Referat: 17. august 2022 kl. 08:00

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Dagsordenen blev godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

2: Orientering om danmarkskort over omgørelsesprocenter på socialområdet for året 2021

Sagsnr: 22-010499

Ankestyrelsen behandler klagesager fra borgerne på socialområdet og offentliggør hvert år resultaterne af deres behandling på et Danmarkskort. Ifølge Retssikkerhedsloven skal Byrådet behandle danmarkskortet på et møde. Fra og med 2022 skal Byrådet også tage stilling til om forvaltningen skal udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling. Hvis Byrådet beslutter, at der ikke skal udarbejdes en handlingsplan, så skal Ankestyrelsen orienteres. Ankestyrelsen kan herefter pålægge Byrådet at udarbejde en handlingsplan.

Hvad viser Danmarkskortet?

Ankestyrelsens afgørelse af en klagesag kan have et af følgende resultater:

• Stadfæstelse: Ankestyrelsen fastholder kommunens afgørelse. Der sker ingen ændringer for den, der har klaget
• Hjemvisning: Ankestyrelsen sender sagen tilbage til kommunen, hvorefter kommunen skal genbehandle sagen
• Ændring/ophævelse: Ankestyrelsen er helt eller delvis uenig i afgørelsen og ændrer/ophæver den.

Andelen af realitetsbehandlede klagesager i Ankestyrelsen, som enten er hjemvist, ændret eller ophævet kaldes omgørelsesprocenten. Omgørelsesprocenten fortæller derfor noget om rigtigheden af den del af kommunens afgørelser, der påklages Ankestyrelsen. Det er mindre end 5% af kommunens afgørelser, der påklages til Ankestyrelsen.

Danmarkskortet 2021

Social-og Ældreministeriet har offentliggjort tre forskellige danmarkskort over omgørelsesprocenter for 2021:

1. Danmarkskort for socialområdet generelt: https://sm.dk/danmarkskort/2022/jun/omgoerelsesprocenter-paa-socialomraadet-i-2021

   
   

2. Danmarkskort specifikt for en række bestemmelser på børnehandicapområdet: https://sm.dk/danmarkskort/2022/jun/omgoerelsesprocenter-paa-boernehandicapomraadet-i-2021link
3. Danmarkskort specifikt for en række bestemmelser på voksenhandicapområdet: https://sm.dk/danmarkskort/2022/jun/omgoerelsesprocenter-paa-voksenhandicapomraadet-i-2021

I Danmarkskortet for socialområdet generelt (nr. 1) indgår alle bestemmelser i serviceloven, hvor der er kommunal klageadgang. Dvs. både børne- og ungeområdet, ældreområdet og handicap- og psykiatriområdet.

Overordnet fremgår det af Ankestyrelsens opgørelse, at udviklingen i Ringkøbing-Skjern Kommunes omgørelsesprocenter er stigende, og omgørelsesprocenterne for Ringkøbing-Skjern Kommune ligger over landsgennemsnittet 

Omgørelsesprocenterne er relativt høje og administrationen vil derfor se det som en mulighed for at drage læring af Ankestyrelsens behandling af klagesager, hvis udvalget beslutter, at administrationen skal udarbejde en handlingsplan.

Handicaprådet og Ældrerådet har sagen i høring. Høringssvarene vil indgå i Økonomiudvalgets og Byrådets behandling af sagen.

Lovbekendtgørelse nr. 265 af 25. februar 2022 om retssikkerhed og administration på det sociale område, med senere ændringer (retssikkerhedsloven) §§ 79 a og 79 b.

Ingen bemærkninger.

Sammenlignet med 2020, hvor Ringkøbing-Skjern Kommune havde 41 klagesager på socialområdet generelt og 0 sager efter almenboligloven, er der sket et betydeligt fald til 26 sager, dog skal det bemærkes, at omgørelsesprocenten i 2021 er højere end i 2020.

På Børnehandicapområdet er der sket en stigning i antal klagesager. I 2020 var der 39 sager og 57 klagesager i 2021. Det skal dog bemærkes, at omgørelsesprocenten er lavere i 2021 end i 2020. 

Der vil være øget fokus på korrekt udfærdigelse af afgørelser med ekstra opmærksomhed på udførlige begrundelser samt flere sagsoplysninger.

Administrationen indstiller, at Social-og Sundhedsudvalget:

• Bilag 1 Sammenligning med tidligere år
• Bilag 2 Børneområdet
• Bilag 3 Socialområdet
• Bilag 4 Høringssvar fra Ældrerådet dateret 16.08.2022

Administrationens indstilling godkendes.

Kopier link til punktet  -   Print

3: Budgetopfølgning medio juli 2022

Sagsnr: 21-027290

Budgetopfølgningen medio juni/juli 2022 for budgetområderne under Social- og Sundhedsudvalget viser et samlet merforbrug på 1,2 mio. kr., hvor der ved den seneste opfølgning var en forventning om et mindre forbrug på 1 mio. kr. 

I nedenstående diagram ses resultatet for budgetopfølgningen medio juni/juli måned:

Sundhed og Omsorg
Sundhed og Omsorg forventer et mindre forbrug på 2,3 mio. kr., hvilket er 2,4 mio. kr. lavere i forhold til sidste måneds opfølgning.

Der er følgende bemærkninger til opfølgningen:

• Samlet for pleje og omsorg af ældre forventes et mindre forbrug på 6,9 mio. kr., hvilket er 0,8 mio. kr. lavere end sidste måned. Ændringen skyldes primært en stigning på udgifter til tomme boliger og merudgifter til brændstof til sygeplejebiler.
• For borgere fra/i andre kommuner forventes et merforbrug på 1,2 mio. kr. Resultatet er 0,5 mio. kr. højere end sidste opfølgning, hvilket blandt andet skyldes ekstra udgifter til fast vagt samt reguleringer i forbindelse med dødsfald.
• For hjælpemidler forventes et samlet merforbrug på 2,5 mio. kr., hvilket primært skyldes forventede merudgifter til kropsbårne hjælpemidler, støtte til køb af biler samt boligindretning.
• Forbruget af visiterede timer er uændret i forhold til sidste opfølgning. Processen omkring de visiterede timer følges fortsat af arbejdsgruppen.

Det aktuelle niveau fremgår af grafen:  

Handicap og Psykiatri
Handicap og Psykiatri forventer et merforbrug på 3,5 mio. kr., hvilket er en forbedring på 200.000 kr. i forhold til den seneste opfølgning.

