Teknisk problemløsning på skoleskemaet

Design en bygning, der kan modstå et jordskælv. Eller byg din egen lodrette have.

Det er den slags opgaver, skoleelever i fire kommuner har prøvet kræfter med de seneste to år gennem programmet Engineering i skolen, der introducerer eleverne til problembaseret løsning af hverdagens udfordringer.

Nu får yderligere 50.000 elever muligheden – heriblandt eleverne på seks folkeskoler i Ringkøbing-Skjern Kommune. Villum Fonden, der også finansierede første runde, bevilligede nemlig kort før jul yderligere 18,7 mio. kr. til at udbrede den undersøgelsesbaserede undervisningsmetode, og blandt de seks kommuner, der er udpeget til at deltage i projektet, er altså Ringkøbing-Skjern Kommune.

Bag initiativet til Engineering i skolen-projektet, der blev skudt i gang i 2017, står bl.a. Danmarks teknologiske alliance Engineer the Future, hvor direktør Ghita Wolf Andreasen glæder sig over den nye bevilling fra Villum Fonden:

- Engineering-metoden er med til at gøre eleverne til medskabere af teknologi frem for blot forbrugere. Desuden oplever vi, at den øger elevernes naturfaglige viden og evne til at forholde sig kritisk til teknologien, hvilket er helt afgørende i en tid, hvor teknologi og digitalisering fylder stadigt mere. Derfor er vi rigtig glade for at kunne fortsætte arbejdet med at udbrede engineering til endnu flere skoler, siger hun.

Undervisning i innovation

Frem mod 2023 vil anden fase af Engineering i skolen involvere yderligere knap 50.000 elever, over 2000 lærere og 50 skoleledere på landsplan. I Ringkøbing-Skjern Kommune involverer projektet kompetenceudvikling for foreløbigt 31 naturfagslærere, inddragelse af skoleledere – og eleverne på Ringkøbing Skole, Ådum Skole, Bork Skole, Tarm Skole, Videbæk Skole og Amagerskolen.

Tovholder på Engineering i skolen-projektet i kommunen er Mads Krogsgaard. Han er også konsulent på den faglige legeplads makerspace, der siden 2017 har rullet lavpraktisk højteknologi i børnehøjde ud på folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune og dermed givet eleverne mulighed for en anderledes tilgang til problemløsning.

- Formålet med både makerspace og engineering i skolen er at få bredt innovations-tankegangen eller entreprenør-tankegangen ud på skolerne, så vi sikrer en endnu stærkere naturfaglig vinkel i folkeskolen, og så børnene samtidig bliver undervist i at blive både kreative og innovative, siger han og forklarer:

- Vi ved, at når børn får lov at arbejde med komplekse problemstillinger, så bliver de engagerede og får en bedre forståelse for, hvad naturfagene kan bruges til. De har ikke det samme logiske filter som voksne, så børn er gode til at få gode idéer. De skal bare lære at omsætte idéerne. Med udgangspunkt i en konkret problemstilling arbejder vi med entreprenørielle løsningsforslag, hvor løsningen kan vise sig at være en adfærdsændring, en event, et produkt som eleverne opfinder eller f.eks. at de koder et program eller laver en app.

Før eleverne finder frem til den helt rigtige løsning, går de igennem en del proces, hvor deres faglige læring spiller ind på den løsning, de kommer frem til. I processen skal eleverne lære at skabe sig et overblik over problemet, tilegne sig viden, øve sig i faglig fordybelse, generere ideer, vælge til og fra blandt de foreslåede idéer og endelig realisere ideerne og præsentere dem.

- Det er en spændende undervisningsform, der helt klart er med til at styrke fagligheden i folkeskolen. Samtidig giver det de elever, der normalt ikke rækker hånden op en chance, siger Mads Krogsgaard og peger på, at lærernes primære mål er at facilitere processen til elevernes løsning af et komplekst problem, mens skolelederne kommer med ind over for at sikre, at metoden og didaktikken fra Engineering i skolen forankres i skolerne.

FAKTA:

Engineering er en undervisningstilgang, hvor elever arbejder anvendelsesorienteret med at finde deres egen løsning på et autentisk problem.

I første fase deltog fire kommuner, og der blev udviklet undervisningsmidler inden for engineering, naturfagslærere i fire kommuner er blevet kompetenceudviklet, ligesom der er blevet udviklet en dansk engineering-didaktik.

Engineering i skolen er et samarbejde mellem Engineer the Future, Astra, VIA og Københavns Professionshøjskole.

Projektet er støttet økonomisk af Villum Fonden, der er en almennyttig fond, der støtter teknisk og naturvidenskabelig forskning samt miljømæssige, sociale og kulturelle formål i ind- og udland.

Læs mere om makerspace her: