Referat: 14. december 2022 kl. 08:00
Deltagere
- Linda Nielsen
- Jens Erik Damgaard
- Susanne Høj
- Jens Jensen
- Rita Byskov
- Hans-Christian Blichfeldt
- Pia Vestergaard
Referat
- Godkendelse af dagsorden
- Tilskud til frivilligt socialt arbejde
- Frivilligprisen 2022
- Status på arbejdet med den nye handicappolitik
- Status på Ældrepolitik
- Status på Sundhedspolitik 2023-2026
- Budgetopfølgning pr. 30. november 2022
- Budgetopfølgning 2023 - Social- og Sundhedsudvalget
- Stigende behov for døgntilbud i Rusmiddelcenter Ringkøbing-Skjern
- Små anlægssager 2022 - Social- og Sundhedsudvalget
- Anmodning om frigivelse af anlægsmidler 2023 for Social- og Sundhedsudvalget
- Orientering om organisering og tidslinje for etablering af en aflastningsenhed i Ringkøbing-Skjern Kommune
- Orientering om proces vedrørende etablering af nærhospital i Ringkøbing-Skjern Kommune
- Opfølgning på sag om liggende transport til og fra aflastning
- Status på rekruttering og fastholdelse på social- og sundhedsområdet
- Afrapportering af Stimuli-pakke for Sundhed og Omsorg, Handicap og Psykiatri
- Gensidig orientering
- Underskriftsside
Kopier link til punktet - Print
1: Godkendelse af dagsorden
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
BeslutningDagsordenen blev godkendt.
Kopier link til punktet - Print
2: Tilskud til frivilligt socialt arbejde
Sagsnr: 22-012500
SagsfremstillingSocial- og Sundhedsudvalget bedes tage stilling til Frivilligrådet indstilling om fordelingen af midler fra §18 Hovedpuljen for 2023.
Ringkøbing-Skjern Kommune har for 2023 1.242.000 kroner i §18 puljerne til at støtte det frivillige sociale arbejde i kommunen. Midlerne er tilgængelige i en §18 Hovedpulje, som foreninger mv. kunne søge til deres etablerede aktiviteter inden d. 1. oktober. Efter uddelingen af midler til ansøgere til §18 Hovedpuljen kan de resterende midler (minimum 100.000 kroner) søges løbende i §18 Udviklingspuljen, hvor der udelukkende kan søges til "nye initiativer, udviklingstiltag og ekstraordinære aktiviteter, der opstår".
D. 15. juni 2022 blev der vedtaget en ”Vejledning om støtte til frivilligt socialt arbejde i Ringkøbing-Skjern Kommune” samt ”Forretningsorden for §18 støtte i Ringkøbing-Skjern Kommune” (se bilag 1). Disse gælder som retningslinjer for hhv. ansøgere og for de, der behandler ansøgningerne.
Indstilling
Frivilligrådet har modtaget 102 ansøgninger fra 58 foreninger til §18 Hovedpuljen. Det er otte foreninger og 15 ansøgninger flere end sidste år. Ansøgningerne er behandlet ifølge ovenstående Vejledning. Der er ansøgt om i alt 1.875.000 kr. Der er således søgt om 479.000 kroner mere end sidste år. Frivilligrådet indstiller 85 ansøgninger til støtte af i alt 1.150.475 kr. Der er indstillet 17 ansøgninger til afslag (jf. Bilag 2). Der vil således være ca. 100.000 kroner tilbage til uddeling fra Udviklingspuljen for resten af 2023. Fordelingen af midler fra §18 Udviklingspuljen uddelegeret til Frivilligrådet og foregår løbende i 2023.
Social- og Sundhedsudvalget bedes tage stilling til Frivilligrådets indstilling.
Sport på tværs
I sin indstilling beder Frivilligrådet om, at Social- og Sundhedsudvalget tager særskilt stilling til ansøgningen fra foreningen Sport på Tværs. Social- og Sundhedsudvalget godkendte d. 22. december, følgende indstilling fra Frivilligrådet: "Social- og Sundhedsudvalget bedes godkende, at der ikke fremover gives tilskud til foreningen, da det skønnes, at integrationen forbedres, hvis medlemmer deltager i det etablerede folkeoplysende foreningsliv."
Social- og Sundhedsudvalget bedes tage stilling til Frivilligrådets indstilling.
Frivilligkoordinatoren deltager under dette punkt.
Lovgrundlag og juridisk vurderingLovgrundlaget findes i §18 i Serviceloven
Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde.
Stk. 3. Rammerne for samarbejde fastlægges af den enkelte kommunalbestyrelse.
Til at støtte det frivillige sociale arbejde er der i kommunens budget 2023 på §18-området afsat 4.588.000 kr. Af budgettet er forlods afsat midler til FrivilligVest, Café Røde Kors, Café Værestedet Montana i Skjern, G-faktor i Ringkøbing, Sømandscaféen i Hvide Sande, Selvhjælp Ringkøbing-Skjern samt mødeafholdelse mv. på det frivillige sociale område. Dette er inklusiv de ekstra bevillinger på budgettet, som er tildelt G-faktor og Café Værestedet Montana i Ringkøbing.
Viden & Strategi (Økonomi & Rådgivning) påpeger, at Byrådet reelt først behandler overførslerne fra 2022 til 2023 i april 2023, hvorfor det samlede budget først kendes på dette tidspunkt.
EffektvurderingIntet at bemærke.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager stilling til Frivilligrådets indstillinger vedrørende de indkomne ansøgninger til §18 Hovedpuljen 2023.
Bilag- §18 Hovedpulje oversigt over frivilligrådets indstillinger til Social- og Sundhedsudvalget - ej webtilgaengelig
- Forretningsorden §18 Puljerne - webtilgaengelig
Social- og Sundhedsudvalget godkender Frivilligrådets indstillinger.
Et flertal ønsker at imødekomme ansøgningen fra "Sport på Tværs". De har dog et ønske om, at deltagerne aktivt løbende motiveres til at deltage i det etablerede foreningsliv.
Linda Nielsen og Jens Jensen ønsker ikke at imødekomme ansøgningen vedrørende "Sport på Tværs".
Kopier link til punktet - Print
3LUKKET PUNKT: Frivilligprisen 2022
Sagsnr: 22-007404
BeslutningAdministrationens indstilling godkendes.
Kopier link til punktet - Print
4: Status på arbejdet med den nye handicappolitik
Sagsnr: 22-017496
SagsfremstillingPå mødet i Social- og Sundhedsudvalget d. 15. juni 2022 blev der godkendt en tids- og procesplan for udarbejdelse af en ny Handicappolitik. Tids- og procesplanen er vedhæftet som bilag.
Til at udforme politikken er der i oktober 2022 nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Social- og Sundhedsudvalget, Handicaprådet, ledere og medarbejdere fra fagområderne Handicap og Psykiatri, Beskæftigelse samt Børn og Familie, en repræsentant for FrivilligVest samt en konsulent, som er tovholder for opgaven.
Der har i november 2022 været afholdt dialogmøder med deltagelse af borgere, pårørende, medarbejdere og andre borgere, som er interesseret i at hjælpe med at udforme den nye handicappolitik. Signalerne fra dialogmøderne er samlet i bilag 1.
Et af signalerne fra dialogmøderne er, at navnet Handicappolitik er for snæver. Der arbejdes med en titel der er mere favnende. Det kunne være Socialpolitik med undertitlen Ringkøbing Skjern Kommunes politik for alle mennesker med funktionsnedsættelser inden for handicap og psykiatri.
Arbejdsgruppen har drøftet signalerne og formuleret følgende forslag til målsætninger i politikken:
Målsætning 1: Helhed og sammenhæng i alle livets faser
Målsætning 2: Flere i skole, uddannelse og beskæftigelse
Målsætning 3: Det gode hverdagsliv og inkluderende fællesskaber
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen anbefaler, at Social- og Sundhedsudvalget drøfter signalerne og temaerne med henblik på at give signaler til arbejdsgruppen om særlige fokuspunkter i det videre arbejde.
BilagBeslutningDet foreløbige arbejde fra den nedsatte arbejdsgruppe omkring Handicappolitikken blev drøftet.
