Referat: 12. oktober 2022 kl. 08:00

AktivitetsCenter Skjern, Nygade 48, Skjern
Social- og Sundhedsudvalget

Deltagere

  • Linda Nielsen
  • Rita Byskov
  • Susanne Høj
  • Jens Jensen
  • Pia Vestergaard
  • Jens Erik Damgaard
  • Hans-Christian Blichfeldt

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Dagsordenen blev godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

2: Budgetopfølgning medio september 2022

Sagsnr: 21-027307

Sagsfremstilling

Budgetopfølgningen medio september for de centrale budgetområder under Social- og Sundhedsudvalget viser et samlet mindre forbrug på 2,4 mio. kr., hvor der ved den seneste opfølgning var en forventning om et merforbrug på 0,2 mio. kr. 

Sundhed og Omsorg
Sundhed og Omsorg forventer et mindre forbrug på 6,5 mio. kr., hvilket er en forbedring på 2,1 mio. kr. i forhold til sidste måneds opfølgning.

Der er følgende bemærkninger til opfølgningen:

  • Samlet for pleje og omsorg af ældre forventes et mindre forbrug på 10,5 mio. kr., hvilket er en forbedring på 2,3 mio. kr. i forhold til sidste måned. Forbedringen skyldes blandt andet justering af forventede udgifter til visiterede timer og timer til andre fagområder, tomgangshusleje, terminalpleje og ægtepar bevilling.
  • For borgere fra/i andre kommuner forventes et merforbrug på 1,2 mio. kr. grundet 3 fraflytninger fra kommunen samt nedgang i indtægt fra andre kommuner.
  • For hjælpemidler vurderes aktuelt et samlet merforbrug på 1,5 mio. kr. I helårsforventningen indgår en forudsætning om udgifter til endnu ikke kendte borgerere. Dette estimat er vurderet relativt lavt.
  • Sundhedscenter Vest forventer et merforbrug på 0,7 mio. kr. Resultatet dannes primært på Rusmiddelområdet, som forventer et samlet merforbrug på 1,8 mio. kr.
  • For visiterede timer forventes et mindre forbrug på 4,8 mio. kr., hvilket er en forbedring på 2,8 mio. kr. i forhold til det tidligere estimerede bud for 2022:

Handicap og Psykiatri
Handicap og Psykiatri forventer et merforbrug på 4,1 mio. kr., hvilket er 258.000 kr. lavere end ved den seneste opfølgning. 

I det forventede merforbrug er der en forudsætning om, at Myndighedsafdelingen ved sagsgennemgang realiserer en nedgang i forbruget på 5 mio. kr. Aktuelt vurderes det, at Myndighedsafdelingen har realiseret ca. 3,8 mio. kr. inklusiv refusion fra staten på særligt dyre enkeltsager. I det forventede merforbrug er der indarbejdes en forudsætning om, at Myndighedsafdelingen realiserer de resterende 1,2 mio. kr. 

Der har ikke været udvikling i det realiserede beløb via sagsgennemgang siden sidste opfølgning. Til trods for dette, så kører sagsgennemgangen planmæssigt, og Myndighedsafdelingen forventer fortsat at kunne realisere yderligere. 

Det er derimod andre forhold, som har haft betydning for ændringen i det forventede merforbrug.

Ændringen i det forventede merforbrug skyldes hovedsageligt:

  • til- og afgang af borgere
  • ændring i støttebehov samt
  • en lidt lavere forventet udgift til huslejetab

I april 2022 behandlede Social- og Sundhedsudvalget forslag til reduktion af budgettet vedrørende caféen på Engdraget, vurderingspladser samt lederstillingen i Handicapområde Nord, i forhold til at kunne nedbringe et merforbrug senere på året. Tilsammen er der reserveret 1.539.000 kr. Social- og Sundhedsudvalget valgte at reservere midlerne og følge økominen. Budgetopfølgningen pr. medio september 2022 viser, at vi ikke kan nå at realisere merforbruget, og derfor foreslår administrationen, at Social- og Sundhedsudvalget beslutter, hvorvidt disse tre forslag skal bidrage til at nedbringe indeværende års merforbrug.

Forslag

Kr.

