Opbakning blandt lodsejere til lavbundsprojekt ved Damsø

Hvad udad tabes må indad vindes, lød parolen engang. Og med udretningen af Skjern Å blev der også etableret pumpesystemer i Damsø-området i Skjern Enge. Her har pumperne siden sørget for at afvande området, så lodsejerne har kunnet hente hø og andet vinterfoder til deres dyr.   

Eller nogenlunde. For som én landmand pointerede, da lodsejere med jord i Damsø-området mandag mødtes med specialister i vådområder og lavbundsprojekter fra Ringkøbing-Skjern Kommune, så er der indlagt naturlige forhindringer i Damsø-området:

”Nogle gange kan vi få vores høst med hjem; andre gange kan vi ikke.”

At efteråret 2019 viste sig at være en af de gange, hvor markerne trods afvanding flere steder var for våde at køre i, viser en snes plastic-wrappede rundballer, der stadig ligger på en eng derude.

En anden lodsejer havde netop talt op, at der siden 28. september er faldet 530 mm regn på hans jord, hvor grundvandet i forvejen står højest i Damsø-området.

Grønt lys

Men står det til lodsejerne er det snart slut med at kæmpe mod vandet – og slut med at betale i dyre domme for, at pumperne afvander området. I hvert fald gav de på mødet mandag grønt lys til, at Ringkøbing-Skjern Kommune arbejder videre på Lavbundsprojektet Damsø.

- Det, der foreløbigt ansøges om, er en supplerende forundersøgelse, der senere  kan bane vej for, at lodsejerne via jordfordeling eller økonomisk kompensation kan stoppe pumperne og lade Damsø-området oversvømme, siger Lene Moth, biolog og delt  projektmedarbejder mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og landboforeningen Vestjysk.

Resulterer den foreløbige ansøgning til Landbrugsstyrelsen i statslige penge til det fulde projekt med jordfordeling eller økonomisk kompensation til lodsejerne, vil knap 300 hektar eng i Damsø-området syd for hovedvejen mellem Skjern og Tarm med tiden blive helt eller delvist oversvømmet.

- Effekten af at slukke for pumperne vil blive, at der vil stå blankt vand på Damsø-området om vinteren, mens større dele naturligt tørrer mere ud om sommeren, forklarede Lene Moth og tilføjede, at lodsejerne stadig kan bruge arealerne til afgræsning, høslet m.m.

- Der følger en tinglysning med, så arealerne for tid og evighed får status af lavbundsareal, hvor man må afgræsse, men som man ikke må gøde, sprøjte eller sætte i omdrift. Derudover indebærer en aftale ingen restriktioner, pointerede hun.

På mødet understregede Lene Moth også, at lodsejerne ikke er bundet af noget, før der er sat en underskrift på en eventuel aftale om jordfordeling, hvilket fik flere lodsejere til at stemme for projektansøgningen. For som én lodsejer med henvisning til klimaforandringerne sagde: ”Vi er nødt til at gå videre med projektet, for er alternativet ikke, at om fem år så kan de jorde ikke dyrkes?”

Midt i Nationalpark Skjern Å

Formålet med lavbundsprojekter som Damsø-projektet er at forbedre natur og vandmiljø ved ekstensivering af drift af landbrugsarealerne på de kulstofrige lavbundsjorder.

Bagsiden er, at der i en periode vil blive udledt øgede mængder  fosfor til fjorden.  Da man i 2015 lavede forundersøgelsen til et lignende lavbundsprojekt, var det netop fosfor-niveauet, der satte en stopper for projektet.

- Siden har det vist sig, at en regnefejl hos forskerne var skyld i, at udledningen blev vurderet for højt. Reelt udledes der ca. 840 kg fosfor pr år fra Damsø-området, mod de 2000 kg som blev beregnet i første omgang, forklarede Lene Moth på mødet og pegede på, at det enorme politiske fokus, der nu er på lavbundsarealer taler til Damsø-projektets fordel.

Samtidig pegede Søren Frederiksen fra Nationalpark Skjern Å-sekretariatet på, at Damsø-projektet går hånd i hånd med de visioner om klimatilpasning, biodiversitet og beskyttelse af naturen, der er i visionen for Nationalpark Skjern Å-arbejdet.

- Damsø-projektet ligger i forlængelse af nationalpark-arbejdet, der i høj grad handler om lavbundsarealerne i ådalen. Men projektet her er ikke afhængigt af, om der kommer en nationalpark eller ej, forklarede han, bl.a. til glæde for den ene Damsø-lodsejer, der foreløbigt har sagt nej til at være en del af nationalparken:

- Jeg siger ja til det her, men det er ikke ensbetydende med, at jeg også vil være med i en nationalpark, sagde han på mødet.

FAKTA:

Læs mere om Damsø-projektet her: https://www.rksk.dk/Files/Files/Om%20Kommunen/Projektsider/Vaadomraader-lavbundsprojekter/Damsoe_pumpelag.pdf

Et lavbundsprojekt har til formål at forbedre natur og vandmiljø ved ekstensivering af drift af landbrugsarealer på kulstofrige lavbundsjorder.

Lodsejere, der ikke ønsker jordfordeling, dvs. at bytte deres Damsø-arealer med anden jord, vil i projektet få tilbudt en kompensation på op til 3.500 kr. pr. hektar pr. år i 20 år.