Social- og Sundhedsudvalget oplyser, at de tænker at den nedsatte arbejdsgruppe er på rette vej i arbejdet hen mod en ny Handicappolitik.
Der er dog et klart ønske fra Social- og Sundhedsudvalget om, at politikken benævnes Handicap- og Psykiatripolitikken.
Kopier link til punktet - Print
5: Status på Ældrepolitik
Sagsnr: 22-010725
SagsfremstillingSom en del af politikformuleringsprocessen i Ringkøbing-Skjern Kommune er det besluttet, at der skal udarbejdes en Ældrepolitik, som vil være gældende i perioden 2023-2026. Rammen for politikken er den overordnede politiske vision, Naturens Rige.
Arbejdsgruppen om en Ældrepolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune har på nuværende tidspunkt haft fire møder, hvor der er blevet udarbejdet et udkast til en vision for politikken, målsætninger og mål, se det vedhæftede bilag.
Ifølge den tidligere godkendte tidsplan for arbejdet med Ældrepolitikken skal udkastet til politikken drøftes i Social- og Sundhedsudvalget på indeværende møde, som en status på arbejdet.
Vision, målsætninger og mål:
Visionen for Ældrepolitikken er en fortolkning af den overordnede vision for kommunen, Naturens Rige, hvorefter de tre centrale begreber frihed, fællesskaber og bæredygtighed er blevet "oversat" til ældreområdet.
Ud fra visionen er der udarbejdet tre målsætninger, nemlig en målsætning for hvert af de tre begreber, som angiver den overordnede retning for politikken:
- Alle oplever, at de har selvbestemmelse og frihed i eget liv.
- Alle oplever gode muligheder for at indgå i meningsfyldte fællesskaber og relationer, som er baseret på nærvær og gensidig tillid.
- Alle deltager med de ressourcer, de mestrer i enhver livsfase.
Under hver målsætning er der formuleret tre mål, som dækker forskellige målgrupper, nemlig henholdsvis de ældre borgere, som ikke modtager hjælp fra Sundhed og Omsorg, de der modtager hjælp, og de pårørende. Pårørendesamarbejdet er hermed indarbejdet, som en del af politikken.
Den videre proces
Arbejdsgruppen, som består af to politikere fra Social- og Sundhedsudvalget, to medlemmer af Ældrerådet, to enhedsledere og to medarbejderrepræsentanter fra Sundhed- og Omsorg, fagchefen og en konsulent, har drøftet den videre proces, og herunder yderligere borgerinddragelse i politikprocessen.
Der er enighed om, at der er sikret en bred repræsentation i udarbejdelse af politikken via arbejdsgruppen, og det anbefales at yderligere borgerinddragelse sker i forbindelse med udarbejdelsen af de konkrete indsatser i politikken, dvs. i processen om den dialogbaserede aftale (DBA) i Sundhed og Omsorg.
Ifølge den besluttede tidsplan afholder arbejdsgruppen et møde i januar, hvor der følges op på drøftelsen i Social- og Sundhedsudvalget og foretages eventuelle rettelser. Desuden vil der være en drøftelse af den interne og eksterne kommunikation af politikken.
Ældrepolitikken kommer til endelig behandling i Social- og Sundhedsudvalget på mødet d. 22. februar 2023, som forventes at anbefale den til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet i marts. Politikken skal være endeligt godkendt 1. april 2023.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget drøfter udkastet til Ældrepolitik og afgiver signaler til det videre arbejde med politikken, herunder vedrørende den anbefalede borgerinddragelse på indsatsniveau.
BilagBeslutningDet foreløbige arbejde fra den nedsatte arbejdsgruppe blev drøftet. Social- og Sundhedsudvalget tænker, at arbejdsgruppen er på rette vej med arbejdet omkring ældrepolitikken.
Kopier link til punktet - Print
6: Status på Sundhedspolitik 2023-2026
Sagsnr: 22-026860
SagsfremstillingDet er besluttet at der skal udarbejdes en ny sundhedspolitik gældende for perioden 2023-2026.
Vedhæftede udkast til sundhedspolitikken, der er udarbejdet i regi af Sundhedsrådet og de forpligtende samarbejder. Her er der repræsentanter fra flere forskellige kommunale fagområder, politikere, Erhvervsrådet, Ældrerådet, DGI, Ringkøbing-Skjern Museum, kommunens to praksiskonsulenter samt to borgerrepræsentanter.
Arbejdet med udkastet til Sundhedspolitikken begyndte med et temamøde i juni, hvor Sundhedsrådet og de forpligtende samarbejder blev præsenteret for data fra sundhedsprofilen ”Hvordan Har Du Det? 2021” og fra undersøgelsen ”Danmark i bevægelse”. Herefter er Sundhedsrådet og de forpligtende samarbejder kommet med input til hvilke emner, der bør sættes fokus på i den kommende sundhedspolitik. Der har været nedsat en arbejdsgruppe, som har samlet de forskellige input til nogle mere konkrete målsætninger og mål. Processen har dels resulteret i et udkast til den kommende sundhedspolitik med tre overordnede målsætninger og med 2-4 mål for hver overordnet målsætning. Dels et dokument med arbejdsprincipper for, hvordan indsatserne kan udarbejdes, så målsætningerne og målene kan opnås.
Målsætningerne og målene er meget generelt formuleret for at gøre Sundhedspolitikken til et dynamisk arbejdsredskab, som også er relevant for folkesundhedsarbejdet i Ringkøbing-Skjern Kommune i slutningen af politikkens planlagte varighed.
Målsætninger og mål for Sundhedspolitikken - Med Sundhedspolitikken ønskes der at sætte lokalt fokus på tre overordnede målsætninger:
- At borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune oplever at trives og at være en meningsfuld del af fællesskabet
- At borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune oplever digital trivsel med viden om, tryghed i og bevidsthed om medieforbrug
- At borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune oplever gode muligheder for at have et fysisk sundt liv
Den kommende proces:
Sundhedsrådet og den nedsatte arbejdsgruppe for Sundhedspolitikken vil arbejde videre med politikken efter Social- og Sundhedsudvalgets anvisninger. Herefter vil Social- og Sundhedsudvalget igen blive præsenteret for politikken, inden den sammen med de øvrige politikker sendes til Økonomiudvalget og Byrådet i foråret 2023, med forventning om godkendelse af politikken senest d. 1. april. Herefter vil de forpligtende samarbejder udpege indsatser for at nå målene i Sundhedspolitikken. Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget drøfter udkastet til Sundhedspolitikken og afgiver signaler til det videre arbejde med politikken.
Bilag- Sundhedspolitik - udkast til social- og sundhedsudvalg
- Plan for arbejdsprincipper
- Oversigt over medlemmer i Sundhedsrådet og de forpligtende samarbejder
- Arbejdsgruppen for Sundhedspoltikken
Det foreløbige arbejde fra Sundhedsrådet og den nedsatte arbejdsgruppe blev drøftet.
Social- og Sundhedsudvalget oplyser, at Sundhedsrådet og arbejdsgruppen er på rette vej i forhold til udarbejdelsen af Sundhedspolitikken.
Kopier link til punktet - Print
7: Budgetopfølgning pr. 30. november 2022
Sagsnr: 21-027323
SagsfremstillingBudgetopfølgningen ultimo november for de centrale budgetområder under Social- og Sundhedsudvalget viser et samlet mindre forbrug på 9,0 mio. kr., hvor der ved den seneste opfølgning var en forventning om et mindre forbrug på 8,3 mio. kr.
Sundhed og Omsorg
Sundhed og Omsorg forventer et mindre forbrug på 9,3 mio. kr., hvilket er en forbedring på 0,3 mio. kr. i forhold til seneste opfølgning, hvor forventningen var et mindre forbrug på 9,0 mio. kr.
Der er følgende bemærkninger til opfølgningen:
- Samlet for pleje og omsorg af ældre forventes et mindre forbrug på 11,7 mio. kr., hvilket er en forbedring på 1,1 mio. kr. i forhold til sidste opfølgning. De største ændringer med mindre forbrug under pleje og omsorg er:
- Visiterede timer - 4,8 mio. kr.
- Ægteparbevillinger - 0,8 mio. kr.
- Tomme boliger - 0,5 mio. kr.
- Elever - 1,0 mio. kr.
