Hvem skal have årets Handicappris?
Hvilken virksomhed eller enkeltperson fortjener anerkendelse for en ekstraordinær indsats for at inkludere mennesker med handicap - på arbejdspladsen eller i samfundet? Nominér din kandidat inden den 9. oktober.
Handicappolitikken i Ringkøbing-Skjern Kommune fokuserer på at sikre mennesker med handicap de samme rettigheder og muligheder som andre indbyggere i kommunen, og understreger bl.a., at tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse øger livskvaliteten og sundheden.
Derfor ønsker kommunen at anerkende den ekstraordinære indsats for personer med handicap – og derfor efterlyser kommunen lige nu indstillinger til årets Handicappris. Deadline for nomineringer er den 9. oktober.
- De seneste to år har vi givet prisen til virksomheder, der er gode til at inkludere mennesker med forskelligt omfang af funktionsnedsættelse/handicap på arbejdspladsen. I år kan prisen både gå til en virksomhed eller en enkeltperson, og vi ved, at der er mange gode initiativer derude, siger Gitte Foldager Pedersen, formand for Handicaprådet i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Hun peger på, at prisen uddeles til en person, en personkreds eller gruppe, en forening/organisation eller virksomhed, der som frivillige eller professionelt - og vel at mærke udover, hvad der sædvanligvis kan forventes - har gjort en ekstraordinær indsats for borgere med handicap.
- Vi vil gerne modtage en bred vifte af indstillinger fra de forskellige interessegrupper og handicapgrupper, understreger Gitte Foldager Pedersen.
Handicapprisen består af et diplom samt 5.000 kroner.
Det er Handicaprådet i Ringkøbing-Skjern Kommune, der vurderer de indsendte forslag og udvælger vinderen. Prisen uddeles i ved Frivillighedsfesten lørdag den 7. november kl. 13.30 i Faster Aktivitetscenter af formand for Handicaprådet, Gitte Foldager Pedersen og næstformand i Social- og Sundhedsudvalget, Hanne Simonsen.
- Vi kan vist kun være enge om, at samfundet beriges og styrkes af den mangfoldighed, der opstår, når alle deltager aktivt i samfundslivet – også borgere med et handicap af en eller anden art. Og hér kan Handicapprisen være med til at gøre en forskel, fordi den er med til at sætte spot på de virksomheder og foreninger, der gør noget særligt for at skabe plads til alle, siger Hanne Simonsen.
FAKTA
Sådan indstiller du en kandidat:
Alle kan indstille en værdig kandidat til Handicapprisen.
Indstillingen skal være skriftlig og indeholde en beskrivelse af kandidatens frivillige arbejde samt en begrundelse for, hvorfor netop denne kandidat fortjener prisen. Fristen til at indstille kandidater til Handicapprisen er den 9. oktober.
Indstillingerne sendes til:
Handicaprådet Ringkøbing-Skjern Kommune
Rødkløvervej 4, 6950 Ringkøbing
Tidligere års modtagere af Handicapprisen
2019: VM Tarm A/S.
2018: Hvide Sande Ship Yard
2017: Meta Storgaard Christensen
2016: Kloster Design
2015: Grønbjerghjemmets Venner
- 20. december 2024
Fejlleverance af fliser forsinker åbningen af svømmehallen i Ringkøbing - 11. december 2024
Kommunen fjerner bøvl – du får kun én regning i stedet for to - 2. december 2024
Unikt samarbejde skudt i gang: Sådan får vi flere sygeplejersker - 12. december 2024
Ringkøbing-Skjern Kommune samler kræfterne for at få endnu flere unge i uddannelse og job - 11. december 2024
Kommunen køber stort areal i Naturbydelen i Ringkøbing - 18. december 2024
Ny plan skal give liv i Hvide Sandes helårshuse