Referat: 21. juni 2023 kl. 08:00
Deltagere
- Jens Erik Damgaard
- Hans-Christian Blichfeldt
- Rita Byskov
- Pia Vestergaard
- Susanne Høj
- Linda Nielsen
- Jens Jensen
Referat
- Godkendelse af dagsorden
- Drøftelse af placering af aflastningsenhed i Ringkøbing
- Åkanden
- Budgetopfølgning ultimo maj 2023
- Effektiviseringskrav 2024 - 2027 på Social- og Sundhedsudvalgets område
- Budgetlægning 2024 - 2027 på Social- og Sundhedsudvalgets område
- Handicap og Psykiatri - statistik over magtanvendelser 2022
- Sundhed og Omsorg - statistik over magtanvendelse 2022
- Drøftelse og anbefaling af revideret Værdighedspolitik
- Gensidig orientering
- Underskriftsside
Kopier link til punktet - Print
1: Godkendelse af dagsorden
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
BeslutningDagsordenen blev godkendt.
Kopier link til punktet - Print
2: Drøftelse af placering af aflastningsenhed i Ringkøbing
Sagsnr: 23-010864
SagsfremstillingByrådet traf den 15. juni 2021 beslutning om oprettelse af én fysisk aflastningsenhed med 36 pladser, genoptræningsfaciliteter og akutfunktion.
På mødet i Social- og Sundhedsudvalget den 22. marts 2023 var der en drøftelse af placering af
aflastningsenheden, hvorefter udvalget anbefalede, at aflastningsenheden placeres i Ringkøbing. Byrådet godkendte Social- og Sundhedsudvalgets anbefaling den 18. april 2023.
På mødet i Social- og Sundhedsudvalget den 10. maj 2023 var der en indledende drøftelse af byggeform, dvs. ombygning, tilbygning til eksisterende bygning eller nybyggeri, samt muligheder for placering af aflastningsenheden i Ringkøbing.
På indeværende møde i Social- og Sundhedsudvalget indstilles det, at udvalget drøfter og anbefaler en placering af aflastningsenheden i Ringkøbing, se vedhæftede bilag, Muligheder for placering og byggeform vedrørende aflastningsenhed i Ringkøbing.
Handicap og Psykiatri har, siden den første vurdering af behov for pladser, genovervejet behovet og finder ikke længere grundlag for at have adgang til to pladser. Hermed kan det samlede antal pladser i aflastningsenheden reduceres fra 36 til 34. Det indstilles, at udvalget godkender ændringen i antallet af pladser i aflastningsenheden, så der fremadrettet er i alt 34 pladser.
Muligheder for placering af aflastningsenhed
Der er lavet en undersøgelse af mulighederne for placering af aflastningsenheden i den centrale del af Ringkøbing, jf. vedhæftede bilag, som beskriver tre mulige placeringer af aflastningsenheden, som nybyggeri, nemlig:
- Nørredige ved det gamle sygehus i Ringkøbing
- Holmelunden 11, ved Fjordparken Ældrecenter i Ringkøbing
- Byskellet 25 i Ringkøbing
I notatet gennemgås de tre muligheder kort, herunder anføres fordele og/eller ulemper ved grundene.
Anbefaling
På baggrund af undersøgelsen anbefaler administrationen, at aflastningsenheden opføres som nybyggeri på grunden ved Holmelunden 11.
Placering ved Holmlunden 11 vil også kunne bidrage til synergi i servicefunktionerne mellem Fjordparken Ældrecenter og Aflastningsenheden.
Herudover er der udlagt et grønt område på grunden, som vil bidrage til, at der vil være mere luft omkring bygningen og parkeringsareal. Herved vil bygningen passe bedre ind i miljøet uden at blive klemt.
Kevin Fraser, Ejendomscentret, Jane Henriksen, Viden og Strategi og Kristina Møller Nielsen, Økonomiteamet, Viden og Strategi deltager under dette punkt.
Lovgrundlag og juridisk vurderingLov om Socialservice §§83a, 84, 86.1, 86.2 samt Sundhedslovens §§138 og 140.
