28. november 2017

Vestjyske landsbyer optaget i landsbyklynge-kampagne

Flere kræfter til at arrangere og bakke op om lokale arrangementer er en af fordelene ved landsbyklynger.

Hvorfor knokle med at stable arrangementer på benene i fem små landsbyer, når man med samarbejde på tværs af byskilte og opland kan samle kræfterne om fællesevents som f.eks. Friskvind-Challenge, En nat på museet eller Nak & æd på heden og derved skabe nye traditioner, der kan binde området sammen og som kan løftes af frivillige kræfter i fællesskab?

Sammen er vi stærke var da også netop en af tankerne bag ansøgningen fra Dejbjerg, Lem, Stauning, Velling og Højmark. I fællesskab - og under navnet Friskvind.dk - er de fem landsbyer nu blevet optaget i den landsdækkende kampagne Landsbyklynger, der støttes økonomisk af Realdania, DGI og Lokale- og Anlægsfonden.

”Nu er det andre end fodboldtræneren og korsangslederen, som skal i gang. Vi knytter bånd ved at samarbejde om konkrete opgaver. Der bliver noget at mødes om. Der er brug for alle hænder. I Friskvind ønsker vi aktive og ansvarlige borgere, der betyder noget for hinanden”, skriver Friskvind klyngen i sin ansøgning.

 

Udfordringer

Længere mod syd i Ringkøbing-Skjern Kommune er landsbyerne Nr. og Sdr. Bork, Hemmet, Sdr. Vium og Lyne blev optaget i samme kampagne under navnet Best mod West, der bygger videre på initiativet Fælles Åben Landsby, som allerede eksisterer i de pågældende landsbyer.

I ansøgningen skriver Best Mod West om ’landdistriktsrelaterede udfordringer’, der nødvendiggør omstilling og motiverer til udviklingen af landsbyklyngen – med henblik på bevarelse af skoler, øget bosætning, samarbejde om forbedringer af adgang til huslån samt bedre infrastruktur og mobildækning.

Det overordnede formål med Landsbyklyngekampagnen er da også at skabe bæredygtige rammer for livet i Danmarks landsbyer og at understøtte nye, involverende og borgerdrevne samarbejder på tværs af landsbyer og herigennem styrke livet på landet – netop fordi mange landsbybeboere de senere år har oplevet, at skoler er lukket, busruter er blevet nedlagt, og købmænd har drejet nøglen om. Faldende folketal og vigende skatteindtægter har presset kommunerne og gjort det svært at opretholde serviceniveauet, skabe vækst og sikre livskvaliteten i lokalsamfundene.

Derfor gik Landdistriktsrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune efter henvendelse fra de to områder velvilligt ind i arbejdet med landsbyklyngerne og afsatte 75.000 kr. som medfinansiering til gennemførelse af en strategiplan for hver af de to klynger. Konsulenter fra kommunen og DGI vil også være knyttet til Friskvind- og Best mod West-klyngerne frem til 2019.

 

Grænseløst udviklingspotentiale

- Det fede ved landsbyklyngerne er, at det er områder, der har valgt hinanden. Initiativerne gror nedefra, og ting, der gror nedefra, fører som regel til succes, siger Pernille Priess Pedersen, formand for Landdistriktsrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune:

- Hvad succesen indebærer, vil tiden vise, men det bliver spændende at følge klyngerne. Og jeg håber virkelig, at de udnytter chancen og giver sig selv lov til at drømme og tænke stort – det er når man tør tænke stort, at tingene får et twist og udvikler sig til noget unikt. Jeg tror på, at de to områder her kan finde noget unikt, der kan fremme bosætningen, øge turismen og skabe fællesskab.

Pernille Priess Pedersen peger på, at klyngedannelsen giver landsbyerne et bedre ståsted og en større argumentationskraft end de mange sogne hver især kunne opnå – også i forhold til kommunen, hvor de to overordnede strategier i landdistriktspolitikken netop handler om det gode liv i naturens rige og om udviklings- og vækstpotentialet blandt lokale.

Næste skridt bliver afvikling af et opstartsmøde i hver af de to nye landsbyklynger med deltagere fra Ringkøbing-Skjern Kommune og Sekretariat for Landsbyklynger. Her skal den nærmere samarbejdsaftale diskuteres. Først derefter begynder arbejdet med at udviske gamle sogneskel og samarbejde på tværs af bygrænserne for alvor.

 

FAKTA

Det overordnede formål med Landsbyklynge-kampagnen er at understøtte nye samarbejder på tværs af landsbyer og herigennem styrke livet på landet.

En landsbyklynge er et antal landsbyer, der samarbejder om fælles strategiske mål, bl.a. i en netværksstruktur, hvor landsbyerne benytter hinandens styrker til at udvikle både den enkelte landsby og hele klyngen.

Landsbyklynger handler om at skabe en fælles stedidentitet, et socialt fællesskab og om at samles om fælles fysiske faciliteter og aktivitetsmuligheder.

VestRum bestående af landsbyerne Hee, Hover, No, Tim, Thorsted, Stadil og Vedersø deltog som første klynge af landsbyer i Ringkøbing-Skjern Kommune i et pilotprojekt under Landsbyklynge-kampagnen i 2015-16.