Referat: 14. september 2022 kl. 08:00
Deltagere
- Rita Byskov
- Jens Erik Damgaard
- Hans-Christian Blichfeldt
- Susanne Høj
- Jens Jensen
- Linda Nielsen
Fraværende
- Pia Vestergaard
Referat
- Godkendelse af dagsorden
- Danmarkskortet - handlingsplan
- Styrelsen for Patientsikkerhed tilsyn i 2021 i Handicap og Psykiatri
- Socialtilsyn Midt tilsyn i 2021 i Handicap og Psykiatri
- Kommunalt tilsyn på plejehjem 2021
- Utilsigtede hændelser - 2021
- Orientering om Socialtilsyn i Rusmiddelcenter Ringkøbing-Skjern
- Budgetopfølgning medio august 2022
- Fastsættelse af husleje pr. 1. januar 2023 for kommunale ældreboliger og øvrige boliger
- Opfølgning på temamøde om politikker samt udpegning af repræsentanter til arbejdsgruppen om Ældrepolitikken
- Revision af Værdighedspolitik i 2022
- Introduktion til Region Midtjyllands arbejde med lægedækning i almen praksis
- Samarbejde med Taskforcen på voksenhandicapområdet
- Forberedelse til fællesmøde med Frivilligrådet d. 27. september 2022
- Gensidig orientering
- Underskriftsside
Kopier link til punktet - Print
1: Godkendelse af dagsorden
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
BeslutningDagsordenen godkendes.
Fraværende- Pia Vestergaard
Kopier link til punktet - Print
2: Danmarkskortet - handlingsplan
Sagsnr: 22-010499
SagsfremstillingSocial- og Sundhedsvalget samt Børne- og Familieudvalget behandlede Danmarkskortet over omgørelsesprocenter på deres møder i august 2022.
Overordnet fremgik det af Ankestyrelsens opgørelse, at Ringkøbing-Skjern Kommunes omgørelsesprocenter var stigende og at de lå over landsgennemsnittet.
Udvalgene besluttede på den baggrund, at der skulle udarbejdes en handlingsplan på de områder, hvor omgørelsesprocenten er højere end landsgennemsnittet.
Handicap og Psykiatri har udarbejdet en handlingsplan, som forelægges for udvalgene til godkendelse.
Samlet set kan vi nedbringe antallet af hjemviste eller omgjorte sager fra Ankestyrelsen, ved fortsat at have et stærkt fokus på de juridiske rammer for sagsbehandlingen og afgørelsespraksis.
Samtidig er det væsentligt at have for øje, at uanset om 100 % af kommunens afgørelser er korrekte, kan der fortsat ske omgørelse eller hjemvisning ved klagebehandlingen i Ankestyrelsen. Dette skyldes, at Ankestyrelsen har en lang klagesagsbehandlingstid på adskillige måneder, og at forhold derfor kan have ændret sig, fra vi har behandlet en sag og truffet afgørelse, og til Ankestyrelsen behandler sagen.
Der kan derfor være opstået forhold, som Ankestyrelsen kan inddrage ved sin sagsbehandling, men som kommunen ikke havde mulighed for at forholde sig til ved sin sagsbehandling, da de ikke eksisterede på tidspunktet for kommunens afgørelse.
Hørringssvar fra Handicaprådet findes som bilag.
Lovgrundlag og juridisk vurderingLovbekendtgørelse nr. 265 af 25. februar 2022 om retssikkerhed og administration på det sociale område, med senere ændringer (retssikkerhedsloven) §§ 79 a og 79 b.
Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget godkender handlingsplanen.
BilagBeslutningAdministrationens indstilling godkendes.
Fraværende- Pia Vestergaard
Kopier link til punktet - Print
3: Styrelsen for Patientsikkerhed tilsyn i 2021 i Handicap og Psykiatri
Sagsnr: 22-010333
SagsfremstillingStyrelsen for Patientsikkerhed fører det overordnede tilsyn med sundhedsforholdene og den sundhedsfaglige virksomhed på sundhedsområdet. Det indebærer at styrelsen hvert år laver tematiserede tilsyns- og læringsaktiviteter i forhold til identificerede risikoområder på udvalgte arbejdspladser, som arbejder indenfor Sundhedsloven.
Styrelsen for Patientsikkerhed har i 2021 haft tilsyn med Center Bakkehuset.
Styrelsen for Patientsikkerhed har den 13. september 2021 ført planlagt udgående tilsyn med Center Bakkehuset. Styrelsen konstaterede, på baggrund af observationer, interview og journalgennemgang, at 14 målepunkter ikke var opfyldt, hvilket udløste 17 krav og 4 henstillinger. Center Bakkehuset blev indplaceret i kategorien ”Større problemer af betydning for patientsikkerheden”.
Social-og Sundhedsudvalget blev orienteret på udvalgs møde den 24. november 2021 om det forventede påbud.
- at sikre tilstrækkelig journalføring fra den 1. december 2021
- at sikre indhentelse af informeret samtykke fra patienterne forud for pleje og behandling fra den 1. december 2021 selvom borgerne er stærkt udviklingshæmmede
- at sikre udarbejdelse og implementering af fyldestgørende instrukser, fra den 1. december 2021, for:
- personalets kompetencer, ansvars- og opgavefordeling
- patienters behov for behandling
- medicinhåndtering
- samarbejde med de behandlingsansvarlige læger
- brug af ikke-lægeordinerede håndkøbsmidler og kosttilskud
Begrundelsen for påbuddet var:
- Journalføring - var ikke i overensstemmelse med gældende regler herom.
- Informeret samtykke – personalet kendte ikke reglerne vedrørende patienters retsstilling.