ØkonomiUdvalget vil i andet punkt på dagsorden behandle finansiering af projektet. Administrationen anbefaler, at budgetskema for aflastningsenheden sendes til budgetkonferencen den 28.-29. august 2023.
Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.
EffektvurderingSamlingen af aflastningspladserne vil understøtte, at indsatserne i et aflastningsophold tilrettelægges i sammenhængende forløb, så det imødekommer borgerens individuelle rehabilitering, pleje, behandling og genoptræningsbehov.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget
- drøfter og godkender placering af aflastningsenheden i Ringkøbing
- drøfter og godkender en reduktion i antal pladser til i alt 34 pladser.
Udvalget beslutter, at aflastningsenheden opføres som nybyggeri og skal placeres på kommunens grund Holmelunden 11 ved siden af Fjordparken Ældrecenter.
Udvalget ønsker, at det undersøges om aflastningsenheden og ældrecentret kan kobles sammen, således at synergierne mellem aflastningsenheden og ældrecentret kan optimeres.
Udvalget godkender en reduktion af antal pladser til 34.
Kopier link til punktet - Print
3LUKKET PUNKT: Åkanden
Sagsnr: 23-002794
BeslutningUdvalget beslutter, at der skal udfærdiges et budgetskema ud fra et lejemål.
Det præciseres dog, at der ikke er taget endelig beslutning omkring Åkandens fremtid, da der pågår yderligere undersøgelser.
Kopier link til punktet - Print
4: Budgetopfølgning ultimo maj 2023
Sagsnr: 22-025547
SagsfremstillingBudgetopfølgningen ultimo maj 2023 for budgetområderne under Social- og Sundhedsudvalget viser et samlet merforbrug på 2,8 mio. kr., hvilket er en forbedring på 2,4 mio. kr. i forhold til den seneste opfølgning.
I nedenstående diagram ses resultatet for budgetopfølgningen for maj måned:
Sundhed
og Omsorg
Sundhed og
Omsorg forventer et mindre forbrug på 0,3 mio. kr., hvilket er samme niveau som
ved den seneste opfølgning.
Der er følgende bemærkninger til opfølgningen:
- Samlet for pleje og omsorg af ældre forventes et mindre forbrug på 11,6 mio. kr., hvilket er en forbedring på 0,7 mio. kr. fra sidste opfølgning. Dette skyldes primært en forbedring i forventningen til visiterede timer.
- Visiterede timer forventes mindre forbrug på 5,6 mio. kr., hvilket er 1,6 mio. kr. mere end sidste opfølgning.
- Aftaler omkring borgere med respirationsbesvær forventes mindre forbrug på 1,1 mio. kr.
- Faste læger forventes et mindre forbrug på 0,6 mio. kr. - ordningen er ophørt.
- Reduktion af tomme pladser forventes et mindre forbrug på 0,5 mio. kr.
- Egenbetaling på akutpladser forventes et mindre forbrug på 0,4 mio. kr.
- Omsorgstandplejen forventer et mindre forbrug på 0,3 mio. kr.
- Elevområdet forventer et mindre forbrug på 0,5 mio. kr.
- For borgere fra/i andre kommuner (mellem kommunale betalinger) forventes et merforbrug på 8,5 mio. kr., hvilket er 0,5 mio. kr. højere end sidste opfølgning. Stigningen skyldes primært 6 udflytninger til andre kommuner samt reguleringer på kendte borgere.
- For hjælpemidler vurderes aktuelt et samlet mindre forbrug på 0,3 mio. kr. I helårsforventningen indgår en forudsætning om udgifter til endnu ikke kendte borgerere.
- For friplejehjem vurderes aktuelt et samlet merforbrug på 0,3 mio. kr., da der på nuværende tidspunkt er 3 tomme boliger, som er medtaget som Ringkøbing-Skjern borgere.
- Sundhedscenter Vest forventer et merforbrug på 1,2 mio. kr. Hvilket er samme niveau som sidste opfølgning. Der er fokus på forbruget til forsorgshjem og de nye refusionsregler for området.
Handicap
og Psykiatri
Handicap og
Psykiatri forventer et merforbrug på 3,1 mio. kr., hvilket er 2,4 mio. kr.
lavere end ved den seneste opfølgning, hvor der var en forventning om et
merforbrug på 5,5 mio. kr.
