Ekstra åbningstider for dem, der vil brevstemme
Lørdag den 15. oktober klokken 9-12
Lørdag den 22. oktober klokken 9-12.
Fredag den 28. oktober klokken 9-16.
Samt de almindelige åbningstider: mandag kl. 10.00-17.00, tirsdag, onsdag, torsdag og fredag: 10.00-13.30.
I de tidsrum kan du allerede nu afgive din stemme til Folketingsvalget den 1. november, hvis du ønsker at brevstemme.
Borgerservice i Ringkøbing og Skjern har altså ekstraordinært åbent de tre ovenstående dage for brevstemmer – det er ikke muligt at ordne andre aftaler i Borgerservice uden forudgående aftale.
Det er muligt at brevstemme, selvom man ikke har modtaget sit valgkort i postkassen endnu. Husk blot legitimation som kørekort, pas eller sundhedskort – så får du udleveret en stemmeseddel i Borgerservice.
Det er endnu ikke endeligt offentliggjort, præcis hvilke partier eller kandidater der stiller op til folketingsvalget. Hvis man gerne vil stemme personligt, skriver man blot kandidatens navn og partinavn på stemmesedlen – og viser det sig, at kandidaten ikke stiller op, har man stadig stemt på partiet. Listen over partier, der stiller op, er klar tirsdag den 18. oktober, mens den endelige kandidatliste er først klar efter den 24. oktober. Begge lister hænges snarest muligt op i stemmeboksene i Borgerservice.
Særligt om brevafstemning i eget hjem
Hvis man på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan møde op på sit afstemningssted, kan man søge om at stemme i hjemmet. Til det skal man bruge en blanket, som kan hentes i Borgerservice, bestilles på telefon 99 74 12 12 eller hentes via kommunens hjemmeside rksk.dk
Hvis man gerne vil søge om at brevstemme i eget hjem, skal det ske skriftligt inden torsdag den 20. oktober klokken 18. Blanketten skal afleveres eller sendes til Borgerservice. Herefter vil man få besked om, hvornår de tilforordnede vil komme på besøg for at tage imod brevstemmen.
- 26. november 2024
Nyt tiltag afliver ’småt brændbart’ på genbrugspladserne - 1. november 2024
Rekord: Næsten 300 tyskere til INFOTAG i Ringkøbing- Skjern - 7. november 2024
Landdistriktsmøde med fokus på mulighederne - 8. november 2024
Afløserbank er en stor succes - 4. november 2024
Kommunens Jobdating får langtidsledige i job - 8. november 2024
Fokus på iværksætteri