I det forventede merforbrug på 3,5 mio. kr. er der en forudsætning om, at Myndighedsafdelingen ved sagsgennemgang realiserer en nedgang i forbruget på 5 mio. kr. Aktuelt vurderes det, at Myndighedsafdelingen har realiseret ca. 3,4 mio. kr. inklusiv refusion fra staten på særligt dyre enkeltsager. I det forventede merforbrug er der indarbejdet en forudsætning om, at Myndighedsafdelingen realiserer de resterende 1,6 mio. kr.

Der har været flere ændringer i løbet af den seneste måned, blandt andet til- og afgang af borgere, som påvirker det forventede forbrug. Derudover er der ved denne opfølgning en forventning om højere refusion, i forhold til den seneste opfølgning. 

På april mødet i Social- og Sundhedsudvalget blev det besluttet, at reservere midlerne vedrørende caféen på Engdraget, vurderingspladser samt lederstillingen i Handicapområde Nord, i forhold til at kunne nedbringe et merforbrug senere på året. Tilsammen er der reserveret 1.539.000 kr.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager budgetopfølgningen til
efterretning.

• Bilag 1: Sundhed og Omsorg, budgetopfølgning medio juni 2022 - ej webtilgængelig
• Bilag 2: Handicap og Psykiatri, Udvikling helårspersoner og sagsgennemgang medio juni 2022 - ej webtilgængelig

Budgetopfølgningen tages til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

4: Budgetopfølgning for decentral enheder medio juli 2022

Sagsnr: 21-027290

Administrationen fremsender budgetopfølgning medio juli 2022 for de decentrale enheder under Social- og Sundhedsudvalget.

Der udarbejdes budgetopfølgninger til politisk behandling tre gange årligt for de decentrale aftaleenheder. Det er pr. marts, juni/juli og oktober. For Social- og Sundhedsudvalget gælder dette for områderne under Handicap og Psykiatri samt for enhederne under Sundhed og Omsorg.

Budgetopfølgningerne er udarbejdet i samarbejde mellem de decentrale ledere og økonomikonsulenter i Viden & Strategi. Budgetopfølgningerne er udarbejdet med udgangspunkt i de korrigerede budgetter for 2022 men eksklusiv deres overførsler fra tidligere år. Et mer- eller mindre forbrug er således udtryk for, om de bruger mere eller mindre af deres indeværende års budget.

I bilagets kolonne vedrørende små anlægssager, vises enhedernes investeringer, der finansieres af driftsmidler. Kolonnen medvirker til overordnet styring af anlægsrammen.

Sundhed og Omsorg
Enhederne forventer et samlet merforbrug på i alt 8,5 mio. kr. af indeværende års budget, og forbruget fordeler sig på følgende områder:

Af ovenstående udgifter udgør skønnet for coronarelaterede udgifter til rengøring 496.000 kr.

Flere af aftaleenhederne er økonomisk udfordrede. Derfor har Sundhed og Omsorg udarbejdet handleplaner sammen med flere enheder og Økonomiafdelingen. I handleplanen bliver der udpeget konkrete fokusområder for de enkelte enheder samt opsat handlinger/tiltag, mål og evaluering på fokusområderne.

For det samlede plejeboligområde pågår der et arbejde med følgende strategipunkter:

• Administration og serviceområdet
• Sygeplejekompleksitet samt faglig udvikling
• Optimering af vagtplan
• Økonomistyring med fokus på udvikling

Administrationen vender tilbage med en orientering til udvalget i november mødet.

For ældrecentre og integrerede ordninger forventes et samlet merforbrug på 4,2 mio. kr.
Afvigelsen for de enheder, som forventer et resultat, der er højere eller lavere end 200.000 kr., er oplistet herunder:

• Hvide Sande Omsorgspleje (Fjordglimt Ældrecenter) forventer samlet et merforbrug på 673.000 kr. Underskuddet skyldes primært længerevarende sygdom samt rekrutteringsudfordringer. Der er igangsat et arbejde omkring optimeringer i enheden.
• Tim Omsorgspleje (Tim Plejehjem) forventer et samlet merforbrug på 550.000 kr. Underskuddet skyldes øgede udgifter til vikarer og særydelser grundet sygdom i enheden.
• Fjordparken Ældrecenter skønner et mindre forbrug på 695.000 kr., som primært forventes opnået på lønkonti.
• Ældrecentret Rosenlunden skønner et mindre forbrug på 318.000 kr., som primært forventes opnået på lønkonti.
• Centerparken Ældrecenter vurderer et merforbrug på 1,7 mio. kr. Årsagen er blandt andet sygdom, og hertil er centret udfordret i forhold til rekruttering af personale.
• Egvad Plejehjem har et forventet merforbrug på 1,2 mio. kr. Årsagen er blandt andet Corona udbrud i personalegruppen i januar og februar, og der mangler at blive kapacitetsjusteret efter nedgang i arbejdsopgaver. Der er lavet handleplan for enheden, som på sigt skaber balance i økonomien. 
• Åstedparken Ældrecenter forventer et merforbrug på 330.000 kr. Årsagen er blandt andet stillingsskifte samt sygdom generelt.
• Spjald Pleje- og Aktivitetscenter har et forventet merforbrug på 340.000 kr. Årsagen er blandt andet renovering af service- og fællesarealer samt lavere indtægter på kost grundet flere borgere med sonde. 

For hjemmeplejen (inklusiv hjemmesygeplejen) og Akutfunktion, forventes et samlet merforbrug på 3,0 mio. kr.
Afvigelsen for de enheder, som forventer et resultat, der er højere eller lavere end 200.000 kr., er oplistet herunder:

• Hvide Sande Omsorgspleje (Holmsland Hjemmepleje) skønner et samlet merforbrug på 462.000 kr. Der er igangsat et arbejde med effektiviseringer i enheden.
• Skjern Hjemmepleje skønner et merforbrug på 1,0 mio. kr. Merforbruget skyldes primært store udsving i visiterede timer, der har gjort det svært at tilpasse personaletimer. Der er iværksat en økonomisk handleplan. 
  
• Videbæk Hjemmepleje forventer et merforbrug på 343.000 kr., hvilket er en forbedring på 369.000 kr. Resultatet skyldes udsving i visiterede timer, som har gjort det vanskeligt at tilpasse personaletimer.
• Akutteamet og Aflastningsfunktionen skønner et samlet merforbrug på 771.000 kr. Enheden er nystartet, og der er nogle omkostninger hertil. Resultatet er et forsigtigt skøn.
  