Vurderingspladser

500.000

Café på Engdraget

434.000

Daglig leder i Handicapområde Nord

605.000

  • På sidste års budgetkonference fik Handicap og Psykiatri 500.000 kr. til vurderingspladser. På dette års budgetkonference blev det besluttet, at vurderingspladser ikke effektueres, og budgettet er reduceret med 500.000 kr. fra 2023. Vurderingspladserne er ikke igangsat, og budgettet på de 500.000 kr. i 2022 kan anvendes til at mindske merforbruget.
  • Den uvisiterede café på Engdraget er ikke genåbnet, da borgerne har benyttet sig af cafetilbuddet på ME-TRI. Der er et budget på 434.000 kr. til caféen på Engdraget, som kan reduceres i Handicapområde Syd, og tilføres Myndighed. Der er taget højde for dette i Handicapområde Syd, så en reduktion af deres budget vil ikke ændre den decentrale budgetopfølgning.
  • Der er lige nu en vakant daglig lederstilling i Handicapområde Nord, som blev reduceret i forbindelse med dette års budgetkonference fra 2023. I indeværende år er der budgetteret med 605.000 kr., som kan reduceres i Handicapområde Nord og tilføres Myndighed, og dermed nedbringe merforbruget på det centrale område. Der er taget højde for dette i Handicapområde Nord, så en reduktion af budgettet vil ikke ændre den decentrale budgetopfølgning.

FagMED har afgivet høringssvar i april 2022, hvor de bemærkede, at der ikke har været brug for vurderingspladserne, borgerne fra cafetilbuddet på Engdraget har fundet andre fællesskaber, og havde ingen bemærkninger til lederstillingen i Handicapområde Nord. For yderligere detaljer henvises til bilaget fra april mødet.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger. 

Økonomi

Ingen bemærkninger. 

Effektvurdering

Ingen bemærkninger. 

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget

  • effektuerer de tre forslag til reduktion af indeværende års merforbrug i Handicap og Psykiatri
  • tager budgetopfølgningen til efterretning

BilagBeslutning

Administrationens indstilling godkendes.

Kopier link til punktet  -   Print

3: Opsamling på fællesmøde med Frivilligrådet d. 27. september 2022

Sagsnr: 22-017199

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget bedes drøfte fællesmødet med Frivilligrådet d. 27. september.

Dagsordenen for mødet var 

1. Frivilligrådet orienterer om deres arbejde 2017-2022.
2. På baggrund af dette oplæg drøftes Frivilligrådets arbejde fremadrettet
3. Uddelingen af Frivilligprisen 2022 drøftes.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger

Økonomi

Viden & Strategi (økonomi) har ikke yderligere bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget bedes drøfte fællesmødet med Frivilligrådet d. 27. september.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Udvalget samlede op på dialogmødet med Frivilligrådet.

Det blev besluttet, at udvalget indkalder til et nyt dialogmøde med frivilligrådet i marts 2023.

Der afholdes valg til frivilligrådet i februar 2023, og med afsæt i opbakningen til valget drøftes og vurderes det  på dialogmødet i marts 2023, om frivilligrådet skal opretholdes.

Kopier link til punktet  -   Print

4: Anmodning om forudbetaling af §18 driftstilskud G-faktor Ringkøbing

Sagsnr: 20-025816

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget bedes tage stilling til, om udbetalingen af G-faktors §18 driftstilskud for 2023 skal fremrykkes til snarest muligt for at sikre værestedet likviditet igennem energikrisen.

Værestedet G-faktor har meddelt administrationen, at energikrisen har givet værestedet umiddelbare økonomiske udfordringer, da udgifter til el og varme ikke i samme grad som ved normal drift modsvares af indtægter ved salg af varer fra deres tilknyttede butik. Det er endnu
uvist, hvordan inflationen vil fortsætte og hvad det kommer til at betyde for G-faktors økonomi.  Efter dialog med §18 værestederne anbefaler administrationen, at udbetalingen af
driftstilskuddet for 2023 fremrykkes til snarest muligt.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Lov om Social Service § 18:
Byrådet skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger.
• Stk. 2. Byrådet skal årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde.
• Stk. 3. Rammerne for samarbejdet fastlægges af det enkelte byråd.

Lov om Social Service § 104:
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse
eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene.

Økonomi

Værestedet G-faktor modtager et §18 Driftstilskud på 336.000 kroner (2022-niveau) til brug i 2023. Driftstilskuddet fremskrives årligt i henhold til KL’s forventede pris- og lønstigninger.

G-faktor har desuden anmodet om et øget årligt §18 Driftstilskud på yderligere 337.000 kroner fra og med år 2023. Der tages endeligt stilling til, om denne anmodning skal imødekommes på Byrådsmødet d. 11. oktober 2022. 

