Vejviser til vandproblemer skal dæmme op for oversvømmelser

Mere ekstreme vejrforhold fik i sommeren 2020 Kystdirektoratet til at vende opmærksomheden mod Ringkøbing-Skjern Kommune for at undersøge, hvordan vand og oversvømmelser påvirker grundejere i kommunen.

Regn i stride strømme, højt grundvand og fare for oversvømmelser fra å-løb, fjord og hav.

De potentielle problemer med vand er nemme nok at få øje på, hvis man bor i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Og derfor var det da også hér, Kystdirektoratet valgte at koncentrere opmærksomheden, da de gennem det EU-støttede projekt C5a og i samarbejde med regionen og kommunen sidste sommer bad lokale grundejere om at besvare et spørgeskema om, hvordan oversvømmelser og vand påvirker dem.

De 12 spørgsmål skulle skabe overblik over de væsentligste kilder til oversvømmelse i området og kortlægge områder, som er særligt udsatte for oversvømmelse.

Undersøgelsen skulle desuden klarlægge, hvordan grundejerne agerer i forhold til oversvømmelser og finde ud af, hvem der efter grundejernes opfattelse har ansvaret for beskyttelse mod oversvømmelse og udbedring af oversvømmelsesskader.

Herudover skulle projektet skabe opmærksomhed omkring problemet med oversvømmelser – et fænomen, der på grund af det ekstreme vejr, der følger med klimaforandringerne, kun bliver mere udbredt i fremtiden.

 - Ringkøbing-Skjern Kommune blev en slags ”levende laboratorium” i projektet, der havde til formål at finde frem til en model, der kan bruges i arbejdet med klimatilpasning i forhold til oversvømmelse, uanset om den kommer fra havet, vandløbene, fra højtstående grundvand, langtidsregn eller skybrud, forklarer Ivan Thesbjerg, afdelingsleder i Land og Vand i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Han hæfter sig ved, at Kystdirektoratet på baggrund af undersøgelsen konkluderer, at opmærksomheden omkring oversvømmelse er ’forbavsende lav’ hos grundejerne.

Vand fra oven – og fra neden

Efter at i alt 124 borgere indsendte deres besvarelser, og efterfølgende møder med landbruget med samme problematik på dagsordenen, arbejder Kystdirektoratet nu på en færdig rapport i form af en vejviser til brug i Ringkøbing-Skjern Kommune, i andre danske kommuner - og i hele Europa.

Samtidig med, at Kystdirektoratet, Region Midtjylland og kommunen ønsker at sige tak til de borgere, der engagerede sig i spørgeskemaet, planlægger Kystdirektoratet flere møder i kommunen i løbet af sommeren – møder, hvor de håber at møde flere borgere og høre om deres udfordringer med vand.

- Vi fik fortrinsvist svar fra sommerhusejere, der er udsat for vand både fra hav og fjord, men som for manges vedkommende var mest overraskende over, at de problemer, de kunne have med vand, oftest stammer fra oven – og fra neden, siger Lene Bonde, fra Kystdirektoratet i Lemvig.

Hun peger på, at såvel større og mere ekstreme mængder af regn kombineret med forhøjet grundvand mange steder skaber problemer:

- Vi havde nok i højere grad forudset besvarelser, der handlede om oversvømmelse fra åløb og fjord, så det var en overraskelse, at så mange også havde problemer med forhøjet grundvand.

Selv om besvarelserne på Kystdirektoratets spørgeskema fortrinsvist kom fra sommerhusejere betyder det ikke, at fastboende borgere i kommunen ikke har udfordringer med vand. Dét fremgik da også, da direktoratet og kommunen i fællesskab inviterede landbruget til dialogmøde om udfordringerne med vand.

Hér lød det f.eks. fra en lodsejer, at ”marker oversvømmer så meget efterhånden, at vi ikke kan have vinterafgrøder længere”. Andre borgere fulgte deres svar op med kommentarer som ”Der står vand i kælderen under vores anneks, det meste af året pga. stigende grundvand” og ”Lavtliggende arealer på grunden stod med vand, grundvand, idet store mængder regn ikke kunne sive væk.”

