Borgmester glæder sig over åbning af lokalt vaccinested
Region Midtjylland har netop meddelt, at Vaccination Ringkøbing åbner i ROFI-Centret, hvor kommunen hidtil har afholdt pop op-vaccinationsrunder. Borgmester glæder sig over, at vaccinestedet nu bliver permanet.
Som led i at gøre klar til forårets mange vaccinationer åbner Region Midtjylland fire yderlige vaccinesteder i regionen udover de to eksisterende. Klokken 12.30 den 9. marts slår vaccinationsstedet dørene op, og nyheden vækker glæde på rådhuset i Ringkøbing-Skjern Kommune.
- Vi bor i Danmarks geografisk største kommune, og derfor glæder jeg mig naturligvis meget over, at der nu kommer et permanent, lokalt tilbud, så der bliver kortere transporttid for de borgere, der i den kommende tid får et tilbud om at blive vaccineret, siger borgmester Hans Østergaard.
Vaccinestedet vil have en kapacitet på 931 vaccinationer dagligt.
Lokal interesse for at bemande Vaccination Ringkøbing
De nye lokale vaccinationscentre organiseres under Hospitalsenheden Vest i Region Midtjylland. Gennem hele sundhedskrisen har regionen og kommunen samarbejdet tæt om at koordinere corona-relaterede opgaver, og derfor har kommunen kunnet bistå med at skabe kontakt til lokale personer med relevant sundhedsfaglig baggrund til at bemande det lokale vaccinested.
Blandt andet er der kommet 29 henvendelser fra sygeplejersker, SOSU-assistenter m.fl. der er interesserede i at tage en tørn på det nye vaccinationssted efter et opslag på kommunens facebookside.
- Vi er meget glade for den store interesse og er i fuld gang med at rekruttere. Vi arbejder i øjeblikket på højttryk få alt på plads, inden vi slår dørene op den 9. marts til et lokalt tilbud om vaccine, siger daglig leder af vaccinationsteamet i Hospitalsenheden Vest Dagny Kloster.
Når det er ens tur til at booke vaccination, vil man modtage besked om det via sin e-Boks eller fysisk brev, hvis man er undtaget for digital post.
Fakta
De øvrige nye vaccinesteder åbner i Ikast, Struer og Lemvig. Vaccinestederne hører under Hospitalsenheden Vest.
Foto: Agata Lenczewska-Madsen, Hospitalsenhed Midt
- 26. november 2024
Nyt tiltag afliver ’småt brændbart’ på genbrugspladserne - 1. november 2024
Rekord: Næsten 300 tyskere til INFOTAG i Ringkøbing- Skjern - 7. november 2024
Landdistriktsmøde med fokus på mulighederne - 8. november 2024
Afløserbank er en stor succes - 4. november 2024
Kommunens Jobdating får langtidsledige i job - 8. november 2024
Fokus på iværksætteri