Projekt har gjort den svære samtale lidt nemmere

Unikt samarbejde har klædt sundhedspersonale på til den svære samtale med døende og deres pårørende. 

Det sidste stop i livet.

Sådan omtales det ind imellem, når ældre kommer på plejehjem eller når uhelbredeligt syge kommer på aflastning.

Det levede liv og den gode afsked fylder derfor også meget i mødet mellem borgere og deres pårørende og de professionelle sygeplejersker og social- og sundhedsmedarbejdere i kommunerne.

Derfor gik Ringkøbing-Skjern Kommune for tre år siden sammen med Anker Fjord Hospice og Social- og Sundhedsskolen Midt- og Vestjylland i Herning om projektet "Det gode palliative forløb".

Det umiddelbare formål var at efteruddanne kommunens sundhedsfaglige medarbejdere i det gode palliative forløb - eller med andre ord at klæde sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter og -hjælpere endnu bedre på til at tale om det levede liv og til at tackle de svære samtaler, som følger med den almindelige pleje og omsorg til borgere, der nærmer sig livets afslutning.

- Projektets kompetenceudvikling har udover den svære samtale også rettet sig mod tidlig opsporing og identifikation af palliative behov, anvendelse af total smertemodellen, lejring, energiforvaltning, livshistoriens betydning, blandt andet, fortæller leder af Anker Fjord Hospice, Herdis Hansen.

Målet med projektet blev dermed også at udarbejde en best pratice samarbejdsmodel for overførsel af viden fra det specialiserede niveau på hospice til det basale palliative niveau på plejehjem og ældrecentre i kommunen.

- De mange borgere, der ønsker at dø i hjemmet, skal med andre ord også have glæde af den specialiserede faglige viden, hospice besidder - samt af deres mantra om at have fokus på livet lige til det sidste, forklarer projektleder Rikke Kyed.

Hun lægger i øjeblikket sidste hånd på evalueringen af Det gode palliative forløb - og kan allerede nu se, at projektet byder på erfaringer og viden, som sundhedspersonale i andre kommuner også kan have gavn af.

Derfor er sundhedsfaglige ledere fra de øvrige kommuner inviteret med, når hovedkonklusionerne fra det tre-årige projekt bliver fremlagt på Naturkraft i Ringkøbing den 15. september.

Bedre rustet til de svære samtaler

Blandt hovedkonklusionerne i projektet er, at sundhedspersonalet har fået mere viden om det gode palliative forløb - og at den viden i væsentlig grad er blevet anvendt til at skabe ro og værdighed omkring den døende borger.

Hver især er deltagerne i projektet kommet med erfaringer fra den virkelige verden ude på ældrecentrene. Og hver især er de kommet for at blive endnu bedre til at drage omsorg for både døende borgere og deres pårørende, når livet er ved at rinde ud.

En præst, en filosof og en hospicesygeplejerske har været blandt de professionelle samtalepartnere, kommunens plejepersonale har mødt undervejs i forløbet med samtaler om tilværelsens store og svære spørgsmål om forgængelighed.

"Er der sket en forandring i de pårørendes oplevelse af det palliative forløb efter i projektet?" er et af de centrale spørgsmål i evalueringen af projektet:

- Intentionen om at gøre en forskel hos borgeren var hele afsættet for projektet. Derfor har vi også valgt at inddrage borgerperspektivet i evalueringen, forklarer projektleder Rikke Kyed og tilføjer:

- Evalueringen tyder på, at medarbejderne har fået mere viden, og at den viden i stor stil bringes i anvendelse i enhederne.

Af etiske årsager har man ikke spurgt den døende borger selv om den svære tid op til døden. Derimod er 67 pårørende blevet spurgt.

- De pårørende var hovedsagelig rigtig godt tilfredse i forvejen med den service, de møder på ældrecentre og plejehjem i forbindelse med en pårørendes sidste tid, så her er der ikke den store forandring i tallene, siger Rikke Kyed.

Når hun alligevel ser projektet som en succes, hænger det sammen med, at plejepersonalet føler sig bedre klædt på til at give pleje og omsorg - og til at tage den svære samtale med både den døende borger og med de pårørende:

- Personalet har tidligere givet udtryk for, at samtaler med efterladte ofte har givet anledning til tvivl, moralske dilemmaer og eksistentielle spørgsmål - også når de pårørende egentlig har været tilfredse med forløbet, forklarer Rikke Kyed.

FAKTA om Det gode Palliative forløb:

I løbet af det tre-årige projektforløb har 440 social- og sundhedshjælpere og -assistenter været på skolebænken. Herudover har 135 sygeplejersker fra hjemmeplejen og ældrecentre i Ringkøbing-Skjern Kommune deltaget i faglige caféer, mens 18 sygeplejersker med nøglefunktioner har fået en efteruddannelse i Væredygtighed.

Palliation bliver beskrevet som en lindrende kappe, som de sundhedsfaglige medarbejdere kommer om skuldrene på borgere med livstruende sygdom - og om deres pårørende.

Det gode palliative forløb-projektet har taget sit afsæt i WHO´s definition af palliation: "Den palliative indsats har til formål at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art."

/Files/Nyheder/1.September2021/Temadag-Det-gode-palliative-forloeb.pdf