Øvrige enheder forventer et samlet merforbrug på 1,3 mio. kr. 
Afvigelsen for de enheder, som forventer et resultat, der er højere eller lavere end 200.000 kr., er oplistet herunder:

• Faglig drift og udvikling forventer et merforbrug på 1,2 mio. kr. Dette skyldes primært udgifter til længerevarende uddannelse og elever, hvor der er overførte midler til formålet. 
• Aktivitetscentrene forventer et merforbrug på 325.000 kr. Dette skyldes lavere indtægter end budgetteret.

Handicap og Psykiatri
Områderne indenfor Handicap og Psykiatri forventer et samlet mindre forbrug på 3,2 mio. kr., hvilket er en forbedring af forventningen, siden den seneste opfølgning pr. marts, hvor der var en forventning om et merforbrug på i alt 461.000 kr.

Det skønnes, at der er coronarelaterede udgifter til rengøring for 59.000 kr. i 2022.

I ovenstående skema ses budget, forventet forbrug samt forventet afvigelse for denne opfølgning samt den forventede afvigelse ved den seneste opfølgning. Som det ses i ovenstående tabel er der store forskelle på, hvordan forventningen til indeværende år bliver. De væsentligste årsager til afvigelserne fremgår nedenfor, men overordnet set for Handicapområde Nord og Syd samt Psykiatriområdet er det vigtigt at nævne, at der arbejdes med tilpasninger af personaletimer frem mod budget 2023. De tre områder har i budget 2022 fået tilført et budgetbeløb til indfasning af de nye borgerprofiler og ydelsespakker, som områderne ikke får i 2023. 

• Handicapområde Nord forventer et mindre forbrug på 98.000 kr., hvilket er en forbedring i forhold til den seneste opfølgning, hvor der var en forventning om et merforbrug på 1,6 mio. kr. Den væsentligste årsag til afvigelsen er ændringer i det forventede resultat på Grønbjerghjemmet og Brohuset. Ved den seneste opfølgning var der en forventning om et merforbrug på tilsammen 2,4 mio. kr. på de to botilbud, hvor det forventede merforbrug ved denne opfølgning er reduceret til 937.000 kr. Der er på de to botilbud arbejdet med tilpasning af lønbudgettet til borgersammensætningen og til det nye budget for 2023, på baggrund af de nye borgerprofiler og ydelsespakker.     
• Handicapområde Syd forventer et mindre forbrug på 3,7 mio. kr. mod et mindre forbrug på 3,3 mio. kr. ved den seneste opfølgning. Den væsentligste årsag til ændringen er en forventning om et bedre resultat på dagtilbud indenfor Handicapområde Syd. Ændringen skyldes dels tilpasninger til det kommende budget for 2023 samt forbedring af indtægterne på Me-Tri.
• Psykiatriområdet forventer et merforbrug på 900.000 kr., hvilket er en forbedring på 1,6 mio. kr. i forhold til forventningen ved den seneste opfølgning. Siden den seneste opfølgning har området arbejdet med at nedbringe merforbruget, ved blandt andet mindre brug af vikarer samt regulering af lønforbruget.

Ingen bemærkninger.

De decentrale centre og enheder under Social- og Sundhedsudvalgets budgetområde forventer et samlet merforbrug på 5,3 mio. kr.

Dagsordenssagen er udarbejdet før sommerferien, hvorfor der er sket ændringer hos centrene. Af større ændringer kan nævnes, at Egvad Plejehjem nu skønner et merforbrug på ca. 850.000 kr., hvilket er en forbedring på 350.000 kr.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at

• Social- og Sundhedsudvalget tager budgetopfølgningen til efterretning
• Administrationen vender i november mødet tilbage til udvalget med en orientering om status på strategipunkterne

• Sundhed og Omsorg, budgetopfølgning for decentrale enheder, medio juni 2022 - ej webtilgængelig
• Handicap og Psykiatri, budgetopfølgning på decentrale enheder, medio juni 2022 - ej webtilgængelig

Administrationens indstilling blev godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

5: Budgetorientering 2023-2026

Sagsnr: 21-024323

Den 16. august 2022 gav Økonomichefen Byrådet en orientering om den økonomiske situation i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Dette punkt giver mulighed for en fælles opsamling og drøftelse af den økonomiske situation på udvalgets budgetområde.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget drøfter punktet.

Ingen bilag.

Det forestående budgetarbejde blev drøftet.

Kopier link til punktet  -   Print

6: Statistisk overblik for Sundhed og Omsorg 2021

Sagsnr: 22-017186

Social og Sundhedsudvalget præsenteres her, for et statistisk overblik inden for områder i Sundhed og Omsorg. De valgte områder er hjemmeplejen, pleje- og ældreboliger, aflastning, hjælpemidler, madservice, aktivitetscentre og daghjem, rusmiddelcenter, træning, sundhedsfremme og forebyggelse, personale og sygefravær. Rapporten skal give Social- og Sundhedsudvalget, mulighed for at have et indblik i det samlede aktivitetsniveauet i Sundhed og Omsorg.

Indenfor området hjemmepleje ses et fald i forbruget af visiterede timere i 2022, efter en længerevarende stabil stigning fra 2018-2020. Foreløbigt tyder tendensen på, at forbrug vil forblive lavere end budgetteret midler for 2022. Ved sammenligning med andre kommuner, har Ringkøbing-Skjern kommune et højt forbrug i antal visiterede timer pr. borger, imens en lavere procentdel af den ældre befolkning er visiteret til hjælp.

For pleje- & ældreboliger ses en tendens til at borgere søger imod centerbyerne, når de søger bolig. Tendensen er gældende for både pleje- og ældreboliger. Sammenlignet med andre kommuner placerer Ringkøbing-Skjern kommune sig nogenlunde i midten, i forhold til hvor stor en andel af befolkningen der bor i en plejebolig.

For aflastningsområdet ses en høj belægning på aflastningspladserne i 2021. Belægningsprocenten har siden 2018 svinget stabilt imellem 81 og 89, hvor den toppede i 2021. For gennemsnitlig antal liggedage har udviklingen siden 2018, været stødt stigende. Tallet for 2021 er det højeste i perioden. De fleste aflastningspladser har en gennemsnitlige liggetid pr. borger, på omtrent 4 uger.

Indenfor området hjælpemidler ses et betydeligt fald i bevillinger, af både handicapbiler og boligændringer for over 50.000 i 2021. Gennemsnitlige omkostninger til handicapbiler har igennem hele perioden fra 2018-2021 været faldende.