G-faktor har ud over driftstilskuddet stadig mulighed for at søge §18 midler til ekstraordinære aktiviteter, der ligger uden for værestedets driftsopgaver.

Viden & Strategi har ingen yderligere bemærkninger.

Effektvurdering

Administrationen vurderer, at en fremrykning af §18 Driftstilskuddet for 2023 vil købe G-faktor tid og ro til at komme igennem vinterens energikrise.

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget bedes tage stilling til, om udbetalingen af G-faktors §18 driftstilskud for 2023 skal fremrykkes til snarest muligt for at sikre værestedet likviditet igennem energikrisen.

BilagBeslutning

Sagen udsættes med henblik på at få udfærdiget en fælles procedure for ekstraordinære forskudsudbetalinger. Udvalget ønsker, hvis det er muligt, at der afholdes et ekstraordinært møde den 31. oktober vedrørende sagen.

Kopier link til punktet  -   Print

5: Stigende produktionsomkostninger, Køkkenet Åkanden

Sagsnr: 22-021066

Sagsfremstilling

Åkandens udgifter til fødevarer, emballage, el, vand, varme, diesel og den luftart, som anvendes til at pakke maden, er stigende. Priserne har været sigtende gennem de seneste år grundet pandemi og krig i Ukraine, som har medført inflationsstigninger. 

Åkanden arbejder løbende med at tilrettelægge madproduktionen med udgangspunkt i at producere maden billigst muligt, men stadig med en ernæringsmæssig korrekt sammensat madportion. Åkanden er forpligtet til at efterleve nationale standarder samt de politisk fastsatte kvalitetsstandarder, hvorfor Åkanden ikke ser det muligt at reducere serviceniveau/kvaliteten yderligere.

Åkanden har desuden ændret produktionen, så visse råvarer er skiftet ud og erstattet med andre billigere produkter, hvor det er muligt. Åkanden har ikke mulighed for at spare sig ud af den økonomiske udfordring. Åkanden forventer et merforbrug på 1.000.000 kr. for 2022.

Borgerens egenbetaling for madservice er i 2022 på 56 kr. Ministeriets fastsatte maksimale takst er i 2022 på 57 kr.

For at imødegå det stigende omkostningsniveau ønsker Åkanden i 2023, at hæve egenbetaling på madservice til de hjemmeboende ældre.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Servicelovens §83

Bekendtgørelse nr. 1576 af 27. december 2014 om betaling for generelle tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter servicelovens §§ 79, 83 og 84.

Økonomi

Åkandens budget udarbejdes på baggrund af det forventede indtægtsgrundlag. Herudover har Åkanden nogle budgetpuljer til f.eks. husleje, el, vand og varme samt administration mm.

Indtægter og budgetpuljer danner grundlag for det udgiftsniveau Åkanden kan producere for. Indtægterne regnes på baggrund af godkendt takst på madservice og døgnkost tillige med Åkandens øvrige takster på mødeforplejning mm. Åkanden kan maksimalt opkræve Social- og Ældreministeriets takst for madservice og døgnkost. 

Taksten for en hovedret blev i 2018 besluttet fastholdt i 2017 prisniveau. Taksten har siden været en krone under Social- og Ældreministeriets maksimale takst. I 2022 er taksten 56 kr. og vil med fremskrivning blive 57 kr. i 2023.

Social- og Ældreministeriets maksimale takst 2023 for en hovedret forventes at blive 58 kr. pr. portion. Ved at anvende ministerets maksimale takst for 2023, vil Åkanden få en merindtægt skønnet til 280.000 kr. til delvis dækning af de øgede udgifter.

I 2021 havde Åkanden et merforbrug på 415.000 kr., og for indeværende år forventes et merforbrug på 1.000.000 kr. for 2022. Åkandens akkumulerede overførselsbeløb fra 2021 til 2022 er 1.340.000 kr., som vil skulle dække de merforbrug der forventes i 2022 og fremadrettet.

Administrationen anbefaler, at der arbejdes videre med en opgørelse af, hvad meromkostningen er på diæter samt udarbejdelse af en budgetsag.

Viden & Strategi (Økonomi) bemærker følgende:

Udfordringerne for de øvrige kommunale og selvejende produktionskøkkener er primært rettet mod de stigende udgifter til råvarer. Disse produktionskøkkener har ikke udgifter til emballage og transport. De kommunale køkkenernes udgifter til el, vand og varme er en driftsmæssig udfordring hos Ejendomscentret.

Merudgifterne for disse køkkener vil, som hos Åkanden, skulle dækkes af de akkumulerede overførselsbeløb.

