Ringkøbing-Skjern Kommune nr. 13 i erhvervsvenlighed

Det er flot at være placeret som nummer 13 blandt 93 deltagende kommuner i DI’s måling af erhvervsklimaet i de danske kommuner.

Med en samlet placering tre pladser lavere end sidste års 10. plads er der dog en anelse skuffelse blandet i tilfredsheden hos borgmester Hans Østergaard.

- Jeg hæfter mig ved, at vi ligger på en flot tredjeplads, når det gælder om at tiltrække arbejdskraft, og at vores store indsats for at skaffe videregående uddannelsespladser til området bliver belønnet med en femteplads i kategorien ’uddannelse’. Det er to af de punkter, der betyder allermest for virksomhederne, så det kan vi kun være glade for og stolte over, siger borgmesteren, og fortsætter:

- Vi har arbejdet målrettet på at vores borgere kan tage videregående uddannelser – også i Ringkøbing-Skjern Kommune bl.a. gennem oprettelse af studiecenteret, ligesom vi har nedsat et arbejdskraftråd og f.eks. netop har afholdt en arbejdskraftkonference for at imødekomme erhvervslivets behov for kvalificeret arbejdskraft.

Hans Østergaard peger desuden på, at Ringkøbing-Skjern Kommune er rykket fra en 49. plads i 2021 til en 7. plads i år i kategorien ’grøn udvikling’. Her har kommunen bl.a. indsatser, som hjælper virksomheder med at udvikle nye, grønne forretningsmodeller.

Også når det gælder kategorien ’infrastruktur og transport’ er kommunen gået pænt frem fra en 64. plads i 2021 til en 39. plads i år.

- Det er igen to parametre, altså infrastruktur og bæredygtighed, som vi ved betyder meget for virksomhederne, og som de har med i deres overvejelser, når de skal etablere sig eller udvide. Derfor er vi glade for, at virksomhederne i høj grad anerkender kommunens bidrag her, siger Hans Østergaard.

Mere dialog

Mens virksomhederne altså generelt er godt tilfredse med kommunens erhvervsvenlighed på flere af de parametre, der betyder mest for virksomhederne, er kommunen faldet fra en 2. plads i 2021 til en 18. plads i år i den overordnede erhvervsvenlighed. Det er en kategori, som udelukkende baserer sig på virksomhedernes besvarelser og ikke inddrager statistiske indikatorer.

Også i kategorien ’Information og dialog’ indtager kommunen en lavere placering end sidste år. Kategorien samler erhvervslivets dialog med politikere og embedsmænd, og er én af de indsatser der fylder meget i kommunens erhvervsservice.

- Der er bestemt positiv læsning i undersøgelsen. Men overordnet ærgrer det mig da, at vi samlet set er rykket tre pladser nedad til en 13. plads, ikke mindst fordi dialogen mellem kommunen og virksomhederne er så væsentlig, siger Hans Østergaard.

Borgmesteren peger på, at der er ansat ekstra personale til at nedbringe sagsbehandlingstiden på byggesager uden at det går ud over kvaliteten af sagsbehandlingen, ligesom byrådet netop har afsat 92 mio. kr. til opkøb og byggemodning af erhvervsgrunde de kommende fire år - to parametre, der lige nu trækker kommunens samlede erhvervsvenlighed i den forkerte retning. 

- Det er ikke nogen hemmelighed, at vi ser os selv iblandt de fem mest erhvervsvenlige kommuner i Danmark. I Ringkøbing-Skjern Kommune arbejder vi derfor målrettet, proaktivt og kontinuerligt på at sikre, at vores virksomheder har de bedst mulige rammer for at skabe vækst. Det gør vi bl.a. gennem en tidlig og opsøgende dialog og ved at tage udgangspunkt i virksomhedernes individuelle behov. Årets resultat viser imidlertid, at vi skal lægge os endnu mere i selen for at få en endnu bedre dialog med virksomhederne, siger Hans Østergaard og tilføjer:

- Jeg vil godt være garant for, at dialogen med og kommunikationen til virksomhederne vil blive en endnu større prioritet for kommunen i de kommende år. Erhvervslivet er kommunens rygrad, og vi vil arbejde for at alle - fra den lille håndværksvirksomhed til de helt store industrivirksomheder - vil møde en åben dør i kommunen og få al den hjælp, vi kan give.

FAKTA:​

Undersøgelsen fra Dansk Industri kan læses her

I Ringkøbing-Skjern Kommune har 83 virksomheder med i alt godt 3.000 medarbejdere deltaget i undersøgelsen.

Der er følgende ti kategorier i undersøgelsen:

• Overordnet erhvervsvenlighed
• Infrastruktur og transport
• Arbejdskraft
• Uddannelse
• Sagsbehandling
• Grøn udvikling
• Brug af private leverandører
• Digitale rammer
• Skatter, gebyrer og erhvervsarealer
• Information og dialog med kommunen