Præst og filosof efteruddanner plejepersonale i palliation

Det levede liv og den gode afsked fylder meget i det professionelle møde med døende borgere og deres pårørende. Derfor indgår en præst, en filosof og en hospicesygeplejerske i Ringkøbing-Skjern Kommunes efteruddannelse af plejepersonalet.

Ved Kaj Munks gamle præstegård i Vedersø skinner efterårssolen på gulnede blade og fugtigt forfald.

Indenfor i præstegårdens mødelokale er det livets efterår og tilværelsens store og svære spørgsmål om forgængelighed, der er på programmet denne eftermiddag, hvor sygeplejersker fra ældrecentre i Ringkøbing-Skjern Kommune er samlet til efteruddannelse i det gode palliative forløb.

Hver især er de kommet med erfaringer fra den virkelige verden ude på ældrecentrene, hvor en præmis for livet også er, at vi skal dø. Og hver især er de kommet for at blive endnu bedre til at tage de nødvendige samtaler med både døende borgere og deres pårørende.

- Vores sygeplejersker er allerede rigtig gode til at lindre, pleje og drage kærlig omsorg, og de har en faglighed og en erfaring, som betyder, at de intuitivt gør det godt, når et levet liv er ved at rinde ud, fortæller Rikke Kyed.

Hun er projektleder på projektet ”Det gode palliative forløb”, der er et unikt, tre-årigt samarbejde mellem Anker Fjord Hospice, Social- og Sundhedsskolen i Herning og Ringkøbing-Skjern Kommune.

Projektet skal klæde kommunens sundhedsfaglige medarbejdere endnu bedre på til at give pleje og omsorg til borgere, der nærmer sig livets afslutning, og har da også allerede haft flere end 440 hjælpere og assistenter i kommunens plejesektor i efteruddannelsesforløb.

Væredygtighed

Selv om Rikke Kyed tilføjer, at langt størstedelen af samtaler med efterladte peger i retning af tilfredshed med forløbet, opstår der alligevel tvivl, moralske dilemmaer og eksistentielle spørgsmål hos personalet.

Derfor er en præst, en filosof og en sygeplejerske, der alle har deres gang på Anker Fjord Hospice i Hvide Sande, grundelementer i sidste del af efteruddannelsesforløbet i den gode afsked med livet. Et forløb som sygeplejersker i hjemmeplejen og på ældrecentre nu går i gang med gennem delprojektet ”Væredygtighed”, der bygger et eksistentielt lag oven på den praksis og den erfaring sygeplejerskerne kommer med.

- Væredygtighed er indersiden af bæredygtighed, og stedet, hvor vi er undringsparate, siger Simon Berg. Han er filosof med speciale i den filosofiske samtale.

- Væredygtighed minder os om, at vi hele tiden skal nære det at kunne være i noget. I arbejdet med døende skal vi ikke forandre, løse eller problemknuse. Men vi skal styrke det bare at være til stede, bare at være…, siger han og tilføjer, at ideen med de tre efteruddannelsesmoduler som i alt 20 sygeplejersker fra Ringkøbing-Skjern Kommune skal igennem de kommende måneder er, at mødes i samtaler om det i livet, der har åndelig og eksistentiel karaktér i håbet om at styrke det i det daglige liv og arbejde med ældre eller døende borgere.

Det værdige liv

Væredygtighed handler ikke kun om en borgers sidste dage, men også om tiden, fra en borger f.eks. har fået en livstruende sygdom. Her viser erfaringen fra Anker Fjord Hospice, at det er gavnligt, hvis man kan tage hul på den nødvendige samtale i god tid.

Ved bordenden af mødebordet i præstegården sidder også Heidi Sun Nielsen. Hun er hospicepræst på Anker Fjord og har sjælesorg-samtaler helt inde på livet. Samtaler med den døende – og med pårørende, der kan have svært ved at se på, mens deres ellers så stærke og handlekraftige mor eller far langsomt forsvinder, men som også kan have svært ved at give slip.

- Karen Blixen siger, at enhver lidelse er til at bære, hvis den bliver sat ind i en fortælling. Det handler nogle gange om at træde et skridt tilbage og se tingene i en sammenhæng, før man kan se og acceptere, at et liv levet på bedste vis er ved at løbe ud. I den optik er det ikke ydmygende eller uværdigt, selv om den døende, der f.eks. ikke spiser eller drikker, tidligere var en stor, stolt og stærk håndværker.

Blandt de emner, som de deltagende sygeplejersker tager op i snakken er netop det værdige liv og den svære dialog med pårørende, der ét øjeblik kan mene, at en døende far eller mor ikke skal trækkes igennem akutindlæggelse efter akutindlæggelse, men som til sidst alligevel kan blive i tvivl og irrationel.

Til hvis gavn?

Og netop derfor er Elly Boddum med i forløbet. Hun er sygeplejerske på Anker Fjord Hospice og har været det i 15 år.

- Man kan godt sige til de pårørende: ”Det her ender ét sted. Det kan ikke blive anderledes.” Det kan rationelle mennesker godt se, men når man er i følelsernes vold kan man måske ikke se det. Dér er I nødt til at stole på jeres faglighed og intuition og mærke efter, om det, de pårørende forventer af jer, ikke bare forlænger pineriet. I er nødt til at spørge jer selv: ”Til hvis gavn er det, hvis vi indlægger en døende endnu en gang?” lyder rådet fra hende.  

Elly Boddum har selv stået med pårørende, der ikke ville give slip, men i stedet har forsvaret en døende forælders liv til det sidste.

- Patient og pårørende går ikke altid i takt, når det gælder døden. De er ikke altid parate på samme tid. Her skal man huske på, at mange pårørende aldrig har set en døende før. De ser ikke de små tegn, vi som professionelle registrerer, forklarer hun.

Så er det nu…

At sygeplejerskerne rundt om bordet til dagens refleksionseftermiddag har haft samme oplevelse bliver understreget med sætninger som ”Vi har haft pårørende på vej ud af døren, der siger ”Vi kommer igen næste weekend” eller ”I ringer, hvis der sker noget. Vi vil gerne være der, når mor dør”,

Hér har de som fagpersonale måttet stoppe de pårørende og sige: ”Så er det nu, I skal blive”.

- For pårørende, der er klar til at fortsætte som altid uanset, eller som har svært ved at tale om det sidste levedøgn, har vi erfaring for, at det kan være en nemmere indgang for dem, hvis man i stedet spørger til det levede liv, personen, de skal til at tage afsked med, har levet, siger Berit Lindholt Andersen.

Hun er sygeplejerske på ældrecenteret Rosenlunden i Lem og har takket ja til Væredygtighedsforløbet, fordi både hun og kollegerne med jævne mellemrum oplever at stå i etiske og moralske dilemmaer i plejen af ældre borgere – og i mødet med deres pårørende i de sidste dage og timer.

Efter to refleksionsdage afslutter hun sammen med resten af holdet af sygeplejersker væredygtighedsforløbet i begyndelsen af december med et eksistentielt værksted på Anker Fjord Hospice.

Derefter er det tanken, at de tager den nye viden med hjem på ældrecentrene:

- Formålet er, at de sygeplejersker, der deltager, bliver klogere på sig selv og på den svære eksistentielle samtale med borgere med livstruende sygdom. Men også, at de bliver bedre klædt på til at påtage sig rollen som foregangskvinder i kommunens palliative indsats. Her skal de kunne påtage sig ansvaret for at vejlede og støtte deres kollegaer i den (livs)nødvenlige samtale, forklarer projektleder Rikke Kyed.

FAKTA:

Efteruddannelsen i Væredygtighed inkluderer 20 sygeplejersker fra hjemmeplejen og ældrecentre i Ringkøbing-Skjern Kommune og består af tre moduler, hvoraf det sidste modul finder sted på Anker Fjord Hospice i begyndelsen af december.

Medarbejderne er delt op i tre hold, der kører parallelt. Formålet er at samtalen foregår i små grupper, hvor alle deltager og får noget med sig hjem til deling og erfaringsudveksling på arbejdspladserne.

Læs mere her:​