- Instrukser – sundhedsfaglige instrukser var enten ikke udarbejdede, mangelfulde eller ikke implementeret.
Center Bakkehuset arbejdede målrettet og systematisk med at bringe de sundhedsfaglige forhold i orden.
Styrelsen for Patientsikkerhed ophævede den 24. februar 2022 påbuddet, da de konstaterede, på baggrund af observationer, interview og journalgennemgang, at alle målepunkter var opfyldt og behandlingsstedet blev indplaceret i kategorien ”Mindre problemer af betydning for patientsikkerheden”
Lovgrundlag og juridisk vurderingEndvidere
- Lovbekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed
- Bekendtgørelse nr. 359 af 4. april 2019 om information og samtykke i forbindelse med behandling og ved videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger m.v.
- Bekendtgørelse nr. 1219 af 11. december 2009 om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed)
- Bekendtgørelse nr. 1225 af 8. juni 2021 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse, overdragelse m.v.)
- Vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv.
- Vejledning nr. 9001 af 20. november 2000 om udfærdigelse af instrukser
- Vejledning nr. 9079 af 12. februar 2015 om ordination og håndtering af lægemidler
- Vejledning nr. 9204 af 7. juni 2011 om arbejdsdragt inden for sundheds-og plejesektoren
- Vejledning nr. 9494 af 4. juli 2002 om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende
- Vejledning nr. 9521 af 1. juni 2021 om sygeplejefaglig journalføring
- Vejledning nr. 9808 af 13. december 2013 om identifikation af patienter og anden sikring mod forvekslinger i sundhedsvæsenet
- Vejledning nr. 10409 af 20. december 2007 om patienters/beboers retsstilling på plejehjem og i plejeboliger
Ingen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Social-og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.
BilagBeslutningOrienteringen tages til efterretning.
Fraværende- Pia Vestergaard
Kopier link til punktet - Print
4: Socialtilsyn Midt tilsyn i 2021 i Handicap og Psykiatri
Sagsnr: 22-008650
SagsfremstillingSocialtilsynet fører driftsorienteret tilsyn med sociale tilbud for at sikre, at tilbuddene fortsat har den fornødne kvalitet og opfylder betingelserne for godkendelse. I forlængelse af tilsynsbesøg udarbejder tilsynet en tilsynsrapport, der fremsendes til tilbuddet og fagområdet. Fagområdet Handicap og Psykiatri har i forlængelse heraf det overordnede ansvar for sikre en god kvalitet på de enkelte tilbud. En gang om året fremlægges tilsynets vurderinger for Social- og Sundhedsudvalget med henblik på, at udvalget følger udviklingen af kvaliteten på området.
Socialtilsynet skal aflægge tilsynsbesøg minimum 1 gang om året. Nogle af tilsynsbesøgene skal være uanmeldte. Socialtilsynet har mulighed for at træffe afgørelse om påbud, skærpet tilsyn eller ophør af godkendelse.
Socialtilsyn Midt har i år 2021 ført tilsyn med Center Vest, Center Bakkehuset, Center for Socialpsykiatri, ADHD og Autisme, Å-Center Syd, Skelbæk Centret og Holmehusene.
Socialtilsyn Midt har, efter tilsyn med Ringkøbing-Skjern Kommunes centre vurderet, at centrene efter en samlet vurdering har den fornødne kvalitet, jf. lov om socialtilsyn § 6.
Tilsynet tager i dets tilsynsbesøg og afrapportering udgangspunkt i kvalitetsmodellen. Der anvendes en 5 trins skala: 5. i meget høj grad opfyldt. 4. i høj grad opfyldt. 3. i middel grad opfyldt. 2. i lav grad opfyldt. 1. i meget lav grad opfyldt.
Indikatorer og kriterier, der anvendes er: Uddannelse og Beskæftigelse, Selvstændighed og relationer, Målgruppe/Metoder/Resultater, Sundhed og Trivsel, Organisation og Ledelse, Kompetencer, Fysiske rammer
Nedenstående spindelvæv afspejler Socialtilsynets gennemsnitlige vurdering af kvaliteten i centrene fordelt på de syv temaer.
Området har særligt fokus på de områder, hvor tilbuddene scorer under 4. Det vurderes i forlængelse heraf, at tilbuddene skal have en særlig opmærksomhed på at mindske personalegennemstrømning og sikre bedre brug af dokumentation i fb.m. magtanvendelse. En høj personalegennemstrømning kan eksempelvis betyde utilstrækkelig kontakt med personale med relevante kompetencer ligesom en mangelfuld indberetning af magtanvendelse er utilfredsstillende.
Tilsynsrapporterne er udfærdiget i 2021, og der er igangsat handlinger, hvor tilbuddene har en lavere score end 4.
Tilsynet har været på tilsynsbesøg i 2022 på flere af centrene, og tilsynsrapporterne fra disse besøg er modtaget. Fremover vil sagen komme til behandling senest i april måned.
Lovgrundlag og juridisk vurdering
Lovbekendtgørelse nr. 171 af 28. januar 2022 om socialtilsyn.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Social-og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Bilag- Handicaprådet 02-06-2022 Socialtilsyn Midt tilsyn i 2021 i Handicap og Psykiatri
- Endelig tilsynsrapport 2021 Center Bakkehuset
- Endelig tilsynsrapport Center for Socialpsykiatri, ADHD og Autisme 2021
- Endelig tilsynsrapport Center Vest 2021
- Driftsorienteret tilsyn 2021 Holmehusene 17.12.2021
- 2021 endelig tilsynsrapport Å-center Syd
- Driftorienteret tilsyn 2021 Skelbæk Centret
Orienteringen tages til efterretning.
