MATCH-DAG for virksomheder og højtuddannede fra hele landet

Virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune tørster efter højtuddannet arbejdskraft. Og med landets laveste ledighed på 2,3 procent, er der brug for en særlig indsats.
Derfor er der MATCH-DAG den 26. oktober kl. 12.15 i Innovest i Skjern, hvor lokale virksomheder og udvalgte, ledige akademikere fra København, Odense, Aalborg og Aarhus samt fra lokalområdet kan se hinanden nærmere an.
Det er Uddannelsescentret Ringkøbing-Skjern, Jobcentret Ringkøbing-Skjern og Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd, der gennem KUBE-samarbejdet, (Koordineret Uddannelse, Beskæftigelse og Erhverv), inviterer til MATCH-DAGEN sammen med Akademikerkampagnen (AC), der er samarbejdspartner og har til formål at bygge bro mellem private små- og mellemstore virksomheder og akademikere.
- Vi går efter, at der opstår match mellem virksomhederne og kandidaterne på dagen, siger erhvervskonsulent Susanne Trip Nielsen fra Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd.
Et stort forarbejde er blevet gjort. Partnerne i KUBE-samarbejdet har besøgt en række af områdets virksomheder for at indsamle jobopslag, der henvender sig til højtuddannede.
Samtidig har Akademikerkampagnen (AC) på forhånd screenet de ledige akademikere og sørget for, at deres kompetencer matcher virksomhedernes behov.
Får den gode historie
Fra morgenstunden d. 26. rejser omkring 30 ledige akademikere, som kan se sig selv i et job i det vestjyske vestover mod Ringkøbing-Skjern. I Innovest venter 13 lokale virksomheder på at præsentere sig selv og i alt 38 attraktive, åbne stillinger.
Kandidaterne møder også kommunens bosætningskoordinator, som klæder dem på med fakta om mulighederne for et spændende og trygt fritids- og familieliv med blæst i håret, nærvær i lokalsamfundet og attraktive boliger i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Lige som Erhvervsrådets matchmaker, der bl.a. arbejder med tilflytterjobs, også stiller sine ressourcer til rådighed for kandidaterne.
Program
12.00 – 12.15 Velkomst ved KUBE og Ringkøbing-Skjern Kommune
12.15 – 13.00 Pitching af lokale virksomheder – Frokostsandwich inkl. vand serveres 13.00 – 14.30 Match mellem virksomheder og kandidater
14.30 – 15.00 Afrunding af dagen
- 22. januar 2025
Vinterlys-festivalen sætter igen spot på lyskunst i Fredskoven - 23. januar 2025
Nu kan tobaks- og nikotinprodukter lige så godt blive hjemme, når du kommer i hallen - 22. januar 2025
Spændende nye søndagsaktiviteter i Naturens Rige - 20. januar 2025
Bostedet Holmehusene mister godkendelse - 7. januar 2025
Danmarks klimakommunes grønne regnskab er stadig ikke i mål - 10. januar 2025
Du kan også være med til at fejre kommunens ildsjæle og talenter