Effektvurdering

Egenbetalingen øges pr. portion ifølge ovenstående. Indtægtsstigningen vil ikke dække Åkandens øgede omkostninger.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at

  • madserviceprisen til hjemmeboende fastsættes til ministeriets maksimale takst for 2023 på 58 kr.
  • madserviceprisen i 2023 til en lille portion fastsættes til 55 kr.
  • at der arbejdes videre med en analyse af budgetudfordringen med henblik på at anvise løsningsforslag

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Administrationens indstilling godkendes.

Kopier link til punktet  -   Print

6: Takster 2023 for ældreområdet og handicap- og psykiatriområdet

Sagsnr: 21-024323

Sagsfremstilling

Administrationen fremsender takster for ældreområdet og handicap- og psykiatriområdet for 2023 til godkendelse.

Taksten på madservice for hjemmeboende og taksten til døgnkost til beboere på ældrecentre og handicapcentre er fremskrevet med satsreguleringsprocenten på 2,7%. Cafépriser på handicap- og psykiatriområdet er genberegnet, og disse priser er incl. moms.

Ældreområdets takster til egenbetaling for transport til daghjem og servicepakker er fremskrevet jævnfør KL's fremskrivningsprocent på 2,47%. Taksten til vask på ældreområdet fremskrives ikke, da den er på niveau med udgifterne.
Taksten for servicepakker for handicap- og psykiatriområdet er ligeledes fremskrevet med KL's fremskrivningsprocent på 2,47%.

Det årlige brugerkort på aktivitetsområdet fremskrives hvert fjerde år, og næste fremskrivning er til årene 2026-2029.

Såfremt Social- og Ældreministeriet udmelder en månedstakst for døgnkost samt takst pr. portion madservice, som afviger fra de beregnede takster, vil taksterne efterfølgende blive ændret til Social- og Ældreministeriets gældende takster.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Bekendtgørelse nummer 1576 af 27. december 2014 om betaling for generelle tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter servicelovens §§ 79, 83 og 84.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet, at

  • de vedlagte takster 2023 godkendes
  • såfremt Ringkøbing-Skjern Kommunes månedstakst for døgnkost samt takst for en portion madservice afviger Social- og Ældreministeriets takster, anvendes Social- og Ældreministeriets takster.

BilagBeslutning

Social- og Sundhedsudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at administrationens indstilling godkendes.

Kopier link til punktet  -   Print

7: Opfølgning på temamøde om politikker samt udpegning af repræsentanter til arbejdsgruppen om Handicappolitikken

Sagsnr: 22-017496

Sagsfremstilling

På mødet i Social- og Sundhedsudvalget d. 15. juni 2022 blev der godkendt en tids- og procesplan for udarbejdelse af en ny Handicappolitik. Tids- og procesplanen er vedhæftet som bilag.

I henhold til planen er der afholdt et temamøde om politikker d. 26. september 2022. På mødet var der en præsentation og drøftelse af flere emner, som har relevans for politikudformningen. Social- og Sundhedsudvalget samler op på de væsentligste pointer fra drøftelsen på mødet og giver signaler til det videre arbejde med politikken.

I forhold til den konkrete udarbejdelse af et udkast til Handicappolitik skal der nedsættes en arbejdsgruppe. Gruppen forventes at bestå af repræsentanter fra Social- og Sundhedsudvalget, Handicaprådet, ledere og medarbejdere fra fagområderne Handicap og Psykiatri, Beskæftigelse samt Børn og Familie, en repræsentant for FrivilligVest samt en konsulent, som er tovholder for opgaven. Udover arbejdsgruppen skal der også ske inddragelse af øvrige interessenter, hvilket arbejdsgruppen skal være med til at planlægge.

Social- og Sundhedsudvalget bedes udpege to repræsentanter til arbejdsgruppen.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen anbefaler, at Social- og Sundhedsudvalget:

  • Følger op på drøftelsen på temamødet om Handicappolitikken den 26. september 2022 med henblik på at give signaler til arbejdsgruppen om særlige fokuspunkter i det videre arbejde.
     
  • Udpeger to repræsentanter til arbejdsgruppen om Handicappolitikken.

BilagBeslutning

Der blev fulgt op på temamødet om handicappolitikken.

Det blev besluttet, at Hans-Christian Blichfeldt og Jens Erik Damgaard deltager i arbejdsgruppen.