Fraværende- Pia Vestergaard
Kopier link til punktet - Print
5: Kommunalt tilsyn på plejehjem 2021
Sagsnr: 22-006455
SagsfremstillingKommunen er, i henhold til Lov om Social Service, forpligtet til årligt at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver: madservice, personlig pleje, praktisk bistand og træning ved funktionstab, løses i overensstemmelse med de politisk besluttede standarder på plejehjem i kommunen.
I Sundhed og Omsorg er det endvidere besluttet, at tilsyn, foruden det lovpligtige fokus, også understøtter udvalgte DBA indsatser.
Denne sag beskriver tilsynets konklusioner i 2021 og anbefalinger til fremtidige indsatser.
Gennemførte tilsyn 2021:
Der er afviklet uanmeldt tilsyn på 16 plejehjem i Ringkøbing-Skjern Kommune, heraf 3 selvejende plejehjem og to friplejehjem. Alle er afviklet ved fysisk fremmøde, hvor beboere, medarbejdere og enhedsleder er interviewet. Pårørende er kontaktet telefonisk efter tilladelse fra beboere.
Vedlagte rapport er en samlet konklusion over disse tilsyn.
Rapporterne for de enkelte plejehjem kan udleveres ved kontakt til enhedsleder eller findes på www.plejehjemsoversigten.dk.
Status:
Beboere og pårørendes oplevelser af livet på plejehjem er hovedsagelig meget positiv.
Det er tilsynets vurdering, at plejehjemmene overordnet lever op til de politisk besluttede kvalitetsstandarder for serviceniveau.
Tendenser:
Indsatser, såsom Demensrejsehold, Værdighedsrejsehold og projekt ”Det gode palliative forløb”, har medført en ændring i kulturen på plejehjemmene. Beboernes ønsker til livet, dagligdagen og døden høres tydeligt i tilsynets medarbejder- og lederinterview.
Tilsynet finder endvidere, at der er kommet højere vidensniveau og større opmærksomhed forhold til måltider og ernæring til småtspisende beboere.
Brugen af ”triage-metoden”, har medarbejdere og ledere oplevet som en stor hjælp i forhold til forebyggelse af indlæggelser og daglig overblik over særlige opgaver. Triage er en metode til at identificere borgere med begyndende sygdomsudvikling og/eller forværring af kendte sygdomme med henblik på at forebygge af forværring.
Antallet af frivillige er faldet en del under corona pandemien. Dette har betydning for aktivitets- og samværstilbud på plejehjemmene.
Der opleves forskelle mellem de forskellige plejehjem i forhold til, hvor meget medarbejderne integrerer sig som en naturlig del af beboernes hverdag, for eksempel ved pauser og måltider. Dette kan enten skyldes tydelige værdier derom eller en påvirkning af hverdagen under corona nedlukning.
Udviklingsområder:
Medarbejdere på plejehjem skal have viden om muligheden for, at beboere ved funktionstab kan visiteres til træning ved Sundhedscenter Vest.
Det er vigtigt at gøre mere ud af forventningsafstemning mellem beboere, pårørende og plejehjem ved indflytning. For eksempel vedrørende kvalitetsstandarder for rengøring, hvor nogle pårørende oplever, at der bliver slækket lidt rengøringen.
Nogle beboere bemærker, at man kunne gøre mere ud af serveringen af maden, for eksempel præsentation af måltidet og et ”Velbekomme”.
Ved tilsyn observeres forskelle i medarbejdere og lederes oplevelse af forpligtelsen til at være en aktiv del af beboernes hverdag.
Der er forskelle i kulturen på plejehjem, hvor medarbejderne nogle steder, integrerer sig som en hel naturlig del af beboernes hverdag, for eksempel ved pauser og måltider.
Enkelte enheder skal gøre en indsats for at sikre den tværfaglige deltagelse ved triagemøder.
Det er vigtigt at have kontinuerlig fokus på udvikling af medarbejderes sproglige kompetencer. Der opleves udfordringer i samarbejdet med kollegaer og beboere, når der rekrutteres medarbejdere med udenlandsk baggrund.
Pårørende efterspørger fastlagte dialogmøder med leder eller kontaktperson, da det kan være svært at træffe medarbejdere eftermiddag og aften, hvor de fleste besøg ligger.
Anbefalinger:
Med erfaringer fra 2021 anbefales det, at enhederne med fordel kan arbejde videre med:
- Der skal arbejdes videre med, at alle medarbejdere inddrages aktivt i triage.
- Alle medarbejdere skal kende til retningslinjer ved beboeres funktionstab
- Enhederne arbejder med værdier og rammer, for eksempel for pausekultur og nærvær
- Der skal, efter corona, gøres en indsats for at rekruttere og fastholde frivillige på plejehjem
Lederteam i Sundhed og Omsorg har efterfølgende behandlet årsrapporten for det kommunale tilsyn 2021 og besluttet, at der arbejdes videre med de 4 anbefalinger i relevante fora.
Det kommunale tilsyn for 2022 gennemføres som år 2021 i kommunalt regi og med samme fokusområder. Lederteam drøfter, om det kommunale tilsyn på sigt skal varetages af ekstern leverandør.
Lovgrundlag og juridisk vurderingLov om Social Service §§ 83, 83 a, 86 og 151
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.
BilagBeslutningAdministrationens indstilling godkendes.
Fraværende- Pia Vestergaard
Kopier link til punktet - Print
6: Utilsigtede hændelser - 2021
Sagsnr: 17-030255
SagsfremstillingSagen beskriver den årlige opgørelse for utilsigtede hændelser i Ringkøbing-Skjern Kommune til orientering i Social- og Sundhedsudvalget.