Der er følgende bemærkninger til budgetopfølgningen:
- I det forventede merforbrug er der indarbejdet en forudsætning om, at Myndighedsafdelingen realiserer en nedgang i forbruget på 15 mio. kr. De 10 kr. sker via effekten af sagsgennemgang i 2022 og 2023, mens de sidste 5 mio. kr. er et administrativt skøn på effekten af strategiarbejdet. Aktuelt vurderes det, at Myndighedsafdelingen har realiseret 7,6 mio. kr. inklusiv refusion fra staten på særligt dyre enkeltsager.
- Ændringen i det forventede merforbrug skyldes, at kommunen har vundet en ankesag samt ændring i borgernes støttebehov.
På mødet i udvalget i marts blev det besluttet at reservere midler, i forhold til at kunne nedbringe merforbruget senere på året. Tilsammen er der reserveret 2,4 mio. kr.
Kristina Møller Nielsen, Økonomiteamet, Viden og Strategi deltager under dette punkt. Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at de tager budgetopfølgningen til efterretning.
BilagBeslutningBudgetopfølgningen tages til efterretning.
Kopier link til punktet - Print
5: Effektiviseringskrav 2024 - 2027 på Social- og Sundhedsudvalgets område
Sagsnr: 22-026733
SagsfremstillingSocial- og Sundhedsudvalget har på mødet den 10. maj 2023 behandlet effektiviseringskravet for 2024-2027.
For at skabe mulighed for politisk prioritering er der i budgettet indarbejdet en effektiviseringsramme på 0,5% årligt - svarende til 0,5% i 2024, 1% i 2025, 1,5% i 2026 og 2% i 2027.
Effektiviseringsrammen er beregnet på baggrund af budgetrammen for enheder med overførselsadgang. Der er i praksis tale om videreførelse af den tidligere indarbejdede effektiviseringsramme på 0,5% pr. år, som blev indført ved budgetlægningen for perioden 2020 - 2023.
Beslutningen fra budget 2020 indebar, at budgetterne i 2023 var reduceret med 2% i forhold til 2019. Med denne foreslåede forlængelse bliver reduktionen 4% i 2027 sammenlignet med 2019. Dog blev Sundhed og Omsorg i forbindelse budgetlægningen for 2022 - 2024 kompenseret for halvdelen af reduktionen for perioden 2022 - 2024.
På udvalgets april møde blev effektiviseringsrammen på 0,5% pr. år fordelt mellem de to fagområder.
Senest den 23. juni 2023 skal udvalget give Økonomiafdelingen besked om, hvordan effektiviseringsrammen 2024 – 2027 tænkes udmøntet. Afrapporteringen skal ske via en kort skriftlig orientering, som forelægges Økonomiudvalget til orientering i august.
Begge fagområder har udarbejdet et notat, som viser, hvordan effektiviseringskravet vil blive udmøntet. Notaterne kan ses af bilag 1 og 2.
FagMED i begge fagområder har afgivet høringssvar til udmøntningen af effektiviseringskravet. For Handicap og Psykiatri - se bilag 3. For Sundhed og Omsorgs høringssvar henvises til dagsordenspunktet om budgettet - se bilag 4.
Kristina Møller Nielsen, Økonomiteamet, Viden og Strategi deltager under dette punkt.
Lovgrundlag og juridisk vurderingBudgetlægningsprocedure for perioden 2024-2027.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget:
- drøfter fagområdernes notater
- videresender notaterne med valg af udmøntning til orientering i Økonomiudvalget
- Bilag 1: Udmøntning af effektiviseringskrav i Handicap og Psykiatri 2024 - 2027
- Bilag 2: Udmøntning af effektiviseringskrav i Sundhed og Omsorg 2024 - 2027
- Bilag 3: FagMED i Handicap og Psykiatris høringssvar til effektiviseringskrav
Notaterne videresendes til Økonomiudvalget.
Dog beslutter udvalget, at forslaget vedrørende sammenlægning af dagtilbud i Skjern udtages af notatet og der tilrettelægges en ny proces vedrørende emnet.