For området madservice ses at Åkanden varetager tæt på al leverance af madservice i kommunen, en meget lille del varetages af plejehjemskøkkener og tæt på ingen borgere modtager fra privatleverandører. De fleste borgere får mad fra Åkanden dagligt.

For området aktivitetscentre og daghjem, ses en stigende tendens fra 2018-2019 i anvendelsen af aktivitescentrene, i 2020 var centrene underlagt coronanedlukning, hvilket har brudt den stigende tendens. Aktivitetsniveauet for 2021 er fortsat påvirket af denne nedlukning, da niveauet endnu ikke er tilbage ved tendensen for tidligere år. Antallet af forskellige tilbud er fordoblet i 2021.

For Rusmiddelområdet er midlertidigt ophold på forsorgshjem en meget stor del af §110-indskrivninger i 2021, alkoholafrusning fylder ligeledes en stor del. Det totale antal borgere på §110 er svagt faldende, men den gennemsnitlige opholdstid pr. borger har siden 2019 haft en kraftig stigning. Antallet af borgere i døgnbehandling for §101, er tredoblet siden 2019.

For træningsområdet ses en faldende tendens i antallet af genoptræningsplaner jf. Sundhedsloven, men en stigende tendens i antallet af træningsforløb jf. Serviceloven fra 2018-2021. Sammenlignet med andre kommuner er der i Ringkøbing-Skjern kommune, en lav procentandeldel af den ældre befolkning, der modtager træning.

Indenfor området Sundhedsfremme og Forebyggelse, er rygestop, hjerterehabilitering og kræftrehabilitering de tre største indsatser. Der ses en markant stigning i antal modtagere af forebyggende indsatser fra 2020-2021, da der i 2021 er startet tre nye tiltag vedrørende ensomhed.

Da eSundhed over en længere periode ikke har været muligt at tilgå, vil sundhedsstatistik ikke være repræsenteret i denne udgave.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

• Statistisk overblik for S&O 2021

Punktet blev drøftet.

Kopier link til punktet  -   Print

7: Statistik på aflastningspladser, ventelister for pleje- og ældreboliger og færdigbehandlede indlagte borgere

Sagsnr: 21-027415

Administrationen fremsender statistik for færdigbehandlede patienter, belægning på aflastningspladser, samt ventelister til pleje- og ældreboliger.

Overblikket dækker:

Belægningsprocenter og gennemsnitlig antal liggedage på aflastningspladser

Belægningsprocenten har fra 2018-2021 svinget imellem 81-89%. Tendensen toppede i 2021. Den er nu nedadgående, og belægningsprocenten for 2022 svarer til niveauet i 2017, hvilket er et fald på 12%. De akutte og komplekse aflastningspladser har fortsat en høj belægning.

Da behovet for aflastningspladser er svingende i løbet af året, kan der ikke på nuværende tidspunkt vurderes, hvorvidt tendensen vil fortsætte året ud.

Antal liggedage har fra 2018-2021 været stigende. Tendensen er ikke fortsat ind i 2022, hvor gennemsnitlig antal liggedage foreløbigt er 25% lavere, end den var i 2021.

De fleste enheder har en gennemsnitlig liggetid på 2-4 uger, hvor de akutte og komplekse aflastningspladser ligger i den høje ende.

Antal borgere på venteliste til at blive tildelt pleje- og ældreboliger

Antallet af borgere på venteliste til ældreboliger har fra 2019-2021, ligget på ca. 55 i gennemsnit. I 2022 er tendensen nedadgående. Ringkøbing er meget efterspurgt i forhold til de resterende byer, med 3 gange så mange på venteliste, som den næstmest efterspurgte by.

For plejeboliger er antallet svingende, men nedadgående. Tendensen ser ud til at fortsætte i 2022. Ansøgere på garantiventeliste har ligget stabilt på 5 i gennemsnit i flere år, og der er ingen tegn på, at det vil være anderledes i 2022.

Det er sandsynligt, at det samlede gennemsnit for 2022 vil være lavere, end det har været tidligere år, da tilgangen af borgere til ventelister i løbet af året normalt er jævnt fordelt over hele året.

For både plejeboliger og ældreboliger tyder ventelisterne på, at borgerne søger imod de store centerbyer. 

Det har ikke været muligt, at inddrage statistik vedrørende færdigbehandlede indlagte, da dataportalen eSundhed over en længere periode har været lukket ned for tilgang.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

• Statistik over aflastning og ventelister - 15-08-2022

Orienteringen blev taget til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

8: Præsentation af rusmiddelområdet inklusiv præsentation af TUBA

Sagsnr: 20-006123

Social- og Sundhedsudvalget har ønsket en præsentation af rusmiddelområdet og af TUBA i Ringkøbing-Skjern Kommune. 

Tuba præsenteres af Jesper Berg Sandvej, regionsleder i Tuba og Henrik Prien, faglig koordinator i Tuba. Ulla Svendsen, leder af Sundhedscenter Vest og Henriette Pirchert, leder af Rusmiddelcenter Ringkøbing-Skjern præsenterer rusmiddelområdet.

TUBA

Tuba er et terapeutisk tilbud til unge mellem 14-35 år, der er vokset op i familier med rusmidler. Tuba har  undervisnings- og formidlingsopgaver i kommunen. Tuba har ved flere lejligheder undervist forskellige fagområder om de problematikker, der følger med en opvækst i familier med rusmidler. 

Tuba er organiseret i Blå Kors og etablerede sig i Sundhedscenter Vest i Ringkøbing og i Tarm i 2017. Tuba har to gennemgående terapeuter ansat, som møder 4 gange ugentligt. 

I samarbejdskontrakten er det aftalt, at Tuba skal tilbyde samtaleforløb til ca. 50 unge årligt.

Styregruppen for Tuba er sammensat af ledere fra Børn og Familie, Beskæftigelse, Dagtilbud og Undervisning, Sundhed-Omsorg og Tuba.

Rusmiddelcenter Ringkøbing-Skjern

Rusmiddelcenter Ringkøbing-Skjern varetager behandling af borgere med stof- og/eller alkoholproblematikker samt terapeutiske tilbud til pårørende. Rusmiddelcentret varetager støtte og kontaktperson opgaver til de mest udsatte borgere med misbrug og svære sociale problemer. Derudover varetager Rusmiddelcentret opgaver, hvor borgere med hjemløshed tager ophold på forsorgshjem rundt omkring i landet (Housing-First). Opgaven er at få borgeren i en bolig eventuelt med støtte.