Sundhedsvæsenet er, ifølge Sundhedsloven, forpligtet til at arbejde med at forbedre patientsikkerheden. Derfor indberettes fejl, forglemmelser, manglende viden om forebyggelse m.m. til Styrelsen for Patientsikkerhed. Disse indberetninger kaldes ”Utilsigtede hændelser” (UTH).
En UTH er en begivenhed, der medfører skade, eller risiko for skade, på en borger. Den er utilsigtet, fordi de involverede sundhedspersoner ikke har til hensigt at skade andre.
Indberetning af utilsigtede hændelser er knyttet til pleje, behandling og træning af ”patienter”. Dermed menes borgere, der på grund af sygdom, modtager indsatser, for eksempel medicinsk behandling, træning efter indlæggelse, pleje og omsorg eller tandbehandlinger. Indberetningerne kan derfor ske fra flere fagområder, og hvert fagområde sagsbehandler egne indberetninger. Langt den overvejende del af indberetningerne sker dog i fagområderne Handicap og Psykiatri samt Sundhed og Omsorg.
Eksempler på utilsigtede hændelser kan være:
- Fald
- Medicineringsfejl, for eksempel doseringsfejl eller ikke udleveret medicin
- Infektionssygdomme, hvor smittevejene kunne have været brudt med de rette hygiejniske forholdsregler, eks. lungebetændelse, ”roskildesyge”, Covid 19
- Oversete symptomer på sygdomsudvikling
- Manglende videregivelse af information ved indlæggelse og udskrivelse
Formålet med indberetning af UTH er at lære af disse, så vi fremadrettet kan forebygge fejl igennem systematisk analyse, læring og kvalitetsudvikling.
Utilsigtede hændelser skal indberettes enkeltvis, men for ”fald” eller ”manglende medicingivning”, der ikke har umiddelbar konsekvens for borger, kan der indberettes samlet for enhederne hver måned (samlerapportering). Dette minimerer tidsforbruget og giver enhederne et godt overblik.
Databasen, der håndterer de utilsigtede hændelser, er i disse år underlagt forandringer. Denne sag fremstiller derfor årsopgørelsen for 2021, uden sammenligninger til foregående år. Tendensen er imidlertid klart, at antallet af indberetninger for fagområderne Handicap og Psykiatri samt Sundhed og Omsorg er stigende. Dels fordi indberetningen er blevet forenklet. Dels fordi der i disse år arbejdes målrettet med medicinhåndtering i projekterne ”Medicinsikre botilbud” og ”I sikre hænder”.
Opgørelse af utilsigtede hændelser for 2021:
Opgørelserne er vist ved en oversigt over samtlige individuelle indberetninger for hele Ringkøbing-Skjern Kommune i enhedstype. Disse vises efterfølgende i tabel, fordelt på hændelsernes alvorlighed.
Dernæst vises samlerapporteringer for Handicap og Psykiatri samt Sundhed og Omsorg i tabeller for henholdsvis "Medicin ikke givet" og "fald".
Antal individuelle indberetninger, opgjort på enhedstype:
Individuelle hændelser 2021 fordelt på alvorlighed:
| Antal | Eksempler |
Ingen skade | 494 | Glemt medicin, mangelfuld dokumentation, fejldosering som opdages |
Mild | 83 | Mærke efter fald, forbigående smerte eller manglende effekt af behandling |
Moderat | 20 | Forbigående skade, der kræver ekstra opmærksomhed eller lægekontakt |
Alvorlig | 14 | Lårbensbrud efter fald, alvorlige bivirkninger efter fejlmedicinering |
Dødelig | 0 | Selvmord, usikker håndtering ved hjertestop, fejl med risikomedicin |
Samlerapporteringer 2021:
”Medicin ikke givet” | Antal |
Handicap og Psykiatri | 638 |
Sundhed og Omsorg | 2488 |
”Fald” | Antal |
Handicap og Psykiatri | 260 |
Sundhed og Omsorg | 3368 |
Forebyggende indsatser:
Fagområderne Sundhed og Omsorg samt Handicap og Psykiatri arbejder hele tiden på at forbedre usikre og uhensigtsmæssige arbejdsgange med henblik på at skabe stor sikkerhed for borgerne, godt arbejdsmiljø og effektiv drift. Det kan handle om medarbejdernes viden og brug af retningslinjer, sundhedsfaglig dokumentation, så alle ved, hvordan der arbejdes med en borgerrettet indsats og kommunikation om de forandringer, en medarbejder observerer hos en borger.
Sundhed og Omsorg:
I Sundhed og Omsorg er sagsbehandlingen fra 2022 overgået til enhederne, så fejl kobles direkte til enhedens arbejdsgange og der kan iværksættes forebyggende indsatser lokalt.
Sundhed og Omsorg arbejder med udvikling af et kvalitetsprogram for, hvordan borgere og sundhedsmedarbejdere sammen kan identificere risikoområder, prioritere indsatser og udvikle den faglige kvalitet med henblik på at optimere borgernes tryghed i mødet med Sundhed og Omsorg.
Fald er et kommende indsatsområde i samarbejde med Region Midt.
Handicap og Psykiatri:
For at sikre patient/borgersikkerhed, har Handicap og Psykiatri, tilbudt alle medarbejderne undervisning ved konsulentfirma, hvor der er stor fokus på sundhed i en socialfaglig kontekst.
Der er endvidere udpeget forandringsagenter i alle afdelinger, som sammen med ledelsen og Handicap og Psykiatri-sundhedsgruppen skal sikre kontinuitet i implementering og fastholdelse af den nye viden.
Lovgrundlag og juridisk vurderingSundhedslovens § 198 om indberetning af utilsigtede hændelser.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.
BilagIngen bilag.
BeslutningOrienteringen tages til efterretning.