Vedrørende de uvisiterede cafeer så ønsker udvalget, at det undersøges, om støtteforeningen Å-Center Syd kan være behjælpelig med en frivillig uvisiteret cafe i Skjern.
Kopier link til punktet - Print
6: Budgetlægning 2024 - 2027 på Social- og Sundhedsudvalgets område
Sagsnr: 22-026733
SagsfremstillingSocial- og Sundhedsudvalget har på deres møde den 10. maj 2023 behandlet budgetlægningen for 2024-2027.
Der er modtaget høringssvar fra Ældrerådet, Handicaprådet samt FagMED i de to fagområder. LokalMEDhar været med til at kvalificere høringsvaret fra FagMED. Alle høringssvar er vedlagt som bilag.
Siden behandlingen af budgetlægningen for 2024-2027 i Social- og Sundhedsudvalget den 10. maj er der redigeret i 1 forslag samt tilkommet 3 nye forslag, som Ældrerådet, Handicaprådet samt FagMED ikke har haft mulighed for, at lave endelige høringssvar til.
Der er redigeret i følgende forslag:
- Handicap og Psykiatri - Nye forslag nr. 1. Tallene er opdateret ud fra den seneste budgetopfølgning, og finansieringsforslagene er rettet tilsvarende. Finansieringsforslagene er taget ud i et særskilt forslag.
Følgende forslag er nye:
- Sundhed og Omsorg - Nye tiltag nr. A, Øget driftstilskud til Røde Kors Café
- Sundhed og Omsorg - Anlægsforslag nr. 22, Aflastningssag
- Sundhed og Omsorg - Anlægsforslag nr. 24, Fysiske rammer i hjemmeplejen
Eventuelle DUT-reguleringer fremsendes særskilt til budgetkonferencen i august.
Budgetarbejdets
videre proces:
21. juni
2023 - Udvalgets 2. behandling
23. juni 2023 - Udvalgets budgetforslag fremsendes til
budgetkonferencen.
Sundhed
og Omsorg
Sundhed og
Omsorg har udarbejdet budgetforslag for 2024-2027, og tabellen nedenfor viser i
overbliksform de udarbejdede budgetskemaer (hele 1.000 kr.):
Budget 2024-2027 | 2024 | 2025 | 2026 | 2027 |
Nye tiltag/aktivitetsforslag | 5.768 | 5.848 | 5.048 | 5.048 |
Finansieringsforslag | -5.439 | -5.519 | -4.719 | -4.719 |
Anlæg | 2.264 | 320 | 215 | 5.950 |
Budgetforslag i alt | 2.593 | 649 | 544 | 6.279 |
Ultimo juni udarbejdes forslag om demografiregulering for hjemmepleje- og hjemmesygeplejeområdet, som fremsendes særskilt til budgetkonferencen i august. Demografireguleringerne laves på baggrund af befolkningsprognosen.
Handicap
og Psykiatri
Handicap og
Psykiatri har udarbejdet budgetforslag for 2024-2027, og tabellen nedenfor
viser i overbliksform de udarbejdede budgetskemaer (hele 1.000 kr.):
Budget 2024-2027 | 2024 | 2025 | 2026 | 2027 |
Nye tiltag/aktivitetsforslag | 2.715 | 8.466 | 8.979 | 9.377 |
Finansieringsforslag | -2.715 | -8.466 | -8.979 | -9.377 |
Anlægsforslag | 1.759 | 672 | 1.008 | 672 |
Budgetforslag i alt | 1.759 | 672 | 1.008 | 672 |
Handicap og Psykiatri følger i forbindelse med budgetopfølgningerne økonomien for Myndighedsafdelingen i overslagsårene 2024-2027. Der er en økonomisk ubalance fra 2024 og frem. Der arbejdes løbende med initiativer til at nedringe merforbruget, og der er stillet forslag til nye initiativer til at nedbringe merforbruget, som fremgår af sagen "Budgetramme Myndighed" samt budgetforslaget om de tilhørende finansieringsforslag.
Kristina Møller Nielsen, Økonomiteamet, Viden og Strategi deltager under dette punkt.