- Udgifter til respiration - 0,9 mio. kr.
- §83 ekstra ordinære aftaler - 1,4 mio. kr.
- Holmehusene - 1,7 mio. kr.
- For borgere fra/i andre kommuner forventes et merforbrug på 1,4 mio. kr., hvilket er 1,8 mio. kr. højere end sidste opfølgning. Den primære årsag til ændringen skyldes en tabt ankesag.
- Sundhedscenter Vest forventer et merforbrug på 0,2 mio. kr., hvilket stort set er identisk med sidste måneds opfølgning.
(Sundhedscenter Vest har en særskilt sag på omkring økonomien for Rusmiddelcenteret) - For visiterede timer forventes et mindre forbrug på 4,8 mio. kr., hvilket er samme niveau som sidste opfølgning:
Handicap og Psykiatri
Handicap og Psykiatri forventer et merforbrug på 287.000 kr., hvilket er 392.000 kr. lavere end ved den seneste opfølgning, hvor forventningen var et merforbrug på 679.000 kr.
I det forventede merforbrug har der tidligere været en forudsætning om, at Myndighedsafdelingen ved sagsgennemgang realiserer en nedgang i forbruget på 5 mio. kr. Aktuelt vurderes det, at Myndighedsafdelingen har realiseret ca. 3,9 mio. kr. inklusiv refusion fra staten på særligt dyre enkeltsager. Dette beløb har ændret sig lidt siden den seneste opfølgning. Aktuelt forventer Myndighed ikke længere at kunne realisere de resterende 1,1 mio. kr., hvorfor det ikke forventes muligt at opnå de 5 mio. kr. for 2022. Administrationen fortsætter arbejdet, og forventer at kunne realisere mere via sagsgennemgang i 2023.
Ændringen i det forventede merforbrug skyldes mindre justeringer på flere forskellige områder.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiPå mødet orienterer fagcheferne for Sundhed og Omsorg samt Handicap og Psykiatri omkring den økonomiske udvikling i 2022.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager budgetopfølgningen til efterretning.
BilagBeslutningBudgetopfølgningen blev taget til efterretning.
Kopier link til punktet - Print
8: Budgetopfølgning 2023 - Social- og Sundhedsudvalget
Sagsnr: 21-027331
SagsfremstillingAdministrationen har udarbejdet den første budgetopfølgning for 2023 til Social- og Sundhedsudvalget til orientering.
På det centrale budgetområde er der budgetændringer for 16,4 mio. kr. i budget 2023 jf. bilaget.
Aktuel prognose viser et forventet mindre forbrug på 0,9 mio. kr. Fagområderne er beskrevet nedenfor:
Sundhed og Omsorg
En aktuel prognose for 2023 viser et forventet mindre forbrug på 6,8 mio. kr., som fordeler
sig på følgende områder:
- På baggrund af de gennemsnitligt forbrugte visiterede timer i 2022 samt den demografiske udvikling er den foreløbige forventning til resultatet for 2023 et mindre forbrug på 2 mio. kr.
- For det aktuelle antal borgere fra/i andrekommuner er der foretaget en vurdering af udgiften for 2023 svarende til en netto udgift på 13,5 mio. kr. Det betyder et mindre forbrug på 1,4 mio. kr.
Vi følge løbende udviklingen og viser hver mdr. det aktuelle niveau, hvorfor der forekommer naturlige udsving i forventningen jf. aktivitetsniveauet. - Ved budgetlægningen for 2023-2026 fik hjælpemiddelområdet tilført 1,5 mio. kr. Den aktuelle prognose viser et mindre forbrug på 0,9 mio. kr.
- Friplejehjemmene viser et mindre forbrug på 1,4 mio. kr., som er sammenlignelig med forventet resultat for 2022. Mindre forbruget opstår, da der er flere mellemkommunale borgere end budgetlagt.
- Sundhedscenter Vest forventer er merforbrug på 1,9 mio. kr., og årsagen er primært et øget behov for ophold på døgntilbud på forsorgshjem samt omlægning af refusionsregler.
For træningsområdet er der et merforbrug på 0,5 mio. kr. - Øvrige områder med forventet mindre forbrug beløber sig til i alt 3,8 mio. og er primært på
følgende aktiviteter: Respirationsborgere, ledige boliger i Holmehusene Hus 28 og køb/salg at §83 til borgere i eget hjem.
Handicap og Psykiatri
Ved denne første budgetopfølgning for 2023 forventes et merforbrug på 5,9 mio. kr. i 2023.
I forbindelse med budgetlægningen for 2023 blev der præsenteret et forventet merforbrug på 15 mio. kr. i 2023. Heri var forudsat at der kunne realiseres mindre udgifter på 10 mio. kr. vedr. sagsgennemgang samt 5 mio. kr. som effekt af indførelse af den nye strategi. I forlængelse heraf blev området ved budgetvedtagelsen tilført budget på 10 mio. kr.
Administrationen ser et potentiale i at opnå yderligere mindre udgifter på sagsgennemgang og den nye strategi, som potentielt kan modgå det aktuelt forventede merforbrug på 5,9 mio. kr. Administrationen arbejder målrettet i denne retning.
Vurderingen er bedste bud på nuværende tidspunkt og det bemærkes i den forbindelse, at takststigninger for køb i andre kommuner, regioner og private er baseret på forventet prisudvikling, idet de konkrete takster endnu ikke kendes. Ligeledes er det et område, hvor ændringer i relation til få borgere kan have stor økonomisk konsekvens.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager budgetopfølgningen til
efterretning.
Budgetopfølgningen blev taget til efterretning.
Kopier link til punktet - Print
9: Stigende behov for døgntilbud i Rusmiddelcenter Ringkøbing-Skjern
Sagsnr: 21-027394
SagsfremstillingStigende behov for ophold på døgntilbud efter servicelovens §§101, 107 og 110
Rusmiddelcenter Ringkøbing-Skjern har de seneste år haft et merforbrug på døgnophold efter servicelovens §101 (stofmisbrugsbehandling), servicelovens §107 (midlertidig botilbud) og på servicelovens §110 (boformer til hjemløse).
I Rusmiddelcenter Ringkøbing-Skjern ses et stigende og svingende behov for døgntilbud til udsatte borgere. Dels borgere som er hjemløse, dels borgere med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling og som, på grund af disse problemer, ikke kan klare sig uden intensiv støtte. Derudover ses unge borgere med problematisk forbrug af rusmidler og samtidig andre komplekse problemstillinger der betyder, at Rusmiddelcentret visiterer borgeren til intensiv behandling i døgnophold for at kunne blive stoffri. Borgergrupperne har ofte samtidig psykiske, somatiske og sociale udfordringer sammen med misbruget.
Rusmiddelcenter Ringkøbing-Skjern har i mange år haft et merforbrug på hjemløseområdet. Merforbruget forventes at stige på grund af ny lovgivning, som træder i kraft 1. januar 2023. Den nye lovgivning ændrer den nuværende statsrefusion på 50% til at kun at gælde i 90 dage. Den nye lovgivning indføres som incitament til, at kommunen får borgeren i eget hjem hurtigst muligt. De første 3 år vil det være 120 dage, som er refusionsgrænsen.
Administrationen ønsker derfor, at Social- og Sundhedsudvalget drøfter mulighederne for at imødekomme disse udfordringer.
Døgnophold efter servicelovens §101
I Ringkøbing-Skjern Kommune er der løbende fokus på forebyggelse af mistrivsel blandt unge i kommunen. Den Kommunale Ungeindsats (KUI) er et tværfagligt samarbejde, forankret i Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og Beskæftigelse. Her trækker KUI-Ungeguides, der er de unges gennemgående kontaktperson, på alle kommunens fagligheder i forhold til støtte. Også SSP, TUBA og Rådgivnings forløbet ”Kompasset” er en del af samarbejdet omkring unge med mistrivsel og rusmiddelproblematikker.
Som i andre kommuner ses der også i Ringkøbing-Skjern Kommune en stigende tendens til, at unge har meget komplekse problemstillinger. F.eks. blandingsmisbrug af hash, amfetamin, kokain og andre stimulerende stoffer, samtidig med psykiske- og sociale problemstillinger. En del af disse unge står uden et støttende netværk og opsøger derfor relationer, som desværre understøtter de uhensigtsmæssige mestringsstrategier. De unge er ustabile i fremmødet eller udebliver fra den ambulante behandling og har gentagne tilbagefald.
