Nye valgsteder i Bork og Skjern

Når valgklokken ringer tirsdag morgen, skal vælgerne i Bork huske at gå til Bork Kro i stedet for til forsamlingshuset, som de plejer. Valgstedet er nemlig i år flyttet til netop Bork Kro.
I Skjern ligger valgstedet som altid i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter, men i år foregår det i Hal 2, og man skal derfor benytte sig af indgangen ved Kulturskolen på den side af kulturcentret, der vender ud mod Ringvejen. Der vil på dagen være skilte, som viser vej til den ”nye” indgang.
- Er man i tvivl om, hvor man skal stemme, kan man se adressen på sit valgkort eller på kommunens hjemmeside. Bortset fra vælgerne i Bork og Skjern skal vælgerne i resten af kommunen stemme på de valgsteder, de kender fra tidligere valg, siger Troels Serup, specialkonsulent og ansvarlig for valgafviklingen i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Kan man ikke stemme på tirsdag, er der stadig mulighed for at brevstemme på Borgerservice i Skjern og Ringkøbing. Ved de seneste valg er der afgivet omkring 2000 brevstemmer – det forventer Borgerservice også bliver niveauet i år.
Man kan stemme torsdag klokken 10-13.30 og fredag klokken 10-16. Har man ikke modtaget sit valgkort med posten endnu, kan man brevstemme ved blot at fremvise legitimation som sundhedskort, kørekort eller pas.
Se adresserne på alle valgsteder HER
- 5. februar 2025
Så vender TV 2 igen danskernes blik mod Hvide Sande - 4. februar 2025
Vil du have medindflydelse på fremtiden i Ringkøbing-Skjern Kommune? - 17. februar 2025
Nu flytter borgmesterkontoret til Stauning - 11. februar 2025
Frivillige aftaler sikrer rent drikkevand i Naturens Rige - 17. februar 2025
Nyt tilbud letter borgeres kontakt med kommunen - 25. februar 2025
Energiindsprøjtning til klub InWestjylland