Lovgrundlag og juridisk vurderingBudgetlægningsprocedure for perioden 2024-2027.
ØkonomiViden & Strategi, Økonomi bemærker, at der af Byrådets budgetprocedure fremgår:
Ethvert forslag til nye tiltag/aktivitetsændringer skal modsvares af et kompenserende finansieringsforslag.
Der skal gøres opmærksom på, at de kompenserende finansieringsforslag til eventuelle nye tiltag/aktivitetsændringer kommer ud over de forslag, der fremsendes til effektiviseringsrammen.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget beslutter, hvilke forslag til nye tiltag, finansieringsforslag samt anlægssager, der fremsendes til Byrådets budgetkonference 2023.
Bilag- Bilag 1: Ældrerådets høringssvar til budgetforslag 2024-2027 - ej webtilgængelig
- Bilag 2: Handicaprådets høringssvar til budgetforslag 2024-2027 - ej webtilgængelig
- Bilag 3: Handicap og Psykiatri, FagMEDs høringssvar budget 2024 - 2027 - ej webtilgængelig
- Bilag 4: Sundhed og Omsorg, FagMEDs høringssvar budget 2024 - 2027 - ej webtilgængelig
- Bilag 5: Sundhed og Omsorg, Oversigt 2024-2027 - ej webtilgængelig
- Bilag 6: Sundhed og Omsorg, nye tiltag 2024-2027 - ej webtilgængelig
- Bilag 7: Sundhed og Omsorg, finansieringsforslag 2024-2027 - ej webtilgængelig
- Bilag 8: Sundhed og Omsorg, anlæg 2024-2027, ej webtilgængelig
- Bilag 9: Handicap og Psykiatri, oversigt 2024-2027, ej webtilgængelig
- Bilag 10: Handicap og Psykiatri, nye tiltag 2024-2027, ej webtilgængelig
- Bilag 11: Handicap og Psykiatri, Finansieringsforslag 2024-2027, ej webtilgængelig
- Bilag 12: Handicap og Psykiatri, anlæg 2024-2027, ej webtilgængelig
Social- og Sundhedsudvalget beslutter at fremsende de vedlagte nye forslag med finansiering og anlægssagerne til budgetkonferencen.
Udvalget tager dog forbehold for finansieringsforslaget om reduktion af serviceniveauet, da der på nuværende tidspunkt ikke er forslag til udmøntning af reduktionen.
Kopier link til punktet - Print
7: Handicap og Psykiatri - statistik over magtanvendelser 2022
Sagsnr: 23-010862
SagsfremstillingDet fremgår af retningslinjerne for behandling af sager om magtanvendelse, at der én gang årligt skal forelægges redegørelse for Handicaprådet og Social- og Sundhedsudvalget vedrørende indberettede magtanvendelser.
Der foreligger nu statistik for 2022 for Handicap og Psykiatri.
Statistikken indeholder følgende foranstaltninger henhørende under serviceloven:
- Afværgehjælp
- Fastholdelse m.v.
- Særlige døråbnere
- Anvendelse af stofseler
- Tryghedsskabende velfærdsteknologi
- Låsning og sikring af yderdøre og vinduer
- Kortvarig fastholdelse i personlig hygiejne-situationer
Desuden indgår magtanvendelser, som er foretaget uden hjemmel i serviceloven, herunder uberettiget fastholdelse, magtanvendelser foretaget i nødværge og nødret og magtanvendelser omfattet af lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile.
Statistikken viser, at der er en stigning i antallet af magtanvendelser fra 2021 til 2022.
Handicap og Psykiatri har udelukkende behandlet indberetninger af magtanvendelse, som henhører under servicelovens kapitel 24 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for alle voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne.