Hvor de unge i rusmiddelbehandling tidligere ”kun” havde hashmisbrug, der kunne behandles ambulant i den unges nærområde, har de unge, med disse svære problemstillinger, behov for mere intensiv og længere behandling. Flere unge har behov for døgnophold, hvor de kommer væk fra de uhensigtsmæssige relationer i misbrugsmiljøet.
Behovet for længere døgnophold er en ustabil størrelse, hvor en eller to unge med meget komplekse problemstillinger, kan være udslagsgivende for, at Rusmiddelcentret ikke kan overholde budgettet.
I 2022 var prisen pr. døgn for ophold på Midtgården 1.825 kr.
I søjlediagrammet er de blå søjler antal borgere og de grønne antal døgn pr. borger.
Døgnophold efter serviceloven §101
Døgnophold efter servicelovens §107
Servicelovens §107 tilskriver, at kommunen skal tilbyde midlertidigt ophold til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har omfattende plejebehov eller behov for særlig behandlingsmæssig støtte.
En del borgere med misbrug og samtidig somatisk lidelse kan rummes på kommunens aflastningspladser og lignende, mens andre kan have svært ved at indgå i tilbuddet på grund af uhensigtsmæssig adfærd.
Der findes en del boformer under f.eks. Blå Kors, som tilbyder borgere med somatiske- og psykiatriske lidelser og samtidigt misbrug ophold, hvor omsorg, og det "at komme sig", er hovedformålet. Rusmiddelcentret har visiteret flere borgere til boformer efter servicelovens §107 på baggrund af borgeres somatiske lidelser samtidig med vedvarende misbrug og f.eks. adfærdsudfordringer.
Hver søjle i nedenstående diagram præsenterer antal døgn og omkostninger for enkelte borgere. ”Borger 7” er et eksempel på en borger med store sundhedsmæssige udfordringer, der er indskrevet på Blå Kors efter §107. Det forventes, at der også fremadrettet vil være behov for, at der kan tilbydes enkelte borgere sådanne botilbud. Behovet for pladser efter §107 er ligeledes svingende, som det ses i diagrammet om ”budgetmidler og forbrug”.
Forbrug for borgere på §107
Døgnophold efter serviceloven §110
Rusmiddelcenter Ringkøbing-Skjern har gennem flere år haft merforbrug på hjemløseområdet, som kunne dækkes ind af mindre udgifter på de øvrige døgnopholdskonti.
Borgeren har ret til at henvende sig på et hvilket som helst forsorgshjem i landet efter selvhenvender princippet. Dette kombineret med fri takstfastsættelse hos private aktører, vanskeliggør økonomisk styring i kommunen. Det er lederen på forsorgshjemmet, der træffer afgørelse om ind- og udskrivninger.
Ringkøbing-Skjern Kommune har siden 2014 arbejdet ud fra principperne om Housing First. Principperne handler grundlæggende om at tilbyde borgeren støtte efter servicelovens §85, således at han/hun hurtigst muligt flytter fra forsorgshjem til egen bolig eller anden visiteret boform. Housing First danner grundlag for regeringsaftalen ”Alle skal have et hjem – en ny vej ud af hjemløshed”. Aftalen indeholder blandt andet en udfasning af statsrefusionen til betaling af ophold på §110, der i dag er på 50%. Refusionen ændres i løbet af årene 2023-2025 til 0 kr. efter borgerens ophold i mere end 90 dage. Allerede i 2023 ændres refusionen efter 120 dages ophold. I 2021 ville denne lovgivning have betyde en indtægtsnedgang på ca. 1 mio. kr.
Det forventes at servicelovens §85a vedtages i sommeren 2023. Denne lovgivning forventes at indeholde refusion på tilbud om §85 støtte til borgere med tidligere hjemløshed. Det forventes, at det kræver en intens støtte, som ikke kan opfyldes ud fra den eksisterende medarbejder normering. Aftalen kalder på et tværfagligt samarbejde i kommunen med Borgerservice, Økonomi, Beskæftigelse, Handicap og Psykiatri samt Housing-First indsatsen.
I Ringkøbing-Skjern Kommune er der et godt samarbejde på tværs af fagområder. Dette blandt andet på baggrund af sagsgangsanalysen, hvor relevante medarbejdere og ledere fra Beskæftigelse, Handicap og Psykiatri, Børn og Familie og Rusmiddelcentret i 2019 arbejdede med en forbedret samarbejdsmodel. Formålet med sagsgangsanalysen var blandt andet at undgå at forstørre personlige omkostninger for borgeren samt sikre rettidig omhu i forhold til kommunens økonomi.
Borgernes komplekse problemstillinger betyder, at borgerne ikke altid siger ”ja” til de tilbud om bolig, som kommunen visiterer til. Dette kan skyldes flere forskellige faktorer: Borgeren har manglende sygdomsindsigt, og oplever ikke at have behov for kommunens støtte. Borgeren er meget impulsstyret og ændrer på sine mål undervejs i støtteforløbet. Psykiatriske- og socialpædagogiske opholdssteder kræver oftest, at beboerne er fri af misbrug, hvilket kan få den konsekvens, at borgeren udskrives på grund af tilbagefald og må tage ophold på et forsorgshjem i stedet. Således begynder cirklen forfra.
En del borgere kan ikke benytte Rusmiddelcentrets ambulante afrusning f.eks. på grund af for høj promille. Disse borgere indlægges f.eks. på Specialcenter Skovvang efter servicelovens §110. En planlagt afrusning varer 7-10 dage og koster i 2022 2.636 kr. i døgnet.
En del borgere har haft adresse i en bolig i Ringkøbing-Skjern Kommune f.eks. efter ophold på Møltrup (statspladser) eller Fastershus. Hvis borgeren ikke formår at blive i egen lejlighed, men igen søger ophold på forsorgshjem et sted i landet, er borgeren fremadrettet Ringkøbing-Skjern borger og kommunen er så betalingskommune. Rusmiddelcentret har erfaring med, at en del af disse borgere ønsker at flytte til deres oprindelige geografiske område, hvorved borgeren ikke ønsker at tage imod Ringkøbing-Skjern Kommunes tilbud om Housing First.
Budgetmidler og forbrug serviceloven §110 Lovgrundlag og juridisk vurdering
Serviceloven §101; §107 og §110. Dertil en forventet kommende §85a.
ØkonomiI 2022 forventes et merforbrug på 0,8 mio. kr. for hele Rusmiddelområdet.
I 2023 forventes et merforbrug på 1,3 mio. kr. på Rusmiddelområdet. Merforbruget skyldes primært forsorgshjemsområdet og ændringen i refusionsreglerne.
Merforbruget kan rummes indenfor udvalgets budgetområde.
Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
BilagIngen bilag.
BeslutningOrienteringen tages til efterretning.
Kopier link til punktet - Print
10: Små anlægssager 2022 - Social- og Sundhedsudvalget
Sagsnr: 22-026181
SagsfremstillingØkonomi- og Erhvervsudvalget besluttede i 2011, at mindre anlægssager, som fuldt ud
finansieres af aftaleenhedernes eget driftsbudget, fremsendes samlet gennem fagudvalgene
til godkendelse i Byrådet ved regnskabsårets afslutning.
Der skal ske registrering i kommunens anlægskartotek, såfremt en udgift vedr. bygninger,
anskaffelser af driftsmidler, biler og inventar udgør minimum 100.000 kr.
For Social- og Sundhedsudvalgets område ønskes der overført følgende driftsbeløb til mindre
anlægsprojekter:
Sundhed og Omsorg
- Spjald Plejehjem, etablering af havestue, 206.000 kr. ekskl. moms.
Handicap og Psykiatri
- Ingen mindre anlægssager.
Ingen bemærkninger.
ØkonomiUdgiften til anlægsprojekterne finansieres fuldt ud af aftaleenhedernes driftsbudget.
Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet,
- at der meddeles og frigives en anlægsbevilling på 206.000 kr. ekskl. moms til projekter på Sundhed og Omsorgs budgetområde
- at anlægsbevillingen finansieres af aftaleenhedens driftsmidler
Ingen bilag.
