Forrygende interesse for Nationalpark Skjern Å

Allerede en halv times tid, før borgermødet gik i gang kl. 19.00, var der ved at være så fyldt op på stolerækkerne i Ringkøbing-Skjern Kulturcenters Hal 1, at der blev kørt stakke af ekstrastole ind.

Da borgmester Hans Østergaard bød velkommen, var det da også med en stor tak for det imponerende fremmøde. Borgmesteren, der også er formand for Nationalpark Skjern Å-Udvalget, fortsatte med en indrømmelse:

- Det er svært at vide, hvor mange man skal hælde velkomstdrinks op til, når man sådan inviterer samtlige borgere i Ringkøbing-Skjern og Herning Kommuner. Og jeg må da indrømme, at jeg egentlig er lettet over at se, at det ikke er alle de 140.000 borgere, vi inviterede, der kunne komme i aften.

De ca. 600 borgere fra de to kommuner, der havde fundet vej til borgermødet fik herefter en præsentation af hele nationalpark-udvalget og af den rådgivende Grønne Følgegruppe, der består af foreningsfolk fra så vidt forskellige interessegrupper som kajak- og ridesport over jagt og fiskeri til naturvejledere, svampejægere, ornitologer, landbrugsorganisationer, skovdyrkere, museumsfolk og turismeaktører.

Parallelt med Nationalpark-Udvalget har Den Grønne Følgegruppe gennem det seneste års tid arbejdet hen imod den vision for Danmarks 6. nationalpark, som 2. viceborgmester Kristian Andersen herefter præsenterede fra scenen. Centralt i visionen er principper om frivillighed og dialog, ligesom den kommende nationalpark ifølge visionen skal skabe både livskvalitet og lokal stolthed.

Lidt bedre end godt nok

Stoltheden over den unikke natur i om omkring å-dalen gik igen, da journalist Mette Walsted Vestergaard som aftenens ordstyrer spurgte borgerrepræsentant Lars Foged, om en nationalpark overhovedet ville gøre en forskel:

- Naturen er der jo alligevel, så er det ikke godt nok? Spurgte hun, og fik svaret:

- Jo det kan man måske sige. Godt nok er godt nok, men hvis vi nu med en nationalpark kunne få lidt mere godt nok, så bliver det hele lidt bedre end godt nok, svarede han.

Herefter kom gourmetduoen Juhl & Agger på scenen for at præsentere aftenens kulinariske indslag, der også var lidt bedre end godt nok: en smagsprøve af lokale delikatesser i form af vestjysk tapas, der inkluderede oksetatar fra Økogårdene i Skjern Enge:

- Det er muligvis modigt af os at servere det for jer, men vi har en relativt høj overlevelsesrate blandt folk, der har spist vores tatar, sagde Henrik Juhl og bidrog dermed til den gode stemning.

Interesse - også hos landmænd

Efter spisepausen gik Herning Kommunes viceborgmester Anne Mette Bang Rasmussen på scenen og gennemgik kort for kort de ni principper, der ligger til grund for udkastet til projektområdet for nationalparken.

Inden deltagerne fik mulighed for at tale en-til-en med medlemmer af udvalget og Den Grønne Følgegruppe ved dialogstationer rundt om i hallen, var borgmester Hans Østergaard og Søren Christensen, formand for landboforeningen Vestjysk på scenen for at forklare, hvordan de havde tænkt sig at få lodsejerne med på ideen om mere natur og mindre landbrug på deres jord.

”Jordfordeling” lød svaret fra Søren Christensen, der pegede på, at mange landmænd kan have en interesse i at bytte marginaljord med god landbrugsjord.

- Lad os skabe natur, hvor det er smartest og dyrke afgrøder i den gode landbrugsjord, sagde han, mens Hans Østergaard fremhævede, at projektområdeudkastet netop er et udkast og et afsæt til den dialog med enkelte lodsejere og andre interessenter, som nu går i gang.