Overblik over tilbud i Rusmiddelcenter Ringkøbing-Skjern

• Åben Rådgivning 
• Råd og vejledning
• Abstinensbehandling/afrusning enten ambulant i samarbejde med egen læge eller ved indlæggelse f.eks. på Specialcenter Skovvang
• Udlevering af støttemedicin i samarbejde med borgerens egen læge
• Substitutionsbehandling herunder hepatitisscreening og eventuel vaccinations program

• Gratis prævention til borgere indskrevet i behandling

• Screening og udredning efter nationale standarder i samarbejde med Center for Rusmiddelforskning
• Udarbejdelse af individuel behandlingsplan
• Individuelle samtaleforløb
• Gruppebehandling
• Familieorienteret behandling i samarbejde med Familiecentret
• Parsamtaler
• Tilbud om kontrakt til gravide med alkoholmisbrug
• Aktivitetsbasseret rådgivningsforløb for unge mellem 15-25 år i samarbejde med Familiecentret, UU og SSP
• NADA-behandling i forbindelse med samtaleforløb
• Visitation til godkendte døgnbehandlingstilbud og opfølgning
• Efterbehandling
• Tilbud om opfølgningssamtaler 1, 3 og 6 måneder efter udskrivning
• Housing First for borgere med hjemløshedsproblematikker 
• Støtte-kontaktpersoner til de mest udsatte borgere.

Værdier og normer:

Tilgangen til borgerne beror på motivation og frivillighed.

I Rusmiddelcenter Ringkøbing-Skjern bygger behandlingen på den rehabiliterende tankegang. Samarbejdet med borgeren i behandlingen er central. Borgeren er ekspert på eget liv, hvilket betyder at borgeren aktivt deltager i formuleringen og justeringen af behandlingsplanen under forløbet.

Rusmiddelcenteret inddrager borgerens pårørende i det omfang, det er muligt.

Behandlingen sker i samarbejde med relevante aktører, for at opnå en koordineret og helhedsorienteret indsats. Dette altid med borgeren som central samarbejdspartner. Tilgængelighed og rummelighed vægtes højt for borgere og pårørende, der søger behandling.

Serviceloven § 101 fastlægger kommunens pligt til at tilbyde social behandling til personer med et stofmisbrug. Afgørelse om behandling træffes på baggrund af en helhedsorienteret afdækning af borgerens problemer og behov. Behandlingsgaranti: Tilbud efter serviceloven § 101 skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen.

Sundhedsloven § 141 omhandler kommunens forpligtelse til at tilbyde borgere vederlagsfri alkoholbehandling uanset hvor borgeren bor. Borgeren har ret til anonym behandling, hvis dette ønskes. Der er behandlingsgaranti på 14 dage.

Sundhedsloven § 142 omhandler den medicinske substitutionsbehandling. Loven tilbyder personer, som ønsker at komme i stofmisbrugsbehandling efter denne lov eller efter lov om social service, en vederlagsfri lægesamtale.

Serviceloven § 10-12 omhandler kommunens forpligtelse til at yde rådgivning til borgere.

Serviceloven § 99 omhandler kommunens forpligtelse til at sørge for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med sindslidelser, til personer med et stof- eller alkoholmisbrug og til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig.

Serviceloven § 107 Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det.

Der ud over omhandler loven, at kommunen skal tilbyde ophold i boformer til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, og til personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte.

Rusmiddelområdet har i 2022 et årligt driftsbudget på 12,9 mio. kr. Heraf udgør budget for opgaven TUBA leverer i Ringkøbing-Skjern Kommune 0,9 kr.

Viden & Strategi (Økonomi) har ikke yderligere bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen fremsender sagen til orientering.

• Årsregnskab 2021 TUBA Ringkøbing-Skjern
• Statusrapport for TUBA - Ringkøbing-Skjern Kommune
• Kvalitetsstandard - Alkohol 2020
• Kvalitetsstandard - Stofbehandling 2020

Punktet tages til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

9: Projekt "Det gode palliative forløb" : Hvordan sikres læring efter projektet?

Sagsnr: 19-025861

Udvalget godkendte d. 30. januar 2019 et 3-årigt samarbejdsprojekt mellem Ringkøbing-Skjern Kommune, Anker Fjord Hospice og Social- og Sundhedsskolen Midt- og Vestjylland. Projektet blev igangsat af DUT-midler og hed oprindeligt ”En værdig død”. Siden er det navngivet ”Det gode palliative forløb”. Palliation kan betragtes som en kappe af lindrende omsorg og pleje, de sundhedsfaglige medarbejdere kommer om skuldrende på borgere med livstruende sygdom.

Projektet har tidligere været på udvalgsmøder som orienteringspunkter d. 23. sep. 2020 og d. 24. nov. 2021.

Formålet med ”Det gode palliative forløb” har, via faglig opkvalificering af kommunens sundhedsfaglige medarbejdere, været, at fremme muligheden for at borgerne i Ringkøbing-Skjern Kommune oplever gode palliative forløb i eget hjem. Alle enheders sygeplejersker, samt terapeuter og sygeplejersker fra Sundhedscenter Vest, har fået tilbud om 12 x 1 times undervisning i palliation fra henholdsvis Anker Fjord Hospice og Social- og Sundhedsskolen Midt- og Vestjylland. Cirka 440 af enhedernes hjælpere og assistenter, svarende til omkring 85 procent, har deltaget i et 3 dages AMU-kursus i palliation. Også her var det Anker Fjord Hospice og Social- og Sundhedsskolen Midt- og Vestjylland, der forestod undervisningen. 

Projektet er nu gået ind i evalueringsfasen. Konkret evalueres der på:

1. Om medarbejderne har øget deres faglige viden om palliation, i forbindelse med den faglige opkvalificering de har modtaget, som en del af projektet.
2. Om den enkelte medarbejder og enhederne har implementeret nye tiltag i deres palliative praksis efter den faglige opkvalificering. 
3. Projektets indsatser

I forlængelse af evalueringen skal der udarbejdes en samarbejdsmodel for videndeling mellem de 3 projektdeltagende organisationer. Samarbejdsaftalen på palliationsområdet med Regionen, der blev godkendt i 2021, forventes at gøre modellen aktuel for andre kommuner, der ønsker at højne kvaliteten af deres palliative faglighed. Ringkøbing-Skjern Kommune er med projektet langt fremme, hvad angår den palliationsfaglighed, samarbejdsaftalen med Regionen fordrer.

