny familie tilbydes en helhedsorienteret
indsats. Projektkoordinatoren indkalder derefter fagpersonerne omkring familien til et
introduktionsmøde, hvorfra den videre proces afklares.

For hver projektfamilie nedsættes et familieteam. Familieteamet består af de fagpersoner, som har
med familien at gøre. En af medarbejderne i familieteamet bliver udpeget til tovholder af familien.
Tovholderen har ansvaret for at samle de fagpersoner, som er involveret i familiens indsatser og
inviterer til fagligt formøde og familieplansmøde.

Familiens helhedsorienterede plan udarbejdes gennem løbende koordinering og sparring mellem de
fagprofessionelle. Ved indsatsens start skal der afholdes to møder. Et fagligt formøde med deltagelse
af de fagprofessionelle og et familieplansmøde med deltagelse af familien og de fagprofessionelle.
Hver 8. uge har de fagprofessionelle og familien et opfølgningsmøde.

Se mere om den helhedsorienterede indsats i Ringkøbing-Skjern Kommune i denne video:
https://app.vyond.com/videos/4e177492-b359-4b8d-80e6-b9b88d3a3afa

Projektfamilier

De første projektfamilier begyndte indsatsen i sensommeren 2022. Derefter har der løbende været
optag af familier. I alt har 17 familier fået en helhedsorienteret indsats, hvoraf fire familier har
afsluttet indsatsen.

Det forventes at pilotprojektet evalueres i juni 2024. I den forbindelse undersøges mulighederne for
dataspor og oprettelse af RPA-robot, som automatisk kan opspore familier, som er i målgruppen for
at modtage en helhedsorienteret indsats ud fra prædefinerede kriterier.

Barnets lov § 110

Ifølge Barnets lov § 110 kan byrådet vælge at tilbyde helhedsorienterede planer for unge mellem 16
og 23 år.

Viden og Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

• Samarbejdsaftale - Helhedsorienterede planer for familier

Orienteringen tages til efterretning.

Linda Nielsen var fraværende ved sagens behandling.

• Jens Jensen

Kopier link til punktet  -   Print

17: Helhedsorienterede planer for voksne borgere med komplekse problemer

Sagsnr: 24-002818

Social- og Sundhedsudvalget orienteres om arbejdet med helhedsorienterede planer for voksne borgere med komplekse problemer.

Baggrund

Arbejdet med helhedsorienterede planer for voksne borgere med komplekse problemer har baggrund i en national politisk aftale fra 2022 om en ny hovedlov (HOI-loven). I Ringkøbing-Skjern Kommune har der været nedsat en administrativ styregruppe for arbejdet med HOI-loven. Det er uvist, om HOI-loven bliver vedtaget i Folketinget. Styregruppen har trods dette besluttet at arbejde videre med helhedsorienterede planer for voksne borgere med komplekse problemer.

Der er udarbejdet en analyse, som viser, at 96 borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune opfylder de kriterier for helhedsorienterede planer, som er beskrevet i den politiske aftale om HOI-loven.

Der er igangsat en nærmere undersøgelse af de 96 sager med henblik på at vurdere koordinationsbehovet i sagerne.

Målgruppen for helhedsorienterede planer for voksne borgere med komplekse problemer

Målgruppen for helhedsorienterede planer for voksne borgere med komplekse problemer er borgere over 25 år uden børn, som har indsatser på tværs af flere fagområder. Problemstillingerne kan være langvarig offentlig forsørgelse, sociale problemer, misbrug eller psykiske udfordringer.

Arbejdsgruppe om helhedsorienterede planer for voksne borgere med komplekse problemer

Der er nedsat en styregruppe med direktør og de relevante fagchefer og en arbejdsgruppe, som refererer til styregruppen.

Arbejdsgruppen om helhedsorienterede planer for voksne borgere med komplekse problemer består af ledere og medarbejdere fra Beskæftigelse, Handicap og Psykiatri og Sundhed og Omsorg (Rusmiddelcenteret).