BeslutningSocial- og Sundhedsudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at administrationens indstilling godkendes.
Kopier link til punktet - Print
11: Anmodning om frigivelse af anlægsmidler 2023 for Social- og Sundhedsudvalget
Sagsnr: 19-021072
SagsfremstillingVed budgetlægningen for 2023-2026 blev der afsat rådighedsbevilling til 9 anlægssager på Social- og Sundhedsudvalgets område svarende til et anlægsbudget på 11,6 mio. kr. ekskl. moms, som skal iværksættes i 2023. Administrationen ønsker at få frigivet anlægsmidlerne til at igangsætte disse anlægsprojekter.
Projekter under Sundhed og Omsorg
Køb af hjemmeplejebiler
Byrådet vedtog den 23. april 2019 energipolitikken 2019-2023, hvor en af målsætningerne omhandler grøn transport. Et af de tilhørende mål hedder: Kommunens egen fossile bilflåde erstattes så vidt muligt af grønne køretøjer, efterhånden som leasingaftaler udløber og køretøjer udskiftes. Målet er, at alle kommunens køretøjer anvender vedvarende energi i 2025.
Elbiler er dyrere i indkøb, hvorfor der forventes en merudgift i anlægsudgifterne. Indkøbsprisen forventes at være ca. 145.000 kr. pr. diesel/benzinbil og ca. 235.000 kr. pr. elbiler. Dertil kommer udgifter til opførelse af ladestandere ved hjemmeplejeenhederne, som udgør ca. 120.000 kr. pr. ladestander med 4 ladepladser.
Grundet merprisen blev der søgt og bevilget ydereligere budgetmidler til køb af elbiler i stedet for kun dieselbiler. Sundhed og Omsorg indstiller til, at der i 2023 indkøbes 24 elbiler og 10 dieselbiler. Der er afsat 7.981.000 kr. ekskl. moms. til indkøb og udskiftning af bilerne.
Udskiftning af 2 varebiler på Hjælpemiddeldepotet
Det kommunale hjælpemiddeldepot kører dagligt ud med og afhenter hjælpemidler herunder APV hjælpemidler (hjælpemidler der sikre personalets arbejdsmiljø) til både borgere i eget hjem, på plejehjem, botilbud eller på arbejdspladser. Hjælpemiddeldepotet leverer til borgere på tværs af fagområder. Inden for de sidste 5 år er der sket en stigning i antal kørsler blandt andet på grund af tidligere udskrivelser, hvor borgere derfor hyppigere har brug for et hjælpemiddel. Hjælpemiddeldepotet er afhængige af driftssikre lastbiler til både planlagte og akutte kørsler.
Udskiftning af de to biler forventes at optimere mulighederne for overholdelse af driftsbudgettet på området samt understøtte sikker og tidstro udbringning og afhentning af hjælpemidler i kommunen.
Der er afsat 670.000 kr. ekskl. moms til udskiftning af 2 varebiler. I beløbet er modregnet salg af de nuværende varebiler.
Renovering af køkken på Bakkely
Plejehjemmet Bakkely ønsker udskiftning af køkkeninventar. Det meste køkkeninventar/-maskiner er 15-20 år gammelt. Der har været fejl og driftstop gennem de sidste 2 år samt brugt en del penge på reparation og vedligehold for at opretholde den daglig drift. Der udskiftes bl.a. følgende: Kipgryde, kipsteger, kogebord, ovn, kaffemaskine, opvasker, køler i køleboks, fryseskab og køleskab.
Til budget 2023 er der afsat 436.000 kr. ekskl. moms. til renovering af køkkenet.
Renovering af diskområde på Vorgod Ældrecenter
Køkkenet på Vorgod Ældrecenter blev renoveret for over 25 år siden, og dette bærer kantinen efterhånden tydeligt præg af.
Der udskiftes bl.a. følgende: indkøb og montering af kantinedisk, evt. rettelser eller ombygning af eksisterende VVS- samt elinstallationer, nyt hygiejneloft samt udgifter til teknisk rådgivning.
Samlet udgifter er 267.265 kr. ekskl. moms, hvor boligdelen skal betale 18% af udgiften. Grundet prisstigninger forventes en merudgift på 107.000 kr., som finansieres af Sundhed og Omsorg.
Til budget 2023 er der afsat 219.000 kr. ekskl. moms. til renovering af diskområdet.
Opvarmet depotrum til Fjordparken
Ved brandsyn 2021 fik Fjordparken en anmærkning vedr. opbevaring og opladning af hjælpemidler på gangarealer. For at opfylde kravet fra bandmyndighederne skal der etableres et nyt depotrum.
Anlæggelse af belægninger på grund | 10.000 kr. |
Håndværkerudgifter til opførelse af skur | 493.500 kr. |
Omkostninger til teknisk rådgivning, certificeret brandrådgivning mm. | 200.000 kr. |
Samlet anlægsudgift | 703.500 kr. |
Til budget 2023 er der afsat 704.000 kr. ekskl. moms. til etablering af depotrum.
Indkøb af inventar til Aktivitetsområdet
På Seniorstedet Videbæk er der mange forskellige tilbud til borgere over 60 år. Huset består af et stort lokale med borde og stole, der flyttes rundt flere gange om dagen, for at tilpasse husets mange aktiviteter. Stolene er meget tunge, og bordene er nedslidte - hvilket medfører et dårligt arbejdsmiljø for personale og frivillige.
Aktivcentret Hvide Sande har meget gamle og slidte møbler. Huset bliver brugt af Aktivcentret, Ungdomsklubben, dagplejen og pensionistforeningen.
25 borde | 75.000 kr. |
2 vogne til opbevaring af borde | 4.000 kr. |
90 stole | 135.000 kr. |
I alt | 214.000 kr. |
Til budget 2023 er der afsat 214.000 kr. ekskl. moms. til anskaffelse af møbler.
Projekter under Handicap og Psykiatri
Tilbygning af aktivitetslokale på Grønbjerghjemmet - Tillæg til oprindelig budget
Ved Grønbjerghjemmet er der mod sydøst placeret en gammel havestue. Havestuen er af meget dårlig kvalitet. Der er råd i træværket, og vinduerne kan ikke åbnes på grund af dette. Havestuen er ikke isoleret og har et ikke tidssvarende udseende.
Da havestuen ikke er isoleret, er der om vinteren koldt og fugtigt, og om sommeren bliver der let op til 30-40 graders varme. Derfor benyttes havestuen på det nærmeste ikke, bortset fra i perioder som opbevaringsplads.
På Grønbjerghjemmet er lokaler til fællesarrangementer for beboerne samt møde- og undervisningslokaler for personalet meget sparsomme, og på grund af afstanden til Ringkøbing, er der ingen mulighed for at benytte øvrige fælleslokaler i Handicap og Psykiatri. De manglende personalerammer giver udfordringer med planlægning af faglige møder og personalemøder, hvor alle 35 medarbejdere kan deltage. En kombination af nuværende mødelokale med et nyt og isoleret aktivitetslokale vil være et kæmpe løft i forhold til beboeraktiviteter med mulighed for skærmning af visse brugere samt mulighed for væsentlig forbedring af mødeforhold for ansatte.
Grønbjerghjemmet har beboere, der er op i alderen. Deres lejligheder er små og har ingen dagligstue eller terrasse. Et aktivitetslokale vil kunne give beboerne mulighed for individuelle aktiviteter og samvær.
Derfor er der på budgetkonferencen 2020 bevilget et budget på 671.000 kr. til nedrivning af den nuværende havestue og etablering af isoleret aktivitetslokale på samme størrelse. På grund COVID-19 har det ikke været muligt at gennemføre anlægsprojektet, og nu er priserne steget markant.
Grundudgifter | 68.500 kr. |
Håndværkerudgifter | 1.306.507 kr. |
Teknisk rådgivning | 367.993 kr. |
I alt for aktivitetslokalet | 1.743.000 kr. |
I alt nuværende frigivne midler til rådighed | 671.000 kr. |
Restmidler til brug for aktivitetslokalet | 1.072.000 kr. |
Årsagen til stigningen er højere udgifter til håndværkere og materialer. RKSK Ejendomme har vurderet, at udgiften til etableringen af tilbygningen er steget med 1.072.000 kr. ekskl. moms.