I forbindelsen med afslutningen af projektet vil lederforum drøfte omkring, hvordan kommunen - medarbejderne og enhederne - fremadrettet skal fastholde den opnåede viden og de opnåede kompetencer i palliation. Social- og Sundhedsudvalgets perspektiver og budskaber ønskes inddraget i denne drøftelse. 

Dorthe Gammelgaard Jensen deltager på mødet og uddyber punktet.

Ingen bemærkninger.

Projektet er i 2022 finansieret med 496.000,-kr i DUT-midler. Anker Fjord Hospice betaler årligt 150.000,-kr og Social- og Sundhedsskolen betaler årligt 50.000,-kr for deres deltagelse.

Det giver et samlet budget på 696.000,-kr. i 2022.

Fratrukket projektleders løn og 26.000,-kr til et andet palliationsprojekt - navigator-projektet - er der, i 2022, 367.740,-kr til aktiviteter i projektet. 

I 2020 og 2021 var der årligt afsat 477.000,-kr til projektet. Det samlede budget var med de årlige betalinger fra Anker Fjord Hospice og Social- og Sundhedsskolen Midt- og Vestjylland på 677.000,-kr årligt. Efter personaleudgifter til projektleder var der årligt 323.000,-kr. til projektets aktiviteter for 2020 og 2021.

Der evalueres på projektets formål om at fremme muligheden for at borgerne i Ringkøbing-Skjern Kommune oplever gode forløb i forbindelse med deres livstruende sygdom.

Konkret evalueres der på om:

1. Medarbejderne har øget deres faglige viden
2. Den enkelte medarbejder og enhederne har ændret deres faglige praksis over for borgere med livstruende sygdom.

Evalueringsrapporten forventes udgivet primo september 2022.

Det indstilles, at udvalget tager orienteringen om evalueringsprocessen til efterretning.

• Pixi-udgave af projektbeskrivelsen - Det gode palliative forløb

Punktet tages til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

10: Demensstrategi

Sagsnr: 21-025461

Der er udarbejdet en demensstrategi for perioden 2022 - 2025, som efterfølger for tidligere strategi.  Demensstrategien er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af ledere og medarbejdere, Ældrerådsrepræsentanter og demenskoordinatorer.

Demensstrategien bygger på input fra borgermøde, samtaler med pårørende og borgere med demens, samt data fra ledere og medarbejdere. Endvidere er der taget afsæt i National Demenshandlingsplan, Demensalliancen og Alzheimerforeningens 10 gode råd til en bedre demensindsats i kommunerne. 

Når administrationen sammenholder de nuværende tilbud og kvaliteten heraf, med de behov, som der udtrykkes, vurderes tilbuddene i vid udstrækning at imødekomme borgernes behov. Administrationen er samtidig bevidst om, at det er nødvendigt, at være optaget af at følge og justere tilbuddene og at kompetenceudvikling af personale er et vedvarende fokus. Derudover kan samarbejdet med pårørende og frivillige også udbygges.

Overordnet mål for demensstrategien:
Ringkøbing-Skjern Kommune bidrager sammen med borgere med demens, pårørende og lokalsamfundet, til at skabe et trygt og godt liv for borgere med demens og deres pårørende.

Der er fremkommet fire pejlemærker på baggrund af det samlede datagrundlag og arbejdsgruppens drøftelser. Pejlemærkerne ligger til grund for det videre arbejde med at nå strategiens overordnede mål, og at være en demensvenlig kommune.

1. Forebyggelse og tidlig opsporing

2. Det gode og trygge liv for borger med demens og pårørende i et demensvenligt samfund.

3. Høj faglighed i demensindsatsen og sammenhængende forløb.

4. Demensvenlig plejecentre og inddragelse af lokalsamfundene.

Demensstrategien udmøntes via tids- og handleplan. Den enkelte enheds- og afdelingsleder samt demenskoordinatorer udarbejder efterfølgende konkrete planer for igangsætning, udførelse og evaluering af indsatser.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Overordnet forventes det, at strategien understøtter, at borgere med demens og deres pårørende oplever rammer til et trygt og godt liv.

Det forventes, at indsatser i forhold til forebyggelse og tidlig opsporing medfører, at flere får hjælp tidligere i forløbet og har mere viden om demens.

Administrationen indstiller, at demensstrategien godkendes.

• Demensstrategi udkast.

Demensstrategien godkendes.

Udvalget ønsker at følge op på demensstrategien om et år.

Kopier link til punktet  -   Print

11: Orientering om liggende transport af borgere til og fra aflastning

Sagsnr: 22-017204

Af Ringkøbing-Skjern Kommunes kvalitetsstandard for aflastningsophold fremgår det, at befordring til og fra aflastningsenheden sker for borgerens egen regning.

I de fleste tilfælde kan borgeren befordres siddende - evt. i kørestol, og her kan befordringen ske via privatbil eller flextur.
I nogle få situationer er der behov for, at borgeren befordres liggende til eller fra aflastning. Hvis borgeren kommer fra sygehus, er befordringen en regional udgift, men hvis borgeren skal køres mellem eget hjem og aflastningsenhed, er det jf. kvalitetsstandarden borgeren selv, som skal betale. Sidstnævnte situation opstår typisk, når akutteam eller hjemmesygeplejen evt. sammen med egen læge eller vagtlæge vurderer, at borgerens udfordringer kræver en specialiseret sundhedsfaglig indsats, men at denne kan gives på en aflastningsplads. Herved kan borgeren undgå en indlæggelse på sygehus.

En liggende transport med Falck, koster omkring 7.000 kr. pr. tur. På grund af ferie hos Falck har det ikke været muligt at få oplyst den præcise prisstruktur, som erfaringsmæssigt kan variere lidt.
Der er ikke i Region Midtjylland andre udbydere af liggende transport på markedet.

Hvis borger har betalt for abonnement hos Falck på liggende transport, betales ikke for den enkelte kørsel. Hvis ikke borger har abonnement, betaler man den fulde udgift.
Ind imellem er der borgere, som har så få midler, at det ikke er muligt for dem at betale udgiften, og der er ikke pårørende, som kan hjælpe. Her har akutteamet eller Myndighedsafdelingen undtagelsesvist afholdt udgiften til befordring for at få borgeren på aflastning, selv om der ikke er afsat budget til denne udgift. Dette er sket ud fra en individuel vurdering af borgerens situation, hvor konklusionen har været, at borgeren har et akut behov for pleje og omsorg, som ikke på nogen måde kan gives i hjemmet.