Kopier link til punktet  -   Print

8: Driftsorienteret tilsyn med Bofællesskabet Ganerbo 2022

Sagsnr: 22-008562

Sagsfremstilling

Handicap og Psykiatri har i 2022 ført driftsorienteret tilsyn med Bofællesskabet Ganerbo, som er et friplejehjem beliggende i Skjern. Bofællesskabet Ganerbo har 15 pladser til målgrupperne; medfødt hjerneskade, mobilitetsnedsættelse, udviklingshæmning, angst og kommunikationsnedsættelse.

Det driftsorienterede tilsyn er varetaget af to medarbejdere fra Handicap og Psykiatri. Det primære formål med tilsynet er, at sikre kvaliteten af tilbuddet. I forlængelse af tilsynsbesøget er der udarbejdet en tilsynsrapport.

Tilsynet har indhentet dokumentation til brug for forberedelsen af tilsynsbesøget. Denne dokumentation omfatter bl.a. en oversigt over beboere, personale, ledelse og bestyrelse, pædagogiske handleplaner, regnskab, sygefravær mm.

Tilsynsbesøget er sket i dialog med ledelse, medarbejdere og brugere af tilbuddet med fokus på den faglige udvikling og effekt. Tilsynet har besigtiget de fysiske rammer og observeret aktiviteter på tilbuddet.

Tilsynet har taget udgangspunkt i Socialstyrelsens kvalitetsmodel og baseret sit tilsyn på syv temaer:

  1. Uddannelse og Beskæftigelse
  2. Selvstændighed og relationer
  3. Målgruppe, metoder og resultater
  4. Sundhed og trivsel
  5. Organisation og ledelse
  6. Kompetencer
  7. Fysiske rammer

Tilsynets bedømmelse af kvaliteten tager udgangspunkt i kvalitetsmodellens kriterier og indikatorer ved hjælp af en 5-trinsskala. Den samlede bedømmelse er et gennemsnit af bedømmelsen af de syv respektive temaer samt på baggrund af en vurdering af tilbuddets økonomi.

Nedenstående spindelvæv afspejler Tilsynets gennemsnitlige vurdering af kvaliteten i tilbuddet fordelt på de syv temaer.

Det er Tilsynets vurdering, at Bofællesskabet Ganerbo løser opgaverne med den kvalitet – både fagligt og økonomisk - som kommunalbestyrelsen inden for lovgivningens rammer har besluttet, der skal være i kommunen.

Det er Tilsynets vurdering, at Bofællesskabet Ganerbo overordnet er et veldrevet friplejehjem, hvor såvel beboere som medarbejdere ser ud til at trives. Ledelsen samt medarbejderne har de fornødne kvalifikationer og et godt kendskab til målgrupperne.

Tilsynet vurderer, at det nuværende fagsystem ikke opfylder tilbuddets behov, hvorfor der dokumenteres i fysiske mapper, hvilket kan medvirke til brud på GDPR. Tilbuddet oplyser, at nyt fagsystem installeres i september.

Tilsynet vurderer, at der stadig skal være mere fokus på borgernes selv-og medbestemmelse i forhold til kost.

Tilsynet vurderer, at det er uhensigtsmæssigt, at to vikarer som har været ansat i et år ikke har relevante gennemførte e-learningskurser og at dette er normal praksis.

Tilsynsrapporten er en delrapport, og har ikke været i høring i Bofællesskabet Ganerbo.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Kommunalbestyrelsen fører generelt driftsorienteret tilsyn med private tilbud efter serviceloven beliggende i kommunen, som ikke er omfattet af § 4 i lov om socialtilsyn. Det driftsorienterede tilsyn omfatter tilsyn med tilbuddenes personale, bygninger og økonomi, jf. servicelovens § 148 a.

  • Lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022 om social service (serviceloven), §§ 148 a.
  • Lovbekendtgørelse nr. 265 af 25. februar 2022 om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven), § 16.
  • Lovbekendtgørelse nr. 1162 af 26. oktober 2017 om friplejeboliger (friplejeboligloven), § 89.
  • Bekendtgørelse nr. 1065 af 31. august 2015 om drift og afhændelse af friplejeboliger, § 24.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Det er opfattelsen, at såvel anmeldte som uanmeldte tilsyn medvirker til at synliggøre forhold, som kan højne kvaliteten af servicen over for brugerne. Endvidere bidrager tilsyn til at påse, at tilbuddene overholder gældende lov, og at stedets tilbud med hensyn til målgruppe, indsats, ledelse, organisation og økonomi er i overensstemmelse med de vilkår, godkendelsen er givet under.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social-og Sundhedsudvalget tager beretningen til efterretning.