Fraværende- Pia Vestergaard
Kopier link til punktet - Print
7: Orientering om Socialtilsyn i Rusmiddelcenter Ringkøbing-Skjern
Sagsnr: 22-017283
SagsfremstillingDer har været afholdt anmeldt driftsorienteret tilsyn af Socialtilsyn Midt på Rusmiddelcenter Ringkøbing-Skjern den 23. juni 2022.
Tilsynet tager udgangspunkt i en national kvalitetsmodel, som indeholder følgende 7 temaer:
• Uddannelse og beskæftigelse
• Selvstændighed og relationer
• Målgruppe, metoder og resultater
• Sundhed og trivsel
• Organisation og ledelse
• Kompetencer
• Fysiske rammer
I kvalitetsmodellen er både gennemsnitlig bedømmelse på temaniveau og bedømmelse på indikatorniveau angivet ud fra følgende skala:
5. I meget høj grad opfyldt
4. I høj grad opfyldt
3. I middel grad opfyldt
2. I lav grad opfyldt
1. I meget lav grad opfyldt
Der har på årets tilsyn været fokus på følgende temaer
- Uddannelse og beskæftigelse i forhold til helhedsorienteret indsats. Gennemsnitlig bedømmelse i Rusmiddelcenter Ringkøbing-Skjern er 5.0
- Målgruppe, metoder og resultater. Gennemsnitlig bedømmelse i Rusmiddelcenter Ringkøbing-Skjern er 5.0
- Sundhed og trivsel. Gennemsnitlig bedømmelse i Rusmiddelcenter Ringkøbing-Skjern er 5.0
- Kompetencer. Gennemsnitlig bedømmelse i Rusmiddelcenter Ringkøbing-Skjern er 5.0
De øvrige temaer er overført fra det driftsorienterede tilsyn i 2021
Den samlede vurdering er publiceret på Tilbudsportalen.
Socialtilsyn Midt's vurdering er på baggrund af tilsendt dokumentation samt interview med ledelse, medarbejdere og borgere.
Lovgrundlag og juridisk vurderingServiceloven §101
Sundhedsloven §141
ØkonomiI 2022 er den årlige udgift for socialtilsyn 43.506 kr.
Viden & Strategi (Økonomi) har ikke yderligere bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen fremsender sagen til orientering.
BilagBeslutningOrienteringen tages til efterretning.
Fraværende- Pia Vestergaard
Kopier link til punktet - Print
8: Budgetopfølgning medio august 2022
Sagsnr: 21-027298
SagsfremstillingBudgetopfølgningen medio august for de centrale budgetområder under Social- og Sundhedsudvalget viser et samlet merforbrug på 0,2 mio. kr., hvor der ved den seneste opfølgning var en forventning om et merforbrug på 1,2 mio. kr.
Sundhed og Omsorg
Sundhed og Omsorg forventer et mindre forbrug på 4,4 mio. kr., hvilket er en forbedring på 2,0 mio. kr. i forhold til sidste måneds opfølgning.
Der er følgende bemærkninger til opfølgningen:
- Samlet for pleje og omsorg af ældre forventes et mindre forbrug på 8,1 mio. kr., hvilket er en forbedring på 1,2 mio. kr. i forhold til sidste måned. Forbedringen skyldes blandt andet justering af forventede udgifter til genåbning er plejeboligpladser, ægteparbevillinger samt refusion vedr. elever.
- For borgere fra/i andre kommuner forventes et merforbrug på 0,6 mio. kr. Resultatet er en forbedring på 0,6 mio. kr. grundet dødsfald.
- For hjælpemidler vurderes aktuelt et samlet merforbrug på 2,0 mio. kr. For udvalgte udgiftstyper forsøges udgiftsniveauet vist så dynamisk som muligt i forhold til borgernes ansøgning om bevillinger.
- Sundhedscenter Vest forventer et merforbrug på 0,7 mio. kr. Resultatet dannes primært på Rusmiddelområdet, som forventer et samlet merforbrug på 1,8 mio. kr.
- Forbruget af visiterede timer er uændret i forhold til sidste opfølgning. Processen omkring de visiterede timer følges fortsat af arbejdsgruppen. Det aktuelle niveau fremgår af grafen:
Handicap og Psykiatri
Handicap og Psykiatri forventer et merforbrug på 4,4 mio. kr., hvilket er ca. 800.000 kr. højere end forventningen ved den seneste opfølgning.
I det forventede merforbrug på 4,4 mio. kr. er der en forudsætning om, at Myndighedsafdelingen ved sagsgennemgang realiserer en nedgang i forbruget på 5 mio. kr. Aktuelt vurderes det, at Myndighedsafdelingen har realiseret ca. 3,8 mio. kr. inklusiv refusion fra staten på særligt dyre enkeltsager. I det forventede merforbrug er der indarbejdet en forudsætning om, at Myndighedsafdelingen realiserer de resterende 1,2 mio. kr.
Ovenstående viser, at sagsgennemgangen kører planmæssigt, og at Myndighedsafdelingen fortsat realiserer nedgang i forbruget på dette område. Der er derimod andre forhold, som har haft betydning for stigningen i det forventede merforbrug.
Ændringen i det forventede merforbrug skyldes hovedsageligt:
- Til- og afgang af borgere,
- Ændring i støttebehov samt
- En forventning om en lavere refusion for særligt dyre enkeltsager, end ved den seneste opfølgning.
- En ændring i budgettildelingsprincipperne for bostøtten. I overgangen fra de tidligere budgettildelingsprincipper til de nye er det aftalt, at Specialteam finansierer omkring 300.000 kr. til indfasning af principperne.