Ældrerådet har følgende bemærkning til sagen dateret 16.08.2022:

Ældrerådet ser positivt på, at der er kommet fokus på dette, og ældrerådet vil stærkt anbefale, at der afsættes de nødvendige midler til liggende transport fra hjemmet og til aflastningsophold, i de tilfælde hvor det er nødvendigt og hvor borgeren ikke har anden mulighed.

Ingen bemærkninger.

Det er ikke muligt at fremsøge et præcist tal for, hvor ofte der er behov for liggende befordring af en borger til aflastning, fordi borger eller pårørende i de fleste tilfælde selv afholder udgiften, hvorfor der ikke sker nogen registrering i kommunen.

Et anslået tal er maksimalt fem kørsler om måneden.
Hvis en kørsel i gennemsnit koster 7.000 kr., vil den årlige udgift til liggende kørsler være på 420.000 kr. 

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager sagen til orientering og drøftelse.

Ingen bilag.

Udvalget ønsker, at der arbejdes videre med sagen.

Det aftales, at der udarbejdes en sagsfremstilling med et grundigt beslutningsgrundlag til et af de kommende udvalgsmøder.

Kopier link til punktet  -   Print

12: Velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole-, og ældreområderne

Sagsnr: 22-015910

Det fremgår af økonomiaftalen for 2023, at alle 98 kommuner skal have mulighed for at indgå en velfærdsaftale med regeringen og dermed blive frisat fra lovgivningen på et af tre velfærdsområder, dagtilbud-, folkeskole- eller ældreområdet.

Administrationen beder Børne- og Familieudvalget, samt Social- og Sundhedsudvalget indstille til byrådet, hvorvidt der ønskes frisættelse fra lovgivningen på hhv. dagtilbud-, folkeskole- eller ældreområdet.

Regeringen har indgået aftale med Folketingets partier om rammerne for velfærdsaftalerne på ældreområdet, herunder hvilken lovgivning frisættelsen omfatter på området, og hvilke hegnspæle, der fortsat vil gælde. Den politiske aftale om rammer og hegnspæle er vedhæftet.

Aftalen indebærer, at regeringen i den kommende folketingssamling vil fremsætte forslag til lovgivning, der udmønter aftalen og frisætter kommunerne.

 De igangværende forhandlinger på folkeskole- og dagtilbudsområdet er endnu ikke afsluttet, og i skrivende stund vides det ikke, hvornår der vil blive indgået en aftale. KL vil udsende information
herom, så snart der er indgået en aftale.

KL har igangsat et fælleskommunalt program for velfærdsforsøg. Formålet med programmet er at understøtte kommunernes arbejde med velfærdsforsøg i forbindelse med frisættelsen og sikre opsamling, erfaringsudveksling og koordination på tværs af kommunerne. Brevet fra KL er vedhæftet sagen.

KL opfordrer alle kommuner til at søge om velfærdsaftale på ét område. 

Kommunen skal seneste den 30. september 2022 melde tilbage til KL, hvorvidt man ønsker at indgå en velfærdsaftale på et af de tre områder. 

Velfærdsaftale på ældreområdet

Med Aftale om velfærdsaftaler på ældreområdet af 17. december 2020, er der allerede givet mulighed for, at tre kommuner har kunnet indgå velfærdsaftaler på ældreområdet. Med aftalen af 21. juni 2022 udbredes muligheden for at indgå velfærdsaftaler på ældreområdet til alle kommuner.

Aftalen lægger til grund, at kommunerne vil udnytte friheden til at styrke borgernes selvbestemmelse og styrke kvaliteten og fleksibiliteten i velfærden til gavn for kommunernes ældre og deres pårørende, og at kommunerne således fortsat prioriterer velfærden på ældreområdet inden for de nye, friere rammer.

Med henblik på at finde nye, kloge veje i opgaveløsningen på ældreområdet lokalt i kommunerne, skal der i velfærdsaftalerne gives mulighed for i videst muligt omfang at fravige statslige og kommunale regler i en treårig periode. Det er i den sammenhæng vigtigt, at de fravegne statslige og kommunale regler ikke blot erstattes af nye lokale regler, så ældreplejen ikke opnår den ønskede frihed.

Der fremgår af aftalen, at udgangspunktet er, at ledere og medarbejdere i ældreplejen med velfærdsaftalerne får betydelig frihed fra statslige og kommunale regler til at skabe en bedre kvalitet i plejen og omsorgen af den enkelte ældre. Det fremgår af aftalen, at udgangspunktet for velfærdsaftalerne er mest mulig frihed til de lokale plejehjem og hjemmeplejen mv., men at det er kommunerne, der beslutter, hvilke konkrete forandringer friheden skal anvendes til at skabe ude blandt medarbejderne i ældreplejen og de ældre.

Det fremgår af aftalen, at der skal være en åbenhed i, hvad der sker af tiltag i kommunerne, og at der sker inddragelse lokalt af de ældre, deres pårørende, medarbejderne og ældrerådene. Aftalen lægger derfor vægt på, at de lokale ældreråd fortsat inddrages og tages med på råd i forhold til de tiltag, der gøres i kommunerne, så de også i regi af velfærdsaftalerne kan bidrage til at sikre den bedst mulige ældrepleje.

Hegnspæle - ældreområdet

Udgangspunktet for velfærdsaftalerne er, at der gives frihed fra de bestemmelser i serviceloven, der primært vedrører ældre og reglerne i friplejeboligloven under social- og ældreministerens ressort. Aftalepartierne er enige om, at kommuner, plejehjem og hjemmeplejen så vidt muligt skal frisættes herfra.

For at sikre fokus på ældreområdet, kan en borger ikke omfattes af velfærdsaftalen, hvis pågældende tillige modtager typer af hjælp, der primært gives til mennesker med handicap eller psykiske lidelser, herunder

• Socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85
• Kontant tilskud til ansættelse af hjælpere efter servicelovens § 95
• Borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 96
• Ledsageordning efter servicelovens § 97
• Kontaktpersonordning til døvblinde efter servicelovens § 98
• Støtte-kontaktperson til blandt andre personer med sindslidelser efter servicelovens § 99
• Hjælp til dækning af nødvendige merudgifter efter servicelovens § 100
• Beskyttet beskæftigelse efter servicelovens § 103
• Aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 104
• Midlertidigt botilbud efter servicelovens § 107
• Længerevarende botilbud efter servicelovens § 108
• Støtte til køb af bil efter servicelovens § 114
• Pasning af nærtstående efter servicelovens § 118

Der vil fortsat være hegnspæl for aftalen, der skal efterleves i ældreplejen:

• Kommunalbestyrelsens ansvar.
• Borgerne skal have den hjælp og pleje, som de har behov for.
• Skriftlig oplysning om, hvilke hjælp, der er bevilget.
• Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med plejen.
• Reglerne om magtanvendelse.
• Reglerne om plejevederlag til døende, mv.
• Pligt til at give oplysninger til Plejehjemsoversigten
• Reglerne om frit valg af leverandør af praktisk hjælp, personlig pleje samt madservice, herunder frivalgsbeviser.
• Reglerne om ældreråd.