Elcykler til bostøtten i Handicapområde Nord
Bostøtten leverer hjælp til borgere i eget hjem, og dette betyder, at der køres mange km inden for kommunegrænsen og særligt inden for Ringkøbing bygrænse.
Der køres ca. 800 km pr. uge året rundt i Ringkøbing by - 80% af kørslen køres i medarbejdernes egne biler, hvilket betyder en udgift på høj kørselstakst, resten køres på gamle cykler.
For at optimere driften, mindske kørselsudgiften samt sikre den fremtidige bæredygtighed, herunder bidrage til den grønne omstilling, blev der ansøg og givet midler til anskaffelse af elcykler.
10 elcykler til bostøtten i Handicapområde Nord samt etablering af nyt cykelstativ og opsætning af ladestik til elcyklerne.
10 elcykler inkl. cykelhjelme og tilpasning samt kurv for og bag | 124.000 kr. |
Fjernelse af eksisterende cykelstativ samt etablering af nyt cykelstativ | 15.000 kr. |
Etablering af ladestik til elcyklerne | 10.000 kr. |
I alt til anlæg ekskl. moms | 149.000 kr. |
Etablering af aflastning i Handicap og Psykiatri
Handicap og Psykiatri køber årligt aflastning efter SEL §84 til borgere over 18 år, som bor hjemme hos deres forældre. Der bevilliges op til 182 døgn årligt til de enkelte borgere. De sidste par år er der købt aflastning til 8 borgere i andre kommune.
Aflastningen foregår typisk i tidsrummet fra kl. 14:30-9:30. I den øvrige tid er borgerne typisk i dagtilbud, STU eller beskæftigelse i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Ved at hjemtage disse borgere og etablere aflastning i nogle af de botilbud, der har tomme pladser, forventes det at kunne medføre en besparelse på 600.000 kr. årligt.
Med udgangspunkt i det nuværende antal borgere, der har behov for aflastning forventes det, at der vil være behov for 3 pladser. Potentialet kan dog være større på sigt.
Ultimo marts 2022 var der 21 tommer botilbudspladser i Handicap og Psykiatri. 7 af dem på Center Bakkehuset, Ternevej 2 i Videbæk, som er et botilbud, der også rummer et dagtilbud. Forslaget er derfor, at benytte 3 af de tomme pladser til aflastning samt benytte dagtilbuddets lokaler, da de ikke benyttes i weekenderne.
Ved at benytte Center Bakkehuset, som aflastningssted, er der ikke ekstra udgifter til faciliteter på nær inventar til aflastningsboligerne, da de skal være møblerede. Det afledte anlægsbehov vurderes til 150.000 kr. ekskl. moms.
Lovgrundlag og juridisk vurdering
Ingen bemærkninger.
ØkonomiDer er afsat et samlet rådighedsbeløb til anlægsprojekterne på 11.595.000 kr. ekskl. moms. samt 107.000 kr. på driftskonto "små anlægssager".
Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet,
- at der meddeles og frigives anlægsbevillinger på i alt 11.595.000 kr. til ovenstående projekter, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb
- at der meddeles og frigives en anlægsbevilling på 107.000 kr. til projektet på Vorgod Ældrecenter, finansieret af driftsmidlerne "små anlægssager" under Sundhed og Omsorg
Ingen bilag.
BeslutningSocial- og Sundhedsudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at administrationens indstilling godkendes.
Kopier link til punktet - Print
12: Orientering om organisering og tidslinje for etablering af en aflastningsenhed i Ringkøbing-Skjern Kommune
Sagsnr: 22-026468
SagsfremstillingDen 15. juni 2021 traf Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune beslutning om fire overordnede principper for aflastningsområdet, som var baseret på en analyse, Analyse af aflastningspladser (2020).
Herunder blev det besluttet at etablere en samlet aflastningsenhed, hvor 36 aflastningspladser, genoptræning og akutfunktion samles i én bygning.
Ved de seneste to budgetkonferencer er der sat midler af til at påbegynde arbejdet med etablering af aflastningsenheden. Der er på nuværende tidspunkt afsat 42 mio. kr. til formålet.
Der er på den baggrund igangsat en proces med organisering og planlægning af byggeprojektet til etablering af aflastningsenheden, som Social- og Sundhedsudvalget orienteres nærmere om på dette møde.
Organisering og tidslinje
Der er udarbejdet en model til organisering af byggeprojektet, se bilag 1, hvor det fremgår at Ringkøbing-Skjern Kommune, Social- og Sundhedsudvalget er delegeret bygherre på vegne af Økonomiudvalget, samt at der er en styregruppe, en projektgruppe med underliggende arbejdsgrupper og senere tilknyttes en rådgiver og entreprenør.
De fleste medlemmer af grupperne er blevet udpeget. Social- og Sundhedsudvalget bedes udpege en politisk repræsentant til styregruppen på indeværende møde.
Der er endvidere udarbejdet en overordnet tidslinje for processen, som viser de forskellige faser, se bilag 2. Der er en kort gennemgang af tidslinjen på mødet.
Overførsel af midler til rådgivning og afdækning
På budgetkonferencen i 2020 blev der bevilget 500.000 kr. til rådgivning og afdækning af projektet vedrørende samling af aflastningsenheden. Midlerne blev frigivet i 2022 men er ikke blevet anvendt og vil i forbindelse med regnskabsafslutning søgt overført til 2023, hvor de vil blive anvendt i takt med projektets fremdrift.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget
- tager orienteringen om organisering og tidslinje for etablering af aflastningsenheden til efterretning
- udpeger en repræsentant til styregruppen
- Udkast til overordnet tidslinje for planlægning og udførelse af aflastningsenhed
- Udkast til organisationsdiagram vedrørende aflastningsenhed
Administrationens indstilling godkendes. Jens Erik Damgaard blev udpeget til styregruppen.
Kopier link til punktet - Print
13: Orientering om proces vedrørende etablering af nærhospital i Ringkøbing-Skjern Kommune
Sagsnr: 22-019664
SagsfremstillingBaggrund
I maj 2022 indgik Regeringen en bred politisk aftale om en Sundhedsform. Som en del af denne skal der etableres nærhospitaler i hele landet. Nærhospitalerne "skal bidrage til, at flere borgere oplever et sammenhængende og trygt sundhedstilbud, fordi flere aktører under samme tag understøtter stærkere samarbejde om patientens forløb, tilgængelighed for patienterne og sparring på tværs af sektorer og faggrænser". Der er en forventning om etablering af op til 20 nærhospitaler, hvoraf det ene placeres i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Region Midtjylland og Ringkøbing-Skjern Kommune ansøger i fællesskab om midler fra en nærhospitalspulje på 4 mia. kr., som forventes opslået i starten af 2023, til det konkrete projekt. De første midler fra puljen forventes udmøntet i løbet af 2023. Der kan gives støtte til både ombygning og tilbygning i forbindelse med eksisterende sygehusfunktioner samt støtte til helt nyt byggeri, hvor det er påkrævet. Materiel og it-investeringer omfattes også af støtten.
Sundhedsstyrelsen har den 3. oktober 2022 udsendt en faglig ramme for etablering af nærhospitaler, se vedlagte bilag. I den faglige ramme defineres et nærhospital, som "en institution, der både leverer ambulante sygehusfunktioner under lægeligt ansvar og udvalgte kommunale sundhedsindsatser og evt. indsatser på praksisområdet". Dermed lægges der op til, at nærhospitalerne skal indeholde både regionale og kommunale sundhedstilbud. Derudover ses det som en fordel, hvis almen praksis og udvalgte speciallægepraksis også indgår i nærhospitalerne.
Driften af nærhospitalerne skal ske inden for de eksisterende økonomiske rammer. Dette betyder, at sundhedsindsatser fra hospitalerne ikke flyttes 1:1, men at organiseringen i nærhospitalerne sker på nye måder i samskabelse mellem det primære sundhedsvæsen og akuthospitalet. I forhold til placering af funktioner i nærhospitalerne skal der være fokus på hensigtsmæssig drift og ressourceudnyttelse. Samtidigt må nærhospitalerne ikke udtynde personaleressourcerne på akuthospitalerne.