RKSK Handlekommune
Foranstaltning | 2021 | 2022 |
Afværgehjælp | 2 | 1 |
Fastholdelse mv | 22 | 20 |
Særlige døråbnere | 0 | 0 |
Anvendelse af stofseler | 22 | 26 |
Tryghedsskabende velfærdsteknologi | 10 | 10 |
Låsning og sikring af yderdøre | 1 | 1 |
Kortvarig fastholdelse i personlig hygiejnesituationer | 3 | 5 |
Indgreb, foretaget uden hjemmel | 11 | 20 |
I alt | 71 | 83 |
RKSK ikke handlekommune
Foranstaltning | 2021 | 2022 |
Anvendelse af stofseler | 11 | 9 |
Indgreb, foretaget uden hjemmel | 1 | 0 |
Ikke behandlet | 2 | 0 |
I alt | 14 | 9 |
Der er i 2022 foretaget i alt 83 indberetninger af magtanvendelser. 41 ud af disse 83 indberetninger er akutte fastholdelser over for borgere, som Ringkøbing-Skjern Kommune er handlekommune for. 20 af disse akutte fastholdelser henhører under indgreb, foretaget uden hjemmel. I 2021 var antallet af akutte fastholdelser 35.
Stigningen i antallet af indgreb foretaget uden hjemmel, fra 11 til 20, kan ikke umiddelbart forklares ud over, at personalet i de pågældende tilbud har vurderet det nødvendigt med anvendelse af magt, som ikke har kunnet finde hjemmel i serviceloven. Nye (ukendte) borgere i botilbud og kendte borgeres meget varierende sindstilstand kan påvirke personalets vurdering.
Der er i 2022 givet i alt 42 tilladelser til forhåndsgodkendt magtanvendelse, over for borgere, som Ringkøbing-Skjern Kommune er handlekommune for. Tilladelserne er fordelt på 25 borgere.
En lille stigning i antallet af tilladelser til forhåndsgodkendt magtanvendelse, anvendelse af stofseler, kan skyldes, at nogle af tilbuddenes borgere ofte ud over svær udviklingshæmning også har et svært fysisk handicap og derfor må beskyttes fra at falde ud af kørestol, toiletstol mv. Der foreligger tilladelse til anvendelse af stofseler i både kørestol og toiletstol for flere brugere.
Når beboersammensætningen ændres, vil det sandsynligvis medføre ændringer i billedet ift. magtanvendelser.
Der er nedsat en følgegruppe vedr. magtanvendelse med repræsentanter fra Handicap og Psykiatri. Ved indberetninger om akutte magtanvendelser sender Følgegruppen en tilbagemelding til tilbuddet med Følgegruppens vurdering og eventuelle bemærkninger til indberetningen, som kan anvendes til tilbuddets efterfølgende reaktion. Hvor Følgegruppen har vurderet, at der har været tale om en uberettiget magtanvendelse, har Følgegruppen i hvert enkelt tilfælde vurderet, hvorvidt der skulle ske en orientering til formanden for Social-og Sundhedsudvalget. Kriterierne for denne vurdering er aftalt med formanden.
På tilbuddene arbejdes der generelt med at tilrettelægge pædagogikken og hjælpen til den enkelte, så magtanvendelse kan undgås. Der har derfor også i 2022 været fokus på området, ligesom Følgegruppen har haft en løbende dialog med kommunens tilbud herom.
Følgegruppen har endvidere undervist ansatte fra kommunens tilbud om reglerne samt gjort sig tilgængelig for tilbuddene.
Følgegruppen arbejder endvidere fortsat med, at kvaliteten af de indsendte indberetninger højnes.
Handicaprådet har på sit møde den 8. juni 2023 behandlet magtanvendelses statistikken for Handicap og Psykiatri for 2022, og har følgende kommentarer:
Handicaprådet konstaterer, at statistikken for 2022 er lavet og det er spændende data. Handicaprådet kan ikke udtale sig om antallet af magtanvendelser, da det er svært at vide, hvorfor antallet er steget. Handicaprådet påpegede vigtigheden af, at medarbejderne kan kendskab til magtanvendelsesreglerne.