På april mødet i Social- og Sundhedsudvalget blev det besluttet, at reservere midlerne vedrørende caféen på Engdraget, vurderingspladser, samt lederstillingen i Handicapområde Nord, i forhold til at kunne nedbringe et merforbrug senere på året. Tilsammen er der reserveret 1.539.000 kr. På det kommende udvalgsmøde i oktober skal der tages stilling til, om de reserverede midler skal anvendes til at minimere merforbruget.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager budgetopfølgningen til efterretning.
Bilag- Bilag 1: Sundhed og Omsorg, budgetopfølgning medio august 2022 - ej webtilgængelig
- Bilag 2: Handicap og Psykiatri, Sagsgennemgang medio august 2022 - ej webtilgængelig
Budgetopfølgningen tages til efterretning.
Fraværende- Pia Vestergaard
Kopier link til punktet - Print
9: Fastsættelse af husleje pr. 1. januar 2023 for kommunale ældreboliger og øvrige boliger
Sagsnr: 22-018842
SagsfremstillingI bekendtgørelse om administration af ældreboliger fremgår det, at der årligt skal henlægges et passende beløb til bl.a. vedligeholdelse af bygninger, til planlagt og periodisk vedligeholdelse, til tekniske installationer samt istandsættelse af boligerne ved fraflytning.
Huslejebudgetterne i Ringkøbing-Skjern Kommune er harmoniseret og fastsættes derfor på baggrund af faktiske udgifter, som pris- og lønfremskrives til 2023-niveau samt ud fra en række fastlagte nøgletal.
Af eksempler på nøgletal kan det nævnes, at budgettet til rengøring af fællesarealer er beregnet med 1,5 timer pr. uge pr. 100 m2 fællesboligareal.
Som hovedregel henlægges 20 kr. pr. m2 til istandsættelse ved fraflytning samt et kronebeløb pr. m2 til vedligeholdelse og tekniske installationer vurderet ud fra gældende vedligeholdelsesplaner.
Der er generelt i Ringkøbing-Skjern Kommunes huslejebudgetter afsat for få midler til henlæggelser, jf. vedligeholdelsesplanerne, hvorfor der til det kommende budget, ses en generel stigning i henlæggelserne. Dette er for at sikre, at der er tilstrækkelige midler til, at boligerne løbende kan renoveres på et acceptabelt og stabilt niveau.
Huslejestigningerne er ligeledes påvirket af den generelle høje inflation, der er i øjeblikket. Det være sig øgede udgifter til bl.a. energi, håndværkerydelser samt udgifter til materialer i øvrigt.
Huslejen for kommunale ældreboliger/plejeboliger i Ringkøbing-Skjern Kommune fastsættes efter to beregningsmetoder. Enten på baggrund af udgift pr. kvadratmeter boligareal (inkl. fællesarealer) eller efter en brugsværdi pr. bolig (det vil sige samme husleje for alle boliger i afdelingen.)
Ved en huslejestigning får størsteparten af beboerne boligstøtte, som tilnærmelsesvis udligner huslejestigningen. I beregningen af boligstøtten indgår et kvadratmeterloft på 65 m2 for mobile borgere og 75 m2 for kørestolsbrugere samt borgerens eventuelle formue.
Lovgrundlag og juridisk vurderingLov om almene boliger herunder §10, stk. 7.
ØkonomiFor ældre- og plejeboliger gælder det, at der skal være balance mellem udgifter og indtægter.
Hvis regnskabet har medført et huslejeunderskud, skal dette underskud udlignes i de kommende års budgetter.
Afdeling | Stigning | Primær årsag |
Fjordglimt, Hvide Sande | 3,0% | Øgede udgifter til almindeligt vedligehold |
Holmbohjemmet, Kloster | 1,3% | Øgede udgifter til almindeligt vedligehold |
Tim Ældrecenter | 2,6% | Øgede opsparing til henlæggelser |
Rosenlunden, Lem | 6,8% | Øgede udgifter til almindeligt vedligehold samt afvikling af tidligere års gæld |
Fjordparken, Ringkøbing | 3,2% | Øgede udgifter til almindeligt vedligehold |
Centerparken, Videbæk | 6,9% | Øgede udgifter til henlæggelser samt afvikling af tidligere års gæld |
Enghaven, Skjern | 9,2% | Øgede udgifter til almindeligt vedligehold, øget opsparing til henlæggelser samt afvikling af tidligere års gæld |
Vorgod Ældrecenter | 7,8% | Øgede udgifter til almindeligt vedligehold, øget opsparing til henlæggelser samt afvikling af tidligere års gæld |
Egvad Plejehjem, Tarm | 4,1% | Øgede udgifter til almindeligt vedligehold samt afvikling af tidligere års gæld |
Åstedparken, Borris | 5,9% | Øget opsparing til henlæggelser |
Søibergsvej 4-8, Ringkøbing | 1,8% | Øget opsparing til henlæggelser |
Center Bakkehuset, Videbæk | 4,7% | Øgede udgifter til almindeligt vedligehold |
Holmelunden, Ringkøbing | 4,9% | Øget opsparing til henlæggelser |
Fredensgade, Skjern | 2,7% | Øgede udgifter til almindeligt vedligehold |
Satellitten, Ringkøbing | 2,0% | Øgede udgifter til almindeligt vedligehold |
For øvrige boliger kan huslejen fastholdes, på nær boligerne på Godthåbsvej, som normalt har en årlig pris- og lønfremskrivning.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget, at huslejeændringerne, jfr. bilagene, godkendes med ikrafttrædelse pr. 1. januar 2023.
Bilag- Huslejeforhøjelser 2022 til 2023 - Sundhed og Omsorg
- Huslejeforhøjelser 2022 til 2023 - Handicap og Psykiatri
- Huslejeforhøjelser 2022 til 2023 - øvrige boliger
Social- og Sundhedsudvalget godkender administrationens indstilling.