Sundhedsstyrelsen lægger desuden vægt på, at der ved etablering af nærhospitaler bør være fokus på sammenhæng mellem sygehusfunktioner og kommunale indsatser. Nogle sammenhænge bør skabes fysisk i nærhospitalerne, mens andre kan skabes med telemedicinske løsninger. Det nære sundhedstilbud i forbindelse med etablering af nærhospitalerne kan dermed både være fysisk og digitalt, hvilket også afspejles i processen for nærhospitaler i Region Midtjylland, hvor der både arbejdes med nærhospitaler samt et digitalt spor. Digital understøttelse indgår også som et element i den faglige ramme for etablering af nærhospitaler og anses som væsentlige for at bidrage til høj kvalitet, sammenhæng, koordinering og videndeling i et fremtidigt bæredygtigt sundhedsvæsen.
Status på den lokale proces om etablering af nærhospital
Der har været holdt et politisk møde mellem Region Midtjylland og Ringkøbing-Skjern Kommune i november måned, og der bliver afholdt et møde igen i januar.
Derudover er der en dialog på administrativt niveau, hvor der i den nuværende fase udarbejdes en fælles tids- og procesplan samt et materiale til anvendelse for beslutning om placering af nærhospitalet. Senere følger en proces med nærmere specificering af indhold og udfærdigelse af ansøgning. Der orienteres om den foreløbige tidsplan på mødet.
Udover arbejdet med de fysiske nærhospitaler arbejdes der også inden for sporene digitalisering og medicoteknik. Der er på administrativt niveau indledt en dialog om muligheder og potentialer for fælles ansøgning til digitaliseringsinitiativer.
Lovgrundlag og juridisk vurderingAftale om Sundhedsreform den 20. maj 2022.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingDet indstilles, at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.
BilagBeslutningDer blev givet en orientering.
Kopier link til punktet - Print
14: Opfølgning på sag om liggende transport til og fra aflastning
Sagsnr: 22-017204
SagsfremstillingSocial- og Sundhedsudvalget blev på mødet den 17. august 2022 orienteret om kommunens gældende retningslinjer for befordring til og fra kommunale aflastningspladser.
Udvalget besluttede i den forbindelse, at man ønskede, at der blev arbejdet videre med sagen.
I dag er retningslinjen den, at borger selv betaler for befordring til og fra aflastning. I de fleste tilfælde kan borgeren befordres siddende, og her kan der anvendes privatbil eller flextur.
I nogle få situationer er der behov for, at borgeren befordres liggende til eller fra aflastning. Hvis ikke borgeren har abonnement hos Falck, som dækker liggende transport, er dette en udgift for borgeren på op mod 8.000 kr. pr. kørsel afhængig af tidspunktet på døgnet.
Det anslås fra aflastningsenhedens side, at der kan være tale om maksimalt fem kørsler om måneden.
Administrationen har efter udvalgets beslutning haft kontakt til Falck, som tilbyder fem forskellige modeller for aftaler om liggende, ikke behandlingskrævende sygetransport. Beskrivelse af alle modeller fremgår af vedlagte bilag.
Fra administrationens side anbefales model 4, som indeholder:
- Et fast beredskabsvederlag på 55.000 kr. om året inkl. de første fem ture udført på hverdag i dagtimerne
- Pris pr. opgave på hverdage i dagtimer ud over de første fem ture er 4.600 kr.
Der er forsyningssikkerhed på dette tidspunkt - Pris pr. opgave aften, nat og helligdage er 7.960 kr.
Der er ikke forsyningssikkerhed på dette tidspunkt. - Seks måneders opsigelsesvarsel på en aftale.
Den manglende forsyningssikkerhed aften, nat og helligdage vil yderst sjældent udgøre et problem, fordi borgere, som har akut brug for specialiseret sygepleje på disse tidspunkter, som ikke kan varetages af hjemmesygeplejen, vil blive indlagt på sygehus. Aflastningsenheden er ikke bemandet til at løfte opgaven med en ny akut borger på disse tidspunkter.
Hvis man regner med 50 kørsler om året, vil den årlige udgift med model 4 se således ud:
- fast vederlag 55.000 kr.
- første fem kørsler 0 kr.
- 45 kørsler á 4.600 kr. 207.000 kr.
- I alt 262.000 kr.
Model 1 og 2 garanterer ligeledes leveringssikkerhed, men i et omfang, som ikke er relevant i den kommunale sammenhæng (jf. ovenfor). Prisen for begge modeller er højere end model 4.
Model 3 og 5 er uden fast vederlag og vil dermed være billigere. Til gengæld er der ingen leveringssikkerhed, hvorfor borgeren kan komme til at vente i meget lang tid, eller kørslen kan helt afvises af Falck, hvis de ikke har kapacitet på det ønskede tidspunkt.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingEn kommunalt finansieret kørselsordning med liggende transport til og fra aflastning vil stille alle borgere med dette behov lige, idet et individuelt medlemskab af Falck ikke vil være afgørende for betalingen for kørslen.
Administrationen oplyser, at en kommunalt finansieret kørselsordning ikke er en SKAL-opgave.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget beslutter, om
- man ønsker at fastholde nuværende ordning
- man ønsker, at der fremsendes en budgetsag til budget 2024 om kommunal finansiering af liggende transport til og fra aflastning med kompenserende finansieringsforslag
Udvalget ønsker, at der udarbejdes en sag om emnet til budget 2024-2027.
Jens Jensen har erklæret sig inhabil i sagen.
Kopier link til punktet - Print
15: Status på rekruttering og fastholdelse på social- og sundhedsområdet
Sagsnr: 22-026973
SagsfremstillingByrådet har bevilget 500.000 kr. årligt i 2022 og 2023 til rekruttering, fastholdelse og uddannelse under Social- og Sundhedsudvalgets område. Midlerne skal anvendes til mentorordning, styrket praktikvejledning og øget brug af merituddannelse i Sundhed og Omsorg og Handicap og Psykiatri.
Social- og Sundhedsudvalget tilkendegav et ønske om en opfølgning på sagen i slutningen af 2022.
Status fra Sundhed og Omsorg
I Sundhed og Omsorg arbejdes der med følgende initiativer:
- Strategi og handleplan for rekruttering og fastholdelse i Sundhed og Omsorg
- Mentorordning
- Juniorjobbere
- Introstillinger
- Studiestillinger
Strategi og handleplan for rekruttering og fastholdelse i Sundhed og Omsorg
Sundhed og Omsorg har indtil nu fulgt den overordnede strategi for rekruttering og fastholdelse, hvor der har været arbejdet med forskellige indsatser. På seneste møde i styregruppen om rekruttering og fastholdelse blev det besluttet at udarbejde en strategi for rekruttering og fastholdelse i Sundhed og Omsorg, herunder en dynamisk handleplan, der løbende vil blive justeret og trække på erfaringerne fra de beskrevne prøvehandlinger.
Mentorordning
Mentorordningen har til formål at styrke fastholdelse af nye medarbejdere.
I oktober 2022 blev der igangsat pilotprojekter om mentorordninger på to ældrecentre og to hjemmeplejeenheder.
Enhederne har udpeget to-fire mentorer, som hver har afsat mellem to-fire timer ugentligt til mentoropgaven. Enhederne har selv defineret projektets konkrete målgruppe og mentorernes opgavebeskrivelse med afsæt i behovet i den enkelte enhed. Mentorernes opgave består fx i udarbejdelse af introduktions materiale, modtagelse, introduktion og opfølgning på nyansatte samt opfølgning på projektet.
Pilotprojekterne løber frem til september 2023.
Juniorjobbere
Juniorjobbere er inspirationsstillinger i ældreplejen til unge under 18 år.
Ansættelsen af juniorjobbere har dels til formål at bidrage til at øge unges interesse og kendskab til arbejdet på sundheds- og omsorgsområdet og dels at tilføre arbejdskraft og mere tid til den enkelte borger. Juniorjobbernes opgaverne er fortrinsvis af social karakter i form af aktiviteter og samvær med borgerne, men også i mindre grad praktisk orienterede opgaver omkring stedets drift.
Siden 1. oktober 2022 er der ansat 22 juniorjobbere fordelt på 12 enheder i Sundhed og Omsorg. Der var 104 ansøgninger til stillingerne som juniorjobber.