BilagBeslutning

Beretningen tages til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

9: Godkendelse af samarbejdsaftale om voksne med erhvervet hjerneskade

Sagsnr: 22-020470

Sagsfremstilling

Samarbejdsaftale om voksne med erhvervet hjerneskade beskriver, hvordan hospitaler, kommuner og praktiserende læger samarbejder med og om borgere med erhvervet hjerneskade og deres pårørende. Samarbejdsaftalen skal sikre en sammenhængende indsats på tværs af sektorerne og sikre, at borgerne tilbydes genoptræning/rehabilitering, som tager udgangspunkt i deres behov. Det er centralt for samarbejdsaftalen, at borgerne og de pårørende inddrages i tilrettelæggelsen af forløbene og får den rette behandling på det rette tidspunkt.

Samarbejdsaftalen har fokus på gode udskrivelsesforløb:

  • hvor den nødvendige information om borgernes genoptrænings-/rehabiliteringsbehov deles mellem hospitalet og kommunen således, at kommunen kan tilrettelægge borgerens forløb efter udskrivelse
  • hvor rettidig kommunikation sikrer kommunen mulighed for at planlægge hjemtagningen af borgeren. Dette er især relevant, når borgerne udskrives fra Regionshospitalet Hammel Neurocenter, fordi der her er tale om borgere, der som regel skal have en omfattende indsats i kommunen, når de kommer hjem.

Vedlagte udkast til samarbejdsaftale omfatter voksne (fra 18 år), som har en erhvervet hjerneskade, og som har behov for genoptræning eller rehabilitering som følge af hjerneskaden.

Samarbejdsaftalen erstatter den tidligere samarbejdsaftale ("Sundhedsaftale om voksne med erhvervet hjerneskade") indgået i 2011.

Samarbejdsaftalen blev godkendt af Sundhedssamarbejdsudvalget den 10. august og skal nu godkendes politisk i kommunerne og i Regionsrådet. Under forudsætning af politisk godkendelse af samarbejdsaftalen om voksne med erhvervet hjerneskade træder den i kraft 1. januar 2023. Den konkrete implementering foregår i sundhedsklyngerne.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Viden & Strategi (økonomi) har ikke yderligere bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget godkender Samarbejdsaftale om voksne med erhvervet hjerneskade.

BilagBeslutning

Administrationens indstilling godkendes.

Kopier link til punktet  -   Print

10: Gensidig orientering

Sagsnr:

Sagsfremstilling

A.
Konference om det nære sundhedsvæsen og den nære psykiatri.

Torsdag den 23. februar 2023 kl. 14-17 holder region og kommuner en fælles konference om det nære sundhedsvæsen og den nære psykiatri. Anledningen er, at der skal indgås en ny fælles sundhedsaftale, som skal træde i kraft den 1. januar 2024. Konferencen skal bruges til at drøfte og komme med input til Sundhedssamarbejdsudvalgets forslag til retning og indsatser i den nye sundhedsaftale. Forud for konferencen udsender Sundhedssamarbejdsudvalget et debatoplæg, som kan bruges til lokalpolitiske drøftelser i kommunale og regionale udvalg.

Psykiatrien er et af de områder, udvalget allerede har peget på, og det er også et væsentligt område i Rammeaftalen for det specialiserede socialområde, hvorfor psykiatrien allerede er udpeget til at få et særligt fokus på konferencen.

Konferencen vil foregå på Jysk Park i Silkeborg.
Der udsendes program samt mulighed for tilmelding i god tid før konferencen.

B.
Temadrøftelser den 31.10.2022 om principnotatet vedrørende boliganalysen.

C.
Kort orientering om møde i Sundhedsklyngen den 12.10.2022.

D.
Kort orientering om møde om Nærshospital med Regionen med deltagelse af Anders Kühnau samt afholdelse af workshop.

E.
Akutklinik, herunder åbningstider.

F.
Status på TeleKOL-projektet.

G.
Orientering om Bakkehuset. Områdeleder Torben Pedersen deltager i udvalgsmødet i november 2022. 

H.
Oversigt over sager til Social- og Sundhedsudvalget 2022.
Oversigten er vedlagt.

BilagBeslutning

Der blev givet en orientering.

Kopier link til punktet  -   Print

11: Underskriftsside

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Kontaktoplysninger
Sundhed og Omsorg
Sundhed og Omsorg
Rødkløvervej 4
6950 Ringkøbing