Fraværende- Pia Vestergaard
Kopier link til punktet - Print
10: Opfølgning på temamøde om politikker samt udpegning af repræsentanter til arbejdsgruppen om Ældrepolitikken
Sagsnr: 22-010899
SagsfremstillingPå mødet i Social- og Sundhedsudvalget d. 15. juni 2022 blev der godkendt en tids- og procesplan for udarbejdelse af en ny Ældrepolitik. Tids- og procesplanen er vedhæftet som bilag.
I henhold til planen er der afholdt et temamøde om politikker d. 9. september. På mødet var der en præsentation og drøftelse af flere emner, som har relevans for politikudformningen, herunder indsatstrappen i Sundhed og Omsorg samt temaerne borgersyn, rehabilitering, digitalisering samt kvalitet og faglighed, og hvordan disse relaterer sig til den overordnede politiske vision, Naturens Rige. Social- og Sundhedsudvalget samler op på de væsentligste pointer fra drøftelsen på mødet og giver signaler til det videre arbejde med politikken.
I forhold til den konkrete udarbejdelse af et udkast til Ældrepolitik skal der nedsættes en arbejdsgruppe. Gruppen forventes at bestå af repræsentanter fra Social- og Sundhedsudvalget, Ældrerådet, ledere fra fagområdet, medarbejderrepræsentanter samt en konsulent, som er tovholder for opgaven. Udover arbejdsgruppen skal der også ske inddragelse af øvrige interessenter, hvilket arbejdsgruppen skal være med til at planlægge.
Social- og Sundhedsudvalget bedes udpege to repræsentanter til arbejdsgruppen.
Lene Vesely deltager på mødet og uddyber punktet.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen anbefaler, at Social- og Sundhedsudvalget:
- Følger op på drøftelsen på temamødet om politikker d. 9. september med henblik på at give signaler til arbejdsgruppen om særlige fokuspunkter i det videre arbejde.
- Udpeger to repræsentanter til arbejdsgruppen om Ældrepolitikken.
BilagBeslutningUdvalget evaluerede på temamødet den 9. september og gav yderligere signaler til ældrepolitikken.
Udvalget besluttede at udpege Linda Nielsen og Susanne Wivi Høj Henriksen til arbejdsgruppen.
Fraværende- Pia Vestergaard
Kopier link til punktet - Print
11: Revision af Værdighedspolitik i 2022
Sagsnr: 22-010899
SagsfremstillingMed finansloven i 2016 blev der afsat midler til at understøtte og implementere værdighedspolitikker i alle kommuner, hvori den enkelte kommune beskriver sine overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet. I forbindelse med udarbejdelse af politikken i Ringkøbing-Skjern Kommune nedsatte Social- og Sundhedsudvalget en arbejdsgruppe med deltagelse fra Handicaprådet, Ældrerådet, politikere samt ledere og medarbejderrepræsentanter fra Sundhed og Omsorg.
Efterfølgende er politikken flere gange blevet revideret i større eller mindre grad, og den skal ifølge bekendtgørelse om Værdighedspolitikker revideres igen og vedtages inden udgangen af 2022.
Nedenfor beskrives kort det tidligere politikforløb samt et forslag til den kommende proces.
Værdighedspolitik 2018
Der blev i 2018 gennemført en mindre revision af værdighedspolitikken, da der havde været kommunalvalg i november 2017 og Kommunalbestyrelsen inden for det første år i den kommunale valgperiode skulle vedtage en værdighedspolitik for den kommunale ældrepleje. Desuden var der bekendtgjort et nyt kerneområde, som politikken skulle dække, nemlig samarbejde med pårørende.
Værdighedspolitik 2019
I forbindelsen med ovennævnte revision af politikken blev det besluttet, at igangsætte en efterfølgende proces med nedsættelse af en bred arbejdsgruppe i 2019, når alle kommunens øvrige politikker var blevet revideret, sådan at værdighedspolitikken kunne afspejle de nye politikker. Desuden blev det bekendtgjort at politikken skulle indeholde endnu et kerneområde, bekæmpelse af ensomhed. Processen blev gennemført og resulterede i den nuværende Værdighedspolitik, som kan ses her.
Værdighedspolitikken skal fremadrettet, som minimum, indeholde følgende syv kerneområder:
1. Livskvalitet
2. Selvbestemmelse
3. Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen
4. Mad og ernæring
5. En værdig død
6. Pårørende
7. Bekæmpelse af ensomhed
Revision af Værdighedspolitikken 2022
Der skal vedtages en Værdighedspolitik i 2022, da dette fortsat skal ske inden for det første år af valgperioden, hvilket betyder at revisionen af politikken ikke følger den almindelige kadence for udfærdigelse af politikker i kommunen.
Administrationen har anmodet om udsættelse af fristen med det formål at Værdighedspolitikken kunne behandles sammen med Ældrepolitikken, da der er tydelige snitflader mellem disse. Der er imidlertid givet afslag på anmodningen med henvisning til at fristen er gældende lov, jf. bekendtgørelsen om Værdighedspolitikker.
På grund af den korte tidshorisont til at gennemføre en revision af politikken i 2022 er der derfor blevet gennemført en mindre administrativ revision af politikken. Ændringerne (som fremgår med rød skrift) består i at politikken er holdt op mod den reviderede overordnede vision, Naturens Rige, hvilket betyder, at følgende er slettet fra forordet; ” Liv og udvikling i nærheden.” Desuden begrebet frihed blevet indarbejdet. Der er allerede et stort fokus på den enkeltes frihed i politikken, selvom det indgår under betegnelsen selvbestemmelse. Ligeledes er der et stort fokus på fællesskaber. Politikken findes derfor generelt at være i god overensstemmelse med den overordnede vision.