Introstilling
En introstilling er et tilbud til fortrinsvis unge på sabbatår, der overvejer at læse til sygeplejerske, hvor man tilknyttes en fast plejeenhed i Ringkøbing-Skjern Kommune og en fast sygeplejerske som mentor. Introstillingen har til formål at øge antallet af sygeplejerskestuderende fra Ringkøbing-Skjern Kommune, mindske frafald under uddannelsen ved at sikre, at flere af de kommende studerende er personligt og fagligt klar til at gå i gang med uddannelsen.
Introstillingen giver mulighed for at prøve ting af og snuse til arbejdet som sygeplejerske forud for studiestart.
Siden 1. september 2022 er der ansat 11 i introstillinger. Ansættelserne løber 6-12 måneder.
Studiestilling
Studiestillingen er for studerende, som er i gang med at læse til sygeplejerske, og har til formål at øge tilknytning til praksis i Ringkøbing-Skjern Kommune, mindske frafald og øge læring og trivsel under uddannelse samt medvirke til flere kvalificerede ansøgere til stillinger som sygeplejerske i kommunen.
Man ansættes på cirka 10 timer om ugen og indgår i vagtplanen som ufaglært. Herudover får man tilknyttet en mentor, der sørger for sparring og mulighed for, at man kan prøve sygeplejefaglige opgaver af i praksis i takt med, at man introduceres til dem på studiet. Et par gange om året samler uddannelseskoordinatoren for sygeplejerskeuddannelsen de ansatte i studiejob til fælles faglig arrangementer.
Der er i øjeblikket ansat 1 i studiestilling.
Status fra Handicap og Psykiatri
Ud af de 500.000 kr. er der i 2022 afsat 100.000 kr. i Handicap og Psykiatri, som kan udmøntes til styrket praktik. Der er endnu ikke igangsat initiativer til dette.
I fagområdet skal der være fokus på at uddanne flere praktikvejledere, så der er flere enheder, der kan tage imod praktikanter.
Der har været snak om et samarbejde med Dagtilbud og Undervisning og VIA, og der overvejes social og sundhedsassistent vejledere.
Handicap og Psykiatri har kortlagt antallet af praktikvejledere, og det overvejes om, de studerende skal have tilknyttet 2 vejledere for at styrke praktikken.
Der er andre forslag til tiltag i forhold til praktikvejledning fx en faglig koordinatorfunktion, en central uddannelseskoordinator eller et tværgående forum for praktikvejledere for hele Ringkøbing-Skjern Kommune.
Der vil i øvrigt blive givet en status på øvrige igangværende indsatser.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiDer er afsat 500.000 kr. på budgettet i hhv. 2022 og 2023 til rekruttering, fastholdelse og uddannelse i Handicap og Psykiatri samt Sundhed og Omsorg. Sundhed og Omsorg kan i alt anvende 350.00 kr. af midlerne i 2022.
Anvendelse af budgetmidler i 2022:
Mentorordning
100.000 kr.
Til aflønning af mentorer i fire enheder.
Juniorjobbere
ca. 38.500 kr.
Hver enhedsleder refunderes med lønudgifter til ½ års løn til én juniorjobber (fire-seks timer ugentligt). Øvrige udgifter afholdes af enhederne selv.
Introstillinger
47.000 kr.
Enhederne bliver refunderet for de timer, medarbejdere går fra til studierelevante aktiviteter (max 10 timer pr. måned).
Studiestillinger
Udgifterne afholdes af enheden.
Administrationen følger løbende op og tilretter indsatserne ud fra en vurdering af, om de styrker rekruttering og fastholdelse. Efter den 21. februar 2023 får Social- og Sundhedsudvalget en opfølgning på de foreløbige erfaringer og effekten af de igangsatte prøvehandlinger. Her kan eventuelt indgå et forslag om at tilpasse indsatserne eller føje nye til.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager status på igangsatte prøvehandlinger vedrørende rekruttering og fastholdelse til efterretning.
BilagIngen bilag.
BeslutningOrienteringen tages til efterretning.
Kopier link til punktet - Print
16: Afrapportering af Stimuli-pakke for Sundhed og Omsorg, Handicap og Psykiatri
Sagsnr: 22-000330
SagsfremstillingSocial- og Sundhedsudvalget bedes tage afrapporteringen af Stimuli-pakken til efterretning.
I begyndelsen af 2022 blev der tildelt 500.000 kr. til kommunen fra en tilskudspakke kaldet "Stimulipakken", som blev vedtaget af Folketinget i sommeren 2021. Formålet var, at hjælpe de erhverv som havde været hårdest ramt under COVID-19 Pandemien. Lokalt valgte man at give borgere, som er brugere af kommunens dagtilbud indenfor Sundhed og Omsorg samt Handicap og Psykiatri en særlig kulturoplevelse. Begrundelsen for dette var, at denne borgergruppe havde været særligt hårdt ramt under nedlukningerne af samfundet, fordi tilbuddene som de normalt benyttede sig af ikke var tilgængelige. Dette resulterede i flere tilfælde i isolation og manglende trivsel blandt borgerne.
Stimulipakken resulterede i flere initiativer. Størstedelen af midlerne gik til to dage med kunstneriske og musikalske indslag. 'En dag i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter og 'en dag i ROFI-centret. De to steder blev valgt ud fra tilgængelighed og for at dække hele kommunen. Der var mulighed for kørsel til både Kulturcentret og ROFI centeret fra dagtilbuddene rundt i kommunen. Indslagene på de to dage bestod blandt andet af musik, udstilling af et fotografiprojekt, hvor kunstner Sarah Strandby havde besøgt dagtilbuddene og taget billeder af brugernes hænder, og så var der entreret med en skitsetegner som lavede portrætter af borgerne på dagene. Andre aktiviteter var en teatergruppe som tog ud på plejecentre i februar, som en del af Vinterlys Festivalen 2022. Der er også givet midler til aktiviteter som kommunens dagtilbud selv har arrangeret.
I august evaluerede administrationen forløbet, og der var generel enighed om, at de initiativer der blev igangsat, var succesfulde og at de gav borgene en anderledes kulturel oplevelse - særligt igennem de kunstneriske indslag i Kulturcentret og ROFI centeret. Der var til evalueringen stor tilfredshed fra administrationen omkring forløbet og enighed om, at borgerne havde haft glæde af initiativerne. I et fremtidigt arbejde skal der ses på hvordan, man kommunikerer optimalt mellem de forskellige fagområder for at undgå for meget unødvendig kommunikation. Til evalueringen blev det bemærket at det er vigtigt i et fremtidigt samarbejde, at der afsættes ressourcer til dette formål. Der var enighed om, at der forsat fra administrationens side er interesse for et samarbejde mellem Kultur og Sundhed og Omsorg, Handicap og Psykiatri.
Dette har indtil videre betydet et fortsat samarbejde om Spildansk-dagene og dialog og samarbejde omkring Vinterlys 2023 med aktiviteter forbundet til Sundhed og Omsorg og Handicap og Psykiatri.
Ingen Bemærkninger.
ØkonomiDer blev af puljen anvendt 441.202 kr. Se bilag
EffektvurderingTil administrationens evalueringen af Stimuli-pakken blev det bemærket at borgerne som gør brug af kommunens dagtilbud fra både Handicap og Psykiatri samt Sundhed og Omsorg havde været positive overfor oplevelserne som de har haft.
IndstillingAdministrationen indstiller at Social- og Sundhedsudvalget tager evaluering og afrapportering til efterretning.
BilagBeslutningOrienteringen tages til efterretning.
Kopier link til punktet - Print
17: Gensidig orientering
Sagsnr:
SagsfremstillingA.
Status på evaluering af serviceniveaubeskrivelser i Handicap og Psykiatri.
B.
Vederlagsfri fysioterapi.
C.
Task Force.
D.
Osteoporoseforløb.
Bilag er vedlagt.
E.
Oversigt over sager til Social- og Sundhedsudvalget 2023.
Oversigten er vedlagt.
- D. Henvendelse vedrørende osteoporoseforløb
- E. Oversigt over sager til Social- og Sundhedsudvalget 2023
Der blev givet en orientering.
6950 Ringkøbing