Lovgrundlag og juridisk vurderingLovbekendtgørelse om social service (LBKG nr. 170 af 24.01.2022)
Bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter lov om social service (BEK nr. 1239 af 22.11.2019)
Bekendtgørelse om tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger i relation til afsnit VII i lov om social service (BEK nr. 13 af 06.01.2022)
Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile (LBK nr. 126 af 27.01.2019)
Vejledning om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder pædagogiske principper (VEJ nr. 10148 af 14.12.2019)
Statistikken indeholder foranstaltninger henhørende under servicelovens kapitel 24 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor alle voksne med betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne. ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingØget fokus på området med dialog mellem Følgegruppen vedr. magtanvendelse og tilbuddene, undervisning og målrettet pædagogisk indsats skal medvirke til, at antallet af magtanvendelser nedbringes. Det er imidlertid et område, som er afhængig af tilstrækkelig personaledækning, for at fastholde en positiv udvikling.
Det bemærkes, at et øget kendskab til magtanvendelsesreglerne kan medføre en stigning i antallet af indberettede magtanvendelser, idet alle indgreb med magt dermed indberettes.
IndstillingAdministrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
BilagIngen bilag.
BeslutningOrienteringen tages til efterretning.
Kopier link til punktet - Print
8: Sundhed og Omsorg - statistik over magtanvendelse 2022
Sagsnr: 23-000698
SagsfremstillingDet fremgår af retningslinjerne for behandling af sager om magtanvendelse, at der én gang årligt skal forelægges redegørelse for Social- og sundhedsudvalget vedrørende indberettede
magtanvendelser.
Der foreligger nu statistik for 2022 for Sundhed og Omsorg.
Statistikken indeholder følgende typer foranstaltninger henhørende under serviceloven:
- § 124 c Afværgehjælp
- § 124 d Fastholdelse m.v.
- § 128 Stofseler
- § 136 c Kortvarig fastholdelse i personlig hygiejne-situationer
- §136 d Fastholdelse m.v. ved meget grænseoverskridende eller meget konfliktskabende adfærd
For § 128 er de månedlige indberetninger for daglig brug af stofsele udeladt i statistikken, hvorfor statistikken for § 128 kun omfatter forhåndsgodkendelser til brug af stofseler.
Sundhed og Omsorg har udelukkende behandlet indberetninger om magtanvendelse, som
henhører under servicelovens kapitel 24 om magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten over for voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk
funktionsevne.
Magtanvendelsesindberetninger i Sundhed og Omsorg | ||
Foranstaltning | 2021 | 2022 |
§ 124 c | 2 | 0 |
§ 124 d | 16 | 4 |
§ 128 | 13 | 13 |
§ 136 c | 21 | 16 |
§ 136 d | 0 | 2 |
Total | 52 | 35 |
Af tabellen fremgår det, at der samlet set er sket et fald i antallet af magtanvendelsesindberetninger fra 2021 til 2022. Faldet ses hovedsageligt for § 124 d fastholdelse m.v..
Vedr. §124d:
De 4 tilfælde af fastholdelse er fordelt på 3 borgere.
Vedr. §128:
Der er i 2022 givet i alt 13 forhåndsgodkendelser til anvendelse af stofsele i kørestol og toiletstol for borgere, som Ringkøbing-Skjern kommune er handlekommune for.
Fastspænding med stofseler anvendes med det formål at hindre fald. Stofselen kan benyttes ved demente borgere med en betydelig nedsat stå- og gangfunktion, som derfor er i særlig risiko for at pådrage sig væsentlig personskade ved fald ud af kørestol, toiletstol m.v.
Vedr. §136c:
De 16 tilfælde af kortvarig fastholdelse i personlig hygiejne-situationer er fordelt på 7 borgere.
Vedr. §136d:
De 2 tilfælde af fastholdelse m.v. ved meget grænseoverskridende eller meget konfliktskabende adfærd er fordelt på 2 borgere.
Lovbekendtgørelse om social service (LBK nr. 170 af 24.01.2022)
Vejledning om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder pædagogiske principper (VEJ nr. 10148 af 14.12.2019).
Ingen bemærkninger.
EffektvurderingDer vil fortsat tilbydes undervisning og vejledning i reglerne om magtanvendelse. Der er udarbejdet vejledningsmateriale med afsæt i gængse spørgsmål og usikkerheder omkring magtanvendelsesreglerne, som formidles ud i juni 2023.
Det bemærkes, at et øget kendskab til magtanvendelsesreglerne kan medføre en stigning i
antallet af indberettede magtanvendelser, uden at det er et udtryk for en stigning i antallet af indgreb.
