Familierådslagning: Når familier selv kender løsningen

Alle børn har ret til en tryg opvækst, det er sikret ved lov. Når det sker, at et barn mistrives, træder kommunen derfor til med en række tilbud, der skal vende situationen for barnet. Med familierådslagning vil Ringkøbing-Skjern Kommune hjælpe familierne med at finde frem til lige netop de løsninger, der virker lige præcist for dem.

Opgaven er på sin vis enkel nok: En familierådslagning skal finde løsning på få, enkle spørgsmål. Til gengæld er spørgsmålene ofte i den komplicerede ende af skalaen, der kan give ondt i maven:

Hvor skal Morten være, mens mor er i afvænning? Hvor skal Mette bo? Hvordan sikrer vi, at Peter kommer i skole?

Tankegangen bag en familierådslagning er, at det er dem, der har problemet, der også har nøglen til at løse det:

- Det handler om at understøtte familiens egne kræfter til at løse problemerne og give dem et ejerskab til løsningerne. De ved meget bedre end jeg, hvor skoen trykker og hvilke løsninger, der har gang på jord i deres familie. Den viden skal vi selvfølgelig have i spil, siger socialrådgiver Jette Engsig Gjørup, som har medvirket i flere familierådslagninger.

At familierne selv finder frem til en løsning betyder langt fra, at familien står alene med at løfte løsningen:

- Vi er ikke ude på, at de skal klare alt selv, tværtimod. Men vi er interesserede i, at familien sætter sig ned og snakker om, hvad der skal til. Den løsning, familien beslutter sig for, kan sagtens indebære støtte fra kommunen, fortætter hun.

I hvert enkelt tilfælde vurderer socialrådgiveren, om løsningen er realistisk.

- Det er min erfaring at rådslagningen oftest ender med rigtigt gode og holdbare planer, fortsætter hun.

Familier kan selv bede om en familierådslagning og kommunen kan også foreslå det. Læs mere om familierådslagning 

En samordner planlægger rådslagningen
I familierådslagningen er det altid barnet, som er i centrum. Derfor inddrager den alle de voksne, der betyder noget for barnet. I skilsmissefamilier vil det fx sige, at begge forældre er inviteret. Det vil også sige, at andre nøglepersoner end familiemedlemmer kan inviteres, hvis de har en betydning for barnet eller forældrene.

Inden familierådslagningen indkalder socialrådgiveren forældre, barnet og en sam-ordner. Her aftales, hvilke spørgsmål, der skal drøftes under familierådslagningen, hvilke personer i familien og deres netværk, der skal inviteres, menuen på dagen og hvornår og hvor familierådslagningen skal finde sted.

Det er også sam-ordneren, der er vært ved selve rådslagningen. Sam-ordneren er kommunalt ansat og særligt uddannet til at forestå familierådslagninger, men har ingen beføjelser i forhold til familiens sag.

Et måltid danner rammen
På selve rådslagningen byder samordneren velkommen og ridser spillereglerne op. Socialrådgiveren holder en tale for barnet, der handler om barnets styrker og som også nævner de udfordringer, barnet står over for. Forældrene har på forhånd set og godkendt talen.

Afhængig af den problematik, rådslagningen handler om, kan der også være et oplæg om et bestemt emne, fx hvordan børn typisk påvirkes af forældres misbrug eller af at være pårørende til psykisk syge.

Herefter trækker alle professionelle sig tilbage og rådslagningen går i gang. Det er kun familien og indbudte netværkspersoner, der medvirker i rådslagningen.

- Jeg oplever gang på gang at på trods af, at det er tunge problemer, og at der kan være en vis nervøsitet i forbindelse med rådslagningen - kan far og mor nu tale sammen uden at skændes fx - så er resultatet ofte lettelse, og at der altid er ressourcer til at pege på gode løsninger, siger socialrådgiver Jette Engsig Gjørup.

- Der er i princippet ingen problemer, der er for tunge til en familierådslagning. Det handler om, at skal en løsning være levedygtig, så skal vi have familien med. Og det kommer den med familierådslagning som metode, siger hun.

Fakta
Familierådslagning som metode stammer fra New Zealand.