Eget ansvar

På spørgsmålet om, hvem der har ansvaret for at sikre private grunde mod oversvømmelse svarer hele 68 procent af respondenterne dog, at det har man selv som grundejer.

- Svarene afspejler klart, at flertallet af grundejerne er klar over, at det med den gældende lovgivning er dem selv, der har ansvaret for at oversvømmelsesbeskytte deres ejendom, siger Ivan Thesbjerg.

Han bakkes op af Lene Bonde, der kalder den vejviser, som Kystdirektoratet og regionen nu arbejder på på baggrund af besvarelserne fra Ringkøbing-Skjern Kommune, ’et redskab til kommunen’ – og til andre kommuner:

- Med vejviseren har kommunerne nu en bedre mulighed for at ’få kantet af’ i forhold til fordelingen af opgaver og ansvar, når det gælder vand og oversvømmelser, siger hun.

- Kommunerne har begrænsede ressourcer, og det er vigtigt at få tydeliggjort over for borgerne, hvem der har ansvaret for at dæmme op for vandmasserne, siger også Ivan Thesbjerg og peger på, at det gælder, hvad enten vandet kommer nedenfra i form af forhøjet grundvand, fra oversvømmelser eller fra de såkaldte freak-hændelser, der er et resultat af, den overordnede tendens til at vejret bliver mere ekstremt.

Forebyggelse

Mens undersøgelsen viste, at hovedparten af grundejerne havde gjort ’ingenting’ eller ’meget lidt’ for at forhindre oversvømmelse og beskytte deres ejendom, svarede nogle grundejere også, at de havde installeret grundvandspumpe med alarm, lagt omfangsdræn, plantet løvtræer til at suge vandet eller udbygget med faskiner under nedløb. En enkelt havde endda ”slæbt vand væk i spande, men konkluderer derefter i kommentaren: ”Det hjalp overhovedet ikke”.

Flere steder undersøger grundejerforeninger mulighederne for et dræningsprojekt eller er i gang med at lokalisere problemer med afledning af regnvand eller overfladevand.

- Undersøgelsens besvarelser viser klart, at hovedårsagerne til oversvømmelse i området er længerevarende og kraftige regnskyl og højtstående grundvand, forklarer Lene Bonde og tilføjer:

- Der er ikke tale om kritiske oversvømmelser, men snarere utallige mindre hændelser, uden større skader til følge.

Det videre arbejde

Undersøgelsens resultater i de syv EU-lande, der medvirker i projektet, skal nu bane vejen for en helhedsorienteret tilgang til håndtering af oversvømmelse fra hav, vandløb, regn og grundvand. I denne sammenhæng er Ringkøbing Fjord Danmarks ”levende laboratorium”.

Der skal ifølge projektet ’udvikles håndgribelige og evidensbaserede eksempler på, hvordan den helhedsorienterede tilgang kan anvendes bredt i Nordsø regionen’.

- Det endelige resultat bliver en praktisk guide til myndigheder og planlæggere, der står med udfordringer fra alle oversvømmelseskilder i den helhedsorienterede tilgang til klimatilpasning, fortæller Kystdirektoratets Lene Bonde.

- For kommunen handler det i bund og grund om, at vi i fællesskab med borgerne skal blive bedre til at dæmme op for problemer med vand og med oversvømmelser, for det bliver i tiltagende grad en udfordring for os, siger Ivan Thesbjerg.

Fakta:

Gennem en årrække har EU-lande i nordsøregionen samarbejdet om udfordringerne fra stigende vandmængder.

I 2018 blev man enige om at igangsætte et projekt, der skulle blive udgangspunktet for en koordineret tilgang til forebyggelse og håndtering af alle former for oversvømmelse.

Cluster for Cloud to Coast Climate Change Adaptation (eller C5a) projektet forventes afsluttet ved udgangen af 2022.

De danske partnere er Region Midtjylland og Kystdirektoratet i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune. Herudover deltager Holland, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Belgien i det EU-støttede projekt.

Læs mere om projektet på Kystdirektoratets hjemmeside.