Fortsat løbende vejledning fra demenskoordinatorerne skal medvirke til, at antallet af magtanvendelsesindgreb så vidt muligt begrænses.
IndstillingAdministrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
BilagIngen bilag.
BeslutningOrienteringen tages til efterretning.
Kopier link til punktet - Print
9: Drøftelse og anbefaling af revideret Værdighedspolitik
Sagsnr: 22-010899
SagsfremstillingBaggrund
På mødet den 14. september 2022 behandlede Social- og Sundhedsudvalget nogle administrative ændringer til kommunens Værdighedspolitik. Ændringerne blev godkendt i Byrådet den 11. oktober 2022.
Årsagen til den hurtige proces var, at der skal vedtages en Værdighedspolitik inden for det første år af en valgperiode, hvilket betyder at revisionen af politikken ikke kunne følge den almindelige kadence for udfærdigelse af politikker i kommunen.
Det blev derfor besluttet, at der, efterfølgende godkendelse af de øvrige politikker, skulle være en drøftelse af Værdighedspolitikken med inddragelse af Ældrerådet.
De øvrige politikker, herunder Ældrepolitikken og Sundhedspolitikken, blev godkendt på mødet i Byrådet den 21. marts 2023.
Udarbejdelse af revideret udkast til Værdighedspolitik
Social- og Sundhedsudvalget nedsatte på mødet den 19. april 2023 en arbejdsgruppe til at revidere politikken. Arbejdsgruppen er bredt sammensat med repræsentanter fra Social- og Sundhedsudvalget, Ældrerådet, ledelse og medarbejderrepræsentanter samt en konsulent fra Sundhed og Omsorg.
Arbejdsgruppen har på to møder i maj-juni gennemført en revision af politikken, jf. det vedhæftede bilag Udkast til Værdighedspolitik 2023.
Rettelserne er:
- Der er indsat et indledende afsnit, Om værdighed, hvor det kort forklares, hvad der menes med begrebet værdighed.
- Tilpasning til de øvrige politikker, herunder er det særligt Ældrepolitikken, som har væsentlige snitflader til Værdighedspolitikken. Modellen "Indsatstrappen" er blevet tilføjet, da den er grundlæggende. Desuden er der tilføjet en sætning om bæredygtighed. Ved den tidligere revision i september 2022 blev der også godkendt nogle få justeringer i forhold til den overordnede politiske vision.
- "Omsorg" er tilføjet til afsnittet Omsorg, kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen.
- Der er tilføjet et ny afsnit om Kommunikation og åbenhed.
- Afsnittet om Pårørende er rettet som følge af at samarbejdet med pårørende er beskrevet, som en integreret del i øvrige politikker i kommunen.
- Der er desuden slettet gentagelser og forkortet tekst med henblik på at gøre politikken lidt kortere og lettere at læse.
Lovgrundlag og juridisk vurderingBekendtgørelse om værdighedspolitikker for ældreplejen. § 81 a, stk. 2, i lov om social service, jf. BEK nr. 70 af 21/01/2019
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingDet indstilles, at Social- og Sundhedsudvalget drøfter og anbefaler den reviderede Værdighedspolitik 2023 til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.
BilagBeslutningSocial- og Sundhedsudvalget anbefaler til Økonomiudvalget og Byrådet, at Værdighedspolitikken godkendes.
Kopier link til punktet - Print
10: Gensidig orientering
Sagsnr:
SagsfremstillingA.
Henvendelse fra FOA til de kommunale fagudvalg og seniorråd om prioritering af hygiejnisk rengøring hos ældre borgere på plejecentre og i hjemmeplejen.
Vedhæftet er KL og FOAs anbefalinger fra 2022.
B.
Oversigt over sager til Social- og Sundhedsudvalget 2023.
Oversigten er vedlagt.
- A. Henvendelse fra FOA til de kommunale fagudvalg og seniorråd - ej webtilgængelig
- B. Oversigt over sager til Social- og Sundhedsudvalget 2023 - ej webtilgængelig
Der blevet givet en gensidig orientering.
6950 Ringkøbing