Bosætning – og skepsis

Fra Nationalpark Thy var næstformand og medlem af kommunalbestyrelsen for Venstre, Esben Oddershede mødt op for at fortælle om erfaringerne efter næsten 10 år som nationalpark.

Flere af de lodsejere, der ikke gik med i nationalparken dengang har sidenhen fortrudt den beslutning, fortalte Esben Oddershede og pegede på, at nationalparken bl.a. har øget bosætningen i området:

- Cold Hawaii i Klitmøller og Nationalpark Thy er de to hovedårsager til, at folk har fået øje på Thy og har lyst til at flytte derop, fortalte han. 

Efter en kaffepause og tid til uformel snak ved caféborde, kom de fire politikere i nationalpark-udvalget på scenen for at fortælle, hvilke spørgsmål og kommentarer de havde fået ved dialogstationerne.

- Der var da en del skepsis, indrømmede viceborgmester Søren Elbæk, men tilføjede så:

- Men jeg har også talt med borgere som syntes, at vi var for uambitiøse i vores projektområdeudkast. De havde gerne set en endnu større og mere vidtrækkende nationalpark.

Kom med din mening

Om Nationalpark Skjern Å bliver større eller mindre end indtagnet på det foreløbige projektområdeudkast vil fremtiden vise. Deltagerne på borgermødet fik udleveret postkort til at skrive kommentarer på; alle andre opfordres til at komme med bemærkninger til udkastet på nationalpark.rksk.dk 

- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at vi ikke skal have ændret på stregerne på kortet. Det tror jeg da bestemt, at vi skal. I den kommende tid skal vi ud og drikke en masse kaffe og tale med de enkelte lodsejere for at se, om vi kan finde et fælles grundlag at lave nationalpark på, tilføjede Hans Østergaard.

Efter en forårsfællessang fik deltagerne på borgermødet derfor et brev nationalparkkaffe stukket i hånden ved udgangen:

- Gå hjem og bryg jer en god kop kaffe, så kommer vi og snakker med jer om det, sagde Hans Østergaard.

FAKTA:

På nationalpark.rksk.dk kan alle komme med kommentarer og bemærkninger til projektområdeudkastet for Nationalpark Skjern Å.

Læs mere om arbejdet frem imod Danmarks 6. nationalpark her ​

Visionen for Nationalpark Skjern Å

• Skabes ved frivillighed, dialog og enighed
• Sikrer og udvikler den unikke natur i ådal, delta og fjord
• Bevarer de kulturhistoriske værdier og udvikler områdets historiefortælling
• Skaber livskvalitet og stolthed
• Sikrer balance mellem natur, landbrug og oplevelser
• Har fokus på klimatilpasning

Principper for inkludering af arealtyper i NP-projektområdet:

1. Natura2000-arealer indgår i projektområdet.
2. Beskyttet natur indgår i projektområdet.
3. Fredede områder indgår i projektområdet hvis fredningens indhold understøtter visionen.
4. Arealer indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen indgår i projektområdet.
5. Arealer udpeget på Grønt Danmarkskort indgår i projektområdet.
6. Landbrugsarealer håndteres således:
   • Lavbundsarealer kan med fordel inddrages i nationalparken på baggrund af frivillige aftaler eller jordfordeling.
   • Tørre arealer uden mulighed for vanding og arealer med dårlig arrondering for landmanden kan være en fordel at inddrage i nationalpark for både natur og landmand. Kan indgå i jordfordeling.
   • God dyrkningsjord og store sammenhængende landbrugsarealer. Bør kun inddrages, hvis der er særligt potentiale for at skabe en ny natur eller skabe sammenhæng mellem eksisterende natur.
7. Kulturmiljøer indgår i projektområdet, hvis udpegningen understøtter visionen.
8. Byer, der grænser op til åsystemet eller naturarealer kan indgå i projektområdet.
9. Det er et mål, at nationalparkens areal er sammenhængende.

Se projektområdeudkastet her: