Debatindlæg af borgmester Hans Østergaard:

Det går rigtig godt i Ringkøbing-Skjern Kommune. Alligevel tvinges vi til at skære i kernevelfærden. Vi bebrejder den skæve statslige udligningsordning.

Da byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune den 1. oktober indgik budgetaftale for 2020 og overslagsårene 2021-23, sendte vi samtidig et åbent brev til social- og indenrigsminister Astrid Krag.

I brevet gør vi opmærksom på, at en urimelig skævvridning i statens udligningsordning har efterladt Ringkøbing-Skjern Kommune i den paradoksale situation, at vi skal finde besparelser for 258 mio. kr. frem mod 2023, selv om det faktisk går rigtig godt i Danmarks geografisk største kommune – eller Danmarks Største Arbejdsplads, som vi også kalder os.

Det utidssvarende udligningssystem betyder, at Ringkøbing-Skjern Kommune mister 80 mio. kr. i statslig udligning for regnskabsåret 2020 i forhold til 2019. Ja, faktisk er Ringkøbing-Skjern Kommune den kommune i Danmark, der taber mest pr. borger i statsligt tilskud næste år.

Her går det godt…

Selv om Ringkøbing-Skjern Kommune ligger ved den jyske vestkyst, er vi ikke en udkantskommune. Vi er en landkommune med alt hvad dertil hører af strukturelle udfordringer som f.eks. et stigende antal ældre og fraflytning af unge.

Men Ringkøbing-Skjern er også en kommune med en række innovative vækstvirksomheder og et stort turismeerhverv, der tilsammen spytter godt i de offentlige kasser.

Og vi er en kommune med en entreprenant arbejdsstyrke. Produktiviteten er høj, ledigheden lav - og tal fra Region Midtjylland har netop bekræftet, at borgerne i Ringkøbing-Skjern Kommune bidrager med regionens højeste BNP-niveau.

I 2017 og 2018 havde vi de højeste indtægter fra selskabsskatter nogensinde. Alligevel har vi været nødt til at fortælle vores borgere, at der bliver skåret i kernevelfærden, fordi den statslige udligning forfordeler os og tvinger os ud i spareøvelser, der forringer velfærden yderligere.

Vi synes, det burde kunne aflæses i de kommunale regnskaber, når det går godt på alle parametre. Sådan er det langt fra, hvilket strider imod al sund fornuft.

357 ’gratis’ pædagoger

Kunne fornuften få lov at råde i udligningsspørgsmålet, skulle kommunerne have mulighed for at yde samme kernevelfærd for samme skattegrundlag. Sådan er det ikke i øjeblikket, hvor en høj beskatningsgrad ikke nødvendigvis fører til et højt serviceniveau.

Det kommunale initiativ Bedre Balance har beregnet, at bl.a. Ringkøbing-Skjern Kommune ville kunne sætte skatten markant ned eller have flere penge til kommunal velfærd, hvis vi fik del i den forældede og uholdbare hovedstadsudligning. Havde vi de samme økonomiske rammevilkår som hovedstadens omegnskommuner, kunne vi ifølge beregningerne ansætte yderligere 357 pædagoger uden at hæve skatten – og uden at røre kassebeholdningen.

I budgetaftalen for de kommende år har vi været nødt til at gøre indhug i kommunens kassebeholdning for at tilføre Handicap- og Psykiatriområdet samt Børne- og Familieområdet hhv. 15 og 5 mio. kr. årligt. Men selv med øgede budgetter kan områderne kun vanskeligt imødekomme det stadigt stigende behov for hjælp og støtte.

Går ud over kernevelfærden

I Ringkøbing-Skjern Kommune har vi ikke for vane at rutte med pengene, og vi ligger i forvejen lavt på driftsbudgettet. Så der er ikke flere steder, vi kan finde besparelser, uden at kernevelfærden forringes for vores borgere.

Dermed er det tydeligt, at skævvridningen i statens udligningsordning går ud over det niveau af velfærdsydelser fra kommunens side, som borgerne med rette kan forvente, samtidig med, at vi kan konstatere, at nogle kommuner pga. den skæve udligning har mange flere penge på kistebunden, end de har lov til at bruge. Paradokset er så åbenlyst urimeligt.

Udligningsordningen har til hensigt at sikre, at alle kommuner skal kunne levere en nogenlunde ens service. Det formål lever den i sin nuværende form ikke op til, ligesom uforudsigeligheden i systemet gør det særdeles svært for ikke at sige nærmest umuligt at lave fireårige budgetter i kommunerne.

Der er en stor grad af manglende gennemsigtighed i ordningen, og det gør det voldsomt svært for kommunerne at beregne tilskud og udligning år efter år. Herudover er det helt uholdbart, at kommunerne sidder med en følelse af, at det nogle gange er tilfældigheder, der afgør, om man får et tilskud eller ej.

I forbindelse med reformen af udligningssystemet efterlyser vi derfor også gennemsigtighed og muligheden for at kunne forudsige vores økonomi minimum fire år ud i fremtiden.

Social- og indenrigsministeren har ikke svaret på vores åbne brev, men har dog bebudet en reform af det statslige udligningssystem. Det kan kun gå for langsomt.