Social- og Sundhedsudvalget bedes drøfte udkastet til Værdighedspolitik med henblik på at anbefale den til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.
Administrationen anbefaler desuden, at Social- og Sundhedsudvalget efter afslutningen af den samlede politikproces i kommunen atter tager Værdighedspolitikken op til drøftelse i en proces med inddragelse af Ældrerådet. I fald dette besluttes, vil der blive fremlagt et forslag til proces i marts 2023.
Lene Vesely deltager på mødet og uddyber punktet.
Lovgrundlag og juridisk vurderingBekendtgørelse om værdighedspolitikker for ældreplejen.
§ 81 a, stk. 2, i lov om social service, jf. BEK nr. 70 af 21/01/2019
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller:
- At Social- og Sundhedsudvalget anbefaler den reviderede Værdighedspolitik 2022 til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.
- At det drøftes og besluttes, om der skal gennemføres en proces med inddragelse af Ældrerådet efter vedtagelsen af de øvrige kommunale politikker i foråret/sommeren 2023.
Administrationens indstilling godkendes.
Udvalget beslutter, at værdighedspolitikken drøftes igen efter, at den samlede politikudarbejdelse er færdig og at Ældrerådet inddrages.
Fraværende- Pia Vestergaard
Kopier link til punktet - Print
12: Introduktion til Region Midtjyllands arbejde med lægedækning i almen praksis
Sagsnr: 22-010651
SagsfremstillingOplæg v. Jacob Lyskjær Frølund, AC-fuldmægtig, Koncernøkonomi, Region Midtjylland.
Oplægget vil give udvalget en introduktion til, hvordan Region Midtjylland arbejder for at sikre, at alle borgere kan blive tilmeldt en praktiserende læge. Med udgangspunkt i regionens forpligtigelser på området vil det blive beskrevet, hvordan regionen styrer kapaciteten i almen praksis. Fx i forbindelse med praktiserende lægers ophør eller udvidelse af kapaciteten i vækstområder.
Den aktuelle lægedækningssituation i Ringkøbing-Skjern Kommune vil ligeledes blive behandlet.
Der vil være mulighed for at stille spørgsmål undervejs.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget godkender, at der i Sundhed og Omsorg igangsættes, tilrettelæggelse af en proces vedrørende lægedækning i kommunen.
BilagIngen bilag.
BeslutningAdministrationens indstilling godkendes.
Fraværende- Pia Vestergaard
Kopier link til punktet - Print
13: Samarbejde med Taskforcen på voksenhandicapområdet
Sagsnr: 22-013826
SagsfremstillingRingkøbing-Skjern Kommune har fået en henvendelse fra Social- og Ældreministeriet om Taskforcen på handicapområdet gerne vil tilbyde et samarbejde om et længerevarende analyse- og udviklingsforløb på voksenhandicapområdet fra efteråret 2022. Taskforcen på handicapområdet er et samarbejde mellem Ankestyrelsen og Socialstyrelsen. Fagområdet Handicap og Psykiatri har takket ja til tilbuddet.
I forbindelse med satspuljeaftalen for 2018 til 2021 vedtog satspuljepartierne Handlingsplan til styrkelse af kvaliteten i sagsbehandlingen på handicapområdet. Som en del af handlingsplanen blev taskforcen på handicapområdet udvidet, så flere kommuner kunne tilbydes et forløb med taskforcen. Samtidig blev det besluttet, at to af de i alt fire længerevarende analyse- og udviklingsforløb, der årligt skal sættes i gang, tilbydes kommuner på baggrund af data fra danmarkskortet.
Taskforcen har på den baggrund udvalgt Ringkøbing-Skjern Kommune, som herved tilbydes et samarbejde om et længerevarende analyse- og udviklingsforløb på voksenhandicapområdet.
Taskforcen vil på mødet orientere om forløbet.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiDer er ingen udgifter forbundet med Taskforcens 2 årige forløb.
EffektvurderingIngen bilag.
BeslutningOrienteringen tages til efterretning.
Fraværende- Pia Vestergaard
Kopier link til punktet - Print
14: Forberedelse til fællesmøde med Frivilligrådet d. 27. september 2022
Sagsnr: 22-017199
SagsfremstillingSocial- og Sundhedsudvalget bedes forberede sig på fællesmødet med Frivilligrådet d. 27. september.
Social- og Sundhedsudvalget besluttede d. 15. juni, at afholde endnu et fællesmøde med Frivilligrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Fællesmødet afholdes d. 27. september.
Administrationen foreslår følgende dagsorden til mødet d. 27. september
1. Frivilligrådet orienterer om deres arbejde 2017-2022.
2. På baggrund af dette oplæg drøftes Frivilligrådets arbejde fremadrettet
3. Uddelingen af Frivilligprisen 2022 drøftes.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiViden & Strategi (økonomi) har ikke yderligere bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingSocial- og Sundhedsudvalget bedes forberede sig på fællesmødet med Frivilligrådet d. 27. september.
BilagIngen bilag.
BeslutningDagsordenen blev drøftet.
Fraværende- Pia Vestergaard
Kopier link til punktet - Print
15: Gensidig orientering
Sagsnr:
SagsfremstillingA.
Orientering om Akuttelefonen.
B.
Tidsplacering af temamøder for udvalget.
C.
Inhabilitet i udvalgssager.
D.
Oversigt over sager til Social- og Sundhedsudvalget 2022.
Oversigten er vedlagt.
Der blev givet en orientering.
Fraværende- Pia Vestergaard
Kopier link til punktet - Print
16: Underskriftsside
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
Fraværende- Pia Vestergaard
6950 Ringkøbing