Kommunen indgår partnerskabsaftale med landbruget om klimamål

Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune godkendte i sidste uge kommunens partnerskabsaftale med landbrugsorganisationen Vestjysk. 

Fødevareproduktionen er en af Ringkøbing-Skjern Kommunes fire styrkepositioner, og i Danmarks arealmæssige største kommune står landbruget da også for ca. 80 procent af CO₂-udledningen.

Derfor er landbruget også en væsentlig medspiller i Ringkøbing-Skjern Kommunes ambitiøse klimaplan frem mod 2050. Og derfor har kommunen indgået en klimapartnerskabsaftale med landboforeningen Vestjysk.

Byrådet godkendte i sidste uge partnerskabsaftalen, der forpligter Vestjysk og Ringkøbing-Skjern Kommune til - i fællesskab - at arbejde for de mål for udledning og klimarobusthed, der er fastsat i kommunens klimaplan. Den blev godkendt på byrådsmødet i september og skal sikre, at Ringkøbing-Skjern Kommune reducerer sin samlede CO₂-udledning med 70 procent i 2030, bliver fossilfri i 2040 og klimaneutral i 2050.

Selvom kommunen er relativt langt fremme med CO₂-reduktioner på energiforsyningen, skal land- og skovbrugssektoren ifølge partnerskabsaftalen reducere sin CO₂-udledning med 55-65 procent inden 2030.

- Jeg anerkender den store udfordring det er, at komme i mål med den grønne omstilling – ikke bare for landbruget, men for Ringkøbing-Skjern Kommune i sin helhed, og jeg bifalder det ansvar, erhvervet har taget på sig. Reduktionen af udledninger fra landbruget er centralt i kommunens målsætning om at nå 70 procents reduktionsmålet i 2030 og netto-0 udledningen i 2050, siger borgmester Hans Østergaard og understreger, at landbruget og dets følgeerhverv har en stor og positiv betydning for kommunen.

- Partnerskabsaftalen handler om klimahensyn, men den handler også om at udvikle landbruget og styrke samarbejdet på tværs af fødevareværdikæden fra jord til bord og med andre sektorer, så Ringkøbing-Skjern Kommune fortsat har et stærkt, innovativt og lønsomt landbrug, tilføjer han.

Udtagning af landbrugsjord

Partnerskabsaftalen tager udgangspunkt i den nationale landbrugsaftale, der bl.a. via udtagning af lavbundsjorde, skovrejsning og CO₂-reducerende teknologier skal omstille landbruget i en klimavenlig retning.

- Vi ønsker ikke at udtage én ha landbrugsjord mere, end nødvendigt for at opnå klimamålene i den nationale landbrugsaftale, og det ved jeg, at kommunen også har som målsætning. I landbruget har vi fokus på udvikling ikke afvikling. Vi arbejder allerede på teknologiske løsninger, der skal reducere CO₂-udledningen, og det arbejde vil blive intensiveret de kommende år, siger Søren Christensen, formand for Vestjysk.

- I Ringkøbing-Skjern Kommune bliver vi som erhverv uforholdsmæssigt hårdt ramt. Det er en kendsgerning, at når vi har så meget landbrugsjord og så meget lavbundsjord, så er det landbruget, der skal holde for i den grønne omstilling, tilføjer han.

Netop udtagningen af lavbundsjorde er et af de virkemidler, der henter den største CO₂-gevinst.

Enige om målet

Ved hver indsats i kommunens klimaplan er det vedtaget, at en CO₂-reducerende handling kan udskiftes med en anden, hvis den ikke kan realiseres – dog skal den nye handling have en tilsvarende effekt.

Det gælder også på landbrugsområdet, hvor kravet om udtagning af landbrugsjord kan reduceres i takt med, at andre CO₂-reducerende teknologier som f.eks. udvikling og afprøvning af biokul, en øget bioforgasning af gylle eller ammoniakbaseret kunstgødning vinder indpas.

- Slutresultatet skal være det samme. Ligesom udtagning af lavbundsarealer giver en stor CO₂-gevinst, yder omlægning til skov et væsentligt bidrag til kommunens klimamål, så det er indsatser, der bliver svære at erstatte. Men vi forventer da, at der løbende vil blive indarbejdet ny viden, nye tiltag og teknologisk udvikling med henblik på, at landbruget når målsætningerne i klimaplanen – og i den nationale landbrugsaftale, siger Søren Elbæk, viceborgmester og formand for kommunens Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalg.

Han tilføjer:

- I Ringkøbing-Skjern Kommune har vi en lang tradition for grøn teknologi og for forskning og innovation, der bærer den grønne omstilling, og når det gælder f.eks. landbrugets klimapåvirkning, samarbejder vi allerede med en lang række partnere om at skabe et fossilfrit landbrug. Der er ikke et modsætningsforhold mellem kommunen og landbruget. Vi er enige om udgangspunktet og om målet - og landbruget er vores partnere og medspillere i den grønne omstilling.

Som en del af partnerskabsaftalen forpligter kommunen sig bl.a. til at arbejde for at fremme ’gode nationale rammevilkår for landbrugets omstilling’.

Klimaplan endeligt godkendt

I takt med at partnerskabsaftalen med kommunens væsentligste erhverv og største CO₂-udleder kom på plads, har Danmarks grønne tænketank Concito nu godkendt Ringkøbing-Skjern Kommunes samlede DK2020-klimaplan.

Det betyder, at Ringkøbing-Skjern Kommune nu deltager i det forpligtende nationale klimasamarbejde DK2020.

- Godkendelsen er den sidste formalitet, inden klimaplanen med underliggende klimahandlinger og -indsatser skal ud og arbejde. Med klimaplanen har vi som kommune forpligtet os til, at klima og bæredygtighed skal tænkes ind i alle kommende politikker og strategier, forklarer kommunens klimakoordinator, Pernille Hagen.  

FAKTA:

Ambitionerne i Ringkøbing-Skjern Kommunes klimaplan, som nu er godkendt, betyder, at kommunen skal reducere sin samlede CO₂-udledning i forhold til 1990 med 70 procent i 2030. Herudover sigter klimaplanen mod, at kommunen skal være fossilfri i 2040 og klimaneutral såvel som klimarobust i 2050.

Partnerskabsaftalen mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og landboorganisationen Vestjysk baserer sig på målsætningerne i den nationale landbrugsaftale.

Se partnerskabsaftalen her: 

Læs mere om partnerskabsaftalen mellem kommunen og landbruget på linket her. 

Læs kommunens klimapolitik på her.