For mange bruger håndholdt mobil i trafikken
Otte ud af ti danskere mener, at der er uacceptabelt at tale i håndholdt mobil bag rattet. Men det sker desværre stadig alt for ofte. Nu vil Ringkøbing-Skjern kommune sammen med Rådet for Sikker Trafik sætte fokus på problemet.
De fleste trafikanter ved godt, at håndholdt mobil og bilkørsel både er forbudt og risikabelt. Og holdningen er da heller ikke til at tage fejl af, når man spørger de danske bilister, om de synes, at det er acceptabelt eller uacceptabelt at tale i mobilen håndholdt, mens man kører i trafikken.
Otte ud af ti tager klart afstand fra den handling, viser en undersøgelse blandt 4.567 personer, som Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension har gennemført i 1. halvår af 2020. Alligevel har politiet i hele landet sigtet knap 20.500 personer for brug af håndholdt mobil i løbet af årets første ti måneder. De 2052 af dem er blevet stoppet og sigtet i Midt- og Vestjyllands politikreds, viser tal fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.
Det vil Ringkøbing-Skjern Kommune nu være med til at gøre noget ved i samarbejde med Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension. Det sker med kampagnen ”Uopmærksomhedskampagnen”
Kom sikkert hjem fra indkøbsturen
I over halvdelen af dødsulykkerne på vejene er der uopmærksomhed eller manglende orientering involveret, viser tal fra Vejdirektoratet.
55 kommuner med i den landsdækkende kampagne fra Rådet for Sikker Trafik, kommunerne i Danmark og Forsikring & Pension. Kampagnen har til formål at sikre, at færre kommer galt afsted i trafikken på grund af uopmærksomhed.
Som noget nyt har COOP, Rema 1000 og Jysk givet lov til, at kommunerne må sætte kampagneplakaterne op på 650 parkeringspladser, der er tilknyttet de tre butikskæder rundt om i landet. På den måde vil tusindvis af kunder også blive mindet om, at når de er færdige med indkøbsturen og skal videre, så bør de lægge mobilen væk og have fokus på trafikken. I Ringkøbing-Skjern Kommune vil man bl.a. kunne se det hos SuperBrugsen, Dagli’Brugsen og Jysk.
- Når ulykkerne sker, så virker det fuldstændig meningsløst, at det måske var en helt ligegyldig besked på mobilen, der var skyld i, at det gik galt. For at undgå det, opfordrer vi til, at man lægger mobilen helt væk, allerede når man sætter sig ind i bilen. Især hvis man ved, at man har svært ved at lade mobilen være, hvis den begynder at brumme eller bippe, siger Lisbeth Sahl, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.
Kampagnen bakkes op af politiet, der gennemfører en uges uopmærksomhedskontrol i trafikken fra den 16.-22. november.
Quiz - test din viden:
Kender du reglerne for brug af håndholdt mobil i bilen og på cyklen? Test dig selv
Undersøgelse: Hvad er din holdning til brug af håndholdt mobil bag rattet? (kilde: Plan Gruppen for Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension, 1. halvår 2020, 4.567 adspurgte bilister):
- Meget uacceptabelt: 64,4 %
- Uacceptabelt: 16,6 %
- Hverken eller: 10,8 %
- Acceptabelt: 3,9 %
- Meget acceptabelt: 2,9 %
- Ved ikke: 1,4 %
- 26. november 2024
Nyt tiltag afliver ’småt brændbart’ på genbrugspladserne - 1. november 2024
Rekord: Næsten 300 tyskere til INFOTAG i Ringkøbing- Skjern - 7. november 2024
Landdistriktsmøde med fokus på mulighederne - 8. november 2024
Afløserbank er en stor succes - 4. november 2024
Kommunens Jobdating får langtidsledige i job - 8. november 2024
Fokus på iværksætteri