Lodsejerdialogen åbner døre

Høsten skulle lige i hus først, men så kørte landudviklingskonsulenter også ind på gårdspladsen hos nogle af de første af foreløbig 200 lodsejere i Nationalpark Skjern Å’s ’rygrad’ til en snak om den kommende nationalpark.

Og kaffebesøgene, hvoraf halvdelen nu er gennemført, har vist sig nyttige.

- Vi afleverer en samlet rapport til Nationalpark-Udvalget i november med bekymringer og forbehold – og med alle de positive tilkendegivelser, vi har fået fra lodsejerne, siger Tove Urup Madsen fra Landudviklerne.

- Men det har været rigtig godt at komme ud til én-til-én-snakke, der har kunnet gå i dybden med regler, bekymringer og muligheder i en kommende nationalpark, tilføjer hun. 

Sammen med to konsulenter fra Orbicon har Tove Urup Madsen stået for lodsejerdialogen – og dermed taget sig tid til en god snak med de lodsejere, der har jord i områderne langs den centrale del af den kommende nationalpark i Skjern Enge, Skjern Å-området og ved Borris Hede.

På de aftalte ’kaffebesøg’ er de udvalgte lodsejere blevet spurgt om deres holdning til en nationalpark – og om, hvad der skal til, for at de kan se en fremtid for deres jord inden for nationalpark-afgrænsningen.

- Vi spørger bl.a. hvilke muligheder en nationalpark kan give den enkelte lodsejer – og hvilke bekymringer man eventuelt har ved at gå med i en nationalpark. En del lodsejere har betænkeligheder, men mange kan godt se perspektiver i en nationalpark, fortæller Tove Urup Madsen.

Hun tilføjer, at en del lodsejere er blevet udfordret lidt af spørgsmålet om, hvor de ser deres bedrift om ti år og peger på, at gennemsnitsalderen for landmænd i Danmark er 56 år, mens tæt på en tredjedel er over 65 år.

- Vi drøfter også med lodsejerne om de eventuelt kan se fordele i, at dele af deres jord indgår i nationalparken, forklarer Tove Urup Madsen og understreger, at det grundlæggende princip for alle samtaler er, at det er frivilligt, om man vil indgå i nationalparken eller ej, ligesom det efter oprettelsen af en nationalpark stadig er lodsejeren, der bestemmer, om der fx. kan oprettes stier eller opsættes informationsskilte på vedkommendes jord.

Ja tak til nationalpark

En af de lodsejere, der har fået besøg af Tove Urup Madsen, er Niels Holt. Han har ejet og drevet Lundenæs mellem Borris og Skjern siden 1956, og tager imod i sin lyse stue med udsigt så langt øjet rækker ud over Skjern Å og -enge.

- Jeg tror aldrig jeg er gået forbi mine stuevinduer uden lige at kigge ud på udsigten, siger den 87-årige landmand og jæger.

Hans eneste barnebarn skal overtage gården, men de er enige om, at en nationalpark kun vil øge herlighedsværdien – ikke mindst, hvis en medfølgende jordfordeling eventuelt kunne bytte landbrugsjord til skov og jagtmarker.

Når man kigger ud over de nærmest uendelige Skjern Enge møder øjet et sted derude en grøn vold, der er blandt årsagerne til, at Niels Holt har inviteret indenfor med åbne arme - og lige så åbenhjerteligt støtter nationalpark-projektet.

Volden, der er fredet, er det eneste, der er tilbage af middelalderborgen Lundenæs Slot, hvor Kong Hans efter sigende overnattede, efter at han en vinterdag i 1513 var faldet i Skjern Å og havde pådraget sig den lungebetændelse, der endte med at koste ham livet.

I et tilgroet åleje tæt på voldstedet kan man stadig finde et par gamle stolperester, som er Danmarks eneste spor efter en laksegård. Dén vidner om en fangstmetode, som blev brugt gennem flere århundreder frem til midten af 1800-tallet – og dermed om laksefiskeriets historie i Skjern Å.

Bevarelse af de kulturhistoriske værdier langs Skjern Å og udviklingen af områdets historiefortælling indgår i visionen for Nationalpark Skjern Å – noget Niels Holt sætter pris på:

- Der er næppe noget sted i nationalparken, der rummer mere historie end Lundenæs, siger han og tilføjer, at han godt kunne tænke sig, at der blev opsat en informationstavle på stien langs Skjern Å, så forbipasserende i fremtiden vil mærke historiens vingesus sammen med vestenvinden.

- En nationalpark kommer på Finansloven. Og Finansloven giver nogle andre økonomiske muligheder i forhold til formidling af kultur- og naturværdier, siger Tove Urup Madsen.

Pilen peger på landbruget

I fordums tid var Lundenæs hovedsæde for riddere, blodige fejder og politiske intriger – og for det kongelige len Lundenæs, der dækkede det meste af det gamle Ringkøbing Amt. I dag er slottet enten bombet af svenskerne eller brændt, historien er lidt uklar på dét punkt, fortæller Niels Holt.

I dag er stuehuset til Lundenæs derfor i det gamle gennemrenoverede kornlager. På bedriften er der 130 ha landbrugsjord tilbage, hvoraf hovedparten er forpagtet ud.

Godt halvdelen ville være under vand, hvis ikke Niels Holt - ligesom sine naboer - hvert år brugte meget anseelige beløb på at afvande lavbundsarealerne langs Skjern Å og i Damsø-området.

- Jeg havde én betænkning, før du kom. Men hvis du siger, at en nationalpark ingen som helst betydning har for, hvad jeg må gøre på min jord, så er der vel ikke noget at betænke sig på, siger Niels Holt spørgende til Tove Urup Madsen – og får et bekræftende svar:

- Nationalparkloven er underlagt anden planlovgivning, ligesom regelsættet for f.eks. områder under Natura2000- eller §3-fredningsbestemmelserne er stærkere end Nationalparkloven. Så nej: En nationalpark i sig selv vil ikke kunne pålægge en lodsejer nye restriktioner, siger Tove Urup Madsen og tilføjer:

- Klimatilpasning er meget oppe i tiden. Og også i forhold til at nedbringe udledningen af CO2 må man bare sige, at pilen peger på landbruget. Men hvis man kan imødekomme nogle krav, inden de eventuelt kommer, ved at lade urentable lavbundsarealer indgå i en nationalpark, kan det måske være til fordel for alle, siger Tove Urup Madsen og tilføjer:

- Politikerne er meget bevidste om, hvilken betydning landbruget har og historisk set har haft for vores udvikling og velstand, og ingen er ude på at afvikle erhvervet. Men i stedet for at frygte restriktioner skal man måske overveje, om en nationalpark ikke kunne være en del af fremtidens landbrug – og om den ikke kunne give nye produktionsmuligheder for ejerne af de marginaljorde, der er tænkt ind i nationalpark-planerne.

FAKTA:

De to rådgivende konsulentvirksomheder Orbicon og Landudviklerne står i spidsen for dialogen med foreløbig 200 lodsejere i Skjern Enge, ved Skjern Å og ved Borris Hede. Senere på efteråret vil de 200 besøg blive evalueret. I alt er der op imod 1.800 store og små lodsejere i det område, der ligger inden for det offentliggjorte projektområdeudkast for Nationalpark Skjern Å.

Som altid kan man læse mere om arbejdet med Nationalpark Skjern Å på Ringkøbing-Skjern Kommunes projektside ligesom man kan følge med på facebooksiden Nationalpark Skjern Å.