Velfærdsaftale på folkeskole- og dagtilbudsområdet

Som tidligere nævnt er der i skrivende stund ikke indgået aftale på folkeskole- og dagtilbudsområdet. Det er derfor forudsat i denne sag, at en aftale - på linje med aftalen for ældreområde - vil ligge sig meget tæt op ad de tidligere aftaler om velfærdsaftaler på folkeskole- og dagtilbudsområdet fra december 2020.

Aftalerne ligger til grund, at kommunerne vil udnytte friheden til at prioritere og styrke kvaliteten i velfærden til gavn for kommunernes børn og deres forældre. Aftalerne giver mulighed for at fravide statslige og kommunale regler i videst muligt omfang, så der lokalt kan findes nye, kloge veje i opgaveløsningen.

Det er i den sammenhæng vigtigt, at de fravegne statslige og kommunale regler ikke blot erstattes af nye lokale regler, så skolerne og dagtilbuddene ikke opnår den ønskede frihed. Kommunerne forpligtes derfor til at søge politiske opbakning til i videst muligt omfang at fjerne kommunal regulering og dokumentationskrav, mv., således skolerne og dagtilbuddene opnår den ønskede frihed.

Aftalen indeholder hensigtserklæringer om, at frisættelsen skal medføre at lokale ledelser, skole- og forældrebestyrelser, forældrene, elevrådene, eleverne og medarbejderne inddrages aktivt i de lokale processer med at skabe nye løsninger. Skole- eller forældrebestyrelsen spiller i den forbindelse en helt central rolle i at udvikle skolen eller dagtilbuddet i den retning, der stemmer bedst overens med de lokale ønsker og behov. Ligeledes spiller elevrådet en central rolle i forhold til at sikre, at eleverne inddrages i væsentlige beslutninger om deres skole. Derfor skal de tidligt i processen tages med på råd, så der fra start sikres opbakning hele vejen rundt. Det er et centralt opmærksomhedspunkt for aftalepartierne, at det er afspejlet i de endelige velfærdsaftaler, som indgås med kommunerne.

Aftalen indebærer ikke ændringer fsva. fri- og privatskolerne.

Hegnspæle - dagtilbudsområdet

Udgangspunktet for velfærdsaftalerne på dagtilbudsområdet er frihed fra dagtilbudsloven og tilhørende bekendtgørelser. Der vil dog være nogle få centrale hegnspæle, som kommuner og dagtilbud fortsat vil skulle efterleve:

• Kommunalbestyrelsens ansvar
• Formålsbestemmelsen for dagtilbud
• Ejer- og driftsformer, herunder etableringsret for privatinstitutioner
• Tilskud og forældrebetaling
• Forsyningsforpligtelse og pasningsgaranti
• Børneattester
• Klageadgang til Ankestyrelsen
• Støtte i dagtilbud
• Dansk som hovedsprog
• Ret til plads i anden kommune
• Tilskud til private pasningsordninger

Hegnspæle - folkeskoleområdet

Udgangspunktet for velfærdsaftalerne på folkeskoleområdet er frihed fra folkeskoleloven og tilhørende bekendtgørelser samt reglerne om uddannelsesparathedsvurdering i lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Der vil være nogle få centrale hegnspæle, som kommuner og folkeskoler fortsat vil skulle efterleve:

• Kommunalbestyrelsens ansvar
• Formålsbestemmelsen for folkeskoler
• De omfattede skoler skal "stå mål" jf. krav til fri- og privatskoler
• Elever har krav på vederlagsfri optagelse i en folkeskole
• Undervisningspligtens indtræden
• Frit valg af skole
• Bestemmelser, der relaterer sig til, at elever skal have den nødvendige støtte i undervisningen
• Børneattester
• Folkeskolens afgangsprøver
• Vurdering af elevernes uddannelsesparathed
• Elevernes ret til et godt undervisningsmiljø
• Elevernes ret til elevråd
• Skolebestyrelsens tilsyn med skolens virksomhed, mv.
• Klageadgang til Ankestyrelsen og Klagenævnet for Specialundervisning

Ældrerådet har følgende bemærkning til sagen dateret 16.08.2022:

Ældrerådet ønsker frisættelse fra lovgivningen på ældreområdet.

Ingen bemærkninger.

Udgifter i forbindelse med velfærdsaftalen afholdes inden for udvalgets eksisterende budgetramme.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller til

• Børne- og Familieudvalget, samt Social- og Sundhedsudvalget, at det indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, hvorvidt der ønskes frisættelse fra lovgivningen på hhv. dagtilbud-, folkeskole- eller ældreområdet
• Økonomiudvalget at der indstilles til byrådet en prioritering af udvalgenes ønsker, således at der indmeldes til KL ét ønske og evt. alternativer, jf. borgmesterbrevet.

• Borgmesterbrev vedr. udvælgelsesproces for velfærdsaftaler på folkeskole-, dagtilbuds- og ældreområdet
• Aftale om udbredelse af velfærdsaftaler på ældreområdet
• Aftale om velfærdsaftaler på folkeskoleområdet - 2020
• Aftale om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet - 2020

Social- og Sundhedsudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at de ønsker at ældreområdet frisættes.

Kopier link til punktet  -   Print

13: Gensidig orientering

Sagsnr:

A.
Virtuelle udvalgsmøder.
Publikation fra KL og Indenrigsministeriet vedrørende virtuelle udvalgsmøder.
Mail dateret den 22.06.2022 er vedlagt. 

B.
Orientering om samarbejde med Socialstyrelsens Task Force.

C.
Status Nærhospital.

D.
Temadage for udvalget:

• 09.09.2022 Ældre- og Sundhedspolitikken
• 26.09.2022 Handicappolitikken
• 31.10.2022 Boliganalysen

E.
Leverandørskift på bleområdet.

F.
Oversigt over sager til Social- og Sundhedsudvalget 2022.
Oversigten er vedlagt.

• A. Virtuelle udvalgsmøder
• F. Oversigt over sager til Social- og Sundhedsudvalget 2022

Der blev givet en orientering.

Kopier link til punktet  -   Print

14: Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.