Arbejdsgruppens formål er at udarbejde en model for arbejdet med helhedsorienterede planer for voksne borgere med komplekse problemer med henblik på, at borgerne opnår progression i forhold til arbejdsmarkedet og øget livsmestring.

Modellen for arbejdet med helhedsorienterede planer for voksne borgere med komplekse problemer inkluderer:

1. Kriterier for udvælgelse af målgruppe for helhedsorienterede planer
2. Arbejdsgang for sammenhængende udredning og samlet afgørelse om koordinerede indsatser samt opfølgning
3. Organisering af arbejdet med helhedsorienterede planer, herunder organisatorisk forankring

Arbejdet med helhedsorienterede planer for voksne borgere med komplekse problemer bygger videre på allerede eksisterende tværgående samarbejder, f.eks. "Bedre ressourceforløb".

Den videre proces

Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget orienteres om arbejdet med helhedsorienterede planer for voksne borgere med komplekse problemer på møderne i februar 2024, og der udarbejdes sager til beslutning i udvalgene i juni 2024.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Helhedsorienterede planer for voksne borgere med komplekse problemer understøtter det tværgående samarbejde om borgere med indsatser på tværs af flere fagområder.

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Ingen bilag.

Orienteringen tages til efterretning.

Linda Nielsen var fraværende ved sagens behandling.

• Jens Jensen

Kopier link til punktet  -   Print

18: Den kommunale ungeindsats

Sagsnr: 23-007478

Social- og Sundhedsudvalget orienteres om status på arbejdet med den kommunale ungeindsats.

Baggrund

Den kommunale ungeindsats bygger på følgende nationale målsætninger:

• I 2030 skal mindst 90 pct. af de 25-årige have gennemført en ungdomsuddannelse.
• I 2030 skal andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet, være halveret.

Målgruppen for den kommunale ungeindsats er unge i alderen 15-24 år.

I Ringkøbing-Skjern Kommune er samarbejdet om den kommunale ungeindsats baseret på en samarbejdsaftale mellem de relevante fagområder.

Med henblik på at indfri de nationale målsætninger er der igangsat et arbejde med yderligere at styrke samarbejdet om den kommunale ungeindsats.

Der er nedsat en styregruppe med en direktør og de relevante fagchefer og en arbejdsgruppe med deltagelse fra de relevante fagområder.

Arbejdsgruppen om den kommunale ungeindsats planlagde i første omgang en temadag i Byrådet om ungeindsatsen den 7. december 2023, hvor administrationen fremlagde en række anbefalinger til at nedbringe antallet af unge uden for uddannelse og job.

Byrådet gav på temadagen politiske signaler til det videre arbejde med anbefalingerne. Administrationen har udarbejdet et notat, som samler op på de politiske signaler fra temadagen (se vedhæftede bilag).

Arbejdsgruppens formål

Arbejdsgruppen om den kommunale ungeindsats har til formål at arbejde videre med anbefalingerne til ungeindsatsen, herunder at udarbejde en revideret samarbejdsaftale om den kommunale ungeindsats.

Den videre proces

Ifølge lov om kommunal indsats for unge under 25 år har den kommunale ungeindsats til formål at gøre alle unge under 25 år parat til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Kommunen har ansvaret for, at der sker en koordinering af den samlede ungeindsats på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen. 

Ingen bemærkninger.

Anbefalingerne til den kommunale ungeindsats har til formål at nedbringe antallet af unge uden for uddannelse og job.

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

• Notat om anbefalinger til ungeindsatsen i Ringkøbing-Skjern Kommune - webtilgængelig

Orienteringen tages til efterretning.

Linda Nielsen var fraværende ved sagens behandling.

• Jens Jensen

Kopier link til punktet  -   Print

19: Gensidig orientering

Sagsnr:

A.
Orientering om Regeringens ældrereform

B.
Oversigt over sager til Social- og Sundhedsudvalget 2024.
Oversigten er vedlagt.

• B. Oversigt over sager til Social- og Sundhedsudvalget 2024 - ej webtilgængelig

Der blev givet en orientering.

• Jens Jensen

Kopier link til punktet  -   Print

20: Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.

• Jens Jensen